---

I Amsterdam myrdedes fornylig filmmand van Gogh for at oplyse om
voldtægtstradition i muslimfamilier, og Politiken idag lader muslimske
danskansatte familieeksperter (sociallektor og cand.psych) forklare at al
politiindsats er forgæves - misbrug fortsætter når tvangsfjernelse ophører.
Gettomiljøet er sygt, lyder trosfællernes generalisering.

Men der er stillinger til danske børneprofessionelle i dette - og ved
ovenihatten at have misbrugte børn i pleje, opnås let ½ mio kr oveni den
faste løn.

De fremmedes vold mod os er en værre katastrofe end deres interne erotik og
tvang. Men har vi råd til dette løbske terapi-selvsving? Hvorfor spares ikke
på finansloven netop her? Politikens holdning er, at vi skal ansætte flere
og flere eksperter til at hjælpe ofre for barbarisk social arv - men intet
virker positivt.


>Indlandhttp://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=395309
>http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=395455
>
>4. sep 2005 kl. 11:17
>Kapitel 1. »Han gjorde det ved mig«
>Salmas historie. Kapitel 1. Hun kan ikke huske, om hun var ni eller ti år,
>da hendes bror voldtog hende første gang. Så begyndte hendes far og de
>andre
>brødre også at misbruge hende. Det foregik midt i Vollsmose, og der var
>ikke
>nogen, der hjalp hende.
>Af Inge Methling og P.C. Poulsen Send artikel Print artikel
>
>Brevet til familien, som her ses i uddrag, er ét af tre digte, som Salma
>skrev, da hendes 10. klasse skulle skrive stil om emnet 'Familien'.
>Klik for større billede
>Om artiklen
>a.. Artiklerne om Salma bygger på flere samtaler med hende selv, med
>personer i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, med skoleinspektøren
>på
>en af de skoler, hun har gået på, med lederen af den døgninstitution, hun
>har været anbragt på i .ere omgange, og med personer med kendskab til unge
>i
>indvandrermiljøet i Vollsmose.
>
>
>a.. Vi har desuden talt med Odense Politi og med politiet i den del af
>landet, hvor Salma nu be.nder sig, samt med lederen af det krisecenter, hun
>en overgang har boet på.
>
>
>a.. Politiken har fået aktindsigt i dokumenter fra forvaltningen, fra
>Odense
>Politi og fra Odense Universitetshospital. Udtalelser fra personer, som
>normalt vil være omfattet af tavshedspligt, kan refereres, fordi Salma selv
>har givet os fuldmagt til at indhente alle oplysninger.
>
>
>a.. Politiet i Odense har valgt ikke at rejse tiltale mod Salmas far eller
>mod hendes brødre på grund af 'bevisets stilling'.
>
>
>a.. Politiken har på grundlag af vores egen og andres vurdering af hendes
>troværdighed valgt at bringe hendes historie, som hun selv fortæller den.
>Suppleret med kommentarer, hvor det er relevant.
>
>
>a.. Salma husker ikke altid tidspunkter og årstal korrekt. Ifølge eksperter
>er det karakteristisk for personer, der har været udsat for misbrug. Hendes
>tidsangivelser er så vidt muligt korrigeret ved hjælp af de dokumenter, vi
>har fået aktindsigt i.
>
>
>a.. Salma er ikke hendes rigtige navn. Vi har valgt at anonymisere hende.
>Det er trods en række telefoniske henvendelser ikke lykkedes Politiken at
>komme i kontakt med Salmas familie, der over for politiet har afvist Salmas
>anklager.
>Se også
> a.. Ny efterforskning i incestsag (6. sep.)
> b.. Kapitel 2. »Jeg kommer aldrig tilbage til min familie« (6. sep.)
>
>I dag er lejligheden både hendes tilflugt og hendes fængsel. Hun går i
>skole, men ellers bevæger hun sig ikke meget ud. Hun er bange, hver gang
>hun
>forlader lejligheden. Og dem, hun frygter, er dem, der burde have stået
>hende nærmest: Familien.
>
>Men Salmas familie har været hende alt, alt for nær. Meget nærmere, end en
>far og en flok storebrødre burde. Derfor bor hun i dag på en adresse, der
>er
>beskyttet af politiet. Et sted i Danmark sidder hun på sengen, det eneste
>møbel i den lille etværelses lejlighed, og fortæller sin historie.
