Croc® wrote:
> On Mon, 17 Oct 2005 02:36:17 +0200, Anders Peter Johnsen
> <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote:
> 
> 
>>En lidt spøjs "konspirationstanke" strejfede mig, da jeg for nylig så 
>>traileren til denne nye film med bla. Jodie Foster: Er det mon 
>>tilfældigt at man henlægger handlingen i en amerikansk thriller om et 
>>barn, der sporløst forsvinder, ombord på et fly, der sjovt nok synes at 
>>ligne et europæisk Airbus A-380 (med de to etager) til forveksling?
>>
>>Gad mon vide om fætrene fra Boeing har postet penge i denne 
>>Hollywood-film i håbet om at de via en ellers ret iøjenfaldende 
>>"subliminal psykologi" kan skræmme folk fra netop ærkerival-firmaets 
>>nyeste flagskib, der lige har snuppet "største passagerfly"-titlen fra 
>>Boeing 747? 
> 
> 
> Når du så har set filmen vil du finde ud af at flytypen intet har med
> handlingen at gøre overhovedet, men at det bare er en tredierangs
> spændingsfilm om den lille heltinde der går så grueligt meget igennem
> før hun i sidste ende frelser både sin datter og flyet.
> 
> Den er åh så forudsigelig.
Sikkert, men den omtale jeg har set af den slår netop på at flyet 
angiveligt skulle være så tilpas stort at et barn faktisk kan blive væk 
på det (eller kidnappet): Ikke lige noget, der måske ligefrem i 
overdreven grad tiltaler i forvejen fly-nervøse småbørnsmødre eller 
familieorienterede flyselskabsdirektører, hvis du forstår, hvor jeg vil 
hen...
(At der så angiveligt også dermed i al ubemærkethed vil kunne befinde 
sig en hel busfuld terroristiske talebanere i cargo-holden, gør det 
næppe heller meget bedre i disse post 9/11-tider, vel?)
Desuden har jeg set noget af syvminutterstraileren, hvor der bliver talt 
  autentisk tysk (hvilket som de fleste vel ved faktisk er ret sjældent 
i et Hollywood, hvor det tætteste man - af hensyn til det amerikanske 
publikum - normalt kommer på den slags er tillempede 
tegneserieaccenter), hvilket også for mig at se sagtens kunne være 
billigt spil på amerikaneres mulige "eurofobi"...
-- 
Mvh
Anders Peter Johnsen