/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Kun ét land bør modtage ulandshjælp;
Fra : Per Rønne


Dato : 18-09-05 11:34

I dagens Berlingske Tidende kan man på:

http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974

læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.

Jeg citerer et par uddrag:

==
18. september 2005 kl. 03:30

Adoptér Ghana
Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.

Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
Ghana.
-------------

Bistandspolitikken bør lægges helt om, hvis kampen mod fattigdom igen
skal blive en troværdig folkesag. Væk med det syge donorbureaukrati. De
tokronikører må - overraskende - give Dansk Folkepartis Søren Espersen
ret: Dansk ulandsbistand bør kun gå til ét samarbejdsland i stedet for
til 15 forskellige.

....

Efter 50 år med dansk ulandsbistand må vi gøre radikalt op med
tænkningen om bistanden. Vi må sikre, at ulandsbistanden bliver det
folkelige projekt, den folkelige bevægelse, som sagen fortjener og burde
være i en globaliseringstid, hvor vi enten kan vælge »at leve sammen som
brødre - eller gå til grunde som tåber«, som en tidligere amerikansk
præsident har udtrykt det. Der er behov for både at styrke anvendelsen
af bistandskronerne og den folkelige forankring. Og forslaget til,
hvordan det kan gøres, kom for nylig fra en overraskende kant, nemlig
Dansk Folkeparti.

Folketingsmedlemmet Søren Espersen lancerede i løbet af sommeren den
kætterske tanke, at dansk ulandsbistand kun burde gå til ét
samarbejdsland i stedet for til 15 forskellige. Det er et godt og frisk
forslag, selvom Espersens bagtanker er forkerte. Vi ønsker ikke som
Espersen bistanden beskåret - den skal sættes op. Vi ønsker ikke som
Espersen bidragene til den multilaterale bistand beskåret - det er
vigtigt, at Danmark fortsat bakker op om FN og andre væsentlige aktørers
indsats i fattigdomsbekæmpelsen. Dét vi derimod ønsker er at genskabe
tilliden til og udnyttelsen af bistanden ved at invitere det danske
civilsamfund med til at bekæmpe vores generations største svøbe: den
mest ulige fordeling af rigdommene verden nogensinde har set. Og her kan
Espersens forslag være et skridt i den rigtige retning.

Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
Ghana.

Mange danskere vil uden tvivl føle sig hjemme i hovedstaden Accra, hvor
man kan besøge Christiansborg - hovedsædet for den ghanesiske regering.
For det første skal den almindelige dansker gøres til frontsoldat i
kampen mod fattigdom. At fattigdom stinker er en personlig erfaring, som
de færreste danskere har oplevet. Derfor er vores identifikation og
medfølelse større med oversvømmelseofre i New Orleans og badegæster på
Phuket end med fattige og sultne afrikanere. Væk derfor med konsulenter,
fremmedgørende bistandsjargon og bunkerne af evalueringer. Ind med
brandmænd, dommere, mekanikere, læger, journalister, politibetjente og
pedeller. Det skal ikke være forbeholdt eksperter at blive sendt ud i
verden, men gøres muligt for alle, der har lyst. Danskerne skal ikke
udsendes som bedrevidende eksperter, men indgå på lige fod med
ghaneserne på det ghanesiske arbejdsmarked. Hvis danskerne valfarter til
Ghana, vil der være masser af muligheder for at knytte bånd til
ghaneserne og blive klogere på afrikansk kultur og samfundsforhold,
samtidig med at der er plads til at udfolde sig med andre danskere og
dele fælles oplevelser, skuffelser og sejre. Det trygge og det fremmede
kan gå hånd i hånd. En sådan oplevelse kan nok så mange
oplysningsmillioner ikke konkurrere med! Hjælpearbejdet skal ind under
huden.

Tænk hvad kommunalreformen i Danmark kunne bruges til. Ud med alle de
gamle venskabsbyer - og ind med 100 nye i Ghana. Og sæt så 1 procent af
kommunebudgettet af til, at borgerne kan yde en personlig indsats sammen
med de nye ghanesiske venner.

For det andet vil vandringen af dansk arbejdskraft sydpå uden tvivl
forøge effekten af bistanden dramatisk og styrke kvaliteten i både den
offentlige og private sektor. Der vil være flere til at kontrollere
bistanden (dvs. mindre korruption). Forvaltningskulturen og ekspertisen
i Ghanas sundhedsvæsen, brandvæsen, domstole mv. vil blive styrket. Og
dialogen med såkaldt »almindelige« ghanesere om demokrati og
menneskerettigheder vil øge ghanesernes forståelse af deres rettigheder,
og skabe forventninger til, hvad det konkret kan og bør betyde for den
enkelte. Resultatet vil ikke blot blive et par vellykkede projekter hist
og her, men en markant transformation af det ghanesiske samfund - på
ghanesernes præmisser, men inspireret af det bedste fra dansk
velfærdstænkning. Tilstedeværelsen af danskere vil være et godt rygstød
og en støtte til de mange ghanesere, der ønsker at gøre op med
korruption og politisk magtmisbrug.

For det tredje vil en sådan strategi som indikeret ovenfor give en
massiv besparelse på administrationsprocenterne, og det vil give nyt liv
til de mange bistandsentusiaster - herunder gode NGOere og
Danida-ansatte - der gennem 1990erne er blevet trukket ned i det
bureaukratiske kviksand. Det vil frigive mentale kræfter til at tænke
kreativt om nye, bedre og mere folkelige bistandsformer.

Endelig er vi overbevist om, at initiativet vil styrke erhvervslivet og
eksporten - både Danmarks og Ghanas. Selvom Danmark koncentrerer sin
indsats, vil en tilsvarende stærkere europæisk tilstedeværelse i andre
fattige lande øge mulighederne for at skabe bedre og mere stabile
erhvervssamarbejder end i dag.

Dansk bistand har altid været forrest i kampen for de fattige. Dette er
et radikalt forslag, som måske vil forfærde bistandsetablissementet -
men virkeligheden kalder på dramatisk nytænkning. Uligheden stiger, og
den folkelige opbakning falder. Lad os ikke gå til grunde som tåber.
==

Forslaget lyder da rigtigt, jeg vil dog blot påpege at vi ikke
anstændigvis blot kan lukke den danske skole i Nairobi for velbegavede,
forældreløse drenge i alderen 4-20 år; her har vi en slags »forældres
ansvar«. Og de løbende projekter i de forskellige lande må naturligvis
færdiggøres.

--
Per Erik Rønne

 
 
Mark Jensen (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Mark Jensen


Dato : 18-09-05 11:41

On Sun, 18 Sep 2005 12:34:11 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:

>I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
>http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>
>læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.
>
>Jeg citerer et par uddrag:
>
>==
>18. september 2005 kl. 03:30
>
>Adoptér Ghana
>Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.
>
>Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
>OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
>Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
>Ghana.
>-------------
>
>Bistandspolitikken bør lægges helt om, hvis kampen mod fattigdom igen
>skal blive en troværdig folkesag. Væk med det syge donorbureaukrati. De
>tokronikører må - overraskende - give Dansk Folkepartis Søren Espersen
>ret: Dansk ulandsbistand bør kun gå til ét samarbejdsland i stedet for
>til 15 forskellige.
>
>...
>
>Efter 50 år med dansk ulandsbistand må vi gøre radikalt op med
>tænkningen om bistanden. Vi må sikre, at ulandsbistanden bliver det
>folkelige projekt, den folkelige bevægelse, som sagen fortjener og burde
>være i en globaliseringstid, hvor vi enten kan vælge »at leve sammen som
>brødre - eller gå til grunde som tåber«, som en tidligere amerikansk
>præsident har udtrykt det. Der er behov for både at styrke anvendelsen
>af bistandskronerne og den folkelige forankring. Og forslaget til,
>hvordan det kan gøres, kom for nylig fra en overraskende kant, nemlig
>Dansk Folkeparti.
>
>Folketingsmedlemmet Søren Espersen lancerede i løbet af sommeren den
>kætterske tanke, at dansk ulandsbistand kun burde gå til ét
>samarbejdsland i stedet for til 15 forskellige. Det er et godt og frisk
>forslag, selvom Espersens bagtanker er forkerte. Vi ønsker ikke som
>Espersen bistanden beskåret - den skal sættes op. Vi ønsker ikke som
>Espersen bidragene til den multilaterale bistand beskåret - det er
>vigtigt, at Danmark fortsat bakker op om FN og andre væsentlige aktørers
>indsats i fattigdomsbekæmpelsen. Dét vi derimod ønsker er at genskabe
>tilliden til og udnyttelsen af bistanden ved at invitere det danske
>civilsamfund med til at bekæmpe vores generations største svøbe: den
>mest ulige fordeling af rigdommene verden nogensinde har set. Og her kan
>Espersens forslag være et skridt i den rigtige retning.
>
>Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
>OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
>Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
>Ghana.
>
>Mange danskere vil uden tvivl føle sig hjemme i hovedstaden Accra, hvor
>man kan besøge Christiansborg - hovedsædet for den ghanesiske regering.
>For det første skal den almindelige dansker gøres til frontsoldat i
>kampen mod fattigdom. At fattigdom stinker er en personlig erfaring, som
>de færreste danskere har oplevet. Derfor er vores identifikation og
>medfølelse større med oversvømmelseofre i New Orleans og badegæster på
>Phuket end med fattige og sultne afrikanere. Væk derfor med konsulenter,
>fremmedgørende bistandsjargon og bunkerne af evalueringer. Ind med
>brandmænd, dommere, mekanikere, læger, journalister, politibetjente og
>pedeller. Det skal ikke være forbeholdt eksperter at blive sendt ud i
>verden, men gøres muligt for alle, der har lyst. Danskerne skal ikke
>udsendes som bedrevidende eksperter, men indgå på lige fod med
>ghaneserne på det ghanesiske arbejdsmarked. Hvis danskerne valfarter til
>Ghana, vil der være masser af muligheder for at knytte bånd til
>ghaneserne og blive klogere på afrikansk kultur og samfundsforhold,
>samtidig med at der er plads til at udfolde sig med andre danskere og
>dele fælles oplevelser, skuffelser og sejre. Det trygge og det fremmede
>kan gå hånd i hånd. En sådan oplevelse kan nok så mange
>oplysningsmillioner ikke konkurrere med! Hjælpearbejdet skal ind under
>huden.
>
>Tænk hvad kommunalreformen i Danmark kunne bruges til. Ud med alle de
>gamle venskabsbyer - og ind med 100 nye i Ghana. Og sæt så 1 procent af
>kommunebudgettet af til, at borgerne kan yde en personlig indsats sammen
>med de nye ghanesiske venner.
>
>For det andet vil vandringen af dansk arbejdskraft sydpå uden tvivl
>forøge effekten af bistanden dramatisk og styrke kvaliteten i både den
>offentlige og private sektor. Der vil være flere til at kontrollere
>bistanden (dvs. mindre korruption). Forvaltningskulturen og ekspertisen
>i Ghanas sundhedsvæsen, brandvæsen, domstole mv. vil blive styrket. Og
>dialogen med såkaldt »almindelige« ghanesere om demokrati og
>menneskerettigheder vil øge ghanesernes forståelse af deres rettigheder,
>og skabe forventninger til, hvad det konkret kan og bør betyde for den
>enkelte. Resultatet vil ikke blot blive et par vellykkede projekter hist
>og her, men en markant transformation af det ghanesiske samfund - på
>ghanesernes præmisser, men inspireret af det bedste fra dansk
>velfærdstænkning. Tilstedeværelsen af danskere vil være et godt rygstød
>og en støtte til de mange ghanesere, der ønsker at gøre op med
>korruption og politisk magtmisbrug.
>
>For det tredje vil en sådan strategi som indikeret ovenfor give en
>massiv besparelse på administrationsprocenterne, og det vil give nyt liv
>til de mange bistandsentusiaster - herunder gode NGOere og
>Danida-ansatte - der gennem 1990erne er blevet trukket ned i det
>bureaukratiske kviksand. Det vil frigive mentale kræfter til at tænke
>kreativt om nye, bedre og mere folkelige bistandsformer.
>
>Endelig er vi overbevist om, at initiativet vil styrke erhvervslivet og
>eksporten - både Danmarks og Ghanas. Selvom Danmark koncentrerer sin
>indsats, vil en tilsvarende stærkere europæisk tilstedeværelse i andre
>fattige lande øge mulighederne for at skabe bedre og mere stabile
>erhvervssamarbejder end i dag.
>
>Dansk bistand har altid været forrest i kampen for de fattige. Dette er
>et radikalt forslag, som måske vil forfærde bistandsetablissementet -
>men virkeligheden kalder på dramatisk nytænkning. Uligheden stiger, og
>den folkelige opbakning falder. Lad os ikke gå til grunde som tåber.
>==
>
>Forslaget lyder da rigtigt, jeg vil dog blot påpege at vi ikke
>anstændigvis blot kan lukke den danske skole i Nairobi for velbegavede,
>forældreløse drenge i alderen 4-20 år; her har vi en slags »forældres
>ansvar«. Og de løbende projekter i de forskellige lande må naturligvis
>færdiggøres.


Jeg er helt enig.
Jeg er sikker på at den folkelige forankring ville blive så meget
større hvis vi havde et ansvar for ét andet land i stedet for det
nuværende system.
Der er ingen tvivl om at de sidste 50års ulandsbistand mere eller
mindre har spillet fallit. tingene er ikke blevet bedre trods enorme
beløb.

Denne løsning er genial fordi den uden tvivl vil øge ansvarsfølelsen
for danskerne overfor det pågældende land, ligesom det vil være
tilfældet for de andre vestlige lande. Der vil måske ligefrem gå
konkurrence i at gøre det bedst muligt og fremvise et Uland med mest
mulig fremgang.

Per Hagemann (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Per Hagemann


Dato : 18-09-05 16:45


"Mark Jensen" <jesperj@it.dk> skrev i en meddelelse
news:7sgqi11v1r8ldmrqh3f2jm76fd4vnc2jdd@4ax.com...
> On Sun, 18 Sep 2005 12:34:11 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
>>I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>>
>>http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>>
>>læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.
>>
>>Jeg citerer et par uddrag:
>>
>>==
>>18. september 2005 kl. 03:30
>>
>>Adoptér Ghana
>>Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.
>>
>>Mange danskere vil uden tvivl føle sig hjemme i hovedstaden Accra, hvor
>>man kan besøge Christiansborg - hovedsædet for den ghanesiske regering.
>>For det første skal den almindelige dansker gøres til frontsoldat i
>>kampen mod fattigdom. >
> Jeg er helt enig.
> Jeg er sikker på at den folkelige forankring ville blive så meget
> større hvis vi havde et ansvar for ét andet land i stedet for det
> nuværende system.

Hvorfor skal der bruges offentlige midler på et sådant projekt?
De danskere, der ønsker at hjælpe vores koloni, må for egne penge rykke
Ghana til hjælp eller deltage på markedsvilkår på det ghanesiske
arbejdsmarked for at tjene til dagen og vejen.

> Der er ingen tvivl om at de sidste 50års ulandsbistand mere eller
> mindre har spillet fallit. tingene er ikke blevet bedre trods enorme
> beløb.
>

Ganske rigtigt, men konklusionen må være at stoppe ulandsbistand, ikke at
flytte pengene til andre konkurrenceforvridende og dermed skadelige
projekter.

> Denne løsning er genial fordi den uden tvivl vil øge ansvarsfølelsen
> for danskerne overfor det pågældende land, ligesom det vil være
> tilfældet for de andre vestlige lande. Der vil måske ligefrem gå
> konkurrence i at gøre det bedst muligt og fremvise et Uland med mest
> mulig fremgang.

En genkolonisering af Afrika ville muligvis skabe økonomisk vækst, men næppe
gøre negrene selvhjulpne.

Netop fra Ghana hørte jeg om et håbløst ulandsprojekt om at holde liv i et
universitet, som englænderne havde forladt omkring 1960. Den ulandsansatte
geolog, Brøchner Madsen fra Københavns Universitet var dog især interesseret
i at bevare de danske minder fra kolonien Guldkysten inden de styrtede
sammen eller i havet. Dette kunne man måske bruge offentlige danske midler
på, hvis statskassen engang kommer til at flyde over med penge, som ikke kan
bruges bedre i Danmark.



--
Skulle de fremmede endelig lære dansk kultur, burde det være
Nørregadebagersangen:
Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så kan du gå
(Glistrup-citat)




Per Rønne (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 18-09-05 17:43

Per Hagemann <perhag@tdcadsl.dk> wrote:

> Hvorfor skal der bruges offentlige midler på et sådant projekt?
> De danskere, der ønsker at hjælpe vores koloni, må for egne penge rykke
> Ghana til hjælp eller deltage på markedsvilkår på det ghanesiske
> arbejdsmarked for at tjene til dagen og vejen.

Du må vist så føle dig ganske hjemløs på Christiansborg. Selv Dansk
Folkeparti siger kun at ulandsbistanden skal reduceres fra nu 0,81% af
BNP til de 0,7% som FN anbefaler {som minimum}, og som kun fire lande i
verden giver: Norge, Danmark, Sverige og Holland.
--
Per Erik Rønne

jodem (18-09-2005)
Kommentar
Fra : jodem


Dato : 18-09-05 11:53


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h32zq7.i4pzmb1rhg209N%spam@husumtoften.invalid...
>I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>
>Snip>

> Forslaget lyder da rigtigt,>
> --

Ideen er rigtig god, undtagen hvis man er dét udviklingsland, som ikke kan
finde "adoptivforældre". Det bør derfor nok koordineres. Foregår der ikke
allerede nu en koordination?



Jens Bruun (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 18-09-05 12:02

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h32zq7.i4pzmb1rhg209N%spam@husumtoften.invalid

> Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
> OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
> Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
> Ghana.

Enig. Dog synes jeg, vi skal adoptere en anden af vore gamle kolonier;
Norge.

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 8/30/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery



Peter Ole Kvint (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 18-09-05 12:25

Per Rønne skrev:
> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>
> læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.
>
> Jeg citerer et par uddrag:
>
> ==
> 18. september 2005 kl. 03:30
>
> Adoptér Ghana
> Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.
>
> Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
> OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
> Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
> Ghana.
> -------------
>
> Bistandspolitikken bør lægges helt om, hvis kampen mod fattigdom igen
> skal blive en troværdig folkesag. Væk med det syge donorbureaukrati. De
> tokronikører må - overraskende - give Dansk Folkepartis Søren Espersen
> ret: Dansk ulandsbistand bør kun gå til ét samarbejdsland i stedet for
> til 15 forskellige.

Nu har ulandshjælpen altid mest været eksport støtte, og det med hjæpe
de fatige har altid kun været bluf.

Hvis man ønskede at hjælpe landene så var det jernbaner, politi og
retvæsen som man skulle sætte ind på.

Der mangler også banker og skøder på jorden (så man kan låne til lav
rente med sikkerhed i jord) og købstæder.

der mangler også folkelig opbakning fra befolkningen i ulandene.

Hvorfor skal man plusligt begynde at betale skat?

prøv at se hvad der er sket med Grønland i løbet af 50år!
Er der nogen udsigt til at de kan klare sig selv?

Knud Larsen (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 18-09-05 20:07


"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> wrote in message
news:eeaa8$432d4e96$55dab8ab$13375@nf4.news-service.com...
> Per Rønne skrev:
>> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>>
>> http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974


>
> Nu har ulandshjælpen altid mest været eksport støtte, og det med hjæpe de
> fatige har altid kun været bluf.


Vrøvl, halvdelen af vores hjælp er altid gået direkte til FN, og vi er kendt
for IKKE at forlange, at man køber vores varer, for det vi giver, modsat
mange andre lande.

Men at en lille del af midlerne lige nu går til fjollede projekter som
luksus SAS-hoteller, er rigtig nok.




Per Rønne (19-09-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-09-05 05:27

Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> wrote:

> Vrøvl, halvdelen af vores hjælp er altid gået direkte til FN

Hvor meget af den er mon så gået direkte i lommerne på korrupte FN-folk?
--
Per Erik Rønne

Bo Warming (19-09-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 19-09-05 07:10

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h34hsd.1oiai8f1sicuwzN%spam@husumtoften.invalid...
> Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
>> Vrøvl, halvdelen af vores hjælp er altid gået direkte til FN
>
> Hvor meget af den er mon så gået direkte i lommerne på korrupte FN-folk?

Da jeg arbejdede for FN var der intet der i Afghanistan kom andre til gode
end landets overklasse.

Et godt skøn over hvad spildtes til os FN-ansatte er 50%.



Knud Larsen (19-09-2005)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 19-09-05 09:04


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h34hsd.1oiai8f1sicuwzN%spam@husumtoften.invalid...
> Knud Larsen <larsen_knud@hotmail.com> wrote:
>
>> Vrøvl, halvdelen af vores hjælp er altid gået direkte til FN
>
> Hvor meget af den er mon så gået direkte i lommerne på korrupte FN-folk?

Man har aldrig talt om anden korruption i FN end den udbredte nepotisme,
hvor nevøer eller andre slægtninge bliver ansat til geniale lønninger.

Lønningerne er vist ellers blevet sat noget ned gennem årene, i gamle dage
var det en guldgrube at blive ansat i FN, - jeg har i tidens løb talt med
flere ansatte. Den første jeg mødte var en dansker i Pakistan, han havde på
basis af en tandlægeuddannelse til opgave at følge sundhedstilstanden i
Pakistan og Afghanistan. En lille del af hans løn gik til at betale for
villa og kone i Danmark, størstedelen, og den var stor, røg i banken, og han
levede af kæmpestore diæter - som han vekslede sort -, som han også brugte
til at købe antikviteter, som han sendte hjem i store trækister med
kurerpost, så tingene ikke skulle fortoldes. Jeg så mange af hans ting, bl.a
nogle af de ikke så antikke: hjemmelavede geværer fra Afghanistan. Han tog
mig og en kammerat op i Pakistan til Hyderabat, hvor vi gik i moskeen, og
rundt i byen, hvor man alle vegne kunne se døre, som åbnede sig på klem og
et par kvindeøjne, som spejdede ud mod os. Vi måtte desværre ikke
fotografere dér eller i bazardistriktet, - jeg turde ikke, men min kammerat
brugte mig som skjold og fyrede billeder af alligevel. FN-manden havde
forresten ikke store tanker om dem han skulle hjælpe, men det var langt
værre i de arabiske lande, fortalte han, dér var FN-folkene virkelig
racistiske, én han havde talt med mente man skulle bombe Aswan-dæmningen i
Egypten "og skylle hele lortet ud i Middelhavet", jeg var chokeret, for at
sige det mildt. Jeg troede jo at FN-folk var de fineste af de fine i denne
verden, men den holdt altså ikke.







Trans (18-09-2005)
Kommentar
Fra : Trans


Dato : 18-09-05 21:11

Per Rønne wrote:

> Jeg citerer et par uddrag:
> civilsamfund med til at bekæmpe vores generations største svøbe: den
> mest ulige fordeling af rigdommene verden nogensinde har set.

Jeg er træt af at høre om det med, at forskelle i levestandarden for
befolkninger i forskellige lande skulle være et resultat af en "ulige
fordeling af rigdommene". Bortset fra dispositioner foretaget af
Vorherre i tidernes morgen, er det forkert. Befolkningernes
levestandard bestemmes i hovedsagen af deres produktivitet.
Produktiviteten afhænger af den måde, de gør tingene på. De gør
tingene på ders måde, og vi gør tingene på vores måde. Da vores
måde er bedre end deres, er vores levestandard højere end deres. Det
var netop for helt at kunne gøre tingene på deres egen måde, at
udviklingslandene blev selvstændige, så vi kan ikke tvinge dem til at
gøre tingene på vores måde og derved blive rige.

I mange tilfælde kan vi heller ikke gennem oprettelse af virksomheder
og investering i fattige lande få dem til at gøre tingene på vores
måde, for de har ofte indrettet deres lovgivning således, at deres
egne statsborgere skal have majoriteten i ledelsen af virksomhederne.
Virksomhederne kommer altså til at køre på deres måde og ikke på
vores måde.

Da de blev selvstændige, valgte nogle af udviklingslandene i starten
at føre en noget socialistisk kurs. Under socialismen er folks ret til
at indgå aftaler med hinanden om opfyldelse af hinandens behov
beskåret. Det hele bestemmes ad politisk-bureaukratisk vej. Det fører
til, at tingene ikke bliver gjort på den mest hensigtsmæssige måde,
hvilket igen virker levestandardssænkende.

Ghana var i starten noget socialistisk. Landet fik et stålværk af
Sovjetunionen. (Socialistiske lande skal altid bygge stålværker.) Men
stålværket kom aldrig i gang. Ghana har vist ikke nogen jernmalm
eller kul. Stålværket blev efterhånden overgroet og opslugt af
junglen og kan, hvis det frilægges, bruges som turistattraktion, lige
som Cambodianerne gør det med Angkor Wat.

Hvis befolkningen i Algeriet ikke havde stemt for selvstændighed i
1962, og "sortfødderne" var forblevet i landet i stedet for at flygte
til Frankrig, ville folk i Algeriet i dag have haft en levestandard
svarende til levestandarden i Spanien.

For mange muslimske lande gælder det, at det er begrænset, hvor høj
en levestandard, de kan få, da halvdelen af befolkningen - kvinderne -
dårligt må gå uden for en dør og deltage i arbejdslivet.

Bent


Bo Warming (19-09-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 19-09-05 06:22

"Trans" <kongaead@my-deja.com> wrote in message
news:1127074258.898978.106180@f14g2000cwb.googlegroups.com...
Hvis befolkningen i Algeriet ikke havde stemt for selvstændighed i
1962, og "sortfødderne" var forblevet i landet i stedet for at flygte
til Frankrig, ville folk i Algeriet i dag have haft en levestandard
svarende til levestandarden i Spanien.

For mange muslimske lande gælder det, at det er begrænset, hvor høj
en levestandard, de kan få, da halvdelen af befolkningen - kvinderne -
dårligt må gå uden for en dør og deltage i arbejdslivet.

BW: Kvinderne elsker at blive i hjemmet og sladre og afgøre hvem skal giftes
med hvem, altså det væsentlige. Han-muslimerne er outcasts og tør ikke være
i hjemmet udover for at sove - ellers er de forvist til gader og
bøsseerotik, hvormed de afgør rang. Også i Japan er kvinder bestemt ikke
undertrykt - selvom journalister selvfølgelig er så overfladiske, at de kan
få deres fordomme bekræftet. Kvindemagt påvirker ikke om et land bliver ved
at være uland. Investeringer og udlandets velvilje er afgørende. At Cuba,
DDR og Nordkorea holdtes ude af verdenshandelsfællesskabet betød
fattigdom(og Nixon er bedste usaleder nogensinde fordi han afbrød eksklusion
af Kina vedr elektronik.)

Ligesom Japan lader familiensSorteFår-modtageren af hjælp betale, ved at
have slavestatus i familien - giver de ulandshjælp i forhold til modydelse,
dvs de investerer kun hvor man garanterer mod nationalisering og revolution.
Hvis vi skal give ulandshjælp bør vi kopiere sådan lykkeskabende hjælp, og
fx kun give hjælp til Tanzania, Malawi, Peru og Philipinerne som vi
adopterer og forlanger gengæld fra.

Folk bliver selvhjulpne når det belønnes - det gælder også nationer, og
Kinas og Japans succes skyldes i høj grad at de aldrig modtog ulandshjælp
(og gjorde livet surt for Vestens missionær-snyltere)

Det er rigtig at De Gaulle smadrede Algeriet ved at give dem
selvstændighed.
USA ejede verden efter 1945 og tvang ham

UNØDVENDIG UDDYBNING OM ULANDSHJÆLP

"Hvad du evner kast af i de nærmeste krav - ej i det Indiske Ocean " Mogens
Glistrup

"Uden en eneste undtagelse har fattigdom og elendighed altid
øget i takt med mængden af kritikløs velgørenhed" Thomas Malthus 1793 i "An
Essay on the principle of Population" 1766-1843

"Vi har ødslet umådelige summer på de fattige, hvilket vi har
enhver grund til at tro konstant har bidraget til at FORVÆRRE DERES
ELENDIGHED." Thomas Malthus 1793 i "An Essay on the principle of Population"
1766-1843

" Franz af Assisi ville i dag være blevet ulandshjælper. Hvis han
i dag bliver forladt af kirken, vil han søge plads hos de revolutionære.
Gunter Grass

" Gæstfrihed er en dyd, som får os til at give mad og husly til
folk, der ikke behøver nogen af delene. Ambrose Bierce 1842-1914

" Hvis der er to personer med en universitetsuddandelse i et
udviklingsland, så er den ene statsoverhoved og den anden eksil. Lord
Samuel

" Sult er hele menneskehedens fælles fjende. Dwight D.
Eisenhower(som lod frihed for sult være menneskerettighed dvs han roste
massemordere=ulandsmødre der føder børn derikke er forsørgelse til

uhff The only very marked diferrence between the average civilized
man and the average savage is that the one is gilded and the other painted.
..Mark Twain

uhin Ulandshjælp: Penge, som man tager fra de fattige mennesker i de
rige lande for at give dem til de rige mennesker i de fattige lande.
Dennis Healy

uhin Negerhøvdingene skal stadig støttes og ambassaden i Beograd
stadig udsmykkes. Glistrup

uhlja Jeg er træt af at beskatte fattige mennesker i vort rige land
og sende pengene til de rige folk i de fattige lande.
Jimmy Carter

uhlja Vi giver penge, som vi ikke har, ud til folk, vi ikke kender,
for at imponere andre folk, der ikke kan lide os.
Frank Chelf

uhme...således bliver hele livet igennem vore værste svagheder og lavheder
som oftest udført for menneskers skyld, vi foragter mest. Charles
Dickens

uhyggen og angsten knyttet hertil," skriver James Joyce i "Finegans Wake"

uh "Argentina efterlyser indvandrere - de har masser af dyrkbart
land - men der vil muslimerne ikke hen - der skal man *så* før man kan
*høste* - og muhamedaner-præsteskaberne ønsker Europa koraniseret. og de
styrer folkevandringerne" Henrik Søndergaard Kanal2-TV, 1994

uh Alle flygtninge kan idag komme til bage. Når de ikke gør det, så
handler det om de gode levevilkår i Danmark. Elma Vukotic, hjemvendt bosnisk
muslim , i Jyll.Post 20.6.98



Henrik Svendsen (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Svendsen


Dato : 20-09-05 01:55

Per Rønne wrote:
> I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
> http://www.berlingske.dk/grid/kronikker:aid=628974
>
> læse en kronik, der vil gå radikalt til værks.
>
> Jeg citerer et par uddrag:
>
> ==
> 18. september 2005 kl. 03:30
>
> Adoptér Ghana
> Af: Rasmus Hylleberg, BA scient.pol. og Stig Fog, Cand.scient.pol.
>
> Der vil være mange fordele, hvis EU-landene - eller endnu bedre:
> OECD-landene - kunne blive enige om at vælge ét venskabsland hver. For
> Danmarks vedkommende kunne vi passende »adoptere« vores gamle koloni
> Ghana.

Den eneste rigtige løsning for ulandene er at gennemføre en
et-barns-politik som i Kina, indtil de er få nok til at kunne brødføde
alle i landet ved egen kraft - også når der er tørke. Så længe de er for
mange, bliver problemet aldrig løst. Det hjælper intet med Rasmus' og
Stigs forslag.


Per Rønne (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-09-05 04:02

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Den eneste rigtige løsning for ulandene er at gennemføre en
> et-barns-politik som i Kina, indtil de er få nok til at kunne brødføde
> alle i landet ved egen kraft

Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns politik
synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et demokrati som
Indiens.

I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke blive
valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det offentlige.
--
Per Erik Rønne

Croc® (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Croc®


Dato : 20-09-05 17:58

On Tue, 20 Sep 2005 05:01:45 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:

>Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns politik
>synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et demokrati som
>Indiens.
>
>I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke blive
>valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det offentlige.

Det må da virke ret godt i Indien også, de dræber bare deres nyfødte
piger, så det bliver sjovt at finde en kone i fremtiden.

Regards Croc®

Per Rønne (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 20-09-05 18:01

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Tue, 20 Sep 2005 05:01:45 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
> >Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns politik
> >synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et demokrati som
> >Indiens.
> >
> >I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke blive
> >valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det offentlige.
>
> Det må da virke ret godt i Indien også, de dræber bare deres nyfødte
> piger, så det bliver sjovt at finde en kone i fremtiden.

Da kvinden udgør den egentlige begrænsning på børnetallet, vil det jo så
på længere sigt medføre to ting:

Befolkningstallet falder ekstra meget.

Kvindens status forbedres.

--
Per Erik Rønne

Bo Warming (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 20-09-05 19:06

"Croc®" <sbm@pc.dk> wrote in message
news:3qf0j1ddnbej4bopshmbui1s3pes8as47i@4ax.com...
> On Tue, 20 Sep 2005 05:01:45 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
>>Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns politik
>>synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et demokrati som
>>Indiens.
>>
>>I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke blive
>>valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det offentlige.
>
> Det må da virke ret godt i Indien også, de dræber bare deres nyfødte
> piger, så det bliver sjovt at finde en kone i fremtiden.

Maoisternes genialitet var at lægge sig tæt ved kejserfortidens topstyring,
som folket forstår og kan lide.
Mao lagde grund til sund lidt-men-godt fødselsbegrænsning, og ledende indere
ville ønske at de kunne opnå samme økonomiske mirakel så hurtigt på samme
måde.

Selvom de ikke har nydt godt af årtusinders konfuzianisme, havde de også
tradition for oplyst enevælde (lad vær at kalde det diktatur)
Kolonimagtens bessermachen med en-mand-en-stemme absurditeten holder Indien
slemt tilbage, men med parabol-TV kan de styre masserne så de langsomt og
vedr overklassen kan kopiere de beslægtede japanere. Korruption er bestemt
ikke mindre i Indien end i Kina - og store bondeprovinser er helt uberørt af
fremskridtene.



Henrik Svendsen (20-09-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Svendsen


Dato : 20-09-05 22:40

Croc® wrote:
> On Tue, 20 Sep 2005 05:01:45 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:
>
>> Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns
>> politik synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et
>> demokrati som Indiens.
>>
>> I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke
>> blive valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det
>> offentlige.
>
> Det må da virke ret godt i Indien også, de dræber bare deres nyfødte
> piger, så det bliver sjovt at finde en kone i fremtiden.

Ups, det var nok en fordel Per ikke havde tænkt på.


Croc® (21-09-2005)
Kommentar
Fra : Croc®


Dato : 21-09-05 15:13

On Tue, 20 Sep 2005 23:40:04 +0200, "Henrik Svendsen"
<HrSvendsen@msn.com> wrote:

>>> Indien har altså også succes med sit to-børns politik. Et-barns
>>> politik synes kun gennemførligt i et diktatur som Kinas, ikke i et
>>> demokrati som Indiens.
>>>
>>> I Indien diskrimineres forældre til mere end to børn; de kan ikke
>>> blive valgt til politiske embeder, eller blive ansat i det
>>> offentlige.
>>
>> Det må da virke ret godt i Indien også, de dræber bare deres nyfødte
>> piger, så det bliver sjovt at finde en kone i fremtiden.
>
>Ups, det var nok en fordel Per ikke havde tænkt på.

Evnen til at tænke hentes ikke i tykke opslagsværker.

Regards Croc®

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste