---

Den 25 udsendelser lange serie på P1 er allerede efter de første programmer
kritiseret for at være apologetisk, altså leflende behagesyge for
Muhamed-ideologien.

Dette kritikpunkt er korrekt i de udsendelser jeg har hørt. De hidtil sendte
kan høres fra http://www.dr.dk/p1/islamsansigter/udsendelserne.asp

Da alle DRs programmer om muhamedanere er lige så ensidige, er det ingen
nyhed at DR er ukritiske i denne udsendelsesrække. Det gode er at denne
serie ikke er helt så overfladisk, så derfor kan den opmærksomme lytter
alligevel lære noget.

I dagens program om ummaen oplystes f.eks., hvad de fleste her ved i
forvejen, at muhamedanerpiger gerne må giftes med muhamedanere fra andre
lande, men under ingen omstændigheder med vantro.

Den vigtigste lærdom i udsendelsen var dog at alle muslimer er bundet
sammen, der henvistes til et koranvers i sura 3. Således skelnes ikke mellem
forskellige retninger eller mellem fundamentalister og moderate. Man er
enten muslim eller frafalden. (Min tolkning af umma-beskrivelsen i
udsendelsen.) Dette er en af de vanskeligste erkendelser for Vesterlændinge,
der er vant til at operere med retninger og sekter som isolerede fra
hinanden.

Derfor er det vigtigt at få udelukket de sekter, som ikke vil følge
fællesskabet i Ummaen. I øjeblikket besøger kalif Mirza Ahmad kuppelmoskeen
i Hvidovre, og han er eksempel på en frafalden, fordi hans bevægelse ikke
følger alle de helt grundlæggende dogmer.


--
Det er forrykt at anvende den p.t. gældende danske samfundsalen som
målestokken for, hvordan lande skal indrette sig i helt andre regioner på
helt andre udviklingstrin.
Og i tiende potens forrykt er det at udsuge danske skatteydere for at bistå
den Enhedsmuhamedanisme, hvis hovedmål er at udrydde folk som os
(Glistrup-citat)

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:431de8a4$0$94400$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Den 25 udsendelser lange serie på P1 er allerede efter de første
> programmer kritiseret for at være apologetisk, altså leflende behagesyge
> for Muhamed-ideologien.
>
> Dette kritikpunkt er korrekt i de udsendelser jeg har hørt. De hidtil
> sendte kan høres fra http://www.dr.dk/p1/islamsansigter/udsendelserne.asp

Kan du hjælpe mig?

Jeg vil gerne finde en programoversigt for hele dagen idag på P1, og gerne
med mulighed for at høre alle udsendelser. Kan det lade sig gøre? Og hvor?

Jeg satte mig for at ville høre P1 det meste af dagen, og den har kørt i
baggrunden.

Bl.a. hørte jeg indtil flere meget positive udsendelser om Islam
.... og så hørte jeg negative præsentationer af forskellige kristne grupper
....og så hørte jeg en eller anden kvindelig Islam forsker, der henslængt
sagde noget med, at islamiseringen af Europa - og dermed også Danmark - var
uundgåelig og uafvendelig. Det var kun et spørgsmål om tid, måske to til tre
generationer - ihvertfald meget kort tid set i historisk perspektiv.

Disse ytringer ville jeg gerne høre igen, og jeg ville specielt gerne have
fat i navn på og påstande fra denne forsker.

Simon

---

"Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:431dfb8a$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:431de8a4$0$94400$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>> Den 25 udsendelser lange serie på P1 er allerede efter de første
>> programmer kritiseret for at være apologetisk, altså leflende behagesyge
>> for Muhamed-ideologien.
>>
>> Dette kritikpunkt er korrekt i de udsendelser jeg har hørt. De hidtil
>> sendte kan høres fra http://www.dr.dk/p1/islamsansigter/udsendelserne.asp
>
> Kan du hjælpe mig?
>
> Jeg vil gerne finde en programoversigt for hele dagen idag på P1, og gerne
> med mulighed for at høre alle udsendelser. Kan det lade sig gøre? Og hvor?
>
> Jeg satte mig for at ville høre P1 det meste af dagen, og den har kørt i
> baggrunden.
>
> Bl.a. hørte jeg indtil flere meget positive udsendelser om Islam
> ... og så hørte jeg negative præsentationer af forskellige kristne grupper
> ...og så hørte jeg en eller anden kvindelig Islam forsker, der henslængt
> sagde noget med, at islamiseringen af Europa - og dermed også Danmark -
> var uundgåelig og uafvendelig. Det var kun et spørgsmål om tid, måske to
> til tre generationer - ihvertfald meget kort tid set i historisk
> perspektiv.
>
> Disse ytringer ville jeg gerne høre igen, og jeg ville specielt gerne have
> fat i navn på og påstande fra denne forsker.
>
> Simon
Patricia Crone

Men hun havde rigtig dårligt belæg for sin påstand.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Patricia Crone

Okay - Var det i selve udsendelsen "Islams ansigter" at hun hørtes? eller
var det senere på dagen?

> Men hun havde rigtig dårligt belæg for sin påstand.

Det glæder mig at høre, for det gav da et lille gip, da det blev sagt sådan
lidt henkastet. Hvad mener du med, at hun har dårligt belæg? Og hvorfor
sætter hun sit ry og rygte på spil med en sådan påstand uden dækning?

Simon

---

"Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> Patricia Crone
>
> Okay - Var det i selve udsendelsen "Islams ansigter" at hun hørtes? eller
> var det senere på dagen?
>
>> Men hun havde rigtig dårligt belæg for sin påstand.
>
> Det glæder mig at høre, for det gav da et lille gip, da det blev sagt
> sådan lidt henkastet. Hvad mener du med, at hun har dårligt belæg? Og
> hvorfor sætter hun sit ry og rygte på spil med en sådan påstand uden
> dækning?
>
> Simon
Jeg gippede også, og det er gode spørgsmål, du stiller

Hun er en velestimeret forsker i islams opståen og middelalderhistorie, hvor
tyngden i hendes forskning lå i 70erne og firserne, hvilket betyder at hun
må være pænt op i alderen nu .

Hun er tilknyttet Institute of Advanced Studies i Princeton. Ikke at
forveksle med Princeton University, men det er et rimeligt stærkt og
velestimeret institut. Hun har især brugt sin karriere på at påvise koranens
historiske karakter, hvilket betyder, at hun er en kontroversiel person i
muslimske lande.

Den lethed, hvormed hun afleverede sine påstand var bemærkelsesværdig og
rejste fire-fem reaktioner hos mig.

1: Har en aldrende middelalderhistoriker bosat i USA særlig kompetence, hvad
angår Islams udvikling i et fremtidigt Europa?
Svar: Ikke særligt (og det siger jeg ud fra ret stor erfaring med, hvad
forskere kan og bør udbrede sig om i ekspertrollen).

2.: Hvad er hendes argument? Desværre kan jeg ikke huske det, med hun
fremhævede nogle eksempler på mekanismen i religionsudbredelse, som var
flere hundrede år gamle og ikke nødvendigvis universelle. Faktisk kunne jeg
ret hurtigt finde eksempler på det modsatte.

3: Hvem fanden kan overhovedet vide hvordan Europa ser ud om to- tre
generationer? Svar: Ingen

4: Hvorfor denne løsagtighed? Her har jeg ikke fundet hendes motiv udover
at hendes faglighed gør, at hun gerne vil generalisere de mekanismer hun har
fundet omkring islams opståen. Det er velkendt, at forskere gerne vil give
deres speciale universel gyldighed og gøre det til verdens omdrejningspunkt.
Det er en erhvervsskade.

5: Hvor er journalisten henne. Det her er sgu' da kontroversielt. Hvis man
kan tillægge hende troværdighed, burde det kunne rydde forsider. Men
journalisten snorksov.

---

"Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> Patricia Crone
>
> Okay - Var det i selve udsendelsen "Islams ansigter" at hun hørtes? eller
> var det senere på dagen?

Det var i selve udsendelsen, og det er anden gang hun siger det samme i
disse udsendelser.

>
>> Men hun havde rigtig dårligt belæg for sin påstand.

Det er jo nærmest en trossag baseret på fremskrivninger af hvordan det er
gået de sidste 15 år, og vel på, at alene arabernes antal bliver mangedoblet
de næste 50 - 60 år, der vil også være millioner af pakistanere med pakkede
kufferter, især når DE bliver til en halv milliard mennesker uden
beskæftigelsesmuligheder i hjemlandet. Også Bernard Lewis mener som en
selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
ustoppelige. Men som bekendt er København på forkant med udviklingen, da man
ændrede byvåbenet til at have en halvmåne i toppen,- rettidig omhu

>
> Det glæder mig at høre, for det gav da et lille gip, da det blev sagt
> sådan lidt henkastet. Hvad mener du med, at hun har dårligt belæg? Og
> hvorfor sætter hun sit ry og rygte på spil med en sådan påstand uden
> dækning?

Hendes kvalificerede gæt er jo lige så godt som alle andres, så hun sætter
ikke noget ry på spil, - muslimer hader hende iøvrigt fordi hun sætter
spørgsmålstegn ved om Mekka overhovedet kunne have været en vigtig handelsby
på Profetens tid, visse ting tyder på at man har "opfundet" Mekka og Medina
i 800-tallet, og det ville også forklare hvorfor man i begyndelsen af islams
historie havde bederetningen mod en "kaaba" i Jerusalem, og hvorfor Mekka
ikke optræder i nogen historiske akter fra profetens tid. Opfindelsen af
Mekka skulle være for at få en helt ren arabisk religion, med kerne lige
midt i ørkenen. Man undrer sig også over hvorfor Muhammeds stamme hed "Haj",
ikke netop det første man ville tænke på midt i "deserten"

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> Patricia Crone
>>
>>> Hendes kvalificerede gæt er jo lige så godt som alle andres, så hun
>>> sætter
> ikke noget ry på spil, -

Når en forsker går i spin med den slags gæt, kan jeg godt garantere dig for,
at de ryger en klasse ned. Men nu er der jo ikke så mange på hendes
institut, der kan dansk.
- Det kan de derimod på Institut for Mellemøststudier i Damaskus, og jeg er
noget spændt på at se, om det kun er os tre der har bidt mærke i påstanden,
eller der kommer de bestyrtede reaktionener, man måtte forvente.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431e1757$0$148$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> Patricia Crone
>>>
>>>> Hendes kvalificerede gæt er jo lige så godt som alle andres, så hun
>>>> sætter
>> ikke noget ry på spil, -
>
> Når en forsker går i spin med den slags gæt, kan jeg godt garantere dig
> for, at de ryger en klasse ned. Men nu er der jo ikke så mange på hendes
> institut, der kan dansk.
> - Det kan de derimod på Institut for Mellemøststudier i Damaskus, og jeg
> er noget spændt på at se, om det kun er os tre der har bidt mærke i
> påstanden, eller der kommer de bestyrtede reaktionener, man måtte
> forvente.

Hvorfor skulle Jørgen Bæk Simonsen blive bestyrtet? Det er vel lige vand på
hans mølle, han kan jo få islam til at lyde, som om det var den, der opfandt
menneskerettighederne, - og demokratiet som fx Mona Sheikh siger.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> Patricia Crone
Også Bernard Lewis mener som en
> selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
> ustoppelige. >

Ja, og jeg kan lige google mig frem til, at formentlig rådede Cheeney til
invasionen i Irak.

Det siger vist noget om hans vurderingsevne.

Det bidrager i øvrigt til at forklarer Patricia Crones indstilling. De er
jævnaldrende og hører til samme (jødiske?) islamforsknings-establishment.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> Patricia Crone
> Også Bernard Lewis mener som en
>> selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
>> ustoppelige. >
>
> Ja, og jeg kan lige google mig frem til, at formentlig rådede Cheeney til
> invasionen i Irak.
>
> Det siger vist noget om hans vurderingsevne.

Hvis det er rigtigt, - men mange begavede mennesker mente det var en god idé
med krigen i Irak, deriblandt folkene fra The Economist. Det at lave en
fremskrivning af demografi er i en helt anden klasse.

>
> Det bidrager i øvrigt til at forklarer Patricia Crones indstilling. De er
> jævnaldrende og hører til samme (jødiske?) islamforsknings-establishment.

Du mener man er blevet dum, når man er omkring 60 år?

Spanien får 10% muslimer i år, mener jeg, lige som Frankrig, - de europæiske
befolkninger går lidt tilbage hele tiden, mens de muslimske har en
fordoblingstid på max 20 år? = 10 20 40 osv, det er vel ikke særlig
kontroversielt at se at det formodentlig kommer til at betyde at muslimer
udgør flertallet senest om 100 år? Det er vel snarere os, som ikke magter at
se kendsgerningerne i øjnene: den tid, den sorg.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431e8ab5$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
> news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>
>>>>> Patricia Crone
>> Også Bernard Lewis mener som en
>>> selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
>>> ustoppelige. >
>>
>> Ja, og jeg kan lige google mig frem til, at formentlig rådede Cheeney til
>> invasionen i Irak.
>>
>> Det siger vist noget om hans vurderingsevne.
>
> Hvis det er rigtigt, - men mange begavede mennesker mente det var en god
> idé med krigen i Irak,

Det mener jeg er et selvmodsigende udsagn.
Det siger først og fremmest noget om deres (og hans) holdning

>> Det bidrager i øvrigt til at forklare Patricia Crones indstilling. De er
>> jævnaldrende og hører til samme (jødiske?) islamforsknings-establishment.
>
> Du mener man er blevet dum, når man er omkring 60 år?

Tja. Hvis man piller benene af en loppe, kan den ikke høre.
Den hopper i hvert fald ikke i hvert fald ikke, når man siger: "Hop!"

Som jævnaldrende har de haft lange parallelkarrierer, hvilket som regel
betyder gensidig påvirkning, og jeg har hørt mange kagle med de høns, de
deler pind med.

> Spanien får 10% muslimer i år, mener jeg, lige som Frankrig, - de
> europæiske befolkninger går lidt tilbage hele tiden, mens de muslimske har
> en fordoblingstid på max 20 år? = 10 20 40 osv, det er vel ikke særlig
> kontroversielt at se at det formodentlig kommer til at betyde at muslimer
> udgør flertallet senest om 100 år? Det er vel snarere os, som ikke magter
> at se kendsgerningerne i øjnene: den tid, den sorg.
>
En nyfødt fordobler sin højde på ca. 4 år. Der er få mødre, som ser i
øjnene, at barnet med uforandret vækst vil være 8 meter, når det fylder 32.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431e995d$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431e8ab5$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>> news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>
>>>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>>>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>>
>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>
>>>>>> Patricia Crone
>>> Også Bernard Lewis mener som en
>>>> selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
>>>> ustoppelige. >
>>>
>>> Ja, og jeg kan lige google mig frem til, at formentlig rådede Cheeney
>>> til invasionen i Irak.
>>>
>>> Det siger vist noget om hans vurderingsevne.
>>
>> Hvis det er rigtigt, - men mange begavede mennesker mente det var en god
>> idé med krigen i Irak,
>
> Det mener jeg er et selvmodsigende udsagn.
> Det siger først og fremmest noget om deres (og hans) holdning

Folkene i The Economist argumenterede detaljeret for hvorfor de mente det
var den mindst ringe fremgangsmåde over for Saddam H. De vidste jo heller
ikke, at der var SÅ lidt i CIA's "slam dunk" sikre beviser.


>
>>> Det bidrager i øvrigt til at forklare Patricia Crones indstilling. De
>>> er jævnaldrende og hører til samme (jødiske?)
>>> islamforsknings-establishment.
>>
>> Du mener man er blevet dum, når man er omkring 60 år?
>
> Tja. Hvis man piller benene af en loppe, kan den ikke høre.
> Den hopper i hvert fald ikke i hvert fald ikke, når man siger: "Hop!"
>
> Som jævnaldrende har de haft lange parallelkarrierer, hvilket som regel
> betyder gensidig påvirkning, og jeg har hørt mange kagle med de høns, de
> deler pind med.

Jeg mener de er meget forskellige, for at sige det mildt.


>
>> Spanien får 10% muslimer i år, mener jeg, lige som Frankrig, - de
>> europæiske befolkninger går lidt tilbage hele tiden, mens de muslimske
>> har en fordoblingstid på max 20 år? = 10 20 40 osv, det er vel ikke
>> særlig kontroversielt at se at det formodentlig kommer til at betyde at
>> muslimer udgør flertallet senest om 100 år? Det er vel snarere os, som
>> ikke magter at se kendsgerningerne i øjnene: den tid, den sorg.
>>
> En nyfødt fordobler sin højde på ca. 4 år. Der er få mødre, som ser i
> øjnene, at barnet med uforandret vækst vil være 8 meter, når det fylder
> 32.

Og da vi var 100.000 mennesker på jorden, brugte man samme "argument" for
hvorfor vi aldrig ville komme over en milliard. Du tror ikke på at man fx i
Egypten bliver 20 millioner flere de næste 15 år, som de ellers selv regner
med? Det er da rigtigt, at vi måske får en fugleinfluenza, som vil ændre på
fremskrivningerne, men ellers har befolkningseksplosionerne jo kommet, som
man forventede, OG det er jo først nu, at det virkelig vil begynde at gøre
ondt, - i fx de arabiske lande 300 millioner nu til 600 millioner om 30 år
og ... Mange lande kører allerede nu på et minimum mht mad og vand, og
alligevel regner man med fortsatte fordoblinger af befolkningerne, fx i
Etiopien og Egypten.

I Indien opfører man jo nu et elektrisk hegn ind mod fx Bangladesh for at
holde de mange millioner potentielle og reelle migranter ude.

I Indien var muslimerne jo forøvrigt 15% af befolkningen ved delingen, nu er
de igen blevet ca 15%, og man er sikkert snart klar til en ny deling.

Og som sagt foruden disse forskellige fødselshyppigheder, som ikke er så
væsentlige indenfor Europa, så er der den forudsigelige
"familiegenforening", og sandsynligheden for store flygtningestrømme når
ressourcerne er løbet ud i landene syd for Europa.
Jo flere og jo større egenkulturelle enklaver vi får i Europa, jo flere vil
kunne komme herop og forsvinde i menneskemasserne, eller komme legalt ved at
man finansierer dem fra de herboende tredjeverdensfolk. Det er
selvforstærkende i høj grad.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431ea549$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
> news:431e995d$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:431e8ab5$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>>> news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>>> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>>
>>>>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>>>>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>>>
>>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>>
>>>>>>> Patricia Crone
Mange lande kører allerede nu på et minimum mht mad og vand, og
> alligevel regner man med fortsatte fordoblinger af befolkningerne,

Det er matematisk umuligt.

>
> I Indien opfører man jo nu et elektrisk hegn ind mod fx Bangladesh for at
> holde de mange millioner potentielle og reelle migranter ude.
>
Med tilstrækkelig strøm er løsningen umenneskelig

> I Indien var muslimerne jo forøvrigt 15% af befolkningen ved delingen, nu
> er de igen blevet ca 15%, og man er sikkert snart klar til en ny deling.
>
Tænker du på Kashmir?

> Og som sagt foruden disse forskellige fødselshyppigheder, som ikke er så
> væsentlige indenfor Europa, så er der den forudsigelige
> "familiegenforening", og sandsynligheden for store flygtningestrømme når
> ressourcerne er løbet ud i landene syd for Europa.
> Jo flere og jo større egenkulturelle enklaver vi får i Europa, jo flere
> vil kunne komme herop og forsvinde i menneskemasserne, eller komme legalt
> ved at man finansierer dem fra de herboende tredjeverdensfolk. Det er
> selvforstærkende i høj grad.
>

Jeg mener jo ikke, at Europa ikke har - og får yderligere - demografiske
problemer, tværtimod. Men du nævner selv en række faktorer, som gør
fremskrivninger uanvendelige. De bygger i større eller mindre grad på
præmissen "alt andet lige", mens forudsætningerne rummer et uoverskueligt og
uforudsigeligt antal faktorer og kritiske grænser.

Holder man fertilitets og migrationsproblemer sammen med energiknaphed og
miljøproblemer, fødeknaphed og hvad man ellers kan finde på af
dommedagstrusler, kan vi lige så godt lukke og slukke med det samme, for
verden står alligevel ikke til at redde. På den baggrud at mene, man kan
udtale sig med nogen som helst sikkerhed om fordelingern af muslimer og
kristne i Europa om 3 generationer, anser jeg ikke for seriøst. Andre
prognoser vil formentlig fortælle os, at verden til den tid allerede er gået
under.

Min løsning er, at vi lader genteknologien gøre os halvt så høje, som vi er
(stråforkorter).. Det reducerer de fleste af vores materielle behov til en
fjerdedel. Så behøver muslimerne ikke at emigrere.

Det ser i øvrigt ud til, at dommedagstrusler er noget, vi slet ikke kan
undvære. Så snart den kolde krig sluttede, fandt vi på nogle nye.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431eb4f2$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431ea549$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>> news:431e995d$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>> news:431e8ab5$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>
>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>>>> news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>
>>>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>>>> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>>>
>>>>>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>>>>>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>>>>
>>>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>>>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>>>
>>>>>>>> Patricia Crone
> Mange lande kører allerede nu på et minimum mht mad og vand, og
>> alligevel regner man med fortsatte fordoblinger af befolkningerne,
>
> Det er matematisk umuligt.

Ja, det kommer "donorlandende" til at erfare.

>>
>> I Indien opfører man jo nu et elektrisk hegn ind mod fx Bangladesh for at
>> holde de mange millioner potentielle og reelle migranter ude.
>>
> Med tilstrækkelig strøm er løsningen umenneskelig

Hvad skal de gøre, skide på egne fattige?


>
>> I Indien var muslimerne jo forøvrigt 15% af befolkningen ved delingen, nu
>> er de igen blevet ca 15%, og man er sikkert snart klar til en ny deling.
>>
> Tænker du på Kashmir?

Nej, det er bare lidt provokatorisk, muslimerne findes jo i mange andre
stater end Kashmir, og de har sikkert ikke lyst til at blive hægtet af, men
de HAR mere og mere lyst til at beholde deres seperate retssystem med
sharia, og at udvide det.



>
>> Og som sagt foruden disse forskellige fødselshyppigheder, som ikke er så
>> væsentlige indenfor Europa, så er der den forudsigelige
>> "familiegenforening", og sandsynligheden for store flygtningestrømme når
>> ressourcerne er løbet ud i landene syd for Europa.
>> Jo flere og jo større egenkulturelle enklaver vi får i Europa, jo flere
>> vil kunne komme herop og forsvinde i menneskemasserne, eller komme legalt
>> ved at man finansierer dem fra de herboende tredjeverdensfolk. Det er
>> selvforstærkende i høj grad.
>>
>
> Jeg mener jo ikke, at Europa ikke har - og får yderligere - demografiske
> problemer, tværtimod. Men du nævner selv en række faktorer, som gør
> fremskrivninger uanvendelige. De bygger i større eller mindre grad på
> præmissen "alt andet lige", mens forudsætningerne rummer et uoverskueligt
> og uforudsigeligt antal faktorer og kritiske grænser.

Men intet tyder på at strømmen af muslimer vil aftage, tværtimod.

>
> Holder man fertilitets og migrationsproblemer sammen med energiknaphed og
> miljøproblemer, fødeknaphed og hvad man ellers kan finde på af
> dommedagstrusler, kan vi lige så godt lukke og slukke med det samme, for
> verden står alligevel ikke til at redde. På den baggrud at mene, man kan
> udtale sig med nogen som helst sikkerhed om fordelingern af muslimer og
> kristne i Europa om 3 generationer, anser jeg ikke for seriøst. Andre
> prognoser vil formentlig fortælle os, at verden til den tid allerede er
> gået under.

Der er nok kun 50% sandsynlighed for at verden til den tid er gået under.

>
> Min løsning er, at vi lader genteknologien gøre os halvt så høje, som vi
> er (stråforkorter).. Det reducerer de fleste af vores materielle behov til
> en fjerdedel. Så behøver muslimerne ikke at emigrere.

God idé, - man kunne også overveje Arthur Koestlers "pille", som skulle
bringe vores dyrehjerne og højere hjerne til at samarbejde, - som man lige
kunne genhøre i går på P1.
Vores teknologi er jo langt forud for vores evne til at styre vores
følelser, - som bekendt.

> Det ser i øvrigt ud til, at dommedagstrusler er noget, vi slet ikke kan
> undvære. Så snart den kolde krig sluttede, fandt vi på nogle nye.

Vi ved mere mht fx sandsynligheden for vira, som går grassat, hvilket anses
for næsten 100% sikkert inden for nogle tiår, og der er jo flere og flere
ting som vi mennesker i vores store optimisme og kortsynethed først erkender
nu. På det lille plan så kan man se hvordan "vi" regnede med at kloaker og
jernbaneskinner reparerer sig selv. Langtids omhu er der ikke mange stemmer
i, se fx på New Orleans og digerne som alle vidste ville briste en dag. Vi
bygger lystigt videre på vulkaner og jordskælvszoner, men bare man krydser
fingre, så går det nok, det har du ret i.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> wrote in message
news:431ef399$0$67257$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
> news:431eb4f2$0$163$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:431ea549$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>>> news:431e995d$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>>> news:431e8ab5$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>>
>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>>>>> news:431e1df2$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>
>>>>>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>>>>>> news:431e1329$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>>>>>
>>>>>>> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> wrote in message
>>>>>>> news:431e0924$0$195$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>>>>>
>>>>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>>>>>> news:431e0156$0$183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>>>>
>>>>>>>>> Patricia Crone
>> Mange lande kører allerede nu på et minimum mht mad og vand, og
>>> alligevel regner man med fortsatte fordoblinger af befolkningerne,
>>
>> Det er matematisk umuligt.
>
> Ja, det kommer "donorlandende" til at erfare.

De landende lande lander fx i Etiopien, hvor man glæder sig til næste
fordobling af befolkningen.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:431e995d$0$150$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse

>>>>>> Patricia Crone
>>> Også Bernard Lewis mener som en
>>>> selvfølge at Europa er muslimsk om senest 100 år, folkevandringer er
>>>> ustoppelige. >
>>> Det bidrager i øvrigt til at forklare Patricia Crones indstilling. De
er
>>> jævnaldrende og hører til samme (jødiske?)
>>> islamforsknings-establishment.
>>
>> Du mener man er blevet dum, når man er omkring 60 år?
>
> Som jævnaldrende har de haft lange parallelkarrierer, hvilket som regel
> betyder gensidig påvirkning, og jeg har hørt mange kagle med de høns, de
> deler pind med.

Det er forkert at Crone og Lewis tilhører samme generation. Patricia Crone
er født 1945, mens Bernard Lewis er født 31 maj 1916. Der er himmelvid
forskel på 68-generationen og dem uddannet inden den politiske korrekthed
tog fart efter 2.VK.

Muligvis ved Patricia Crone en masse om sit speciale, som er den arabiske
historie i den periode Muhamedanismen opstod. I radioudsendelsen sagde hun
at man intet særligt ved om Arabien på Muhameds tid, bl.a. fordi arkæologi
er forbudt i Mekka, ja vantro må slet ikke nærme sig denne by. Den
henkastede bemærkning om at muhamedanerne overtager magten i Europa om 2-3
generationer har hun sikker overtaget fra kollegaer på sit fakultet. Enhver
ædruelig fremskrivning vil vise at det skyldes de indvandrende muhamedanere
at de får flertallet. Hun skildrede det som om antallet af konvertitter
havde væsentlig betydning for hvor mange generationer der skal gå.


--
Men langt farligere er de danskhedsfjender, som i det skjulte bekæmper det
Danmark, hvis folketing, ved at være dummere end det burde tillades, på må
og få strør om sig med danske statsborgerskaber.
(Glistrup-citat)

---

"Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:431dfb8a$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg vil gerne finde en programoversigt for hele dagen idag på P1, og
gerne
> med mulighed for at høre alle udsendelser. Kan det lade sig gøre? Og hvor?
>

Måske her http://www.dr.dk/p1/ondemand/p1live.asp

> Jeg satte mig for at ville høre P1 det meste af dagen, og den har kørt i
> baggrunden.
>
> Bl.a. hørte jeg indtil flere meget positive udsendelser om Islam
> ... og så hørte jeg negative præsentationer af forskellige kristne grupper
> ...og så hørte jeg en eller anden kvindelig Islam forsker, der henslængt
> sagde noget med, at islamiseringen af Europa - og dermed også Danmark -
> var uundgåelig og uafvendelig. Det var kun et spørgsmål om tid, måske to
> til tre generationer - ihvertfald meget kort tid set i historisk
> perspektiv.
>
> Disse ytringer ville jeg gerne høre igen, og jeg ville specielt gerne have
> fat i navn på og påstande fra denne forsker.
>

Patricia Crone kom med det udsagn allerede i første afsnit af Islams
Ansigter. Søren Krarup skrev en kronik allerede efter denne første
udsendelse.

Efter min mening var det kun Patricia Crones præmisser der var tvivlsomme.
Konklusionen om at Europa bliver muhamedansk i løbet af et par generationer
(60 år) kan kun afværges ved politisk at vende strømmen eller ved at de
pludselig bliver infertile.

Hendes tvivlsomme præmis var at flere og flere sekulære i Vesten ville
tilslutte sig Islam, fordi det kunne give dem et fast holdepunkt. Det mener
jeg er en typisk amerikaniseret misforståelse af mentaliteten hos os. Måske
vil du som overbevist kristen benægte det, men der er stærke tegn på at
behovet for at have en fast tro er på kraftig retur i Danmark. I USA kan
forholdene være anderledes.


--
Sura 9:29 " Kæmp mod dem fra Skriftens folk, som ikke tror på Allah og ej
heller på den yderste dag, og som ikke holder det forbudt, som Allah og Hans
Sendebud har forbudt, og som ikke følger sandhedens religion, indtil de
betaler tribut med egen hånd og underkaster sig.
(Ahmadija-oversættelse)

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:431e1f15$0$94401$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Mr. D" <s-griis@post5DELETE.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:431dfb8a$0$217$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Jeg vil gerne finde en programoversigt for hele dagen idag på P1, og
> Patricia Crone kom med det udsagn allerede i første afsnit af Islams
> Ansigter. Søren Krarup skrev en kronik allerede efter denne første
> udsendelse.

Hvor kan jeg finde Krarups kronik?
>
> Efter min mening var det kun Patricia Crones præmisser der var tvivlsomme.

Det er jo da altafgørende for hendes argumentation.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>> Patricia Crone kom med det udsagn allerede i første afsnit af Islams
>> Ansigter. Søren Krarup skrev en kronik allerede efter denne første
>> udsendelse.
>
> Hvor kan jeg finde Krarups kronik?

Det var ikke en hel kronik, men her er Søren Krarups meningstilkendegivelse:



http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3238388

Jyllands-Posten Offentliggjort 2. september 2005 03:00

Hadet til kristendommen

Af SØREN KRARUP folketingsmedlem (DF)

HADER DR Danmark?

Hader den herskende klasse i medie-Danmark danskerne og den danske kultur,
der naturligvis bygger på kristendom og danskhed?

Det er sådanne spørgsmål, som udviklingen i de seneste årtier lægger op til,
for den linje, som udviklingen har taget, og som er lagt af den herskende
klasse i politik og medier, har som sit samlende punkt modviljen mod eller
hadet til det eksisterende Danmark. I årevis har det været på mode at udøse
al sin foragt over "de leverpostejædende danskere". Igen og igen har vi set
journalister og politikere håne de jævne, almindelige danskere som
"reaktionære" og "nedgroede". Hader DR Danmark og danskerne?

Anledningen til dette spørgsmål, der melder sig igen og igen, når man følger
linjen og programmerne i DR, er det seneste skud på stammen af det mondæne
selvhad.


Hvor er kritikerne?
I 25 udsendelser vil DR nu gennemgå islam og fortælle om muslimers liv og
levned, og disse 25 udsendelser ligger på de mest fordelagtige tidspunkter i
sendetiden. 25 udsendelser. 25 gange skal dette kristne land og dets
befolkning tvinges til at lade sig belære om islam og dets velsignelser.
For naturligvis er dette ikke oplysning. Under oplysningens motto vil DR
selvsagt forsvare og forklare udsendelsesrækken og således lægge op til, at
kun de vanlige nedgroede og reaktionære danskere protesterer - men dette er
rent nonsens.


En frækhed
De 25 udsendelser om islam i den bedste radiosendetid er propaganda for
islam og intet andet, og tvivler man herpå, kan man blot spørge, hvor mange
islamkritikere der kommer til orde.
Får Lars Hedegaard og Helle Merete Brix ordet? Får en evangelisk-luthersk
teolog ordet for at belyse den danske folkekirkes forhold til islam?

Nej, naturligvis ikke, men en religionshistoriker ved navn Tim Jensen, der
intet ved om evangelisk-luthersk kristendom, men foretrækker islam - det
sagde han selv - og som derfor er propagandist for islam, optræder som
autoriteten. Og dette skal danskerne finde sig i. Denne foragt for den
kristendom, som det danske folks alt overvejende flertal bekender sig til,
skal dette danske folk stiltiende acceptere. Af Danmarks Radio. Af det
medie, der holdes i live af det danske folks licens og skattekroner.

Der forekommer mig at være tale om en ufattelig frækhed. Man spytter
danskerne lige ind i ansigtet. Man giver i DR tydeligt til kende, at man
ikke regner det land og den befolkning, hvis tjener man skal være, men hvis
kultur og tro man træder på med den dybeste foragt.


Den herskende klasse
Hvad bilder seriens ophavsmand, Jon Kaldan, sig ind? Hvad er baggrunden for
et så utilsløret had til kristendom og danskhed i det, der hedder Danmarks
Radio?
Hvor længe skal vi finde os i den propaganda for dette selvhad, som den
herskende klasse igen og igen benytter DR til at bedrive?

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i
news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Den herskende klasse
> Hvad bilder seriens ophavsmand, Jon Kaldan, sig ind? Hvad er
> baggrunden for et så utilsløret had til kristendom og danskhed i det,
> der hedder Danmarks Radio?
> Hvor længe skal vi finde os i den propaganda for dette selvhad, som
> den herskende klasse igen og igen benytter DR til at bedrive?

Hvornår mon "den herskende klasse/eliten" indser at den har taget
gruelig fejl ved at have tilladt storimport af muhamedanere til Danmark?
Derudover har "eliten" også i høj grad leflet for muhamedanerne og deres
"særheder" (for nu at udtrykke det mildt)?

Under Den kolde Krig leflede de "politisk korrekte" for
Sovjetkommunismen og dens grusomhed.

Jeg har hørt rygter om, at i 30'erne leflede man for Hitler og
Nazityskland. Er der nogen der ved, hvorvidt dette er sandt?
--
NoTrabajo

---

"NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431f1696$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i
> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Den herskende klasse
>> Hvad bilder seriens ophavsmand, Jon Kaldan, sig ind? Hvad er
>> baggrunden for et så utilsløret had til kristendom og danskhed i det,
>> der hedder Danmarks Radio?
>> Hvor længe skal vi finde os i den propaganda for dette selvhad, som
>> den herskende klasse igen og igen benytter DR til at bedrive?
>
> Hvornår mon "den herskende klasse/eliten" indser at den har taget
> gruelig fejl ved at have tilladt storimport af muhamedanere til Danmark?
> Derudover har "eliten" også i høj grad leflet for muhamedanerne og deres
> "særheder" (for nu at udtrykke det mildt)?
>
> Under Den kolde Krig leflede de "politisk korrekte" for
> Sovjetkommunismen og dens grusomhed.
>
> Jeg har hørt rygter om, at i 30'erne leflede man for Hitler og
> Nazityskland. Er der nogen der ved, hvorvidt dette er sandt?
> --
> NoTrabajo

Ja, det var blandt industriens folk, bønderne og de konservative, man
flirtede med Nazismen. Spørg bare dem på Jyllandsposten, og så typisk folk
fra den gruppe, som stemte Fremskridtspartiet. Det var ikke tilfældigt at
partimærket var et z med lynkile, som i høj grad mindede om SS-mærket. Da
det blev for tydeligt var man dog nødt til at trække i land og i stedet at
indskrive z-et i et logo hvor det blev en badeand. Det symboliserede
Glistrup i hans elskede svømmebassin, men den historie kender du jo sikkert.

Allerede i 30erne var de intellektuelle - og det er formentlig dem, du
fejlagtigt tror er samfundet elite - salonkommunister med PH i spidsen.

Det med elite er selvfølgelig et definitionsspøgsmål, hvis man følger
pengene, kan man godt glemme de intellektuelle.

---

jodem <jodem@nypost.dk> wrote:

> Ja, det var blandt industriens folk, bønderne og de konservative, man
> flirtede med Nazismen.

Nazismen stod nu også ganske stærkt blandt arbejderne, og såvel den
britiske som den italienske fascisme startede som en fløj af de to
landes socialdemokratiske partier.

SA var da også for arbejderne ...
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h2ki2p.14dupo9lmmn0fN%spam@husumtoften.invalid...
> jodem <jodem@nypost.dk> wrote:
>
>> Ja, det var blandt industriens folk, bønderne og de konservative, man
>> flirtede med Nazismen.
>
> Nazismen stod nu også ganske stærkt blandt arbejderne, og såvel den
> britiske som den italienske fascisme startede som en fløj af de to
> landes socialdemokratiske partier.
>
> SA var da også for arbejderne ...
> --
>
Jeg nævner jo også eksplicit, at NS var attaktivt for typer, som senere
ville have stemt på fremskridtspartiet, altså forvildede arbejdere.

---

"NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431f1696$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jeg har hørt rygter om, at i 30'erne leflede man for Hitler og
> Nazityskland. Er der nogen der ved, hvorvidt dette er sandt?


DR leflede i hvert fald for besættelsesmagten helt frem til 1945. Det
fremgår af følgende Glistrup-citat fra 1994 (passagen om Overretssagfører
Krenchel):

