Bush erklærer krig mod den radikale islam
af Daniel Pipes
New York Sun
11. Oktober 2005
http://dk.danielpipes.org/article/3035
Oprindelig engelsk tekst: Bush Declares War on Radical Islam
Oversat af Mette Thomsen
En modig tale af W. Bush i forrige uge indledte en ny æra i det, han
kalder for "krigen mod terror."
En erkendelse af den fulde betydning heraf kræver lidt baggrund.
Islamisterne (tilhængerne af den radikale islam) indledte deres krig mod
USA i 1979, da Ayatollah Khomeini tog magten i Iran, og hans tilhængere
senere samme år besatte den amerikanske ambassade i Teheran.
I de efterfølgende 22 år troede amerikanerne imidlertid blot, at de stod
over for et kriminelt problem, og indså ikke, at der var blevet erklæret
krig imod dem. Da islamister for eksempel i 1998 angreb to amerikanske
ambassader i Østafrika, reagerede Washington ved at sende nogle
detektiver til stedet, arrestere angriberne, bringe dem til New York,
beskikke nogle forsvarsadvokater og derefter dømme dem og sætte dem i
fængsel.
Den anden æra indledtes den 11. september 2001. Den aften erklærede Mr.
Bush "krig mod terrorismen", og den amerikanske regering indstillede sig
omgående på krig, for eksempel ved at vedtage USA's Patriot Act. Selvom
jeg hilste denne kursændring velkommen, kritiserede jeg gennem fire år
forestillingen om at føre krig mod en militær taktik, idet jeg fandt
dette eufemistisk, upræcist og hindrende. I stedet opfordrede jeg
gentagne gange præsidenten til at indlede en tredje æra ved at anerkende,
at krigen gjaldt den radikale islam.
Bush nævnte faktisk nu og da den radikale islam – faktisk så tidligt som
ni dage efter 11. september – men ikke tilstrækkeligt hyppigt eller
detaljeret til at ændre på opfattelsen. Den britiske premierminister,
Tony Blair bragte også diskussionen videre i juli, da han efter
bombningerne i Londons transportvæsen fokuserede på "en religiøs
ideologi, en fløj inden for den verdensomspændende religion islam."
Men den tredje æra indledtes for alvor den 6. oktober med Mr. Bush' tale
til National Endowment for Democracy (Den nationale stiftelse for
demokrati). Ikke blot anførte han flere forskellige betegnelser for
magten bag terrorismen ("Nogle kalder dette onde for islamisk
radikalisme; andre kalder det for militant jihadisme; endnu andre for
islam-fascisme"), men han fremkom også med udførlige detaljer. Især:
præsenterede han denne, de islamiske radikales "morderiske ideologi," som
den "store udfordring i vort nye århundrede."
skelnede han mellem denne og selve religionen islam.
trak han paralleller mellem det radikale islam og kommunismen (de er
begge elitære, koldblodige, totalitære, foragter frie folkeslag og er
skæbnesvangert modsætningsfyldte) og noterede derefter på hvor mange
måder, USA's krig mod den radikale islam "ligner kampen mod kommunismen i
forrige århundrede."
pegede han på de tre trin i islamisternes fremstød mod magten: ophøret af
vestlig indflydelse i den muslimske verden, opnåelse af kontrol med
muslimske regeringer og etablering af "et radikalt islamisk herredømme,
som strækker sig fra Spanien til Indonesien."
forklarede han det radikale islams "voldelige, politiske vision" som
indeholdende en agenda om "at udvikle masseødelæggelsesvåben, udslette
Israel, intimidere Europa, angribe det amerikanske folk og presse vores
regering ud i isolation."
definerede han dens ultimative målsætning: "at gøre hele nationer til
slaver og intimidere verden."
bemærkede han, at muslimerne selv må påtage sig byrden ved at udføre det
"livsvigtige arbejde" for at bekæmpe islamismen.
opfordrede han "alle ansvarlige islamiske ledere til at deltage i
fordømmelsen af" denne ideologi og tage skridt til at bekæmpe den.
Den detaljerede opbygning af Mr. Bush' tale forvandler den officielle
amerikanske forståelse af, hvem fjenden er, og flytter denne fra den
overfladiske og utilstrækkelige bemærkning om "terrorisme" til den langt
mere dybtgående betegnelse "islamisk radikalisme." Denne ændring kan få
potentielt varig betydning, såfremt den omsider, her 26 år efter,
overbeviser det kultiverede samfund om, at der skal sættes navn på
fjenden.
En sådan handling vil for eksempel betyde, at immigrationsmyndighederne
og ordensmagten kan tage islam i betragtning, når de skal beslutte, hvem
der skal lukkes ind i landet, eller hvem de skal efterforske i
forbindelse med anklager om terrorisme. Fokuseringen på muslimer som den
eneste kilde til islamister giver dem omsider mulighed for at udføre
deres job ordentligt.
Trods disse mange fremskridt var Mr. Bush' tale langt fra perfekt. Hans
citater fra Koranen sender tankerne tilbage til 2001, hvor han belærte
muslimerne om deres tros sande karakter; hans kommentar om, at
ekstremisterne forvansker "ideen om jihad," indebærer uheldigvis, at
jihad er en god ting.
Men mest alvorlig er hans begrænsning af det "radikale islamiske
herredømme" (eller kalifat) til kun at omfatte regionen fra Spanien til
Indonesien, for islamisterne har en global vision, som også kræver
kontrol over ikke-muslimske lande – og især USA. Deres verdensomspændende
ambitioner kan afgjort standses, men først skal de forstås og
modarbejdes. Først når amerikanerne indser, at islamisterne har til
hensigt at erstatte den amerikanske forfatning med shariah, vil de træde
ind i den fjerde og afgørende etape af denne krig.
For at tilmelde eller afmelde dig denne liste bedes du gå til
http://dk.danielpipes.org/subscribe.php
(Daniel Pipes udsender en mail med sine skriverier nogenlunde én gang
om ugen.)
For at gennemse Daniel Pipes' arkiv bedes du gå til
http://dk.danielpipes.org
--
Med venlig hilsen
GB