|
| En kvante kat-apult Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 03-08-05 12:49 |
|
Hvis man nu stiller en katapult foran en mur, lader katapulten med
katte, og skyder dem afsted, så vil der kommer en stor rød plamage der
hvor de rammer muren.
Hvis man nu stiller en større mur bag den første mur, borer en spalte
nær toppen af plamagen i den foreste mur, og begynder at fyre katte af
igen, så vil der kom en enkelt rød stribe i muren bagved.
Nu kan man så lukke spalten, lave en ny længere nede på plamagen, og
begynder at fyre katapulten igen, vil en ny stribe i muren bagved
blive dannet, svarende til den nye spalte.
Så langt så godt. Men hvad hvis vi nu åbner begge spalter på en gang,
før vi fyrer katapulten af? Vil der, udover de to gamle striber,
danne sig en række interferensstriber fra de to åbninger?
Med andre ord, vil vores klassiske forståelse af katte som partikler
bryde sammen, til fordel for en forståelse af katte som et
bølgefænomen?
Det er efter min mening et vigtigt spørgsmål, der må og skal afgøres
eksperimentelt.
| |
Christian (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Christian |
Dato : 03-08-05 13:06 |
|
On Wed, 03 Aug 2005 13:49:11 +0200, Per Abrahamsen
<abraham@dina.kvl.dk> wrote:
>Det er efter min mening et vigtigt spørgsmål, der må og skal afgøres
>eksperimentelt.
Det ville være sjovere, hvis mur og katte puttes ned i en æske og
tilsluttes et apparat a la Schrödingers.
Man ville så sandsynligvis se forskel i interferensmønstrene alt
efter hvilken tilstand kattene var i.
Christian
--
www.geekshow.dk
| |
Henning Makholm (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 03-08-05 13:17 |
|
Scripsit Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk>
> Så langt så godt. Men hvad hvis vi nu åbner begge spalter på en gang,
> før vi fyrer katapulten af? Vil der, udover de to gamle striber,
> danne sig en række interferensstriber fra de to åbninger?
Hvad er de Broglie-bølgelængden for en kat?
Hvis interferensstriberne er smallere end et blodmolekyle, hvordan
detekterer vi så at de er der.
> Det er efter min mening et vigtigt spørgsmål, der må og skal afgøres
> eksperimentelt.
Det er bare med at få en ansøgning til forskningsrådet af sted.
--
Henning Makholm "Er det det med pingvinen?"
| |
Filip Larsen (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Filip Larsen |
Dato : 03-08-05 15:04 |
|
Per Abrahamsen skrev
> Med andre ord, vil vores klassiske forståelse af katte som
> partikler bryde sammen, til fordel for en forståelse af
> katte som et bølgefænomen?
Det præcise forløb kommer lidt an på om de spinder eller ej.
> Det er efter min mening et vigtigt spørgsmål, der må og
> skal afgøres eksperimentelt.
Det klassiske eksperiment med en kat i en lejlighedsstor kasse viser med
al tydelighed, at katten (og specielt dens pels) ikke er lokaliseret i
rummet men derimod spredt ud hvilket typisk indikerer kvantemekanisk
opførsel. Denne opførsel forklarer også den tilsyneladende tunnelering
katten kan lave hen til deres madskål.
Mvh,
--
Filip Larsen
| |
Per Abrahamsen (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 03-08-05 15:45 |
|
Christian <christian@fabel.dk> writes:
> Det ville være sjovere, hvis mur og katte puttes ned i en æske og
> tilsluttes et apparat a la Schrödingers.
Hvis man nu skærer stemmebåndende over på kattene, og kigger bort
efter at have affyret katapulten?
> Man ville så sandsynligvis se forskel i interferensmønstrene alt
> efter hvilken tilstand kattene var i.
Hvis ikke luften i kassen, og kassens indervægge (for ikke at tale om
kattene selv) kan udgøre en observatør.
Desuden skal vi vel også lige sikre os at usikkerheden på
katapult-skudet er kvantemekanisk og ikke klassisk.
....
Mit spørgsmål var faktisk inspireret af en DR2 udsendelse i går med
titlen "Københavnerfortolkningen". Der var en fysiker der havde
prøvet dobbeltspalteeksperimentet med stadig større molekyler, og han
havde success med molekyler med 100 atomer, og med en temperatur på
6000 grader før interferenslinierne forsvandt.
Han mente at kunne ekstrapolere til at simple virus og "måske større"
partikler burde kunne få bølgeinferens. Jeg vil gætte på at grunden
til at nævnte virus var et det er en slags halv-liv, og det er
fascinerende at spekulere på om levende væsener kan have
bølgeegenskaber. Heraf katteeksperimentet.
Umiddelbart vil jeg tror at vi bliver nødt til at udføre
katteeksperimentet i en temperatur nær absolute nulpunkt (hvilket også
betyder vacuum og mørke) for at få interferens. Ellers vil katten
interagere med omgivelserne ved at udsende og blokere for stråling,
samt ved sammenstød med luftmolekyler.
Under de forhold er der næppe længere tale om levende væsener.
| |
Carsten Svaneborg (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 03-08-05 17:02 |
|
Per Abrahamsen wrote:
> Der var en fysiker der havde prøvet dobbeltspalteeksperimentet med
> stadig større molekyler, og han havde success med molekyler med 100
> atomer, og med en temperatur på 6000 grader før interferenslinierne
> forsvandt.
Hmm. Jeg ved ikke helt præcist hvad ordet temperatur betyder i den
sammenhæng, mon ikke det er Maxwell fordelingen for hastigheder af
molekylerne. Men måske kan du implementerer det med kvantedots,
eller Josefsson koplinger. Begge er kvante fænomener men i systemer
der kan være ret store.
> Han mente at kunne ekstrapolere til at simple virus og
> "måske større" partikler burde kunne få bølgeinferens.
Bølgepakken for et massivt objekt med masse M er givet ved
de Broglie bølgelængden, der er h/(M v), dvs. det er usikkerheden
med hvilken vi kan kende objektets position. Objektet har også
en vis fysisk størrelse.
Og skal du se kvantefænomener skal din slit afstand være
sammenlignelig med de Broglie bølgelængden, og den skal være
størrer end objektets fysiske størrelse.
Ligeledes skal dit objekt beskyttes imod miljøet i den tid det tager
at udføre eksperimentet, f.eks. vil sort-legme fotoner der spredes
jo være en positionsmåling, og derfor fortælle hvilken slit objektet
bevægede sig igennem. Det sætter en nedre grænse for hvor langsom
en hastighed v, du kan anvende i praksis.
dekoherens tiden er (lambda_db/dx)² / gamma hvor lambda_db er
den termiske de Broglie længdeskala hstrej/Sqrt(2 m k_B T), og
dX er usikkerheden på position dvs. slit størrelsen. gamma er en
relakstionstid der afhænger af vekselvirningen med miljøet.
Det kobler igen temperaturen med hvilken eksperimentet udføres,
og slit størrelsen.
Jeg fandt tilfældigvis http://arxiv.org/pdf/quant-ph/0306072
Decoherence and the Transition from Quantum to Classical?Revisited
Wojciech H. Zurek, Der måske besvarer dit spørgsmål, den ser ihvertifals
interessant ud.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://gauss.ffii.org
| |
Thorbjoern Ravn Ande~ (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 03-08-05 20:32 |
|
Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> Mit spørgsmål var faktisk inspireret af en DR2 udsendelse i går med
> titlen "Københavnerfortolkningen". Der var en fysiker der havde
> prøvet dobbeltspalteeksperimentet med stadig større molekyler, og han
> havde success med molekyler med 100 atomer, og med en temperatur på
> 6000 grader før interferenslinierne forsvandt.
Det ser ud til at være en dansk produktion, så det er ærgeligt at jeg
ikke kan hitte den på DR's hjemmeside nu - jeg ville gerne se den.
Er der nogen der har haft bedre held end mig?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/
| |
Per Abrahamsen (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 03-08-05 15:54 |
|
"Filip Larsen" <filip.larsen@nospam.dk> writes:
> Per Abrahamsen skrev
>
>> Med andre ord, vil vores klassiske forståelse af katte som
>> partikler bryde sammen, til fordel for en forståelse af
>> katte som et bølgefænomen?
>
> Det præcise forløb kommer lidt an på om de spinder eller ej.
Ud fra forsøg udført i betydeligt mindre målestok tør jeg godt på
forhånd ekstrapolere at en kat netop affyret fra en katapult *ikke*
vil spinde...
Det vil dog næppe forhindre dem i at interagere med omgivelserne på
anden vis.
| |
Stefan Holm (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Stefan Holm |
Dato : 03-08-05 18:24 |
|
Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> Hvis man nu stiller en katapult foran en mur, lader katapulten med
> katte, og skyder dem afsted, så vil der kommer en stor rød plamage der
> hvor de rammer muren.
Meget lidt apropos: Hvordan forholder fungerer Schrödingers kat
egentlig i reinkarnationssammenhæng?
Hvis den både er død og ikke-død, vil den så både blive genfødt og
ikke-genfødt indtil den bølgefunktionen kollapser?
X-FUT: livssyn
--
Stefan Holm
"Yeah, that's me. Reliable-Dog-Geyser Person."
| |
Martin Jørgensen (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Martin Jørgensen |
Dato : 03-08-05 18:45 |
|
Per Abrahamsen wrote:
-snip-
> Med andre ord, vil vores klassiske forståelse af katte som partikler
> bryde sammen, til fordel for en forståelse af katte som et
> bølgefænomen?
Nej, hvis jeg forstod spørgsmålet korrekt.
Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen
--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk
| |
Harald Mossige (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Harald Mossige |
Dato : 03-08-05 21:33 |
|
"Per Abrahamsen" <abraham@dina.kvl.dk> wrote in message
news:rj64unfdfs.fsf@sheridan.dina.kvl.dk...
> Hvis man nu stiller en katapult foran en mur, lader katapulten med
> katte, og skyder dem afsted, så vil der kommer en stor rød plamage der
> hvor de rammer muren.
>
> Hvis man nu stiller en større mur bag den første mur, borer en spalte
> nær toppen af plamagen i den foreste mur, og begynder at fyre katte af
> igen, så vil der kom en enkelt rød stribe i muren bagved.
>
> Nu kan man så lukke spalten, lave en ny længere nede på plamagen, og
> begynder at fyre katapulten igen, vil en ny stribe i muren bagved
> blive dannet, svarende til den nye spalte.
>
> Så langt så godt. Men hvad hvis vi nu åbner begge spalter på en gang,
> før vi fyrer katapulten af? Vil der, udover de to gamle striber,
> danne sig en række interferensstriber fra de to åbninger?
>
> Med andre ord, vil vores klassiske forståelse af katte som partikler
> bryde sammen, til fordel for en forståelse af katte som et
> bølgefænomen?
>
> Det er efter min mening et vigtigt spørgsmål, der må og skal afgøres
> eksperimentelt.
Det største problemet jeg ser, er at du får et ubehageligt overskudd av
dyrevernerer.
HM
| |
Thorbjoern Ravn Ande~ (03-08-2005)
| Kommentar Fra : Thorbjoern Ravn Ande~ |
Dato : 03-08-05 23:40 |
|
"Harald Mossige" <haraldmnospam@hkabel.no> writes:
> Det største problemet jeg ser, er at du får et ubehageligt overskudd av
> dyrevernerer.
Så er der til et eksperiment mere.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk/ravn/
| |
Per Abrahamsen (04-08-2005)
| Kommentar Fra : Per Abrahamsen |
Dato : 04-08-05 10:54 |
|
Thorbjoern Ravn Andersen <nospam0000@c.dk> writes:
> Det ser ud til at være en dansk produktion, så det er ærgeligt at jeg
> ikke kan hitte den på DR's hjemmeside nu - jeg ville gerne se den.
>
> Er der nogen der har haft bedre held end mig?
Mon ikke den kommer på DR i løbet af et par dage? Det plejer DR2
udsendelser at gøre.
| |
Niels L Ellegaard (04-08-2005)
| Kommentar Fra : Niels L Ellegaard |
Dato : 04-08-05 13:31 |
| | |
Carsten Svaneborg (04-08-2005)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 04-08-05 13:33 |
|
Per Abrahamsen wrote:
> Hvis man nu stiller en større mur bag den første mur
Og som du laver flere og flere murer bag hinanden, så viser
det sig at flere og flere katte rent faktisk kommer levende
på den anden side....
Kvantemekanisk tunneling er som at banke hovedet imod en mur
hvis har klassiske preferencer.
--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://gauss.ffii.org
| |
|
|