---

Vester-Vov-Vov viser en dansk film om vort sprogs små nuancer: Bornholm, Øst
ctr Vest-Fyn, Lolland, Lemvig, Herning, Himmerland, Vendelbo, Thy,
VestSønderjylland, Als og flere andre og ind i mellem de næsten hundred
korte monologer, historier, sange fra charmerende ældre danskere, taler
dronningen om den extreme forskel i dialekter hos så få millioner mennesker.

Titlen "I Danmark er jeg født" gjorde det pligt for mig at se filmen, og de
første få minutter hvor "Den lille pige med svolvstikkerne" af HC Andersen
læses af sjove typer med forskellig dialekt for hver sætning, ville have
fået mig til at zappe til noget andet, hvis det var TV - men så blev man
grebet af de gamle bondedanskeres personlighed og sprog-særhed og en
intuitiv indsigt i et folks samhørighed og gruppe-individualisme blev
meddelt på en underfundig ny måde, jeg ikke har oplevet sidestykke til.

Grundtvigianeren Thorkild Gravlund skrev før krigen bøger om fænomenet , og
mente at vi har kulturberigelse internt, så vi ikke behøver importere
fremmede eller rejse ud -
- men sådanne konklusioner overlader filmen til publikum. Den udtrykker
intet OM emnet, den lader emnet udtrykkeSIG SELV.
Ingen handling, intet budskab, ingen "filmkunst" , ingen konklusion - blot
jordnærhed og indsigt i hverdagens sproglige følelser.

Det anerkendtes at dialetforskelle har været større. (TV harmoniserer os -
hør Glistrups bornholmske som alle kan forstå). Men at TV (som ikke nævnes)
lærer os at tale så alle i landet kan forstå os, betyder ikke at dialekterne
forsvinder

"The greater intellect one has, the more originality one finds in men.
Ordinary persons find no difference between men". Pascal