/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Vi har ingen rettigheder
Fra : dktekno@gmail.com


Dato : 23-09-05 10:20

Mange mener, at grundloven begrænser straffelovene således at vi
fortsat kan have ytringsfrihed og have ukrænkelig ejendomsret.

Men det er forkert.

Grundloven sikrer nemlig intet.

I grundlovens § 77 står der:

Citat:
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.


"dog under ansvar for domstolene".

Den kan tolkes på 2 måder:

1. Man må ikke under en retssag fortælle en løgn.
2. Man må sige alt, hvad straffeloven ikke forbyder dig at sige.

Eftersom vi har noget der hedder "racismeparagraffen" må vi jo antage
at det er sidstnævnte.

I princippet kunne der faktisk blive lavet en lov om, at man ikke må
kritisere statsministeren. Så ville den heller ikke være i modstrid
med ytringsfriheden pga. sætningen "dog under ansvar for domstolene".

Faktisk kan vi gå endnu længere og så forbyde ytringer der strider
imod regeringspartierne. Hvis der laves en sådan lov, så er den jo
også i overensstemmelse med § 77, nemlig "dog under ansvar for
domstolene", hvis vi vel at mærke vælger den fortolkning, som netop
har gjort racismeparagraffen tilladt.

Rent faktisk kan vi helt forbyde ytringer der er til fordel for
bestemte partier. Det vil jo også være i overenstemmelse med "dog
under ansvar for domstolene".

---------

Nå, lad os så kigge lidt på de andre frihedsrettigheder vi har:

Citat:
§ 72. Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og
undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf-
og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen
undtagelse, alene ske efter en retskendelse.


"hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse"

Det vil altså sige, at man kan indføre en hvilken somhelst lov i den
almindelige straffelov eller anden lovgivning, der simpelthen sikrer,
at udvalgte personer kan rode i folks ting og sager. Faktisk kan man, i
hht. "hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse" f.eks. indføre en
lov der siger, at politiet kan beslaglægge den personlige ejendom hvis
den mistænkte er systemkritiker.

-----------

Nå, lad os da se lidt på hvad vores medlemsskab af FN dog sikrer os,
de må da stå over alt andet, eller hvad?`

I hht. FNs menneskrettighedserklæring så skal slaveri afskaffes.
Dog er det bare lige det, at "Det gælder dog ikke fx almindelig
værnepligt, eller arbejde (samfundstjeneste) som følge af en dom.
Tvangsarbejde omfatter heller ikke arbejde eller tjenester som kræves
i nødsituationer i forbindelse med krig, storbrand, hungersnød,
jordrystelse eller epidemi, eller arbejde som kan anses for at være en
normal, medborgerlig forpligtelse."

http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/konvention
en/artikel4/tvangarbart4/

Dvs. at staten i princippet kan indføre en lov der påbyder alle at
når de har kritiseret staten skal de udføre tvangsarbejde for staten.
Dette er jo en lov, og hvis man bliver dømt efter denne lov, så er
det jo i fuld overenstemmelse med "arbejde (samfundstjeneste) som
følge af en dom."

Endvidere kan staten kræve at du skal udføre arbejde for den,
hvadendten du vil det eller ej:
"eller arbejde som kan anses for at være en normal, medborgerlig
forpligtelse."

Nå, men vi må da i det aller mindste forvente at FNs
menneskerettighedserklæring sikrer os retten til liv... Eller hvad?

Citat:
"Artikel 2
Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må
forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom,
afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat
dødsstraf for den pågældende forbrydelse.
Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som foregået i modstrid med
denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går
ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod
retstridig overlast; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller
forhindre flugt fra lovlig forvaring; c) i retsmæssig foretagen
undertrykkelse af fredsforstyrrende optøjer eller opstand."
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (1950)


Lige netop. I læste rigtigt.

"Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en
dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat
dødsstraf for den pågældende forbrydelse."

Staten har altså i hht. til FNs menneskrettighedskonvention ret til at
henrette faktisk alle og enhver. Endda systemkritikere. Man har altså
i hht. til Artikel 2, stk. 1 faktisk i princippet ret til f.eks. at
indføre en lov der påkræver dødsstraf for, lad os bare sige
systemkritik, kritik af statsministeren, dødsstraf for hvad somhelst.
Bare man laver en lov om det.

Hverken Danmarks Riges Grundlov eller FNs menneskrettighedserklæring
sikrer nogen somhelst rettigheder. Der er simpelthen så mange
undtagelser der ophæver befalingerne.

"under ansvar for domstolen".
"hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse"
"arbejde (samfundstjeneste) som følge af en dom."
"arbejde som kan anses for at være en normal, medborgerlig
forpligtelse."
"Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en
dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat
dødsstraf for den pågældende forbrydelse."

Hvad fanden er så grundloven og FNs menneskerettighedserklæring værd?


 
 
Arne H. Wilstrup (23-09-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 23-09-05 21:37


<dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1127467170.670086.299310@f14g2000cwb.googlegroups.com...


1. Man må ikke under en retssag fortælle en løgn.

Det er dog forkert - en sigtet må fortælle 20 løgne hvis han
lyster - det er ikke forbudt. Det er kun forbudt for vidner.

--
ahw



Tveskaeg (23-09-2005)
Kommentar
Fra : Tveskaeg


Dato : 23-09-05 22:03

Som privat menneske er du undtaget straffeloven §266.

Det beviser højesterets dom i den såkaldte Emmy From sag tilbage i
80'erne.

Højesteret siger klart og tydeligt at det kun er foreninger,
organisationer og politiske partier der er omfattet af §266.

Hvad du og jeg siger som privat mennesker i dette forum kan vi ikke
straffes for.


Frank E. N. Stein (24-09-2005)
Kommentar
Fra : Frank E. N. Stein


Dato : 24-09-05 17:41

On Fri, 23 Sep 2005 02:19:30 -0700, dktekno wrote:

> § 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
> offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og
> andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
>
>
> "dog under ansvar for domstolene".
>
> Den kan tolkes på 2 måder:
>
> 1. Man må ikke under en retssag fortælle en løgn.
> 2. Man må sige alt, hvad straffeloven ikke forbyder dig at sige.
>
> Eftersom vi har noget der hedder "racismeparagraffen" må vi jo antage
> at det er sidstnævnte.

En straf er ikke forebyggende. Censur er at du forhindres i at udtrykke
dig, ikke at du straffes for at gøre det.
Der er altså ingen modsætning mellem grundloven og straffeloven i dette
tilfælde.
Racismeparagraffen er forresten ikke det eneste eksempel på ovenstående.

--
MVH
osv...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste