---

Her en ganske god gennemgang af hvad der skel til, for at skabe rigdom,
rigdommen skal jo komme et sted fra, og så længe vi stadig klipper os selv
til rigdom, så er der jo nogen der skal betale..

Fra Korshærsbladet...

"Rigdommen lever godt. I disse år vokser den mærkbart. Alle kan se det; men
kun de i forvejen velstående kan mærke det. Rigdommen søger hen mod en
eksklusiv gruppe af i forvejen velstående mennesker, som der bliver flere og
flere af. De sidder klippefast på det meste af samfundslivet, som om livet
var deres og kun deres. Rigdommen tjener de velstående, alt imens den lader
sig betjene af den fattigdom, den selv skaber.

Rigdommen kan ikke være til uden fattigdommen. Fattigdommen er
forudsætningen for rigdommens vækst. Samtidig er fattigdommen også
rigdommens hurtigste konsekvens. Således har de rige sikret de fattiges
eksistens både forfra og bagfra. De fattige vil altid stå de rige nær.

Dødssynder
Rigdommen er magtfuld. Men den arbejder ikke alene. Den har fra tidernes
morgen allieret sig med griskheden, en af de syv dødssynder. Den lever et
fedt liv, usundt og godt, selv om den ser syg og mistroisk ud med
sammenknebne øjne, der lyser langt væk af vedvarende misundelse (også en
lille dødssynd) og begær. Griskheden har ingen problemer med at finde næring
i den rige verdens mest markante dødssynd: vellevned.

Når griskheden slår sig sammen med vellevnedet, er de fattige for alvor
ufatteligt ubeskyttede. Griskheden og vellevnedet bakkes op af den
selvoptagede dødssynd, som kaldes sorgløshed. Når de tre følges ad ned
gennem livet, sker der katastrofer. Sammen har de nemlig et menneskesyn, der
er gennemsyret af endnu en dødssynd: hovmodet.

Disse højt kvalificerede dødssynders menneskesyn går på, at medmennesket er
uden værdi i sig selv, man kan forbigå det, træde på det, spar(k)e det væk,
man kan bruge det som man vil, man kan misbruge det som man vil. Det lever
af den foragt for mennesker, som kaldes ligegyldighed, og som Rigdommen
profiterer voldsomt af. Dødssynderne ved, at kun den stærkeste overlever.
Derfor dyrker de kun det stærkeste menneske, og lader det svageste i
stikken.

Polarisering
Fattigdom er en menneskeskabt virkelighed, som der kalkuleres bevidst
politisk med. Det ses på globalt plan. Det ses på nationalt plan.
Polariseringen bliver tydeligere.

Samtidig med at vi i den rigeste af alle rige verdener er ved at segne under
vægten af vort velstands alvorstunge problemer, findes der en verden af
ufattelig fattigdom og sygdom, hvor der hvert 7. sekund dør et barn under 10
år, af mangel på basal ernæring. Ca. 36 mio. mennesker omkommer hvert år,
fordi deres grundlæggende ernæring er utilstrækkelig. Og sådan kan man blive
ved med at remse millioner af menneskers dødelige elendighed op, samtidig
med at de rige lande sætter ulandshjælpen på synlig slankekur, så de
velstillede får mulighed for skattelettelser og fremgang i deres private
økonomi.

Rigdommens vækst er grotesk uvirkelighed: de rige skaber og beskytter deres
voksende rigdom på en måde, som uddyber sociale kløfter globalt og nationalt
og medfører livstruende fattigdom og meningsløs død.

Den rige verden har gjort det umuligt for den fattige verden at gentage den
udvikling, der lagde bunden til den rige verdens overordentlige velstand.
Forskelsbehandling marcherer frem med stormskridt, hvor de fattige og
underprivilegerede trædes under fode. Den rige verden omgærder sin rigdom
med en lang række beskyttelsesforanstaltninger, som uvægerligt fremmer
yderligere uddybning af sociale forskelle. Rigdommen kan åbenlyst kun leve i
kraft af den fattigdom, den selv er ophav til.

Menneskeligt affald er et uundgåeligt produkt af det moderne samfunds
økonomiske og materielle vækst. Menneskeligt affald handler om mennesker,
der ikke passer ind i samfundet, som er overflødige på arbejdsmarkedet, som
derfor er unyttige og som ligefrem er blevet til samfundsfjender i deres
udgiftskrævende mangelfuldhed.

Dagens Danmark rummer naturligvis flere forskellige menneskesyn. Det kan
ikke være anderledes. Selv det kristne menneskesyn findes i så mange
udgaver, at man ikke kan tale om det kristne menneskesyn. Men et af de mere
sekulariserede menneskesyn, som markedsføres af politisk toneangivende
kredse i disse år, gør det legitimt at stemple mennesker som dovne, uønskede
og samfundsskadelige. Menneskesynet hedder "noget-for-noget menneskesynet",
og det ligger milevidt fra et af de kristne menneskesyn, der bygger på "nåde-over-nåde".

Middelklassen og underklassen
Det danske samfund har ikke længere en over- middel- og arbejderklasse, som
gensidigt er afhængige af hinanden. I dag eksisterer der kun to klasser:
middelklassen og underklassen. Middelklassen har bredt sig opad og har
overtaget den tidligere overklasses privilegier og sociale adfærd, og har
udviklet sig til være den perfekte forbruger. Den henter identitet og mening
i tilværelsen ved sit forbrug. Materialismen har fået sin renæssance i et
samfund, der fungerer under de frie markedskræfters ledelse.

Underklassen har også udviklet sig, nedad. Den er blevet noget større, og
dens synlige armod er veludviklet med mange livstruende facetter. Nok er der
megen skjult nød i Danmark, formodentlig mere end vi ved af. Men permanent
arbejdsløshed, misbrug, psykisk og fysisk sygdom på åbenbar og ubehandlet
gadeplan er i dag en integreret del af det danske hverdagsliv.

Den udstødte underklasse har dog én "positiv" og stabil funktion i det
danske samfund: den fungerer som et skræk og advarsel for middelklassen, som
kan spejle sin angst for fiasko og nederlag i de udstødtes liv: Se hvor
slemt det kan gå! Tilpas dig, vær dygtig, stræbsom og dig selv nok, vær
effektiv og selvstændig, lig ingen til byrde men klar dig selv og klar dig
godt. Gør som vi siger, vær tilfreds med dit liv og glem dets
besværligheder. Ellers risikerer du udstødelse og underklasseliv.

Underklassen er ikke med i den såkaldte velfærdsproduktion. Den øger ikke
samfundets økonomiske vækst. Tværtimod. Og det er uheldigt i en tid, hvor
markedskræfterne løser samfundets økonomiske krise ved at lade borgerne
forbruge sig ud af den. Underklassen er en byrde for den økonomiske vækst
og fremgang, og den ser ud til at blive en blivende byrde. Trofast og
vedholdende.

At tyde nødens cifre
De udstødtes liv er pinefuldt på mange måder. Men de fleste af os fornemmer
ikke denne smerte, fordi vi prøver at holde vores egen angst på afstand. Vi
tør ikke tyde nødens cifre, for ikke selv at komme i klemme. Det er lettere
at lægge afstand til end at gå tæt på. Og skulle vi finde på at turde gå tæt
på de udstødtes liv, og måske ligefrem begynde at dykke ned i det, så ville
vi aldrig komme op og hjem igen som de samme mennesker.

Blot et anstrøg af deres livs smerte på det yderste af vores sjæl ville
påvirke os for livstid. Hvilket heller ikke ville gøre så meget. Vi kunne
risikere at blive klogere, måske endda visere. I stedet for at lade de
udstødte mennesker skabe angst, væmmelse, afstandtagen og fordømmelse blandt
os, kunne vi lade dem tale tillidsfuldt til vores indbyggede evne til
omsorg, ømhed, hjælpsomhed, forståelse - ja ligefrem næstekærlighed. I
stedet for at beskytte os mod de udstødte, burde vi åbne os mod dem.

Men vi gør det ikke. For vi vil dem jo ikke, vi accepterer dem jo ikke, vi
vil ikke vedkende os dem. Ikke før de ligner os andre så tilpas meget, at vi
kan se en lille smule af os selv og vores egen normalitet i dem. De skal
være lidt lige som os, de skal i hvert fald ville være lige som os, selv om
de måske ikke engang er i stand til at kunne være lige som os. Bare de har
den gode vilje, så klarer vi bedre deres manglende evne. Det gør ikke noget,
at man ikke kan; når bare man vil. Moralismen og den deraf følgende hykleri
lever i bedste velgående.

Fra: de fattige
Til: de rige
I Korshærsbladet er den aktuelle danske social- og beskæftigelsespolitik
fremstillet og kommenteret ofte inden for det sidste år. De konkrete tal
fortæller, at det er de mest udsatte grupper i dagens Danmark, der lægger
menneskeliv til betragtelige nedskæringer. Disse udsatte grupper lever ikke
bare med et arbejdsløshedsproblem, de lever med uhørt store og sammensatte
sociale og menneskelige problemer.

De økonomiske vilkår for de udsatte grupper forringes nu i en grad, så
udstødelsen skærpes. De penge, der hentes ved at skære ned i hjælpen til de
udstødtes liv, bruges til skattelettelser til de velstående. Og det er
egentlig lidt besynderligt: når de velstående skal have skattelettelser,
sker det ikke efter devisen "noget-for-noget". De afkræves ingen
modydelser! De skal ikke dokumentere, at de har gjort sig fortjent til
skattelettelserne. Nå, ja indirekte måske: de forventes at sætte deres
forbrug i vejret, så væksten vokser. Der er temmelig meget omvendt Robin
Hood i det foretagende. De fattige hjælper de rige.

I Dagens Danmark er det sådan, at flere og flere velstillede får det bedre,
mens de vanskeligst stillede mindretal får det værre og værre. Denne
udvikling kan kun finde sted, hvis den velstående befolkning lukker øjnene
for de svagestes vilkår og fortrænger deres eksistens fra den synlige
samfundsmæssige overflade. Eller også skal de der lever i tryg velstand være
kyniske nok til at tåle at se lidelserne i øjnene hos dem, der lever på
bunden af samfundet."

Ja Thorkild, nu håber jeg på at du læser dette.

Du har jo tit argumenteret med at det skaber arb. pladser at Du bl.a. kan
blive rigere, men hvor mange har Du ansat, og hvor mange har Du ansat efter
skattelettelserne er slået igennem?
Ingen, er det korrekt?
Hvorfor dog ikke, Du har da muligheden for at lave et firma og skabe arb.
pladser, men vælger det ikke, hvorfor?

Hvad er der blevet af ordsproget "noget for noget" i de riges univers, eller
gælder det kun de fattige, og de lande der har behov for vores hjælp?

--
Allan Riise

---

"Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Her en ganske god gennemgang af hvad der skel til, for at skabe
> rigdom, rigdommen skal jo komme et sted fra, og så længe vi stadig
> klipper os selv til rigdom, så er der jo nogen der skal betale..
>
> Fra Korshærsbladet...
>
> "Rigdommen lever godt. I disse år vokser den mærkbart. Alle kan se
> det; men


Rigdom er relativt, og rigdom er ikke kun materielle goder.
Fattigdom måles ofte i forhold til de rige -hvilket er helt forkert.

Menneskeskabt sult, nød og fattigdom skabes bla. af for stor
befolkningsvækst i forhold til
tilgængelige naturresurcer.

Hvad er middelværdien for velfærd?
Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
behovspyramiden?


Peter

---

/Peter wrote:
> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Her en ganske god gennemgang af hvad der skel til, for at skabe
>> rigdom, rigdommen skal jo komme et sted fra, og så længe vi stadig
>> klipper os selv til rigdom, så er der jo nogen der skal betale..
>>
>> Fra Korshærsbladet...
>>
>> "Rigdommen lever godt. I disse år vokser den mærkbart. Alle kan se
>> det; men
>
>
> Rigdom er relativt, og rigdom er ikke kun materielle goder.
> Fattigdom måles ofte i forhold til de rige -hvilket er helt forkert.
>
> Menneskeskabt sult, nød og fattigdom skabes bla. af for stor
> befolkningsvækst i forhold til
> tilgængelige naturresurcer.
>
> Hvad er middelværdien for velfærd?
> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
> behovspyramiden?

Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske antallet af
trafikdræbte?

Nej; men det er noget andet - en samfundspligt.

---

Henrik Svendsen wrote:

....

> Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske antallet af
> trafikdræbte?

Der må vel være en grænse - eller mener du at hver eneste trafikdræbte
er samfundets problem uanset omstændighederne?


> Nej; men det er noget andet - en samfundspligt.

Hvem forpligter en samfundspligt?


--


morten sorensen

---

morten sorensen wrote:
> Henrik Svendsen wrote:
>
> ...
>
>> Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske
>> antallet af trafikdræbte?
>
> Der må vel være en grænse

Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
trafikdød.

> - eller mener du at hver eneste trafikdræbte
> er samfundets problem uanset omstændighederne?

Det er samfundets opgave at gøre, hvad det kan. Under alle
omstændigheder.

>> Nej; men det er noget andet - en samfundspligt.
>
> Hvem forpligter en samfundspligt?

Samfundets eksistensberettigelse.

---

On Wed, 28 Sep 2005 13:15:44 +0200, "Henrik Svendsen"
<HrSvendsen@msn.com> wrote:

>>> Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske
>>> antallet af trafikdræbte?
>>
>> Der må vel være en grænse
>
>Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
>trafikdød.

Hvorfor så ikke genindføre at der skal gå en mand med et flag foran
bilen, så er vi da af med flertallet af de trafikdræbte.

Regards Croc®

---

Croc® wrote:
> On Wed, 28 Sep 2005 13:15:44 +0200, "Henrik Svendsen"
> <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>>>> Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske
>>>> antallet af trafikdræbte?
>>>
>>> Der må vel være en grænse
>>
>> Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
>> trafikdød.
>
> Hvorfor så ikke genindføre at der skal gå en mand med et flag foran
> bilen, så er vi da af med flertallet af de trafikdræbte.

Ideen er ikke at pakke borgerne ind vat. Man kan også investere i bedre
veje og bedre adskillelse af hårde og bløde trafikanter. Pointen er
blot, at samfundet ikke skal stille sig tilfreds sålænge, der stadig er
medborgere, som ufrivilligt bliver dræbt i trafikken.

For samfundet opgave er og bliver at facilitere sine borgeres lykke og
tryghed.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:433b45b6$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> For samfundet opgave er og bliver at facilitere sine borgeres lykke og
> tryghed.

Ja, for visse samfund !
For de samfund der ikke synes det er deres opgave,
er det så pålagt verdenssamfundet at sørge for
en anstændigt vefærd.

---

/Peter wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:433b45b6$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> For samfundet opgave er og bliver at facilitere sine borgeres lykke
>> og tryghed.
>
> Ja, for visse samfund !
> For de samfund der ikke synes det er deres opgave,

Der er det stadig opgaven.

> er det så pålagt verdenssamfundet at sørge for
> en anstændigt vefærd.

Bestemt ikke. Hvert samfund har kun ansvaret for egne borgere. Det ville
da også være grotesk, hvis Danmark skulle til at sørge for svenskernes
velfærd al den tid, de stadig medvirker til den fortsatte annektering af
Skåneland. Nogen samfund og disses borgere er man ganske enkelt i
konflikt med.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:433baff3$0$84024$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> /Peter wrote:
>> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
>> news:433b45b6$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>> For samfundet opgave er og bliver at facilitere sine borgeres lykke
>>> og tryghed.
>>
>> Ja, for visse samfund !
>> For de samfund der ikke synes det er deres opgave,
>
> Der er det stadig opgaven.
>
>> er det så pålagt verdenssamfundet at sørge for
>> en anstændigt vefærd.
>
> Bestemt ikke. Hvert samfund har kun ansvaret for egne borgere. Det
> ville
> da også være grotesk, hvis Danmark skulle til at sørge for svenskernes
> velfærd al den tid, de stadig medvirker til den fortsatte annektering
> af
> Skåneland. Nogen samfund og disses borgere er man ganske enkelt i
> konflikt med.

Nu må du sgu undskylde!
Mange argumenter for ikke at ville hjælpe u-landende,
er jo netop at det er dem ved magten i det pågældende land der skummer
fløde,
og at u-landshjælpen ligefrem anvendes til våben og andre ting,
i stedet for det tiltænkte nemlig hjælp til de fattigste.

Men det er jo slet ikke argument nok for at verdenssamfundet ikke
skulle yde hjælp til de lande i verden der er tiltrængt.

Jeg personlig mener ikke der skal ydes hjælp til lande der fx. har
a-våben kapacitet
eller hvor store dele af midlerne bliver brugt til en magthavers egne
interesser,
og hvor store dele af befolkningen lider nød pga. af dette.
Her er det pågældendes land forbandede pligt at sørge for deres egne.
Ellers må verdenssamfundets "politi" gribe ind.

Men det er den utilpassede befolkningstilvækst i forhold til
naturressurcer,
den størtste årsag til sult og nød, det kan man kun
komme til livs ved at reducere befolkningen (hvilket sker helt naturlig,
som vi ser)
eller ved at blive ved at tilførre stadig flere ressourcer, hvilket er
det vi ser i dag -
i det bundløse hul, der ustandseligt bedes om penge til.

---

Henrik Svendsen wrote:
> morten sorensen wrote:
>
>>Henrik Svendsen wrote:
>>
>>...
>>
>>
>>>Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske
>>>antallet af trafikdræbte?
>>
>>Der må vel være en grænse
>
>
> Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
> trafikdød.

For vagt. Du mener vel næppe at samfundet skal smide alt i hænderne og
ikke helme før der ingen trafikdræbte er, for så bagefter at investere i
skoler, sygehus osv. Ergo må der være en grænse.



>>- eller mener du at hver eneste trafikdræbte
>>er samfundets problem uanset omstændighederne?
>
>
> Det er samfundets opgave at gøre, hvad det kan. Under alle
> omstændigheder.

For vagt. Det er jo ikke objektivt konstaterbart hvad samfundet kan
eller bør gøre. Det vil altid være et politisk spørgsmål.

Alene det at motorveje tillader hurtig kørsel vil gøre at der vil komme
uheld, da folk har det med at falde i søvneller få et ildebefindende bag
rattet. Det vil stensikkert og helt uundgåeligt give uheld.

Skal disse forhindres? I givet fald, hvordan?


>>>Nej; men det er noget andet - en samfundspligt.
>>
>>Hvem forpligter en samfundspligt?
>
>
> Samfundets eksistensberettigelse.

Det er for vagt et udsagn til at jeg kan forholde mig til det. helt
konkret *hvem* forpligtes?


--


morten sorensen

---

morten sorensen wrote:
> Henrik Svendsen wrote:
>> morten sorensen wrote:
>>
>>> Henrik Svendsen wrote:
>>>
>>> ...
>>>
>>>
>>>> Er det en menneskeret, at samfundet gør noget for at mindske
>>>> antallet af trafikdræbte?
>>>
>>> Der må vel være en grænse
>>
>>
>> Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
>> trafikdød.
>
> For vagt. Du mener vel næppe at samfundet skal smide alt i hænderne og
> ikke helme før der ingen trafikdræbte er, for så bagefter at
> investere i skoler, sygehus osv. Ergo må der være en grænse.

Jeg taler ikke om at smide alt andet i hænderne men blot om, at
samfundet ikke skal stille sig tilfreds sålænge, der dræbes folk i
trafikken.

>> Det er samfundets opgave at gøre, hvad det kan. Under alle
>> omstændigheder.
>
> For vagt. Det er jo ikke objektivt konstaterbart hvad samfundet kan
> eller bør gøre. Det vil altid være et politisk spørgsmål.

Det er stadig samfundets opgave at gøre hvad det kan - overordnet set.
Hvad man så gør for at hjælpe og støtte er en anden og ganske rigtigt
politisk sag.

> Alene det at motorveje tillader hurtig kørsel vil gøre at der vil
> komme uheld, da folk har det med at falde i søvneller få et
> ildebefindende bag rattet. Det vil stensikkert og helt uundgåeligt
> give uheld.

Ja; men selv der kan vi gøre noget i stedet for at lade stå til. Ved
folkeoplysning vedr. det farlige ved at føre motorkøretøj, når man er
træt, kan en del ulykker forebygges. Ligesom når man hver sommer laver
folkeoplysning og fortæller, at kun en tåbe frygter ikke havet.

>> Samfundets eksistensberettigelse.
>
> Det er for vagt et udsagn til at jeg kan forholde mig til det. helt
> konkret *hvem* forpligtes?

Er det betydningen af termen 'samfund', du efterspørger? Nuvel - jeg
ta'r den lige.

"BETYDNING: et fælleskab som udgøres af en større gruppe mennesker der
lever i en stat; også om selve statssystemet"

I Danmark bliver det så de folkevalgte repræsentanters opgave at udmønte
det, der retfærdiggør samfundets eksistens. De har udbedt sig ansvaret -
fået det - påtaget sig det - og står til ansvar for deres resultater
mindst hvert fjerde år.

---

Henrik Svendsen wrote:

....

> Jeg taler ikke om at smide alt andet i hænderne men blot om, at
> samfundet ikke skal stille sig tilfreds sålænge, der dræbes folk i
> trafikken.

Det er stadig for ukonkret. Hvad vil du have? Er det vigtigere at sikre
trafikken end ekstra praktikpladser?

....

> Det er stadig samfundets opgave at gøre hvad det kan - overordnet set.
> Hvad man så gør for at hjælpe og støtte er en anden og ganske rigtigt
> politisk sag.

Der er ikke en gudgiven universel 'samfundsopgave'; den er defineret af
hvad folk vil rent politisk.


>
>
>>Alene det at motorveje tillader hurtig kørsel vil gøre at der vil
>>komme uheld, da folk har det med at falde i søvneller få et
>>ildebefindende bag rattet. Det vil stensikkert og helt uundgåeligt
>>give uheld.
>
>
> Ja; men selv der kan vi gøre noget i stedet for at lade stå til. Ved
> folkeoplysning vedr. det farlige ved at føre motorkøretøj, når man er
> træt, kan en del ulykker forebygges. Ligesom når man hver sommer laver
> folkeoplysning og fortæller, at kun en tåbe frygter ikke havet.

Hvad med soloulykkerne? Skal himmel og hav osse sættes i bevægelse der?

Der *MÅ* være en grænse - og den er politisk bestemt. Der er ikke en
'samfundsopgave'. Man vælger at acceptere trafikdrab på et niveau -
sådan er det bare.


--


morten sorensen

---

Fra mennesker, på tur i Frankrig:

"Natten til i går, var han hos nogle venner, og mens vi sov på Nanna
Therese,
brækkede en listende tyv agterlugen op på hans båd. Den formastelige stjal
hans tøj, tæpper og mad, og det var en trist nabo der på VHF-kanal 9
kontaktede havnens sikkerhedsmand, da han i går eftermiddags kom hjem og
opdagede misæren. Sammen med vagtmanden, gik han ud til de hjemløses
tilholdsted ved slusen, og fandt ganske rigtigt en stakkel, svøbt i et
stjålent sengetæppe. En del af det stjålne tøj blev fundet i de mange
bylter, der sammen med papkasser, er de hjemløses jordiske tryghed og
varemærke, men læderjakken, som han fik i gave for et par år siden, må han
nok prøve at finde på det lokale loppemarked."

Her ser man, hvorledes de liberale ønsker samfundet.
For det er jo den slags, man vil opleve mere af, jo større ulighed man får
gennemført.


MVH
Egon

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:433a7b5e$0$84038$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Hvorfor? Samfundet skal da ikke opgive at redde sin borgere fra
> trafikdød.

Mener du "Staten" når du siger samfundet? For borgerne ER samfundet.

---

"/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>
> Hvad er middelværdien for velfærd?
> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
> behovspyramiden?
>
>
> Peter
>

Efter min opfattelse:
Ja.

MVH
Egon

---

"/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Her en ganske god gennemgang af hvad der skel til, for at skabe rigdom,
>> rigdommen skal jo komme et sted fra, og så længe vi stadig klipper os
>> selv til rigdom, så er der jo nogen der skal betale..
>>
>> Fra Korshærsbladet...
>>
>> "Rigdommen lever godt. I disse år vokser den mærkbart. Alle kan se det;
>> men
>
>
> Rigdom er relativt, og rigdom er ikke kun materielle goder.
> Fattigdom måles ofte i forhold til de rige -hvilket er helt forkert.
>
> Menneskeskabt sult, nød og fattigdom skabes bla. af for stor
> befolkningsvækst i forhold til
> tilgængelige naturresurcer.
>
> Hvad er middelværdien for velfærd?
> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's behovspyramiden?

Det må i hvert fald være en menneskeret at få opfyldt de tre nederste trin.

---

"Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> wrote in message
news:zdv_e.558$_l6.71@news.get2net.dk...
>
> "/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
> news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...


>> Hvad er middelværdien for velfærd?
>> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's behovspyramiden?
>
> Det må i hvert fald være en menneskeret at få opfyldt de tre nederste
> trin.

Det ER sjovt, som alle kan huske den banale og forkerte Maslow-pyramide, -
lav noget som folk tror må være rigtig, og noget med at huske fem trin, og
du bliver verdensberømt.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:433a9282$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> wrote in message
> news:zdv_e.558$_l6.71@news.get2net.dk...
>>
>> "/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>
> Det ER sjovt, som alle kan huske den banale og forkerte Maslow-pyramide, -
> lav noget som folk tror må være rigtig, og noget med at huske fem trin, og
> du bliver verdensberømt.
>
>
to er nok: basis/overbygning
eller tre: e = mc2; id-jeg-overjeg
eller fire a-t-g-c
fem er ufatteligt

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:433a9282$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> wrote in message
> news:zdv_e.558$_l6.71@news.get2net.dk...
>>
>> "/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
>
>>> Hvad er middelværdien for velfærd?
>>> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
>>> behovspyramiden?
>>
>> Det må i hvert fald være en menneskeret at få opfyldt de tre nederste
>> trin.
>
> Det ER sjovt, som alle kan huske den banale og forkerte Maslow-pyramide, -
> lav noget som folk tror må være rigtig, og noget med at huske fem trin, og
> du bliver verdensberømt.
>

Det er rigtig nok at den ikke er videnskabligt arbejde, der var en fyr der
lavede en undersøgelse for at bekræfte dens rigtighed, men han havde 200 (!)
forsøgspersoner, så videnskabeligt belæg kan der ikke være for pyramiden,
men synes du iøvrigt ikke den både er logisk og rigtig, når man bare tænker
sig lidt om.

Er det ikke utænkeligt at realisere sig selv, hvis man ikke har styr på om
man har mad i morgen? (fx)

---

"Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
news:UQx_e.602$Dr7.275@news.get2net.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:433a9282$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> wrote in message
>> news:zdv_e.558$_l6.71@news.get2net.dk...
>>>
>>> "/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>>> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>>
>>>> Hvad er middelværdien for velfærd?
>>>> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
>>>> behovspyramiden?
>>>
>>> Det må i hvert fald være en menneskeret at få opfyldt de tre nederste
>>> trin.
>>
>> Det ER sjovt, som alle kan huske den banale og forkerte
>> Maslow-pyramide, - lav noget som folk tror må være rigtig, og noget med
>> at huske fem trin, og du bliver verdensberømt.
>>
>
> Det er rigtig nok at den ikke er videnskabligt arbejde, der var en fyr der
> lavede en undersøgelse for at bekræfte dens rigtighed, men han havde 200
> (!) forsøgspersoner, så videnskabeligt belæg kan der ikke være for
> pyramiden, men synes du iøvrigt ikke den både er logisk og rigtig, når man
> bare tænker sig lidt om.
>
> Er det ikke utænkeligt at realisere sig selv, hvis man ikke har styr på om
> man har mad i morgen? (fx)
Institut for fremtidsforskning excellerer i at vende den på hovedet, hvis
den skal gælde for den de rige i den vestlige verden, netop ud fra den
betragtning, at når man har, så bekymrer man sig ikke nævneværdigt om mad,
klæder og husly. Som behov er de helt abstrakte.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:433ab094$0$185$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:UQx_e.602$Dr7.275@news.get2net.dk...
>>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:433a9282$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>> "Kim2000" <kim2000@tele2adsl.dk> wrote in message
>>> news:zdv_e.558$_l6.71@news.get2net.dk...
>>>>
>>>> "/Peter" <nomalil@no.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:4339a8d2$0$29330$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>>>>> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
>>>>> news:43399c1a$0$167$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>>
>>>>> Hvad er middelværdien for velfærd?
>>>>> Er det en menneskeret at få opfyldt alle trin i Maslow's
>>>>> behovspyramiden?
>>>>
>>>> Det må i hvert fald være en menneskeret at få opfyldt de tre nederste
>>>> trin.
>>>
>>> Det ER sjovt, som alle kan huske den banale og forkerte
>>> Maslow-pyramide, - lav noget som folk tror må være rigtig, og noget med
>>> at huske fem trin, og du bliver verdensberømt.
>>>
>>
>> Det er rigtig nok at den ikke er videnskabligt arbejde, der var en fyr
>> der lavede en undersøgelse for at bekræfte dens rigtighed, men han havde
>> 200 (!) forsøgspersoner, så videnskabeligt belæg kan der ikke være for
>> pyramiden, men synes du iøvrigt ikke den både er logisk og rigtig, når
>> man bare tænker sig lidt om.
>>
>> Er det ikke utænkeligt at realisere sig selv, hvis man ikke har styr på
>> om man har mad i morgen? (fx)
> Institut for fremtidsforskning excellerer i at vende den på hovedet, hvis
> den skal gælde for den de rige i den vestlige verden, netop ud fra den
> betragtning, at når man har, så bekymrer man sig ikke nævneværdigt om mad,
> klæder og husly. Som behov er de helt abstrakte.

Og der er masser der har "realiseret sig selv" selv om de lever under usikre
forhold, at man før eller siden skal spise er jo netop en banal kendsgerning
som man kendte før Maslow

Jeg kiggede lige på Nettet, - og så at man først kan danne "bander" når man
lever under sikre forhold, og man kan først forsøge at få respekt når man
*har* dannet "bander" eller andre grupper. Den ER noget forvirret vrøvl, men
man hører stadig om Maslow på ethvert kursus uanset hvad det drejer sig om,
for den er så nem at huske, - at den ikke siger en skid betyder ikke noget.

En anden i relation til Jodems grupper "tese, antitese, syntese" for dem der
kan huske hele tre "ordener", fem er - som han skriver - et helt vildt
ambitionsniveau.

---

Allan Riise wrote:
> Her en ganske god gennemgang af hvad der skel til, for at skabe rigdom,
> rigdommen skal jo komme et sted fra, og så længe vi stadig klipper os selv
> til rigdom, så er der jo nogen der skal betale..

Jeg giver såmænd Peter ret i at rigdom måles relativt, dvs i forhold til
hvor dårligt de fattige har det.
Det samme gør AFR regeringen åbenbart.
Deres slogan, "Det skal betale sig at arbejde", betyder åbnbart ikke kun
at man skal lønnes for sin indsats, men at der skal skabes et
pjalteproletariat som per definition SKAL have det dårligt, som de
velfungerende mennesker kan spejle sig i.
Sidst har Claus H. påbudt sagsbehandlere at "stresse" de ledige mere end
det allerede er tilfældet.

Citat fra en artikel af Eva Tønnesen om fattiglemmer omkring forrige
århundrede skifte:

(http://www.roskildebib.dk/Lokalhistorie/Roskildehistorier/Roskildehistorie/Fattiglemmer.aspx)

"Da antallet af fattiglemmer kunne nå op på 80 personer, specielt i de
hårde vintre, måtte hun have hjælp af de mest raske af de kvindelige
lemmer. Alle fattiglemmer skulle så vidt muligt holdes beskæftigede og
helst ved hårdt underbetalt arbejde, så livet som fattiglem ikke gik hen
og blev tillokkende til skade for borgernes pengepung. Konerne og de
større børn var sysselsat med at karte og spinde garn, de mindste børn
kunne vinde, haspe og spole garnet. Og mændene vævede grove dækner og
gulvtæpper eller flettede vidjekurve"

Hvorfor jeg bringer dette citat? Fordi at det essentielt er sådan at det
nu også fungerer i dag, år 2005.


- cep