---

For at spare strøm når man sender data trådløst, kunne man ikke gøre sådan
(for bit 1...n):

1) Send bit 1 i tidsenhed 1
2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
3) Send bit 3
4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren, at
bit 2 var ONE; ellers ZERO.
5) Gentag for bits 4...6, osv.

På den måde bruger man "tidsdimensionen" til at kommunikere data. Man sparer
at transmittere hver 3. bit. Selvfølgelig vil sendehastigheden være
tilsvarende langsommere, men ideen er, at den trådløse enhed sparer strøm
(mobiltelefon, bærbar computer, mv).

Nogen kommentarer?

Lasse

---

LR wrote:
> Nogen kommentarer?

Man ved ikke, om det er gået et bit tabt, eller der var stilhed.

---

> Man ved ikke, om det er gået et bit tabt, eller der var stilhed.

Og ved trådløs forbindelse bruges ikke så stor effekt at det kan svare sig
at spare på "bittene" (Dog mere effekt ved de store afstande

---

Filip wrote:

> Og ved trådløs forbindelse bruges ikke så stor effekt at det kan
> svare sig at spare på "bittene" (Dog mere effekt ved de store
> afstande

Nej, det er korrekt. Men i et rumfartøj, hvorfra man typisk skal have
downlinket store mængder data, og hvor det samtidig er alfa og omega at
spare mest muligt på strømmen, er det faktisk en rigtig god ide.

Mvh Steen

---

Jens Peter Rosenkvist wrote:

> Man ved ikke, om det er gået et bit tabt, eller der var stilhed.

Ved man nogensinde det? Ved enhver form for digital modulation vil du have
problemet med at afgøre, som der i det konkrete tilfælde var tale om et 0
eller 1.

Problemet kan dog næsten elimineres ved fornuftig brug af FEC - Forward
Error Correction. I dag bruges ofte konkatenerede foldningskoder, f.eks.
Reed-Solomon [ofte anvendes RS(255,223,16)] konkateneret med
Viterbi-dekodning. Det er vist, at de såkaldte Turbo-koder principielt kan
give signalet et kodningsgain på 10 dB.

Mvh Steen

---

Jens Peter Rosenkvist <jensercube@ofir.dk> writes:

> Man ved ikke, om det er gået et bit tabt, eller der var stilhed.

Ekstra checkbits med fejlkorrektion. Man kan så vidt jeg husker nøjes
med log(n) bits til dette.

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Ekstra checkbits med fejlkorrektion. Man kan så vidt jeg husker nøjes
> med log(n) bits til dette.

Mnjah, det kommer an på, hvilken kodningstype, man anvender. Læs om
turbokoder i denne aldeles fremragende populære artikel:
http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/mar04/0304code.html

Illustrationen er også rigtig god:
http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/mar04/0304codef2.pdf

Mvh Steen

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> writes:

> Mnjah, det kommer an på, hvilken kodningstype, man anvender. Læs om
> turbokoder i denne aldeles fremragende populære artikel:
> http://www.spectrum.ieee.org/WEBONLY/publicfeature/mar04/0304code.html

Du har jo læst på lektien. Det er snyd :)

--
Thorbjørn Ravn Andersen

---

LR wrote:

> På den måde bruger man "tidsdimensionen" til at kommunikere data. Man
> sparer at transmittere hver 3. bit. Selvfølgelig vil sendehastigheden
> være tilsvarende langsommere, men ideen er, at den trådløse enhed
> sparer strøm (mobiltelefon, bærbar computer, mv).

Slet ikke nogen dårlig ide - men du er ikke den første, der har fået den

Princippet omtales ofte som PPM - Pulse Position Modulation. Man konstruerer
en dataramme bestående af M slots, og transmitterer ét signal i ét af
slottene. I princippet er der tale om en M-ary modulationsart, dvs.
modulation med M signalniveauer. Vælges f.eks. en dataramme af 256 slots
længde, kan man kommunikere

K = log_2 M = log_2 256 = 8 databits pr. puls.

PPM er især under overvejelse i forbindelse med laserkommunikation i rummet,
hvor man pga. de lange afstande vil bruge pulsede lasere (f.eks. Q-switched
eller cavity dumped) til at kommunikere med. JPL er ret langt fremme med
udviklingen af de nødvendige teknikker.

Laserkommunikation i rummet vha. pulsede lasere og Pulse Position Modulation
var i sin tid - i al beskedenhed - emnet for mit speciale:

Optisk kommunikation i deep space - et feasibilitystudie i forbindelse med
Bering-missionen
http://www.dsri.dk/~sej/pdf/speciale.pdf

Du kan læse om PPM på side 61ff.

