/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Rigmands borgmester-drøm er rystet
Fra : Tveskaeg


Dato : 10-09-05 01:06

http://www.jp.dk/kbh/artikel:aid=3254166/



Rigmands borgmester-drøm er rystet
Af JAMILLA SOPHIE ALVI
Erhvervsmanden Christian Kjær modsatte sig at få unge med psykosociale
problemer som naboer - på trods af at han fører valgkamp på, at han
vil alle det godt.

JP extra
Det var kun ment som en venlig orientering. Det siger rigmanden og
borgmesterkandidat Christian Kjær (K) nu om det brev, som han i 1992
skrev til borgmesteren i Birkerød Kommune, da Kofoed Skole købte
naboejendommen. I brevet, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af,
gør han opmærksom på, at bevidst såvel som ubevidst ulovlig
indtrængning på hans grund kan medføre ubehagelige oplevelser med hans
hundepatrulje.

Dermed har Kjærs ønske om at fremstå som et altfavnende menneske i
valgkampen om den kommende Rudersdal Kommune, fået et gevaldigt skud
for boven.

Kofoeds Skole indrettede et bofællesskab for unge med psyko-sociale
problemer. I brevet oplyser Christian Kjær desuden, at han principielt
ikke har noget imod, at Kofoeds Skole skal bruge bygningen »som
alkoholikerhjem eller hvad ved jeg«, men at huspriserne selvfølgelig
vil falde.

Ked af ordlyden
Da Kofoed Skole tre år senere ville købe endnu en naboejendom, bød
Christian Kjær over.

I dag forsvarer Christian Kjær sin henvendelse til kommunen med, at
alle naboerne klagede til ham over udsigten til at få Kofoeds Skole
som nabo.

»Jeg var sådan set ikke bekymret for, om huspriserne ville falde. Jeg
har jo tænkt mig at bo her resten af livet. Jeg ville bare gøre
kommunen opmærksom på, at blev nogen bidt, ville jeg ikke have
ansvaret. Jeg er ked af ordlyden i brevet. Det er ikke ment som en
trussel, men som en privat orientering til kommunen om, at vi havde
hunde i baghaven, fordi vi på det tidspunkt var meget fremme i
medierne. Jeg ville jo hade, hvis nogen blev bidt,« siger Christian
Kjær. Han skrev dog også under på en underskriftindsamling mod Kofoeds
Skole.

»Jeg tænkte ikke videre over det. De andre naboer skrev jo også
under,« siger han og afviser, at han ikke har forståelse for socialt
marginaliserede grupper, når det gælder hans egen gadedør.

At han købte det andet nabohus for næsen af Kofoeds Skole, skyldes
ifølge Kjær, et gammelt ønske om at købe ejendommen. Heri er Kofoeds
Skoles forstander, Svend Aage Bjørkøe, uenig.

Bød over
»Vi havde alle papirerne parate og en aftale med mæglerne. På intet
tidspunkt fik vi at vide, at der var andre interesserede. Fem minutter
i 12 får vi at vide, at en nabo - altså Christian Kjær - har budt
præcist 50.000 kr. over vores bud. Det var påfaldende,« siger
forstanderen, der kalder Christian Kjærs opførsel meget lidt
venligsindet og ikke helt i overensstemmelse med det sociale
engagement Kjær har udtrykt i valgkampen. Ifølge en af de daglige
ledere af bofællesskabet, Steen Andersen, fungerer naboskabet
upåklageligt.

»Det er normalt i alle sociale lag - også blandt socialpædagoger, at
man går lidt i panik, når der flytter marginaliserede grupper ind.
Nogle af vores unge har endda fået lift af både Janni og Christian
Kjær til busstoppestedet. Vi er ikke vilde med at skulle bruges i en
valgkamp,« siger Steen Andersen.

Christian Kjær vil ikke lade den stride modvind bremse sig. Han
fortsætter valgkampen, fordi han mener, at Rudersdal Kommune har brug
for hans erhvervsmæssige viden.

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste