-max- wrote:
> Bare en ide - vi er blevet skrappe til at lave nærbilleder
> af babyer, men når jeg kigger på dem af mig selv fra
> dengang (s/h rollieflex) så er der lidt af omgivelserne
> med, tremmesengen i baggrunden, et hjørne af en stol,
> et bord med noget på, lyset gennem vinduet, som måske
> er åbent og et gardin der flagrer. Jeg syns alle de små
> detaljer fortæller mig en historie om min barndom, som
> jeg syns er facinerende, meget mere end mit lille rynkede
> hoved. Senere dukker der hverdags ting op som mælke
> flasker og senere kartoner.. Bare en tanke fra een der
> blev fotograferet meget som barn.
-max-
Det er en gevaldig god betragtning.
Vi er mange, der stræber hen imod nogle af de billeder, vores medieverden
oftest præsenterer os for.
Og det betyder desværre nok, at vi bliver meget konventionelle i vores
billedsyn. Det er ikke altid god at gå tæt på. Det er ikke altid godt at
have lav dybdeskarphed. Det er ikke altid godt at farver skal være mættede.
Det er ikke altid godt at kompositionen overholder de gængse regler.
Reglerne skaber mange teknisk og kompositorisk fine billeder - men er de
seværdige?
Jeg synes at det fotografi, der fortæller den lille historie i virkeligheden
er noget af det allerfineste. Jeg kunne godt lide din opsang om indhold, du
fyrede af i en anden tråd.
Det ser for mig bare ud til, at dette element ikke vejer ret tungt i vores
billedbedømmelser. Men det er nok fordi det er på en gang meget sværere og
meget lettere end rent fototekniske vurderinger.
Men hip-hip for det - skal vi kalde det for episke? - fotografi.
mvh
Jan
--
Fotoamatør af Guds (u)nåde.
PS: Nye (opdateret 5/9/2005) knipserier kan findes på
http://jan.boegh.net/foto.htm