Mvh Steen

---

"Steen" <virker@ikke.invalid> skrev i en meddelelse news:43004dd2$0$189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> modulation med M signalniveauer. Vælges f.eks. en dataramme af 256 slots længde, kan man kommunikere
>
> K = log_2 M = log_2 256 = 8 databits pr. puls.
>
> PPM er især under overvejelse i forbindelse med laserkommunikation i rummet,
Man kan næsten ikke undgå at tænke på at lægge mere end en puls i
et slot - så begynder tallene at vokse. Jeg kunne forstille mig at man i
praksis må lægge en minimumafstand mellem pulser.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:

> Man kan næsten ikke undgå at tænke på at lægge mere end en puls i
> et slot - så begynder tallene at vokse. Jeg kunne forstille mig at
> man i praksis må lægge en minimumafstand mellem pulser.

Præcis. Hvis du f.eks. bruger en pulset laser, skal den jo have tid til at
lade op mellem hver dataramme, den såkaldte "dødtid". Den korteste dødtid
man kan bruge for en given laser, er blot det reciprokke af laserens
maksimale repetitionsfrekvens.

Mvh Steen

---

> Princippet omtales ofte som PPM - Pulse Position Modulation. Man
> konstruerer en dataramme bestående af M slots, og transmitterer ét signal
> i ét af slottene. I princippet er der tale om en M-ary modulationsart,
> dvs. modulation med M signalniveauer. Vælges f.eks. en dataramme af 256
> slots længde, kan man kommunikere
>
> K = log_2 M = log_2 256 = 8 databits pr. puls.


Det var sørens. Jeg havde også selv leget med beregninger på en 256 slots
længde i tilfælde af, at sende-hardwaren ikke var i stand til at "starte op"
og "lukke ned" i løbet af kun 2-3 bits transmissionstid.

Tak for info

Lasse

---

LR wrote:
> For at spare strøm når man sender data trådløst, kunne man ikke gøre sådan
> (for bit 1...n):
>
> 1) Send bit 1 i tidsenhed 1
> 2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
> 3) Send bit 3
> 4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren, at
> bit 2 var ONE; ellers ZERO.
> 5) Gentag for bits 4...6, osv.
såleds at sekvensen
010.010.010 ->000000
og sekvensen
000.000. ->000000
Eller har jeg misforstået er et eller andet?


Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

>
> På den måde bruger man "tidsdimensionen" til at kommunikere data. Man sparer
> at transmittere hver 3. bit. Selvfølgelig vil sendehastigheden være
> tilsvarende langsommere, men ideen er, at den trådløse enhed sparer strøm
> (mobiltelefon, bærbar computer, mv).
>
> Nogen kommentarer?
>
> Lasse
>
>

---

>> 1) Send bit 1 i tidsenhed 1
>> 2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
>> 3) Send bit 3
>> 4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren,
>> at bit 2 var ONE; ellers ZERO.
>> 5) Gentag for bits 4...6, osv.
> såleds at sekvensen
> 010.010.010 ->000000
> og sekvensen
> 000.000. ->000000
> Eller har jeg misforstået er et eller andet?

Hvis 010010010 skal afsendes, gøres det som: 0 tavshed 00 tavshed 00 tavshed
0. Således ligger der information i "radiotavhseden".

En simplere måde er bare at sende hvert 2. bit som tavhsed eller ikke
tavshed. Med LASER er det nok lettere at implementere end med radiosignaler.

Mvh,

Lasse

---

LR skrev:

> >> 1) Send bit 1 i tidsenhed 1
> >> 2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
> >> 3) Send bit 3
> >> 4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren,
> >> at bit 2 var ONE; ellers ZERO.
> >> 5) Gentag for bits 4...6, osv.
> > såleds at sekvensen
> > 010.010.010 ->000000
> > og sekvensen
> > 000.000. ->000000
> > Eller har jeg misforstået er et eller andet?
>
> Hvis 010010010 skal afsendes, gøres det som: 0 tavshed 00 tavshed 00 tavshed
> 0. Således ligger der information i "radiotavhseden".
I digital optisk kommunikation, der benytter "on-off keying", "slukkes"
laseren ved bit "0", og "0" bliver uskelneligt fra "tavshed". Ved
radiosignaler, benyttes der to forskellige bærebølger til "0" og "1",
og her kan du så introducere "tavshed" som en 3. modulationsform, og
denne vil du kunne benytte i alle timeslots, og ikke kun i hver 3. som
du har foreslået. Vi kan f.eks modulere ved:

000-> tt
001-> t0
010-> t1
011-> 0t
100-> 00
101-> 01
110-> 1t
111-> 10
(t="tavshed")
hvorved transmisionskapaciten kan øges med 33%.

Men det har ikks noget med Steens ppm at gøre ,hvor man kan gøre
energi/bit vilkårlig lille, på bekostning af mindre bithastighed. I
Ovst.eks, er energireduktionen på 65% (14/24) uden mindskning af
bithastighed


Med venlig hilsen
Jørn hedegaard Povlsen

---

J.H.Povlsen@gmail.com skrev:

> LR skrev:
>
> > >> 1) Send bit 1 i tidsenhed 1
> > >> 2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
> > >> 3) Send bit 3
> > >> 4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren,
> > >> at bit 2 var ONE; ellers ZERO.
> > >> 5) Gentag for bits 4...6, osv.
> > > såleds at sekvensen
> > > 010.010.010 ->000000
> > > og sekvensen
> > > 000.000. ->000000
> > > Eller har jeg misforstået er et eller andet?
> >
> > Hvis 010010010 skal afsendes, gøres det som: 0 tavshed 00 tavshed 00 tavshed
> > 0. Således ligger der information i "radiotavhseden".
> I digital optisk kommunikation, der benytter "on-off keying", "slukkes"
> laseren ved bit "0", og "0" bliver uskelneligt fra "tavshed". Ved
> radiosignaler, benyttes der to forskellige bærebølger til "0" og "1",
> og her kan du så introducere "tavshed" som en 3. modulationsform, og
> denne vil du kunne benytte i alle timeslots, og ikke kun i hver 3. som
> du har foreslået. Vi kan f.eks modulere ved:
>
> 000-> tt
> 001-> t0
> 010-> t1
> 011-> 0t
> 100-> 00
> 101-> 01
> 110-> 1t
> 111-> 10
> (t="tavshed")
> hvorved transmisionskapaciten kan øges med 33%.
>
> Men det har ikks noget med Steens ppm at gøre ,hvor man kan gøre
> energi/bit vilkårlig lille, på bekostning af mindre bithastighed. I
> Ovst.eks, er energireduktionen på 65% (14/24) uden mindskning af
> bithastighed
Sikke dog noget vrøvl, jeg skriver. Reduktionen er kun 40% (10/24). Og
man vinder derfor 10% mindre end ved at introducere en simpel "on-off
keying".
>
> Med venlig hilsen
> Jørn hedegaard Povlsen

---

J.H.Povlsen@gmail.com skrev:

> J.H.Povlsen@gmail.com skrev:
>
> > LR skrev:
> >
> > > >> 1) Send bit 1 i tidsenhed 1
> > > >> 2) Vent enten 0 tidsenheder eller 1 tidsenhed.
> > > >> 3) Send bit 3
> > > >> 4) Hvis der var tavshed i 0 tidsenheder i punkt 2, så antager modtageren,
> > > >> at bit 2 var ONE; ellers ZERO.
> > > >> 5) Gentag for bits 4...6, osv.
> > > > såleds at sekvensen
> > > > 010.010.010 ->000000
> > > > og sekvensen
> > > > 000.000. ->000000
> > > > Eller har jeg misforstået er et eller andet?
> > >
> > > Hvis 010010010 skal afsendes, gøres det som: 0 tavshed 00 tavshed 00 tavshed
> > > 0. Således ligger der information i "radiotavhseden".
> > I digital optisk kommunikation, der benytter "on-off keying", "slukkes"
> > laseren ved bit "0", og "0" bliver uskelneligt fra "tavshed". Ved
> > radiosignaler, benyttes der to forskellige bærebølger til "0" og "1",
> > og her kan du så introducere "tavshed" som en 3. modulationsform, og
> > denne vil du kunne benytte i alle timeslots, og ikke kun i hver 3. som
> > du har foreslået. Vi kan f.eks modulere ved:
> >
> > 000-> tt
> > 001-> t0
> > 010-> t1
> > 011-> 0t
> > 100-> 00
> > 101-> 01
> > 110-> 1t
> > 111-> 10
> > (t="tavshed")
> > hvorved transmisionskapaciten kan øges med 33%.
> >
> > Men det har ikks noget med Steens ppm at gøre ,hvor man kan gøre
> > energi/bit vilkårlig lille, på bekostning af mindre bithastighed. I
> > Ovst.eks, er energireduktionen på 65% (14/24) uden mindskning af
> > bithastighed
> Sikke dog noget vrøvl, jeg skriver. Reduktionen er kun 40% (10/24). Og
> man vinder derfor 10% mindre end ved at introducere en simpel "on-off
> keying".
Ja, jeg får diskuteret en del med mig selv, og er nu blevet enig med
mig selv om, at reduktionen er 14/24=58,3%, og derfor marginalt bedre
end simpel on-off keying. Beklager forvirringen
jhp
> >
> > Med venlig hilsen
> > Jørn hedegaard Povlsen