""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en
meddelelse
news:1h2l070.1f59ia16rcdd5N%spam@husumtoften.invalid...
>I dagens Berlingske Tidende kan man på:
>
>
http://www.berlingske.dk/karriere/artikel:aid=624416/
>
> bl.a. læse følgende:
>
> ==
> -Jeg har oplevet en underviser, der ikke én, men flere
> gange er blevet
> ringet op af forældre, der spurgte, hvad deres børn havde
> for til i
> morgen. Så synes jeg, det er lige ved at tage overhånd,
> siger hun.
>
> Man skulle tro, at mange unge ville synes, at mor eller
> far er pinlige,
> hvis de ringer til universitetet, men det oplever Eva
> Teilmann ikke.
>
> -De unge synes jo det er udmærket, hvis man stadig kan få
> mor og far til
> at snøre snørebånd og ordne uddannelsen samtidig.
Universiteterne er delvis selv skyld i det - det er
efterhånden blevet så bureaukratisk og uigennemskueligt at
begynde på en uddannelse på uni, at det skriger til
himmelen.
Personlig ville jeg naturligvis sætte grænsen ved at blande
mig i mine børns uddannelse i form af læsningen, men jeg
ville ikke tøve et sekund med at hjælpe dem gennem den
bureaukratiske jungle, det ofte kan være, hvis man ikke
kender til miljøet på forhånd.
Man må huske på at det stadig er de færreste studerende, der
har forældre, der selv har frekventeret universitetet og da
de unge af forskellige grunde ofte bor længere hjemme i
familiens skød end tidligere, så er det ikke noget under, at
mange forældre er usikre og ikke ved hvordan de skal gebærde
sig -og deres børn ved det heller ikke.
Du har jo ofte fremhævet at nogle opfatter universitetet som
en skole, hvor man har lektier for og mødepligt - det er i
sig selv et tilbageskridt.
At man derfor reagerer som om det faktisk ER en skole, kan
man næppe klandre uvidende forældre.
Jeg ser ingen mening i at de unge skal spilde et halvt år
eller mere på at finde ud af den bureaukratiske jungle på
universitetet, hvis man ved en håndsrækning kan hjælpe dem
igennem.
Jeg skammer mig ikke over at jeg hjalp min datter til at
komme ind på drømmestudiet - især da det viste sig at
universitetet som sædvanlig havde kludret i det.
Hvordan skal de unge første-årsstuderende uden en hjemlig
ballast på området, overhovedet kunne kapere at finde simple
ting som "studievejledere" m.v. som heller ikke altid kan
forstå de problemer nogle af de unge kan løbe ind i, når de
skal vælge deres studie.
Vi har da oplevet at en studievejleder aldrig svarede på
mails, næsten altid var syg eller fraværende af andre
grunde - jeg kan ikke se nogen mening i at man som forældre
stiltiende skal se til at et studium løber ud i sandet på
grund af bureaukratiske forviklinger og fejlagtige
oplysninger.
Os, der har en akademisk baggrund, har bedre muligheder for
at kunne overskue de muligheder og konsekvenser et
fejlagtigt råd kan gøre i forhold til at gennemføre et
studium på normeret tid, og derfor bør forældrene
naturligvis give de unge en håndsrækning, når det er
nødvendigt nu hvor man har strammet op på kravene om
gennemførelse af et studium hurtigere og hurtigere uden
væsentlig overskridelse af tidsgrænserne.
Hjælp de unge til selvhjælp - forklar om vigtigheden af at
læse opslag, læse de informationer der kommer til dem,
selvom det kan virke uoverskueligtk, og forklar at et
universitetsstudium IKKE er en skole, men et sted hvor man
studerer og danner sine synspunkter og tilegner sig det
faglige stof på en mere selvstændig måde. Og gør så reglerne
mere overskuelige og tidssvarende..
Det er stadig mig en gåde at vi i anno 2005 stadig kan finde
studier hvor brugen af computere er forbudt, men hvor man
henvises til en skrivemaskine også til eksaminer, hvor alle
hjælpemidler ellers må benyttes.
--
ahw