Hej gruppe
Jeg var i aften til Dionne Warwicks koncert i Falconer Salen på
Frederiksberg. Det var en lidenskabelig impulshandling at gå til
koncerten - egentlig havde jeg bildt mig selv, at jeg skulle læse
tunge bøger i aften, men sådan noget må man jo se bort fra en gang
imellem.
Warwick, som brød igennem i 1962 og siden har udsendt 40 plader med
mange hitsange, hvoraf de bedste er fra det tidlige samarbejde med det
berømte sangskriverpar Burt Bacharach og Hal David, skød den aktuelle
turne i gang i anledning af sit 40-års-jubilæum. Den skal bringe hende
til alle de lande og byer, hvor hun tidligere har optrådt. Der er et
par koncerter i provinsen i de kommende par dage, som anbefales.
Jeg var begejstret for koncerten. Salen var langtfra fyldt, hvilket
måske dæmpede stemningen en smule, men sangene og sangerinden var der
intet i vejen med. Det blev til lidt over halvanden times koncert -
ingen ekstranumre - og vi nåede de fleste af hittene igennem; ingen
nævnt, ingen glemt. Warwicks voksne søn deltog i et par duetter, han
var glimrende. Warwicks stemme har altid været noget for sig - skarp,
men klangfuld. Med tiden er den blevet lidt mørkere og endnu mere ru,
hvilket efter min mening blot for nogle sange til at fremstå bedre end
nogensinde.
--
Peter Brandt Nielsen
http://brandtnielsen.adr.dk