Her er hele ordlyden
K-valget 05: I tvivl til det sidste
Regions- og kommunalvalget '05 tegner til at blive en gyser. Reglerne er
de
samme, men stregerne har flyttet sig siden sidst. Så de sikre vindere er
der
få af. Til gengæld er der en masse fritgående vælgere, som er i tvivl til
det sidste
26. september 2005 - Af Marie Schultz
Den kommunale valgkamp er i fuld gang. Helt utidig tidligt. Der er
halvanden
måned til valget, men kampene kæmpes allerede overalt i landet. For der
står
meget på spil i år. Kommunegrænserne er ændrede - og det gælder om at
sætte
sig på det nye Danmarkskort.
Valget er så åbent, at selv ikke én af landets førende kommunalforskere
tør
give et bud på valgresultatet. For de største byer ser ud til at blive
gysere, og sammenlægningen af land- og bykommuner gør det umuligt at danne
sig et klart billede af situationen.
Personlighed går langt
Men det er ikke bare de nye kommunegrænser, der driller. Det er også selve
vælgerne, der er svære at gennemskue ved kommunalvalg. Folk skifter både
parti og fløj alene på baggrund af lokale spørgsmål. Konkret stemmer 36%
af
vælgerne anderledes ved kommunalvalget i forhold til et Folketingsvalg. Og
selv om ældrepolitik og folkeskolen er de områder, vælgerne overalt i
landet
er mest optaget af, handler det om, at borgerne forventer at få svarene
fra
deres lokale politikere i deres lokale kommune.
De enkelte kandidater er også meget afgørende for folks stemme ved
kommunalvalg. En ellers sikker venstremand kan pludselig finde på at
stemme
socialdemokratisk, fordi hans gode nabo gennem 12 år er at finde på
stemmesedlen under A. Og en socialdemokrat holder sig ikke automatisk
tilbage fra at stemme på den siddende SF-borgmester, hvis 'han har gjort
det
fremragende'.
Geografiske stemmer
Men et nyt tema er også bragt på banen ved dette valg: Geografi. Og det
vil
komme til at dominere kommunalvalget, mener Ulrik Kjær, der er
kommunalforsker ved Syddansk Universitet.
På grund af sammenlægningen af kommunerne er det denne gang tilladt for
partierne at skrive på stemmesedlerne, hvor kandidaten kommer fra. Navn -
kommune. Og det kan få folk til at skifte parti:
- Mange vælgere vil give en "geografisk stemme". Dels fordi, de føler sig
lidt usikre ved hele kommunesammenlægningen og gerne vil have en lokal
mand
ind. Men også fordi, de simpelthen hjælpes til det på stemmesedlen. Der
vil
være en del vælgere, der vil finde deres parti på stemmesedlen og så gå
efter den person fra deres egen kommune, som står øverst på listen, og så
give en personlig stemme. Og er der ikke en lokal kandidat på for eksempel
Socialdemokraternes liste, stemmer man på den lokale kandidat fra de
Radikale eller SF i stedet, siger Ulrik Kjær.
Fjender sammenlægges i land&by
Udover at en del vælgeres bekymringer vil påvirke deres stemme, påvirkes
kommunalvalget også af noget rent matematisk. Landkommuner er blevet lagt
sammen med bykommuner. Blå Venstrekommuner sammen med røde
Socialdemokratiske kommuner. Det har givet mange partiforeninger bange
anelser, fortæller Ulrik Kjær:
- I Venstre er man nervøse for, at en del Venstre-landkommuner er blevet
lagt ind under en Socialdemokratisk bykommune og, at man ikke har mulighed
for at erobre borgmesterposten. Så man mister en del borgmesterposter på
den
måde. Omvendt er nogle socialdemokrater nervøse for, at landmændene
pludselig stemmer dem ud af borgmesterkontoret, siger Ulrik Kjær.
Horsens er en af de byer, der kan give sved på panden. Her er flere "blå"
landkommuner lagt sammen med det "røde" Horsens. Og selvom
Socialdemokraterne står til at få 37% af stemmerne og ikke færre end 57%
gerne ser Socialdemokraternes spidskandidat, Jan Trøjborg, som borgmester,
afgøres valget, som i så mange andre byer, af de til tider forunderlige
valgforbund på tværs af landspolitiske alliancer. Så om Rød eller Blå
vinder, ved man først den 15. november.
Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær giver sammenlægningerne af land- og
bykommuner Socialdemokraterne en lille fordel. Men den er meget lille,
mener
han:
- Hvis man kigger på kommunerne i dag og kun ser på Socialdemokraterne og
Venstre, er Venstre størst i 55% af kommunerne og Socialdemokraterne
størst
i 45%. Den balance vil - rent matematisk - sandsynligvis ændre sig, så
Socialdemokraterne bliver størst i 55% af kommunerne, mens Venstre bliver
størst i 45% af kommunerne, siger Ulrik Kjær. Men han understreger, at
kommunalvalget har så mange usikkerhedsfaktorer, at man skal passe på med
at
stille valget op teoretisk.
Valgkampen vigtig - mange tvivlere at indfange
Derimod bør man læse på sin statistik, når man tilrettelægger
valgkampagnen.
Især én statistik er interessant: Hver fjerde vælger er i tvivl om, hvad
de
skal stemme og tvivlen kan vare helt op til en uge før valget. Det gør
partiernes valgkampagner væsentlige, for skrues de godt sammen, er der
stemmer at hente.
- Hvis man er en del af et kampagne-apparat, skal man vide, at mange
mennesker først beslutter sig til allersidst. Udover at hver fjerde
bestemmer sig i ugen op til valget, så beslutter hver tiende vælger sig
først på selve valgdagen. Det betyder altså, at der er mange tvivlere, som
kan påvirkes af partiernes valgkampagner i slutfasen. Og vælgerne kan
rykkes
væsentligt lokalt. De er villige til at gå fra de Konservative til
Socialdemokraterne, hvis partiet siger noget fornuftigt. Men de kan også
gå
den anden vej, siger Ulrik Kjær.
Pointen er, at alt kan ske. Vælgerne er fritgående og skal indfanges
lokalt.
Ingenting er bestemt på forhånd. Der er halvanden måned til valget - og
der
skal arbejdes for sejrene.
FAKTA
Kommunalvalget 2005 - hvem vælger man egentlig?
Når man går til valg 15. november 2005, vælger man kommunalbestyrelsen til
den nye, store kommune. Men den nye kommune træder først i kraft 1. januar
2007. Da man ikke kan opbygge en ny kommune på en dag, er 2006 derfor en
overgangsperiode, hvor de gamle kommuner med de gamle kommunalbestyrelser
fortsat eksisterer. De gamle kommunalbestyrelser har fået deres mandat
forlænget med ét år, og de skal udelukkende tage sig uopsættelige
dagligdagssager i de gamle kommuner. Intet fremadrettet.
Alt fremadrettet tager den nye kommunalbestyrelse sig af, dén man vælger
15.
november 2005. I det første år kaldes den "sammenlægningsudvalget" og
tager
sig af selve opbygningen af den nye kommune, dvs. nyt budget, opbygning af
diverse udvalg, beslutninger om den nye kommune osv. 1. januar 2007 åbner
den nye kommune.
Uforudsigelige vælgere
36% af vælgerne stemmer forskelligt ved Folketingsvalg og kommunalvalg. De
springer ikke bare til nabopartiet, men også hen over midten af dansk
politik. Hver fjerde vælger til kommunalvalget beslutter først i ugen op
til
valget, hvad de vil stemme. Og hver tiende vælger beslutter sig på selve
valgdagen.
Den typiske kommunalpolitiker: en midaldrende mand fra middelklassen
Den typiske kommunalpolitiker er ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær, en
midaldrende mand fra middelklassen. 73% er mænd, 27% er kvinder. De
40-60-årige er overrepræsenteret, mens de unge og gamle mangler. Der er
mange folkeskolelærere og mange landmænd. Og så er de generelt en anelse
bedre uddannet end den gennemsnitlige dansker. Hvordan fremtidens
kommunalpolitikere ser ud, må fremtidens storkommuner vise
"Morfar i det Jyske" <b-h-j@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:43393658$0$87597$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> K-valget 05: I tvivl til det sidste
> Regions- og kommunalvalget '05 tegner til at blive en gyser. Reglerne er
> de
> samme, men stregerne har flyttet sig siden sidst. Så de sikre vindere er
> der
> få af. Til gengæld er der en masse fritgående vælgere, som er i tvivl
til
> det sidste
>
>
> Læs artiklen på
www.socialdemokraterne.dk/.
>
>
--
Hej fra Børge Højlund Jensen.
Min hjemmeside
http://oz5vib.webbyen.dk
Du må gerne skrive en hilsen i min gæstebog.
>
erne skrive en hilsen i min gæstebog.
>