De er »glasmennesker«. Sådan betegnede Hommel tolkene i Irak - omkring
halvdelen vendte hjem før tiden, fordi de ikke kunne tåle mosten.
»Det er fanme noget l... med tolke uden militær uddannelse«.
Sådan skrev en frustreret Annemette Hommel til en lærer i arabisk på
Forsvarsakademiet i en mail, der torsdag blev læst op i Københavns Byret.
Her står hun og fire militærpolitifolk anklaget for overtrædelse af den
militære straffelov – en sag der begyndte, da tolkene klagede over, at
civile fanger blev behandlet i strid med konventionerne.
Ydmygede fanger
Ifølge anklagen har de danske soldater ydmyget civile irakiske fanger
verbalt, anbragt dem i stressende stillinger og derved overtrådt den
militære straffelov.
Forsvarerne prøver derimod at tegne et billede af de civilt uddannede
tolke, som umodne mennesker, der slet ikke havde forestillet sig, hvordan
det er at deltage i en alvorlig militær aktion.
Tolke vendte hjem før tid
Hommels frustration, som den kom til udtryk i mailen var måske ikke
uberettiget. Cirka halvdelen af de tolke uden militær uddannelse, som
hæren sendte til Irak, vendte hjem igen før tid, fordi de ikke kunne
klare mosten. Det fortalte chefen for Forsvarsakademiets institut for
sprog, oberstløjtnant Svend Bornholdt Andersen.
»Vi har haft succes med dem nogen steder, men blandt andet i Bosnien og
Irak var der problemer. Vi kunne komme i tvivl om, hvor deres loyalitet
lå. Om vi kunne stole på dem«, sagde oberstløjtnanten.
»Glasmennesker«
Tolkene havde med Annemette Hommels ord fra mailen fået »rekrutchok«. De
ville have vagtskemaer, otte timers arbejdsdag og fri i weekenden. De
diskuterede, når de fik ordrer, fotograferede, mens der blev skudt og tog
stilling til fordel for de lokale. Desuden var de meget syge.
»De et glasmennesker. Vi skal 'please' dem for at få dem til at udføre
deres arbejde. De skal behandles som rådne æg«, skrev Hommel.
Tolkene havde gentagne gange fået at vide, at arbejdstiden med militærets
ord var 24-7, hvilket betyder 24 timers arbejde syv dage om ugen.
Samtidig havde de ikke modtaget nogen egentlig militær træning.
»Jeg fortalte dem personligt, lige inden de tog af sted, at de skulle
regne med disse arbejdsvilkår. Det har de fået tudet ørene fulde med,
lige siden de søgte ind som tolke«, fortalte Bornholdt Andersen.
Kort militæruddannelse
Samtidig forklarede han, at det var hans ansvar, at de fik den nødvendige
sproglige uddannelse, hvorimod ansvaret for den korte militære
uddannelse, de modtog, var hos andre afdelinger i forsvaret.
En sergent i militærpolitiet kunne fortælle, hvordan en af hans kolleger
var kommet op at skændes med en af tolkene. Hun havde på eget initiativ
indledt en samtale med en iraker, hvilket kollegaen havde påtalt.
»Hun talte med fangen, som om hun kendte ham, og han havde måske lige
skudt efter os. Hun skal tolke det, vi siger, og ikke andet«, sagde han.
Episoden medførte, at luften blev koldere mellem militærpolitiet og
tolkegruppen, fortalte han.
Underbemandet med tolke
Til sidst spidsede det hele til. I en mail til Bornholdt Andersen med den
sigende titel 'Nødråb på tolkefronten' skrev Hommel, hvordan to
kvindelige tolke sagde op den sidste dag i juni, således at den danske
lejr kunne se frem til at være underbemandet med tolke i lang tid inden,
der kom nye. Hun efterlyste tolke med militær baggrund og helst en
sprogofficer.
Det lykkedes at finde en sprogofficer, der havde tid til at tage til
Irak, og sådan blev situationen løst. Kort efter begyndte sagen, da
tolkene klagede over Annemette Hommels behandling af fangerne.
Næste retsmøde er på tirsdag, og det forventes at sagen slutter i år.
Printet fra
www.politiken.dk Fredag 23. sep 2005
--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB