/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
fra indekat til udekat
Fra : Jette Jochumsen


Dato : 17-09-05 11:52

Hej NG!
Magnus (katten) er lidt af en udbryderkonge, men har været indekat i det 1½
år vi har haft ham (købt gn. kattensværn med ukendt baggrund). Vi har de
sidste 4 nætter haft Magnus til at gå ude, hvilket da er gået nogenlunde.Men
jeg har altså nogle spørgsmål....
Han kommer ind og ud gn. vores badeværelsesvindue, men da vi helst ikke vil
have det til at stå åbent mens vi ikke er hjemme, prøver vi at han kun går
ude om natten. Vi tager derfor hans mad væk, og han kommer så mellem 5 og 7
for at spise (vækker os så). Er det ikke ok? Vil han blive ved med at komme
ind om morgen, eller opdager han at han ikke kan komme ud i løbet af dagen
og bliver så bare væk? (Her skal siges at han virker ret ligeglad med
vinduet om dagen)

Magnus kommer hjem med småskrammer. Der går en fatil han rundt herude, det
er nok ham der langer Magnus nogle. Jeg var lige ved at dø, da jeg så blod
på hans pude. Men det er bare en lille skramme på skulderen. Hvordan skal
jeg holde det rent? Hvormange skrammer skal vi acceptere (for hans skyld)?

Hvad med ormekur osv. skal han have det og hvor tit?

Skal vi ændre på hans mad? Han får RC indoor (men er ½-1kg for tyk)

Vi er stoppet med at klippe hans negle, for dem skal han vel bruge udenfor.
Hvad kan vi gøre hvis han alligevel hopper på sofaen istedet for
kradsepælene?

Det var vist det for nu, på forhånd tak!

Jette

Ps: hvad gør man lige med den lille mus på teressen ;) godt han ikke tog dem
med ind




 
 
Anette (17-09-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 17-09-05 23:53

> Hej NG!
> at han kun går ude om natten. Vi tager derfor hans mad væk, og han
> kommer så mellem 5 og 7 for at spise (vækker os så). Er det ikke ok?

I behøver ikke tage hans mad væk, men når I kan så lad det vindue stå åbent,
så han kan komme og gå som det passer ham, med mindre I synes det er okay
at blive vækket hver nat .

> Vil han blive ved med at komme ind om morgen, eller opdager han at
> han ikke kan komme ud i løbet af dagen og bliver så bare væk?

HVis han ikke kan komme ud om dagen, vil han acceptere at sådan er det bare-
men så sikkert forlange at komme ud i samme sekund I kommer hjem.
>
> Magnus kommer hjem med småskrammer. Der går en fatil han rundt
> herude, det er nok ham der langer Magnus nogle. Jeg var lige ved at
> dø, da jeg så blod på hans pude. Men det er bare en lille skramme på
> skulderen. Hvordan skal jeg holde det rent? Hvormange skrammer skal
> vi acceptere (for hans skyld)? ''

Hvis I vil blive ved med at lade Magnus være udemis- så tager I hvad der nu
kommer. Rens sårene med Chlorhexidin eller brintoverilte et par gange om
dagen og lad dem ellers hele. Magnus finder selv sin plads i hierakiet
iblandt udemisserne, så drosler det ned. Han finder ud af hvem han kan banke
og hvem han får tæsk af. Katte er gode til selv at holde sår rene og de er
rigtig gode til at holde sig væk fra flere skrammer. Har de fået tæsk en
gang - så prøver de ikke en gang til.

>
> Hvad med ormekur osv. skal han have det og hvor tit?''

Vi giver vores katte ormekur ca hver 3. måned. Samt når vi opdager der er
risengryn agtige æg i måsen på dem. Det trives de fint med, flot pels o.s.v.
>
> Skal vi ændre på hans mad? Han får RC indoor (men er ½-1kg for tyk)

Han vil regulere sin vægt op og ned- alt efter temperaturen, når han er
udemis.
Vores katte tager på her i efteråret, men i foråret taber de det hele igen.
>
> Vi er stoppet med at klippe hans negle, for dem skal han vel bruge
> udenfor. Hvad kan vi gøre hvis han alligevel hopper på sofaen istedet
> for kradsepælene?

Ja, han har i allerhøjeste grad brug for sine kløer udendørs. Fat en
vandspøjte af en art ( vandpistol, blomsterforstøver eller lign.) og sørg
for at det er en ubehagelig oplevelse at hvæsse kløer i sofaen. Gør
kradsebrædtet attraktivt med f.eks baldriandråber. ( Fåes på apoteket hedder
vist nok valiane dråber?)

> Ps: hvad gør man lige med den lille mus på teressen ;) godt han ikke
> tog dem med ind

Tager et stykke papir - tager den i halen og smider den så langt væk man
kan - når katten ikke ser det. Det er en gave katten giver dig - tag pænt
imod den

/ Anette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste