Jeg har en pc som er begyndt at opføre sig mærkeligt. Muligvis efter kørsel 
af et spil eller afvikling af dvd-film.
Efter at pc´en har været tændt et par minutter fryser billedet eller skærmen 
slukkes og kun en genstart bringer pc´en på fode igen.
Allerede når Windows-billedet starter op kan jeg se, at teksten ikke står 
helt klart og når pc´en er startet op, kan jeg også se at f.eks. teksten i 
menubjælken står flimret. Dette er observationer inden skærmen igen slukkes.
Det er lykkedes at fange en dialogboks med teksten: "VPU Recover har 
nulstillet grafikacceleratoren, da den ikke længere reagerede på 
grafikdriverens accelerator."
Jeg har søgt rundt på Google og også fundet en indstilling hvor VPU kan 
deaktiveres (Inde under Egenskaber for skrivebordet og skærm.) - det hjalp 
ikke noget.
De forskellige andre forslag går på at opdatere drivere, direct x, 
motherboard, BIOS osv. osv.
Her er jeg helt lost - bl.a. fordi jeg ikke kan finde hoved og hale i, hvad 
jeg skal søge efter i forbindelse med en given opdatering.
Nu nærmer vi os spørgsmålene:
- Hvis jeg anvender systemgendannelse, vil jeg så kunne fange fejl, som 
vedrører BIOS og motherboard?
- Har aldrig forsøgt systemgendannelse før, så det har jeg også brug for 
hjælp til: Hvis jeg f.eks. vender 5 dage tilbage og gendanner derfra, vil 
jeg så have mistet jpg-billeder, der er lagt ind med digitalt kamera i den 
perieode?
- Hvis det nu viser sig at 5 dage tilbage var enten for lidt eller for 
meget, vil jeg så efterfølgende kunne vælge at gå to dage eller 10 dage 
tilbage fra i dag og samtidig få et fornuftigt resultat?
- Er der i øvrigt nogle forslag til hvad jeg kan forsøge? Tag gerne højde 
for at jeg ikke er en nørd, som kan kaste mig ud i de meget avancerede 
tiltag
 
Mvh
Anette
Systeminfo:
WindowsXP SP2
PC er HP 9500
Radeon x600 PRO - Dac internal (400 mhz)