>
>Dette er historien om Salma, født for 19 år siden i Danmark i en pakistansk
>familie. Seksuelt misbrugt siden hun var en lille pige. Det var den yngste
>af hendes tre storebrødre, der begyndte. Dengang var Salma ni eller ti år,
>og hendes mor var alvorligt syg og lå på hospitalet. Den fem år ældre bror
>sagde til Salma, at de skulle »lege en leg«. Og så voldtog han hende. Da
>moderen døde i 1997, gik der ikke lang tid, før faderen også begyndte.
>
>»Han havde købt en fin natkjole til mig. Med prikker. Det begyndte med, at
>han ville klø mig på ryggen, mens jeg havde den natkjole på. Og så blev det
>til mere og mere«, siger Salma. »Jeg ville ikke, men han sagde til mig på
>pakistansk: »Det gør ikke noget««.
>
>Hun er meget blufærdig, når hun fortæller om de seksuelle overgreb. Går
>aldrig i detaljer, men bruger konsekvent udtrykket: »Han gjorde det ved
>mig«. Af politirapporterne fremgår det, at der har været tale om både
>almindeligt, oralt og analt samleje.
>
>Det handler ikke bare om et par gange. Der er tale om hyppige, i perioder
>næsten daglige overgreb.
>
>Den mellemste storebror, 12 år ældre end Salma, 'gjorde det også ved
>hende'.
>Han begyndte senere, men blev med tiden den værste.
>
>Når hun fortæller historien, flyder nogle tidspunkter og begivenheder
>sammen. Men historien efterlader et billede af en pige, der i perioder
>nærmest fungerede som sexslave i familien.
>
>»Hvis jeg ikke ville, sagde de: Du har gjort det før, så du kan godt gøre
>det igen. Og hvis jeg blev ved med at sige nej, tæskede de mig«, fortæller
>hun stille.
>
>Sagsakterne fra kommunen tegner et billede af en pige, der var meget alene
>i
>verden. Faderen var ofte bortrejst til Pakistan i længere perioder, og i en
>af rapporterne fra Børn- og Ungeafdelingen fremgår det, at Salma en
>overgang
>måtte leve af gamle ærter fra fryseren og rester fra skolens frokost.
>
>En enkelt gang prøvede Salma at betro sig om forholdene i hjemmet og de
>seksuelle overgreb til sin moster, der også boede i Odense. Men der var
>ingen hjælp at hente. »Det er ikke vores problem«, lød svaret.
>
>Senere fortalte hun det til sin storesøster, der på det tidspunkt var
>flyttet hjemmefra. Søsteren fortalte, at hun selv var blevet seksuelt
>misbrugt af de to ældste storebrødre, men at hun aldrig havde sagt det til
>nogen. Salma sagde, at hun ville anmelde det. »Det skal du ikke, det er
>familie«, lød søsterens svar.
>
>»Sådan er det. Vi opdrages til at holde sammen i familien. Du er ikke noget
>uden din familie«, siger Salma igen og igen, når hun fortæller sin
>historie.
>
>Det var den mellemste storebrors danske ekskæreste, der omsider tog affære.
>20. juli 2001 betroede Salma sig til hende og fortalte det hele. Bagefter
>ringede Salma til sin søster og sagde, at hun ville melde brødrene og
>faderen til politiet.
>
>»Hvis du gør det, så anmeld kun dine brødre. Ikke far«, sagde søsteren.
>
>Men nu rullede bolden. Den danske kvinde kontaktede Børn- og
>Ungeforvaltningen, som anmeldte sagen til politiet. 21. juli var Salma til
>afhøring hos politiet, og to dage efter blev hun sendt til retsmedicinsk
>undersøgelse på Odense Universitetshospital.
>
>Af den retsmedicinske erklæring fremgår det klart, at Salma ikke længere
>var
>jomfru. »Læsionerne på jomfruhinden kan meget vel være opstået for flere år
>siden«, hedder det i erklæringen. Der står også, at Salma har flere ar på
>kroppen - på ryggen, på benene og bag på lårene - som godt kan stamme fra
>vold.
>
>Salma var på det tidspunkt 14 år gammel. Og hendes oplevelser talte ud over
>de konkrete seksuelle overgreb episoder med tæsk, nogle gange med en
>trækølle, og med brændende cigaretter, der var slukket på hendes krop.
>
>Efter afhøringen hos politiet akutanbragte Børn- og Ungeafdelingen hende i
>en familiepleje i Odense.
>
>Kort efter blev hun flyttet til opholdsstedet Brolund i Jylland, som
>specielt tager sig af omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte børn. Her kom
>hun i psykologbehandling. Hendes adresse blev holdt hemmelig for familien.
>
>»Hun var en helt forhutlet pige med alle de typiske reaktioner hos børn,
>der
>har været udsat for seksuelt misbrug«, siger opholdsstedets leder, John
>Røssberg. »Hun havde nærmest brug for krisehjælp, og vi brugte meget tid på
>at holde i hånd«.
>
>Imens har politiet sigtet de to brødre for seksuelle overgreb. Faderen var
>da i Pakistan, men blev afhørt og sigtet, da han kom tilbage til Danmark.
>Alle nægtede pure.
>
>Som bevismateriale havde Salma blandt andet afleveret et par trusser med
>pletter, der skulle være rester af sæd fra den mellemste storebror. Han
>blev
>varetægtsfængslet, men kort tid efter løsladt af landsretten. En analyse af
>pletterne bekræftede, at det var sæd, men materialet var for sparsomt til
>en
>dna-analyse, fremgår det af politiets papirer.
>
>Salma blev indkaldt til afhøring i retten 13. august, men retsmødet blev
>aldrig til noget. To dage før forsøgte Salma at begå selvmord med
>smertestillende piller og blev indlagt på psykiatrisk afdeling i Århus.
>
>6. november skrev politiet til Børn- og Ungeafdelingen og til Salma, at man
>har indstillet efterforskningen og besluttet at »opgive påtale«.
>
>Politiet mente ikke, sagen kunne holde.
>
>Mens sagen rullede, havde Salma sporadisk kontakt til søsteren fra en
>telefon, der ikke kunne spores. I løbet af november blev denne kontakt
>optrappet, og det endte med, at Salma stak af fra Brolund og tog over til
>søsteren i København.
>
>Der fulgte en hel del møder mellem Salmas sagsbehandler i Odense,
>medarbejdere fra Brolund og familien. Salmas far krævede, at hun kom hjem.
>Selv gav hun udtryk for, at hun helst ville tilbage til Brolund.
>
>Akterne i Salmas sag hos kommunen er ikke helt klare for perioden hen over
>jul og nytår og de første måneder i 2002. Det ser ud til, at Salma
>skiftevis
>var hos søsteren i København og hos familien i Odense, samtidig med at hun
>stadig officielt var anbragt på Brolund.
>
>Af papirerne kan man læse, at hun har været meget i tvivl. Inden møder med
>sagsbehandlerne og pædagogerne har hun givet udtryk for, at hun under ingen
>omstændigheder ville flytte tilbage til familien.
>
>»Men når jeg så sidder til møde sammen med min familie, kan jeg ikke sige
>dem imod«, forklarer Salma i dag.
>
>Så det endte med, at hun gav efter for presset.
>
>13. marts 2002 skrev Salma, der på det tidspunkt var 15 år, et brev til
>forvaltningen om, at hun helst vil være hjemme, og hun blev officielt
>hjemgivet fra Brolund.
>
>»Vi strittede voldsomt imod, og det samme gjorde forvaltningen i Odense.
>Men
>når hun selv siger, at hun gerne vil, er der ikke meget at gøre«, siger
>John
>Røssberg fra Brolund i dag. »Det ville have krævet en tvangsanbringelse, og
>det har forvaltningens jurist vurderet, at der ikke var grundlag for, når
>politiet havde henlagt sagen«.
>
>Fra Salma selv lyder forklaringen: »Uden min familie er jeg jo ingenting«.
>
>Derfor tog hun hjem igen.
>
>---------------------------
>2.
>
>
>6. sep 2005 kl. 06:55
>Kapitel 2. »Jeg kommer aldrig tilbage til min familie«
>Kapitel 2. Da Salma blev ældre, var det ikke kun mændene i familien, der
>forgreb sig seksuelt på hende. Hun blev også solgt til andre mænd.
>Af Inge Methling og P.C. Poulsen Send artikel Print artikel
>
>Klik for større billede
>
>Brevet til faren - som her ses i uddrag - er ét af tre digte, som Salma
>skrev, da hun i 10. klasse fik 'familien' som stileemne. I et andet digt
>skriver hun blandt andet: »Jeg var en lille, uskyldig pige, som ikke
>forstod
>noget!!!«.
>Baggrunden for artiklen
>a.. Denne og den foregående artikel om Salma bygger på flere samtaler med
>hende selv, med personer i Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning, med
>skoleinspektøren på en af de skoler, hun har gået på, med lederen af den
>døgninstitution, hun har vært anbragt på i flere omgange, og med personer
>med kendskab til unge i indvandrermiljøet i Vollsmose.
>
>
>a.. Vi har desuden talt med Odense Politi og med politiet i den del af
>landet, hvor Salma bor nu, samt med lederen af det krisecenter, hun en
>overgang har boet på.
>
>
>a.. Interviewene er suppleret med aktindsigt i dokumenter fra
>forvaltningen,
>fra Odense Politi og fra Odense Universitetshospital. Udtalelser fra
>personer, som normalt vil være omfattet af tavshedspligt, kan refereres,
>fordi Salma selv har givet os fuldmagt til at indhente alle oplysninger.
>
>
>a.. Politiet i Odense har valgt ikke at rejse tiltale mod Salmas far eller
>mod hendes brødre på grund af 'bevisets stilling'.
>
>
>a.. Politiken har på grundlag af vores egen og andres vurdering af hendes
>troværdighed valgt at bringe hendes historie, som hun selv fortæller den.
>Suppleret med kommentarer, hvor det er relevant.
>
>
>a.. Salma husker ikke altid tidspunkter og årstal korrekt. Ifølge eksperter
>er det karakteristisk for personer, der har været udsat for misbrug. Hendes
>tidsangivelser er så vidt muligt korrigeret ved hjælp af de dokumenter, vi
>har fået aktindsigt i.
>
>
>a.. Salma er et opdigtet navn, vi har valgt at anonymisere hende. Det er
>trods en række telefoniske henvendelser ikke lykkedes Politiken at komme i
>kontakt med den unge kvindes familie, der over for politiet har afvist
>hendes anklager.
>Se også
> a.. Ny efterforskning i incestsag (6. sep.)
> b.. Kapitel 1. »Han gjorde det ved mig« (4. sep.)
>
>Salma ligner udadtil en helt almindelig, 19-årig kvinde af pakistansk
>oprindelse. Yndig, sorthåret og med store øjne. Men de mange armringe
>skjuler ar fra de knive og glasskår, hun har skåret sig med.
>
>»Når jeg ikke kunne holde det ud mere«, siger hun.
>
>Tre selvmordsforsøg med piller har hun også bag sig. Salmas forhistorie er
>af den slags, det gør ondt at høre på. En historie om omsorgssvigt, incest
>og andre former for seksuel udnyttelse.
>
>Salma havde fået en stedmor, da hun i begyndelsen af 2002 flyttede fra det
>socialpædagogiske opholdssted Brolund i Jylland og tilbage til familien i
>Odense. Faderen havde fundet en ny kone i Pakistan.
>
>Familien var også flyttet og boede nu i Vollsmose.
>
>Når Salma fortæller om sit liv med familien, handler det mest om seksuelle
>overgreb og tæsk. Hun prøvede at hente hjælp hos den nye stedmor, men
>forgæves.
>
>»Sådan noget gør din far ikke, han er en from mand, der læser Koranen og
>beder til Allah fem gange om dagen«, lød svaret.
>
>Salma selv siger, at alle i familien vidste, hvad der foregik, og at det
>ofte skete åbenlyst. Med tiden kom der også flere mænd ind over. Det var
>ikke kun de to yngste storebrødre og faderen, der forgreb sig på hende.
>Salma fortæller, at hun blev udnævnt til at være familiens »lille luder« og
>tvunget til at gå i seng med venner både af faderen og den mellemste
>storebror. Betalingen delte de i porten.
>
>Da hun kun var 15 år, blev hun dullet op i mere voksent tøj og sminke for
>at
>se ældre ud. Den mellemste storebror, som hun kalder ham, var den værste.
>Han tog hende også med på en tur, han havde som langturschauffør til
>Spanien, og 'lejede' hende ud til andre på rastepladser undervejs.
>
>Et par gange har hun stået og trukket på et bestemt hjørne i Odense, hvor
>de
>prostituerede holder til. En anden pakistansk kvinde skulle holde øje med
>hende.
>
>Salma har det hele som billeder inde i hovedet, når hun fortæller, men hun
>har svært ved at sætte tidspunkter på. En gang imellem lukker hun øjnene,
>når hun skal genkalde sig steder og situationer.
>
>Efter sommerferien 2002 begyndte Salma i 10. klasse i en ny skole i Odense.
>Men i begyndelsen af september forsvandt hun - både fra skolen og
>hjemmefra.
>Salmas far efterlyste hende selv, og efter en lille uges tid dukkede hun op
>på sit gamle opholdssted Brolund i Jylland. Hun var i en elendig
>forfatning,
>grædende og rådvild. Vidste ikke, hvad hun ville.
>
>Salma var igen fanget mellem den hjælp, hun vidste, hun kunne få udefra, og
>familien, som hun både elskede og hadede. Efter nogle dage på Brolund
>besluttede hun sig til at tage hjem og genoptage sin skolegang. Hun var
>bange for, at familien helt ville slå hånden af hende, hvis hun bad om igen
>at blive anbragt uden for hjemmet.
>
>»Uden min familie er jeg ingenting«. Det er den læresætning, Salma er
>blevet
>opdraget med. Og som hun gentager, når hun i dag forklarer, hvorfor hun
>gang
>på gang enten af fri vilje eller hårdt presset af familien er blevet ved
>med
>at komme tilbage.
>
>På den nye skole vidste hverken lærerne eller inspektøren noget om Salmas
>baggrund. Men de blev stærkt foruroligede, da Salma afleverede en dansk
>stil
>om emnet 'familie'.
>
>Salma havde udformet sin stil som tre digte. Det ene udtrykker savn efter
>den mor, der døde i 1997. De to andre med titlerne 'Hvorfor far?' og 'Er I
>min familie?' bruger udtryk som »I har brugt mig på den værste måde«. I
>digtet til faderen skrev Salma blandt andet : »Du brugte mig bare på den
>værste måde en far kan gøre mod sin datter. Hvorfor far? Hvorfor gjorde du
>det mod mig? Jeg var lille og forstod ikke noget. Så brugte du mig på den
>værste måde. Far jeg vil aldrig tilgive dig nogensinde. Far jeg hader dig
>men elsker dig fordi du er min far ...«.
>
>Da Salma senere skrev et brev til sin klasselærer om, at der foregik ting i
>hjemmet, som hun ikke måtte sige noget om, besluttede skoleinspektøren at
>gå
>til Børn- og Ungeafdelingen i Odense Kommune med sin mistanke om seksuelle
>overgreb.
>
>Midt i december 2002 forsøgte Salma igen at begå selvmord ved at sluge et
>par håndfulde piller. Det var anden gang. Første gang var i september året
>før, da hun var blevet anbragt på opholdsstedet Brolund efter at have
>anmeldt sin far og de to yngste af storebrødrene for seksuelle overgreb.
>
>En sag, der blev afsluttet med, at politiet henlagde den på grund af
>'bevisets stilling'.
>
>Men som første gang fortrød Salma sit selvmordsforsøg og henvendte sig selv
>på skadestuen i Odense, hvorfra hun blev indlagt på Odense
>Universitetshospital.
>
>Midt i januar kom Salma igen til skadestuen. Denne gang var hun dukket op
>på
>skolen og havde fortalt, at hendes søster havde tævet hende, blandt andet
>med en trækølle. Salma ville ikke hjem, men tilbage til det
>socialpædagogiske opholdssted Brolund. Men først sørgede
>viceskoleinspektøren for at køre hende på skadestuen.
>
>Af skadestuerapporten fremgår det, at hun havde hævelser, misfarvninger og
>ømhed flere steder på kroppen, men ingen brud. Skadestuen fandt situationen
>alvorlig nok til at indgive politianmeldelse.
>
>Men da sagen senere kom for retten med søsteren som tiltalt for vold, turde
>Salma ikke vidne. Søsteren blev frikendt, idet retten kun fandt det bevist,
>at hun havde stukket Salma en lussing.
>
>Salma kom tilbage til Brolund, som hun havde ønsket det. Det varede to og
>en
>halv måned. Så stak hun af. Uden varsel, fremgår det af sagsakterne. Hun
>blev afhentet af en ung mand i en bil. Salma fortæller, at det var en af
>broderens venner.
>
>Salma havde efterhånden fået et ry som 'pigen, der stikker af'.
>
>Lederen af Brolund, John Røssberg, fortæller, at det er ret typisk for
>piger
>som Salma.
>
>»Hun har det med at stikke af. Ikke kun, når hun har det skidt, men også
>fra
>relationer, der bliver for gode. Det er typisk for tidligt skadede«, siger
>han.
>
>Hjemme fortsatte elendigheden. Salmas lillebror var efterhånden den eneste
>i
>familien, der ikke gjorde hende ondt. Søsteren, som hun tidligere havde
>haft
>et godt forhold til, var flyttet tilbage til familien og var ifølge Salma
>den, der tit tævede hende.
>
>Den ældste storebror, der tidligere ikke havde været involveret i seksuelle
>overgreb, forsøgte sig en enkelt gang, men gennemførte dog ikke.
>
>Salmas sagsakter er der stille om hende i de næste måneder.
>
>Ifølge Salma selv var det blandt andet i denne periode, at hun systematisk
>blev misbrugt både af sin familie og af fremmede mænd. Det skete af og til
>under forhold, hvor også andre fædre var til stede med deres halvvoksne
>døtre og ofte 'byttede døtre' indbyrdes. Pigerne og deres fædre kom fra
>forskellige etniske mindretal, og Salma kendte nogle af dem, men de talte
>aldrig sammen om det, siger hun.
>
>»Vi så bare på hinanden, hvis vi mødtes«, siger hun.
>
>De oplysninger har Salma siden givet både til politiet i Odense og til
>politiet i den by, hvor hun senere en overgang boede på krisecenter for
>voldsramte kvinder. Men sagen om det, der mest af alt minder om en
>pædofilring, er aldrig blevet efterforsket.
>
>I efteråret 2003 mødte Salma en pakistansk mand, der bor i København. Salma
>siger, at han ikke er en sexkunde og ikke en kæreste, men en ven, der hjalp
>hende.
>
>I december 2003 stak hun igen af hjemmefra, denne gang for at tage over til
>denne ven og hans kone. Dem fortalte hun hele sin historie, og de hjalp
>hende med at finde et sted at bo hos nogle venner.
>
>Salmas far efterlyste hende, og samtidig begyndte familien at ringe til
>hende på mobiltelefonen og forsøge at overtale hende til at komme hjem.
>
>Salma var igen i tvivl og henvendte sig til Døgnkontakten i København. Her
>fortalte hun sin historie og også, at hun var bange for, at faderen havde
>planer om at tvangsgifte hende i Pakistan. Døgnkontakten kontaktede
>forvaltningen i Odense, og efter en kort kontakt til Børn- og Ungevagten
>tog
>Salma igen tilbage til familien.
>
>I januar stak hun af igen. Denne gang ringede hun til sin ven i København
>og
>sagde, at hun ville tage piller. Han bad hende taget toget til København -
>det gjorde hun, og på vejen tog hun pillerne. Vennen hentede hende ved
>toget
>og kørte hende til skadestuen på Bispebjerg Hospital, hvorfra hun blev
>overflyttet til den lukkede afdeling.
>
>Efter et par dage sendte forvaltningen i Odense en medarbejder til
>København
>for at hente hende.
>
>»Han lovede, at jeg hverken ville blive kørt hjem til min familie eller
>indkvarteret i Vollsmose. Alligevel indskrev de mig på et klubværelse lige
>i
>nærheden af vores hus. Min far kunne se mig hjemmefra. Han ringede til mig
>og sagde, at nu kom han og hentede mig«, fortæller Salma.
>
>Så stak hun af igen. Og denne gang gik hun for alvor under jorden. Efter
>den
>seneste kontakt med Børn- og Ungeafdelingen havde hun ikke længere tillid
>til forvaltningen i Odense Kommune.
>
>Men hun besluttede, at hun ville anmelde faderens og brødrenes seksuelle
>overgreb til politiet igen, når hun var blevet 18 år, og dermed var uden
>for
>Børn- og Ungeafdelingens rækkevidde.
>
>I mellemtiden fandt hun sig et sted at bo og begyndte på en
>ungdomsuddannelse. Til alle præsenterede hun sig med et nyt navn. Men en
>dag
>var der bud efter hende hjemmefra. Sådan opfattede Salma det i hvert fald,
>da hun hørte fra en nabo, at der havde været en og spørge efter hende på
>hendes rigtige navn.
>
>Salma flyttede igen til et andet sted i landet. Hun gik til politiet, som
>hjalp hende med at finde plads på et krisecenter. Salma har siden været i
>kontakt med politiet to gange.
>
>Dagen efter, at hun var fyldt 18 år, kontaktede hun politiet i Odense. Det
>var sidste sommer. Denne gang fortalte hun også om alle de andre tilfælde
>af
>seksuel udnyttelse - ikke kun om overgrebene fra brødrene og faderen. Den
>samme historie har hun fortalt til politiet et andet sted i landet, som
>imidlertid har valgt at sende den 'hjem' til Odense og overlade den videre
>efterforskning til politiet dér.
>
>Salmas historie har en facet mere. Hun siger, at hun i 2003 fødte et barn i
>al hemmelighed i Tyskland. Efter fødslen blev hun tvunget af sin bror til
>at
>underskrive nogle papirer, og barnet blev taget fra hende. Hun mener selv,
>at det højst sandsynligt var enten hendes bror eller en af hans venner, der
>var far til barnet.
>
>Den del af historien har vi ikke kunnet få verificeret. Den optræder ikke i
>hendes sagsakter hverken fra kommunen eller fra Brolund. Lederen på
>Brolund,
>John Røssberg, siger generelt om incestofre og deres erindringer:
>
>»Der er typisk to måder at reagere på. Enten fortrænger man det hele, eller
>også kan det vokse inde i hovedet«.
>
>John Røssberg har ikke tidligere hørt, at Salma skulle have fået et barn.
>Men han er ikke i tvivl, når vi spørger til hendes troværdighed i øvrigt.
>
>»Vi tror fuldt og fast på hende. Den del af historien, vi kender til,
>hænger
>godt nok sammen«.
>
>Salma fastholder, at også den del af hendes historie, der handler om
>barnet,
>er sand. Politiet har aldrig ladet hende undersøge for, om hun har født.
>
>27. december sidste år meddeler politiet i et brev, at sagen endnu en gang
>er henlagt - igen på grund af 'bevisets stilling'. Politiet har gennemført
>en ny efterforskning, har afhørt familiemedlemmerne og gennemført
>ransagning
>efter videooptagelser af overgrebene, som ifølge Salma af og til er blevet
>filmet. Men der er ikke beviser til en retssag, siger politiet.
>
>Salma bor i dag på en hemmelig adresse et sted i Danmark. Hun har senest
>været i kontakt med familien i Odense i december sidste år. Det var en
>telefonsamtale.
>
>I dag siger hun ikke længere: »Jeg er ikke noget uden min familie«.
>
>Hun er vred. Vred på sin familie over alt det, den har udsat hende for.
>Vred
>over, at den er sluppet godt fra det.
>
>»De tror nok, at jeg kommer tilbage en dag, ligesom min søster gjorde. Men
>jeg kommer aldrig tilbage til min familie«, siger hun.
>
>Hun er også vred på et miljø, der tillader, at ikke alene hun, men også
>andre piger udnyttes seksuelt.
>
>Når vi spørger hende, hvorfor hun gerne vil have sin historie frem, handler
>det først og fremmest om det punkt.
>
>»Jeg vil gerne vise andre piger i min situation, at de ikke skal finde sig
>i
>den slags«, siger hun.
>
>inge.methling@pol.dk