---

Nano-teknologi skulle være nyt paradigme og revolutionere meget.
Men hvad er det ny, udover at det handler om submikroskopiske forhold?

Ladede sølvatomagregater kan påføres sokker, så de ikke bliver sure - nul
mikrobevækst

Glas kan hindres i at dugge - og der tales om joner der ikke som en
enkelt sølvjon ( = et sølvatom minus en elektron) har en veldefineret formel
med et bestemt antal ladninger pr atom.

Medicinske lærebøger skrev for 30 år siden om luftjoner, der holder os
vågne og og giver friskhedsoplevelse - er det samme slags jonisering som den
er i skyer skaber lyn?

Elektrostatisk gnistdannelse fra tøj der rør plastik og metal er vist om
meget få ladningsændringer pr milliard milliard atomer - men sølvjonen i
Jagt og Forstmagasinets ny koreanske sokker er vist kun få titsind atomer
stor og må have mindst en ladning.

Hvad er fremtiden og hvor sensationelt er det ny på dette felt?

Da jeg i min studietid hørte om nanoteknologi var det science fiction om
myggestore robotter og forbindelse mellem ledningers og nervers elektronik.
Robotter på få milimeter har man vist ikke hørt meget til, og teknologien
med at få elektronik til at samarbejde med celler er vist begrænset til at
store stød kan få hele BUNDTER af muskelceller til at trække sig sammen, så
dette kan forstærkes i en protese hos en meget handicappet person. At
erstatte øjet med videokamera hos en blind er vist som at løse kræftens
gåde - tro ikke løfter om at det er lige om hjørnet. Intet salgbart har der
været udsigt til, trods de bevilgings-fiskende forskeres mange, mange
løfter.

Analyse-instrumenter der kan sluges, som en pille, og radiosender ud af
kroppen, hvad de måler af koncentrationer, er imponerende - men er vist ikke
et scoop der eksponentielt fører mere og mere nyt med sig.Men nano er vist
efterhånden et ord med en ret veldefineret betydning og handler om
ikke-robotagtige småtterier - typisk en tynd men homogen film.