Jeg må sige at jeg er DYBT chokeret over dèn ytringsfrihedsknægtende
retning, den såkaldte "Menneskeretttigheds"-domstol i Strasbourg har taget
med en principiel afgørelse som giver Tyrkiet ret til at knægte sine
indbyggeres ytringsfrihed:
Fra
http://www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=264839
"Religionsfrihed overtrumfer ytringsfrihed
Det er vigtigere at hindre blasfemi end at sikre ytrings-friheden, fremgår
det af en opsigts-vækkende dom fra Den europæiske Menneskerets-domstol
Det var ikke i strid med Den europæiske Menneskeretskonventions paragraf om
ytringsfrihed, da en tyrkisk domstol i 1993 dømte en tyrkisk forlægger til
fængselsstraf for blasfemi. Det konkluderer Den europæiske
Menneskeretsdomstol i en ny opsigtsvækkende dom.
Den har været ventet med spænding af jurister som et middel til at lodde, om
holdningen til blasfemi og ytringsfrihed har ændret sig, efter at der i
flere europæiske lande er rejst en debat om, hvad man bør kunne sige
offentligt om religion.
- Menneskeretsdomstolen har stadfæstet sin hidtidige retspraksis, der vægter
beskyttelsen mod blasfemiske udtalelser tungere end retten til
ytringsfrihed, konstaterer den belgiske jurist Philippe Frumer, som har
forsket i samspillet mellem forskellige menneskerettigheder.
Den tyrkiske forlægger blev dømt for at have offentliggjort en novelle af
den tyrkiske forfatter R. Ergüven med titlen "Yasak Tümceler", "De forbudte
sætninger".
Menneskeretsdomstolen skønner, at nok var den tyrkiske dom et indgreb i
forlæggerens ytringsfrihed, men indgrebet var berettiget, fordi novellen var
injurierende over for profeten Muhammed og bespottede Koranen. Retten finder
desuden, at straffen stod i et rimeligt forhold til forseelsen. Ganske vist
fik forlæggeren først en fængselsstraf på to år, men siden blev den ændret
til en symbolsk bøde på 100 kroner. Dommerne er imidlertid langt fra enige,
da tre af de syv dommere har stemt imod afgørelsen.
Religionsfrihedens forrang frem for ytringsfriheden er også blevet fastslået
i en anden dom, som for nylig blev afsagt af en belgisk domstol. Her vandt
en brasiliansk evangelisk kirke en retssag mod mod det belgiske
deputeretkammer, som er blevet dømt til at slette dele af en
parlamentsrapport om sekteriske organisationer.
- Denne dom er stærkt foruroligende for ytringsfriheden. Generelt er der i
Vesteuropa en fornuftig balance mellem ytringsfrihed og beskyttelsen mod
blasfemi. Men det bekymrer os, at der tilsyneladende i visse kredse er et
ønske om i højere grad at forsøge at bruge blasfemilovene mod
ytringsfriheden, siger juridisk ekspert Daniel Simons fra organisationen
Article 19, der forsvarer retten til ytringsfrihed.
Willy Foutré, formand for den internationale organisationen Menneskeret uden
Grænser, som er specialiseret i religionsfrihed, er derimod glad for dommen.
- Det er positivt, at der sættes grænser for ytringsfriheden, når den bruges
til at nedgøre et trossamfund. Der har i visse vesteuropæiske lande udviklet
sig en kedelig tendens til, at det er tilladt at sige hvad som helst, bare
genstanden er mindretalsreligioner, siger Willy Foutré.
Drabet på Theo Van Gogh, som blev stukket ned af en muslimsk ekstremist på
grund af sin polemiske film om islam, har udløst en omfattende debat om,
hvor grænsen for ytringsfriheden bør gå, når det gælder kritik af religiøse
grupper."
Fra en anden artikel,
http://www.religion.dk/nyheder/artikel:aid=264840
"Europa har problemer med balancen
Europa har intet entydigt svar på, hvordan man afvejer hensynet til
modstridende menneskerettigheder. Ofte vinder religionsfriheden over
ytringsfriheden .
De står lige efter hinanden i Den Europæiske Menneskeretskonvention.
Paragraf 9 garanterer religionsfriheden, herunder retten til ikke at blive
forhånet eller diskrimineret på grund af sin religion. Paragraf 10
garanterer ytringsfriheden.
Når disse to grundlæggende frihedsrettigheder geråder i konflikt med
hinanden, er der ingen klokkeklare regler for, hvilken af dem der bør veje
tungest.
- Både ytringsfriheden og religionsfriheden kan indskrænkes, når andre
hensyn er på spil. Det er en afvejning i hver enkelt sag, understreger
professor i international ret ved Université Libre i Bruxelles Philippe
Frumer, som har forsket i forholdet mellem forskellige menneskerettigheder.
Konflikten mellem de to rettigheder kom for alvor på dagsordenen i
1990'erne, da den iranske ayatollah Khomeini udsendte en fatwa mod den
britiske forfatter Salman Rushdie for hans påstået blasfemiske roman, "De
sataniske vers".
Siden har en yderligtgående muslims drab på den hollandske filminstruktør
Theo van Gogh rejst en ny debat om, hvad man bør kunne sige om andres tro.
Den hollandske justitsminister foreslog først at skærpe den hollandske
blasfemilovgivning for at undgå provokerende angreb på andres religion.
Hvilket udløste et ramaskrig og et krav om tværtimod at afskaffe
blasfemiloven, så kritik af religioner ikke sidestilles med blasfemi. Et
lignende forslag er blevet fremsat herhjemme.
De europæiske domstole er sædvanligvis særdeles lydhøre over for
trossamfund, der føler sig trådt for nær af andres ytringsfrihed. Og i de
tre tilfælde, hvor Den Europæiske Menneskeretsdomstol hidtil har været
overdommer i den slags sager, har hensynet til trossamfundenes religiøse
følelser vejet tungere end ytringsfriheden.
I 1985 gav domstolen for eksempel Østrig medhold i, at det var legitimt at
forbyde filminstituttet Otto Preminger Institut at vise en film, som Østrigs
katolske kirke fandt stødende for katolikkerne.
- I alle andre sager om indgreb i ytringsfriheden understreger domstolen, at
denne frihed også gælder for chokerende og provokerende udtalelser. Men når
indgrebet sker i religionsfrihedens navn, er det hensynet til religionerne,
der prioriteres højest, påpeger Philippe Frumer.
Senest er en belgisk domstol gået så vidt som til at dømme hele det belgiske
deputeretkammer til at fjerne dele af en parlamentsrapport, som blandt andet
kaldte den evangeliske Gudsrigets Universelle Kirke for en kriminel
organisation.
Kirkernes Europæiske Konference (KEK) er godt tilfreds med den balance, de
europæiske lande har etableret mellem de to rettigheder.
- Der har siden terrorangrebet på USA i 2001 været en tendens til at ville
begrænse islams synlighed i Vesten. Det er nødvendigt at gribe ind i
ytringsfriheden, når den bruges til at tale nedsættende om andre religioner,
siger Rüdiger Noll, formand for KEK's Kirke- og Samfundskommission.
I organisationen Article 19, som forsvarer ytringsfriheden, er man mere
forsigtig.
- Den belgiske dom virker foruroligende. Og man ser i debatten forskellige
tegn på, at religiøse grupper forsøger at indskrænke ytringsfriheden. Men
foreløbig har det ikke afgørende påvirket domspraksis, siger juridisk
ekspert i Article 19 Daniel Simons."
Dette stiller jo det helt klare spørgsmål om "Menneskerettighedsdomstolen" i
Strasbourg overhovedet kæmper FOR menneskerettigheder - og ikke snarere IMOD
dem, når noget så basalt som ytringsfriheden nu åbenbart nedprioriteres af
hensynet til religiøse grupperinger?
Og kan man i det hele taget bruge disse rodede "menneskerettigheder" - eller
nogen andre påståede "demokratiske rettigheder" - til noget som helst
konstruktivt, når det egentlig kommer til stykket, hvis den helt primære
ytringsfrihed ikke længere er en egentlig, ukrænkelig ret?
Jeg mindes Søren Krarups kritik fra bla. "Dansen om Menneskerettighederne"
og må efterhånden give ham mere og mere ret i at det er et ganske fordømt
fejlslagent projekt, som bestemt ikke tjener de fine formål, de hævder, men
derimod anvendes til legitimering af direkte undertrykkelse!
--
Mvh
Anders Peter Johnsen