/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
Vinterklargøring af ny bil
Fra : mullerman


Dato : 19-10-05 09:52

Hej NG

Hvad gør i mht. vinterklargøring af jeres biler?

Min bil er en C4 fra februar i år.
Jeg er lidt i tvivl om, om det kan svare sig med vinterdæk...

Hvad med undervognsbehandling?

Andre ting der skal forberedes til den danske vinter?

På forhånd tak

Martin



 
 
Lisbeth Jacobsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 19-10-05 09:41

"mullerman" <billetter2003@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:4355fac5$0$8815$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Min bil er en C4 fra februar i år.
> Jeg er lidt i tvivl om, om det kan svare sig med vinterdæk...

Jeg købte min (i juli) MED vinterdæk, der kom på de orginale fælge og så kom
der sommerdæk på alufælge.
Om en 3-4 uger sætter jeg vinterdækkene på min.

Jeg er vant til at køre med vinterdæk og fatter slet ikke dem, der vil
undvære. Og jeg er pissetræt af at blive bremset på vinterveje af tumper,
der ikke kan komme frem og op fordi de kører på (slidte?) sommerdæk.

> Hvad med undervognsbehandling?

Om et års tid eller to.....

Mvh. Lisbeth






Christian (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 19-10-05 10:29



> Jeg er vant til at køre med vinterdæk og fatter slet ikke dem, der vil
> undvære. Og jeg er pissetræt af at blive bremset på vinterveje af tumper,
> der ikke kan komme frem og op fordi de kører på (slidte?) sommerdæk.
>>

ja holda op det sker også rigtigt rigtigt mange gange om året,-jeg bliver
godt nok bremset mere af de køer der er hver dag på motorvejen...





Brian Fisker [8900] (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Brian Fisker [8900]


Dato : 19-10-05 11:39

"Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> skrev i en meddelelse
news:435611ef$0$1800$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> ja holda op det sker også rigtigt rigtigt mange gange om året,-jeg bliver
> godt nok bremset mere af de køer der er hver dag på motorvejen...

Uanset, at det kun sker nogle få gange om året, kan jeg ikke lade være med
at betragte billister med sommerdæk i glat føre som en større fare! Det er i
mine øjne ikke kun sig selv, man udsætter for større farer, men også
medtrafikanterne.

\MAndal



Ukendt (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 19-10-05 19:08


"Brian Fisker [8900]" <Mandal@FJERN_MIGedb.dk> skrev i en meddelelse
news:43562228$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:435611ef$0$1800$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> ja holda op det sker også rigtigt rigtigt mange gange om året,-jeg bliver
>> godt nok bremset mere af de køer der er hver dag på motorvejen...
>
> Uanset, at det kun sker nogle få gange om året, kan jeg ikke lade være med
> at betragte billister med sommerdæk i glat føre som en større fare! Det er
> i mine øjne ikke kun sig selv, man udsætter for større farer, men også
> medtrafikanterne.

Tja ADAC er nu ikke helt enig med dig, alt efter hvad man forstår ved "glat"
så sommerrdæk kan faktisk være bedre end vinterdæk

--
Tom



Brian Fisker [8900] (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Brian Fisker [8900]


Dato : 19-10-05 22:31

"Tom" <tom_christensen(snabela)bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:43568b7d$0$84031$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Tja ADAC er nu ikke helt enig med dig, alt efter hvad man forstår ved
> "glat" så sommerrdæk kan faktisk være bedre end vinterdæk

Min definition af glat: Is eller sne.

Jeg har selv forsøgt mig med sommerdæk i vinterhalvåret, da SUen ikke kunne
række til ordentlig dækmontering, og mine erfaringer viste tydeligt, at så
snart der var tale om is/sne, øgedes risikoen for uheld.

\Mandal



Christian (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Christian


Dato : 19-10-05 20:30


"Brian Fisker [8900]" <Mandal@FJERN_MIGedb.dk> wrote in message
news:43562228$0$67261$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:435611ef$0$1800$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> ja holda op det sker også rigtigt rigtigt mange gange om året,-jeg bliver
>> godt nok bremset mere af de køer der er hver dag på motorvejen...
>
> Uanset, at det kun sker nogle få gange om året, kan jeg ikke lade være med
> at betragte billister med sommerdæk i glat føre som en større fare! Det er
> i mine øjne ikke kun sig selv, man udsætter for større farer, men også
> medtrafikanterne.
>

gå ind på www.fstyr.dk søg på vinterdæk og læs...




Brian Fisker [8900] (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Brian Fisker [8900]


Dato : 19-10-05 22:34

"Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> skrev i en meddelelse
news:43569ec4$0$1750$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> gå ind på www.fstyr.dk søg på vinterdæk og læs...

Vi snakker om sne og is, korrekt?

\Mandal



jan@stevns.net (19-10-2005)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 19-10-05 21:13

"Brian Fisker [8900]" <Mandal@FJERN_MIGedb.dk> skrev :

>Uanset, at det kun sker nogle få gange om året, kan jeg ikke lade være med
>at betragte billister med sommerdæk i glat føre som en større fare!

(lidt voldsnippet!)

Det største problem for den betragtning er vel at man kun kan se om
der kører med sommerdæk, når man er på siden af mistænkte ;)

Hvis "man" kører efter forholdende, kan de andre biler, nok kun
vanskeligt udgøre ret megen fare
--
jan@stevns.net
Stadig Scorpio ;)

Brian Fisker [8900] (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Brian Fisker [8900]


Dato : 19-10-05 22:33

<jan@stevns.net> skrev i en meddelelse
news:a2adl1tv7fr3jkgtsjd9i17tth0mqp1dc1@dtext.news.tele.dk...
> Hvis "man" kører efter forholdende, kan de andre biler, nok kun
> vanskeligt udgøre ret megen fare

Ikke enig - Jeg har nu to gange oplevet at holde i bunden af en forholdsvis
stejl vej og ventet på at kunne komme ud (ubetinget vigepligt), hvor en
sommerbeklædt bilist er kommet kurrende forbi.

\Mandal



jan@stevns.net (19-10-2005)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 19-10-05 22:43

"Brian Fisker [8900]" <Mandal@edbFJERN_MIG.dk> skrev :

>Ikke enig - Jeg har nu to gange oplevet at holde i bunden af en forholdsvis
>stejl vej og ventet på at kunne komme ud (ubetinget vigepligt), hvor en
>sommerbeklædt bilist er kommet kurrende forbi.

Lyder bestemt ikke rart - men det fortæller jo også kun med al
tydelighed, at skriderikken ikke har kørt efter forholdende.




--
jan@stevns.net
Stadig Scorpio ;)

Lisbeth Jacobsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jacobsen


Dato : 19-10-05 14:36

"Christian" <askformail@(TDCCUSTOMER)mail.dk> skrev i en meddelelse
news:435611ef$0$1800$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> ja holda op det sker også rigtigt rigtigt mange gange om året,-jeg bliver
> godt nok bremset mere af de køer der er hver dag på motorvejen...

Det sker rigtig tit om vinteren - specielt for os, der bor i bakket by!

Køer på motorvejen er ikke noget, den enkelte kan gøre ret meget for at
forebygge.
At køre på (slidte) sommerdæk om vinteren er derimod idioti med forudsigelig
konskvenser, der i værste fald bremser hundredevis af andre i at komme frem.

Mvh. Lisbeth




Mads Bondo Dydensbor~ (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Mads Bondo Dydensbor~


Dato : 19-10-05 11:41

Lisbeth Jacobsen wrote:

>
> Jeg er vant til at køre med vinterdæk og fatter slet ikke dem, der vil
> undvære. Og jeg er pissetræt af at blive bremset på vinterveje af tumper,
> der ikke kan komme frem og op fordi de kører på (slidte?) sommerdæk.

De max 5-7[1] gange om året hvor vinterdæk har bedre greb end sommerdæk?

Mads

[1] Lidt afhængig af hvor man kører.

--
Mads Bondo Dydensborg mads@dydensborg.dk http://www.madsdydensborg.dk/

"The world holds two classes of men - intelligent men without religion, and
religious men without intelligence."

- Abu'l-Ala-Al-Ma'arri (973-1057) Syrian poet.


Klaus D. Mikkelsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 19-10-05 12:02

Mads Bondo Dydensborg skriver:
>
> De max 5-7[1] gange om året hvor vinterdæk har bedre greb end sommerdæk?

Ja, fra temepraturen falder under 5 grader.

> [1] Lidt afhængig af hvor man kører.

Ja, på Malta vil sommerdæk være okay hele året.

Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Leonard (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 19-10-05 12:28

"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> wrote:

>> De max 5-7[1] gange om året hvor vinterdæk har bedre greb end sommerdæk?
>
>Ja, fra temepraturen falder under 5 grader.

Næh, det er en gammel skrøne, men det kan Jan W. fortælle dig meget
mere om.
Adskillige test viser at vinterdæk kun er bedre påp sne og is, mens de
er dårligere på våd vej. Og det uanset temperaturen.

--
Leonard
::: Never drive faster than Your Angels can fly :::
::: http://leonard.dk/foredrag/

Klaus D. Mikkelsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 19-10-05 12:32

Leonard skriver:
>
> Næh, det er en gammel skrøne, men det kan Jan W. fortælle dig meget
> mere om.
> Adskillige test viser at vinterdæk kun er bedre påp sne og is, mens de
> er dårligere på våd vej. Og det uanset temperaturen.

I forhold til deciderede sommerdæk, eller helårsdæk ?


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Leonard (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 19-10-05 12:40

"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> wrote:

>> Næh, det er en gammel skrøne, men det kan Jan W. fortælle dig meget
>> mere om.
>> Adskillige test viser at vinterdæk kun er bedre påp sne og is, mens de
>> er dårligere på våd vej. Og det uanset temperaturen.
>
>I forhold til deciderede sommerdæk, eller helårsdæk ?

Begge slags.
Vinterdæk er ikke bedre bare fordi temperaturen er lav.

--
Leonard
::: Never drive faster than Your Angels can fly :::
::: http://leonard.dk/foredrag/

Klaus D. Mikkelsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 19-10-05 12:45

Leonard skriver:
>
> Begge slags.
> Vinterdæk er ikke bedre bare fordi temperaturen er lav.

Nej også til at dræne for vand end deciderede sommerdæk. Men ellers kan
helårsdæk godt anbefales fra min hånd.

Igen er det et spørgsmål om dækvalg, nogle er gode til sne og is, andre
til vand og sjap.


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Leonard (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 19-10-05 12:50

"Klaus D. Mikkelsen" <er.du.saa.klog@du.kan.finde.den> wrote:

>> Begge slags.
>> Vinterdæk er ikke bedre bare fordi temperaturen er lav.
>
>Nej også til at dræne for vand end deciderede sommerdæk. Men ellers kan
>helårsdæk godt anbefales fra min hånd.

Nej, vinterdæk er ikke bedre til at dræne vandet væk, de har længere
bremselængde på våd asfalt end sommerdæk.

Søg tilbage i gruppen, det er blvet diskuteret hvert efterår, og sidst
var der meget klare tal for at det er sjældent at vinterdæk er en
fordel i DK.
Eller vent til Jan W. svarer, han har resultaterne mere direkte end
jeg.

--
Leonard
::: Never drive faster than Your Angels can fly :::
::: http://leonard.dk/foredrag/

Bo Velschow (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Bo Velschow


Dato : 19-10-05 13:32


"mullerman" <billetter2003@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:4355fac5$0$8815$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Hvad gør i mht. vinterklargøring af jeres biler?
>
> Min bil er en C4 fra februar i år.
> Jeg er lidt i tvivl om, om det kan svare sig med vinterdæk...
>

Jeg tror nok, sangen i år lyder: "Hvis ikke du er indstillet på at lade
bilen stå (*), når der er sne og is på vejene, bør/skal du køre på
vinterdæk - ellers er sommerdæk med rigeligt mønster (3-4 mm afhængig af
bredde) OK".
http://www.sds.dk/sider/vinterd%C3%A6kdata.html

Det er også rigtigt, at vinterdæk giver længere bremselængde på stort set
alt andet underlag end is og sne.

Personligt ville jeg dog ikke undlade vinterdækkene på hverken min eller
konens bil!

(*) Dvs. også lade den stå og "overnatte" på arbejde, såfremt det var fint
føre om morgenen, men er begyndt at sne i løbet af dagen..

> Hvad med undervognsbehandling?
>

Kommer an på, hvor længe du ønsker at beholde bilen. Nu er de nyere
Citroen'er vist rimeligt godt rustbeskyttet fra fabrikken (f.eks. langt
bedre end min Mondeo!), men jeg ville ikke spare de par tusinde (dvs. jeg
ville få den undervognsbehandlet nu).

Klip fra FDM's hjemmeside:
"Det bedste tidspunkt for rustbeskyttelse
Alt afhængig af hvor disponeret den enkelte bilmodel er for rust, anbefales
det at sætte ind med supplerende rustbeskyttelse inden for bilens første 2-3
år. Hvis man har planer om, at den nye bil skal beholdes i mange år,
anbefales det at rustbeskytte bilen, inden den tages i brug."

> Andre ting der skal forberedes til den danske vinter?
>

Alt det sædvanlige: Silikone på listerne, frostsikker sprinklervæske osv
osv.

Klippet fra FDM's hjemmeside ("Gør bilen vinterklar"):
"Dæk og vinduesviskere
Har man vinterdæk til bilen, er det nu, de skal på. Hvis man ikke har
vinterdæk, er det nu, at man bør overveje at anskaffe vinterdæk (læs mere om
vinterdæk). Når først det bliver rigtig vinter, bliver de bedste vinterdæk
hurtigt udsolgt.
Vinduesviskerne skal specielt om vinteren virke godt og effektivt. Vejsnavs
og salt og eventuelt sne stiller store krav vinduesviskerne. En lavt
hængende efterårssol i kombination med en forrude, som vinduesviskerne ikke
kan holde rene, er nærmest lig med blindkørsel.

Rustbeskyttelse
Rust er bilens værste fjende. Det er vigtigt, at karosseriet er rent og
velholdt, så vinterens salt ikke angriber bilen mere end højst nødvendigt.
En grundig undervognsvask, især i hjulkasser og langs dørpaneler fjerner
aflejringer af snavs, som holder på fugt og salt. Undervognsspuling i
vaskemaskinen er her ikke tilstrækkeligt. Man må selv i gang med en
vandslange og en stiv børste.

Er bilen 3-4 år skal man være særlig opmærksom på rustfaren. Rusten kommer
indefra og nedenfra, og ofte er der ingenting at se, før skaden er sket.
Særligt det danske klima i vinterhalvåret med temperaturer på +/- 3c danner
meget kondensvand i bilens hulrum samt i bilens mere end 60 m.
pladesamlinger. Herved fremmes rustdannelsen og til sidst gennemtærres
pladerne med dyre reparationer til følge. Det anbefales at bestille tid på
rustbeskyttelsescentret i god tid, idet der ofte er ventetid om efteråret.
Læs mere om rustbeskyttelse.

Kølervæske
Det er selvfølgelig vigtigt, at kølervæsken er frostsikret. Væsken bør være
beskyttet til mellem 25 minus grader og 35 minus grader.

Lakforsegling
Bilen kommer bedst gennem vinteren, hvis den er godt beskyttet af lak. Hvis
man starte med en grundig rengøring af lakken, kan man nemmere gennemgå
bilen for lakskader. Evt. ridser, stenslagsskader og mindre rustskader
udbedres med en lakstift. Den fås i bilens originale farve hos
bilforhandleren. Efterfølgende skal lakken voksbehandles eller lakforsegles.
Lakken skyr nu fugt og snavs bedre, og er betydelig nemmere at holde ren ved
almindelig bilvask. Kniber det med tiden, eller kan man ikke overkomme det,
er der mange firmaer som tilbyder professionel lakkonservering.

Olieskift
En vinterklargøring bør altid omfatte et olieskift, og det er ikke for
tidligt at gøre det nu, så motoren er klar til de første kolde morgener. En
tyk og træg motorolie er svær for motoren at trække rundt ved start i
frostvejr. Benyt en god fuldsyntetisk letløbsolie og skift oliefilteret
samtidigt. Udskiftning af oliefiltret er en beskeden udgift, og et rent
oliefilter er en forudsætning for et korrekt olietryk i motoren Husk at
aflevere spildolie og oliefilter på den kommunale genbrugsplads.
Har du særlig interesse i fremstilling af smøreolie, så læs mere her (pdf)

Batteri
Kontroller kapaciteten på batteriet. De fleste biler kører rundt med et
batteri, der kun er 50-70% opladet, og kapaciteten falder generelt i takt
med et koldere vejr (op til 50% ved hård nattefrost). Samtidig kræver
vinterhalvåret et ekstra stort strømforbrug til lys, elruder,
ventilationsanlæg, sædevarme og vinduesviskere. Batteriet bør derfor lades
fuldt op med en hjemmelader - og gerne flere gange i løbet af vinteren.
Dette sikrer motorstart en kold morgen og forlænger batteriets levetid.

Tjek også at kabelforbindelserne til batteriet er rene. Rengør evt. med
sæbevand og smør polerne ind i syrefri fedt. Kontroller om generatorens
drivrem er tilstrækkelig stram og uden begyndende revner.

Motorvarmer
Med en motorvarmer får man ikke bare bedre komfort i bilen på de kolde
vintermorgener. Varmeren mindsker også slitagen i motoren og nedsætter
forureningen. Du kan også læse mere om de to typer motorvarmere og de mange
fordele ved en motorvarmer. "





--
Venlig hilsen

Bo Velschow
3540 Lynge
Ved svar til mail-adresse: Erstat "invalid" med korrekt landekode for
Danmark



Thomas Rasmussen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Thomas Rasmussen


Dato : 19-10-05 13:40

"Bo Velschow" <dr-bo@mail.invalid> wrote in
news:43563ce4$0$41137$14726298@news.sunsite.dk:

>> Hvad med undervognsbehandling?
>>
>
> Kommer an på, hvor længe du ønsker at beholde bilen. Nu er de nyere
> Citroen'er vist rimeligt godt rustbeskyttet fra fabrikken (f.eks.
> langt bedre end min Mondeo!), men jeg ville ikke spare de par tusinde
> (dvs. jeg ville få den undervognsbehandlet nu).
>
> Klip fra FDM's hjemmeside:
> "Det bedste tidspunkt for rustbeskyttelse
> Alt afhængig af hvor disponeret den enkelte bilmodel er for rust,
> anbefales det at sætte ind med supplerende rustbeskyttelse inden for
> bilens første 2-3 år. Hvis man har planer om, at den nye bil skal
> beholdes i mange år, anbefales det at rustbeskytte bilen, inden den
> tages i brug."

Hvorfor er det lige at det kun skal blandes ind i om man selv vil beholde
bilen i nogle år? En bil der er undervognsbehandlet regelmæssigt (med
tilhørende beviser) vil alt andet lige være meget nemmere at sælge brugt
når man ikke gider kører i den mere. Brugtprisen vil givetvis også være
højere end hvis den slet ikke var blevet behandlet og derfor måske allerede
havde tegn på rust i undervognen. De 3-4000 kr en behandling koster vil
næsten med garanti kunne hentes hjem ved brugtsalget, ellers er det jo
stadig en overkommelig omkostning sammenlignet med hvad man ellers bruger
på bilen i løbet af et par år eller 4.

Den næste bil jeg skal købe, der bliver det et krav at bilen har fået
supplerende undervognsbehandling, ellers skal den hvert fald være meget fin
i bunden før jeg vil overveje den (og så selv få den sprøjtet hurtigst
muligt).

Thomas

Bo Velschow (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Bo Velschow


Dato : 19-10-05 13:50


"Thomas Rasmussen" <thomas@p7.dk.invalid.too> skrev i en meddelelse
news:43563ea6$0$41143$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
> Hvorfor er det lige at det kun skal blandes ind i om man selv vil beholde
> bilen i nogle år? En bil der er undervognsbehandlet regelmæssigt (med
> tilhørende beviser) vil alt andet lige være meget nemmere at sælge brugt
> når man ikke gider kører i den mere. Brugtprisen vil givetvis også være
> højere end hvis den slet ikke var blevet behandlet og derfor måske
> allerede
> havde tegn på rust i undervognen. De 3-4000 kr en behandling koster vil
> næsten med garanti kunne hentes hjem ved brugtsalget, ellers er det jo
> stadig en overkommelig omkostning sammenlignet med hvad man ellers bruger
> på bilen i løbet af et par år eller 4.
>

Ja, det har du faktisk fuldstændig ret i - jeg overvejede faktisk også at
skrive det. Jeg vil selv lægge vægt på den slags, når jeg skal ud og kigge
efter ny, brugt bil en gang - men om man som sælger generelt skal regne med
at få mere for den, véd jeg ikke...


--
Venlig hilsen

Bo Velschow
3540 Lynge
Ved svar til mail-adresse: Erstat "invalid" med korrekt landekode for
Danmark



Klaus D. Mikkelsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 19-10-05 14:24

Thomas Rasmussen skriver:
>
> En bil der er undervognsbehandlet regelmæssigt (med
> tilhørende beviser) vil alt andet lige være meget nemmere at sælge brugt
> når man ikke gider kører i den mere.

Måske, hvis man vil sælge selv.

> Brugtprisen vil givetvis også være
> højere end hvis den slet ikke var blevet behandlet og derfor måske allerede
> havde tegn på rust i undervognen.

Ved en forhandler ?
Nej, de kigger ikke på det - der er min efaring.

> De 3-4000 kr en behandling koster vil
> næsten med garanti kunne hentes hjem ved brugtsalget, ellers er det jo
> stadig en overkommelig omkostning sammenlignet med hvad man ellers bruger
> på bilen i løbet af et par år eller 4.

Jo, men så skal du efterbehandle hvert andet år. De penge kommer ikke
hjem, hvis du køber en bil der ikke er disponeret for "mug" i
undervognen.

> Den næste bil jeg skal købe, der bliver det et krav at bilen har fået
> supplerende undervognsbehandling, ellers skal den hvert fald være meget fin
> i bunden før jeg vil overveje den (og så selv få den sprøjtet hurtigst
> muligt).

Så skal du ikke købe en ny VW eller Audi. De er rigeligt behandlede fra
fabrikken.

Jeg solgte i foråret en 8 år gammel Golf III, der ikke havde set skyggen
af efterbehandling i de 8 år. Udstødningen var rusten, den
undervognsbehandler man ikke alligevel, en clips til at holde et
plasticskjold var rusten, så skjoldet sad lidt løst - ellers så alt fint
ud. Der, hvor jeg købte ny bil, kiggede de lidt på lakken, de så ikke
efter på undersiden og spurgte ikke til ekstrabehandling.

Skulle den have været behandlet 4 gange i løbet af de 8 år, havde det
kostet 13000 kr. De penge var ikke kommet hjem ved brugtsalget.


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Christian B. Andrese~ (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 19-10-05 13:43


Klaus D. Mikkelsen wrote:
> Leonard skriver:
> >
> > Begge slags.
> > Vinterdæk er ikke bedre bare fordi temperaturen er lav.
>
> Nej også til at dræne for vand end deciderede sommerdæk. Men ellers kan
> helårsdæk godt anbefales fra min hånd.

Der er vist ikke ret mange vinterdæk som dræner vand bedre en de gode
sommerdæk, hvor der er langt vægt på den egenskab.

mvh

Christian


Klaus D. Mikkelsen (19-10-2005)
Kommentar
Fra : Klaus D. Mikkelsen


Dato : 19-10-05 14:28

mullerman skriver:
>
> Hvad med undervognsbehandling?

Det skal du få lavet om sommeren, så bilen er gennemvarm, inden den
kommer til "pavamanden".


Klaus
--
Modelbane Europas hjemmeside: http://www.modelbaneeuropa.hadsten.dk
Modeltog, NE2 internetopsætning, elektronik og andet:
http://home6.inet.tele.dk/moppe

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177514
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408618
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste