I dag skulle vi have været til folkeafstemning om den nye
forfatningstraktat for EU. Men nu er forfatningen død. Den franske
europaminister erklærede i forrige uge i Irland, at der ikke var nogen som
helst stemning for at stemme om forfatningen igen i Frankrig - selv ikke
med
væsentlige ændringer.
Det betyder, at det europæiske samarbejde står ved en korsvej, hvor det er
uhyre vigtigt at tænke sig godt om. Derfor skal vi i gang med den store
Europadebat.
Det EU, vi har i dag med 25 lande, er et helt anderledes EU end det, vi
havde for blot et par år siden. Jeg ser hver dag i Europaparlamentet,
hvordan alt er ændret. Der er mange flere ændringsforslag, og politikerne
fra de 25 lande står endnu længere fra hinanden, end da vi kun var 15
lande.
Da vi lavede forfatningstraktaten, vidste vi godt, at det var et
anderledes
EU, der var på vej. Men alligevel er det langt mere ændret, end vi kunne
have forudset.
Se blot på den store forskel på holdninger til importen af tøj fra Kina.
Alene i den socialdemokratiske gruppe var forskellene mellem de enkelte
partier voldsomme. Nogle partier fra Syd- og Østeuropa var totalt imod at
fjerne Kina-kvoterne, mens vi i de nordiske lande sammen med de tyske
socialdemokrater var langt mere positive i forhold til øget frihandel.
Derfor skal vi bruge tænkepausen til nøje at overveje, hvad det er for et
EU, vi ønsker. Jeg har tre bud på, hvad vi i dag passende kunne begynde
med
at diskutere:
- EU må lave en realistisk jobplan, som kan berolige de mange borgere, der
på grund af den stigende globalisering frygter for fremtiden. Jeg er
overbevist om, at EU og et koordinerende samarbejde mellem landene er
vejen
til at skabe tryghed.
- EU må satse fremadrettet og investere i forskning og uddannelse. Kina og
Indien investerer massivt i fremtiden i disse år. Hvis ikke EU følger trop
og koordinerer indsatsen, vil det være i Europa, at vi bliver tvunget til
at
tage de dårlige job.
- EU må skabe en slagkraftig fælles udenrigspolitik. EU er den
institution,
der kan være modvægt til USA som verdens eneste supermagt.
Vi skal også diskutere den fremtidige udvidelse af EU. Det er vigtigt, at
de
nye lande er parate til at træde ind i EU, men det er også nødvendigt, at
EU
er klar til udvidelse. Den fremtidige udvidelsesproces er sat på sporet,
men
det er vigtigt, at vi husker på, at selv om forhandlingerne med Tyrkiet
starter 3. oktober, er det ikke ensbetydende med, at det skal eller kan
ende
med Tyrkiets optagelse i EU. Og slet ikke i et EU, som ikke har gjort sine
institutioner klar til flere lande. Både når det gælder demokrati og
åbenhed.
--
Hej fra Børge Højlund Jensen.
Min hjemmeside
http://oz5vib.webbyen.dk
Du må gerne skrive en hilsen i min gæstebog.
og.