Lavtlønnede hattemagere og lueforgyldere i 1800-tals UK blev oftere sindsyge
end andre, mente man, så da tyske kemikere opdagede giftvirkning af
kviksølv(forbindelser), som bruges extremt i disse erhverv, så opskruedes
myter om forsigtighedsbureaukrati vedr Hg på afveje.
Ensomme kemiforskere hævdedes sindsyge pga kviksølvdråber spildt ned gennem
gulvsprækkerne - men jeg vil gerne sluge skefulde af kviksølv hvis nogen vil
veje det efter det opsamles fra marmeladeglasset, så vi kan se at vægttab
kan ikke måles.
Tandplumbers vægttab har aldrig kunne måles at være større end normale
slidtab fra fx guldblomber - graden af ædelhed af tungmetaller er næsten
ens.
Min far var på Radiometer med til at udvikle polarografen i 1957 og belgisk
Retsmedicinsk Institut brugte den til at finde thallium i millimeter for
millimeter af hår fra forgiftet mand - konen havde givet ham tungmetallet i
gradvis større doser indtil dødelig dosis nåedes og hun havde indsigt i at
undgå opkast, der jo forpurrer de fleste forgiftningsforsøg.
Også Napoleons aflivning med tungmetallet arsenik skete ved trial and error
og gradvis øgning.
Fordi den elektrolytiske polarograf kan måle koncentrationer i nærheden af
kun tusind atomer pr mikroliter, er økofantasterne gået grassat mht at påstå
fare - men får der får nedsat nyrefunktion af tandplumber er ikke sygere end
andre får.
Mennesker der opnår førtidspension ved at påstå dit og dat pga
kviksølvplumber, har ikke nogle besteme sygdomme men tusinder af
forskellige, delvis psykosomatiske sygdomme
Der er penge i forbud mod kviksølvudledning incl vedr plumber i lig. Men der
er ikke lig på bordet vedr at kviksølv har har skadet noget menneske,
iudover indusriarbejdere med vildt uansvarlig omgang med
kviksølv-forbindelser. Hg som joner og metyl-komplekser er farligt i
koncentrationer på kun ca et halvt gram pr 100 kg kropsvægt. Men jeg vil
vædde på at ingen af denne ng's Hg-religiøse tør vædde en kasse øl på og
afholde væddemål hvor jeg drikker en liter kviksølv. - med stor glæde og
uforandret sundhed. JEg har et par hundred gram kviksølv liggende. Hvem har
adgang til en superfintmærkende vægt, så vi samtidig kan veje at der ikke
sker vægttab, når jeg - skyller lorten ud af marmeladeglasset og tørrer det
levende sølvagtige væske bagefter?
Siden 1820 har tandlæger i millionvis sløset med Hg ved plumbering og ingen
af dem er blevet syge og ingen af patienterne blev syge, før der blev penge
i malersyndrom og plumbe-forgiftning og lignende hysteri. Førtidspensioner
har mangedoblet hysteriet, ligesom sexismedomme er eksploderet efter at SF
gav 50000 kr som præmie for falskanmeldelse for voldtægt
Mærkeligt når halvdelen af danskerne havde munden fuld af Hg for ti år
siden, at der ikke kunne findes sikre tegn på sundhedsforringning hos en
eneste - eller en statistik om at de med særlig mange plumber havde en eller
anden svag oversygelighed. Det burde være let. Men Miljøkemi er stort set
Løgnekemi.
Nogle få extremt Hg-forgiftede som filthattemagere der brugte
kviksølvjonholdigt bejdsemiddel, fx den gale hattemager i Alice iEventyrland
er bevislige. Enzymskader kan måles og gå på hjernen. NÅR KONCENTRATIONEN ER
TUSINDER AF GANGE HØJERE END HVAD FINDES FRA TANDPLUMBER.
Lueforgyldning skete ved at guldamalgamg påsmurtes kunstværker og det
krævede så høj temperatur at virkelig mange gram kviksølvdampe indåndedes
daglig af de stakkels socialtaber-arbejdere - der nok pga socialarv og
livsvilkår let blev sindsyge, og mærker man forgiftningsskader, går det
hurtigere.
Kock fandt kolera-bakterien. En kollega var skeptisk og drag glas mættet med
bakterierne - og blev ikke syg. Den historie fortælles sjældent, for
psykosomatiks individuelle variation passer ikke i kontrol-Danmarks behov
for myte om at alle er sårbare i samme grad. I reagensglas kan forsøg
gentages. I legemet kun med enorme fejlkilder.
|