citat start

Skulle historien nogensinde beflitte sig med ham, bliver dommen over ham og
ligesindedes (Birgitte Rahbek, Anette Bruun Johansen osv. osv.) mange
hundrede
programtimer: Altid ensidige og partiske har de som næsten alle andre
DR-journalister og programmedarbejdere misudnyttet deres 1968'er monopolmagt
i
Danmarks Radio til kun at missionere for deres forkælede generations af
virkeligheden forkastede trossætninger. I et overfor deres egne opfattelser
navlebeskuende hallelujakor med højeste grad af foul play-undertrykkelser af
alle andre - sagligt formentlig langt bedre gennemtænkte og funderede -
opfattelser, som er i lodret modstrid med 1968'er bagstræbets
kvalmefremkaldende enfoldighed.
Illustrerende er Henrik Prins. Han indgik i kammerateriet for 25 år siden.
Aldrig har han præsteret indsigt i nogetsomhelst. Forlængst er han et
ringvrag. Men DR
giver ham oceaner af foredragsprogrammer til rå, uforbindende overfald på
hvadsomhelst, der ikke er i kridthuset hos københavnsk dogmatisk marxisme.
9. februar 1994 bekendtgjordes et Danmarks Radio millionprojekt. Man har
inviteret 16 forfattere, der skal udvikles i »et fælles væksthus«.
Den kgl. ildsprudende TV-avis og hele den øvrige presse har gennem årene
understøttet den herskende holdning i offentligheden, hvorefter masser
af udlændingeproblemer ikke må omtales og anfægtes, fordi det opfattedes som
uanstændigt at gøre det.
År efter år har DR goebbelsagtigt indoktrineret med uholdbare hulheder i så
at sige hver sætning, der er udspyet om fremmedpolitikken. Ensidigt
spytslikkerisk er DR følgagtig overfor den nuværende besættelsesmagt. Danske
patrioter levnes ikke bedre muligheder for at få loyalt referat af
deres synspunkter og selv komme til orde, end 1940'ernes Frihedsbevægelse
havde i forhold til den daværende besættelsesmagt. Dette har
selvsagt fordummet befolkningen. Ensretning er en katastrofe i et
folkestyre. Og ganske særligt når der som her er tale om et helt nyt
komplekst
emne, hvis forhold er i hastig udvikling i en foranderlig verden, og hvis
indebyrd er, om danskerne kan overleve i Danmark. Rent objektivt må det
derfor fastslås, at nok skal de nuværende 1968'er-medietyranner da have lov
til at fremføre deres samfundsdestruktive opfattelser og argumentere
for dem. Men ledelsens totale uegnethed fremgår af, at dens meningsfæller
næsten er alene om at have mikrofonadgang. Underdanighedskrybende
undlader DR´s medarbejdere at give dem modsigelsesmodspil.
Reelt ligger Nudanmarks opinionsstyring hos Danmarks Radio. Og intetsteds
har den docerende ensretterfordummelse så gode kår. Herfra
bestemmer man, hvordan den enkelte dansker kommer i det dårlige selskab, og
hvad han har at mene, hvis han vil undgå det.
I Aktuelt 18. maj 1994 strammes skruen af TV2's direktør: Hans hovedformål
er, at »fortælle, hvad der er godt og hvad der er ondt«. 1968'ernes
sædvanlige
overmenneskepositur. Intet medie skal - bortset fra kirkesiderne - indlade
sig på sligt. De skal give faktiske oplysninger, oplysninger og atter
oplysninger. Hvis der
skulle komme en journalist med omtanke, vil han så opdage, at intet er godt
og intet er ondt. Alt består af bestanddele, som nogle ud fra deres
livsholdning vil kalde det ene og andre det andet. Og forskellige mennesker
skal naturligvis have deres frihed til at finde ondt, hvad andre synes er
godt. Det er åndsformørkende, at en
Jørgen Flindt Pedersen - eller hvemsomhelst anden - skal stille sig op som
Vorherre med Pegepinden.
Journalisters bestandige blå- og sortstemplinger, som deler alt, der er
godt, fra det, der er ondt, presses i den grad ind i befolkningens sind, at
masser
mister evne og lyst til at gennemtænke materierne og derved danne deres egen
vurdering. Mange fornemmer nok, at der er noget rivende galt i mediernes
indput. At gennemskue autoriteternes løsagtige upålidelighed kræver
imidlertid tid og kraft ud over, hvad de fleste i deres dagligdage har ork
og overskud til.
Når følelserne svupper op på højkant til ødelæggelse af nøgterne, nuancerede
overvejelser skyldes det bl.a., at der dybt i de fleste ligger
Hollywoodfilmens i
bund og grund løgnagtige opdeling af menneskeheden i gode og onde. Så enkel
er verden ikke. Den helligste pave kan tage fejl og den blindeste høne
finde et korn. Skal verden forbedres, må man aldrig respektere nogetsomhelst
helligko-tabu, men afprøve ethvert standpunkt fordomsfrit.
Tonsvis af sand oplysning kommer aldrig til befolkningens kundskab, fordi
journalisterne fortier og dermed undertrykker dokumentation for, at meget
store dele af,
hvad de siger og skriver kan aflives med de tre små ord »det passer ikke«.
De berigtigelsesprocedurer, der er i dansk ret, er her blot skønskriverier
uden reel
effekt. Når dansksindede sjældne gange kan få ordet, holdes de altid i
håndjern af journalist-afbrydere. Så de nationale synspunkter aldrig
nogensinde kan gives i
vor egen sammenhængende fremstilling af vort syn på samfundets problemer.
I et kvart århundrede har DR været i den hellige enfoldigstro, at her
fortælles det danske folk den eneste sandhed om den første den anden og den
tredie verden.
Man ville ikke forvirres af nogensomhelst afviger, der vil fremføre
kendsgerninger. De ville jo hurtigt punktere den opblæste ballon.
12. juli 1994 kl. 14 begyndte P1 en af sine sædvanlige ensidige
marathonørkenvandringer. En lang række bidragydere var indkaldt. Hver og
en - uden en eneste
undtagelse som koncession til lovens alsidighedsforlangende - var toppinger
fra Flygtningelobbyen. Servilt mikrofonholdende gav DR dem adgang til at
holde
enetaler over, hvad der var vigtigst i det kommende år. Langt det hyppigste
svar var: Holdningsbearbejdning af befolkningens negative indstilling til de
fremmede i landet. Med andre ord, man er udmærket klar over, at mange har en
anden holdning end den på bjerget herskende. Som lytter mindedes man
overretssagfører Krenchel i DR's sidste krigsvinter. Han argumenterede på
samme vis. Begge gange sad man med troskyldig undren over: Hvorfor bringer
Danmarks Radio dog så aldrig - og slet ikke med positivitet - det som
befolkningen mener? Udtrykt af befolkningen selv og ikke
Krenchel/Hammer-indoktrinering
af befolkningen. Og hvorfor skal man holdningsbearbejde? Hvis det virkelig
er så strittende dumt, at befolkningen - nu som for 50 år siden - holder med
Danmark,
måtte det være en smal sag at anføre argumenter derimod.
Pædagogisk bedst selvfølgelig ved at indkalde Langballe, Hasselbalch, Sune
Dalgaard og deres meningsfæller til debat på lige vilkår. Hvorfor skal man
ikke
argumentere i åben, fri debat, men i stedet »holdningsbearbejde«, hvilket
ord vel er ensbetydende med at propagandahjernevaske
.. For at fjerne den gennem årtierne intensivt opbyggede slagside, må vi
andre have rigtig megen mikrofontid til at fremføre vore indvendinger og
uforstyrret begrunde
vor helhedsopfattelse. Når vi således får tilbagevist så at sige alt, hvad
der i fremmedsagen har været i Danmarks Radio i de seneste årtier, skal
Slumstrupperne
selvfølgelig have fuld gensvarsmulighed og så fremdeles
.. Emnet er supervigtigt. Det drejer sig jo om, hvorvidt licensbetalernes
børn og børnebørn skal kunne eksistere i Danmark. Derfor kan det ikke
sagligt forsvares at
affærdige kravene med, at det er der virkelig ikke tid til
.. Det haster tværtimod enormt med denne totale ytringsfrihedsomkalfatring
.. Selv om det danske fædrelands beskyttere udiskuterbart hidtil er tildelt
rædselsfulde vilkår, er det vigtigt - når man sjældne gange får adgang
dertil - at fremføre sandheden. Og det er tåbeligt - med Ole Hasselbalchs
holdning fra 1993 - at gøre Danmarks Radio den tjeneste at afstå at deltage
i dens
udsendelser, fordi man ikke får fair play
.. Samfundsødelæggernes magt er nemlig så formidabel, at modstandsbevægelsen
ikke har rum til at give afkald på nogetsomhelst. Nødigt skulle nemlig samme
Hasselbalchs pessimisme gå i opfyldelse, når han bebuder, at »desværre
kommer alle disse medlemmer af bekvemmelighedstænkningens tankedovne, trygge
præsteskab næppe nogen sinde til at betale prisen for det, de gør. Tværtimod
vil de antagelig kunne regne med til sin tid at dø mætte af dage, fede og
tilfredse. For
det bliver først senere generationer, der kommer til at betale regningen for
deres letsindighed.«
Bjørn Palnæs havde fuldkommen ret i Berlingskeindlægget 3. oktober 1993:
»Vanæren for i mange år at have kvalt en åben og fordomsfri debat, fortiet
og undertrykt den objektive sandhed om indvandrere og »flygtninge« må
Berlingske Tidende og de øvrige nyhedsmedier desværre dele med de
politikere, der målbevidst og med held har arbejdet hen imod at gøre
Danmark til et multietnisk samfund. Man har handlet hen over hovedet på det
store flertal i befolkningen, der ønsker en effektiv stramning af
udlændingeloven. »Den fjerde magt« har svigtet ved at alliere sig
med »Christiansborg«.«
En af hovedårsagerne hertil beskrives af Ole Hasselbalch: »En alt for stor
del af den danske journaliststand opfører sig mere som gymnasieelever med
pubertetsproblemer end som ansvarsbevidste formidlere af loyal information
om samfundets anliggender. Første gang, hvor det er afgørende for det
danske samfunds eksistens, at den frie presse også virker som en fri presse,
har pressens tjenere i dominerende grad, båret af en ejendommelig
flokmentalitet,
været ude af stand til at komme i tanke om, hvad denne frihed forpligter
til, og er æreløst løbet med strømmen. Æreløst så vidt som det, der foregår,
inden for
andre brancher uden større omsvøb ville blive karakteriseret som
uhæderlighed. I stedet for at formidle oplysning om virkeligheden, som den
er, filtrerer
de informationerne gennem deres egen virkelighedsfjerne tankeskabeloner.
Politiske plattenslagere, fusentaster og regulære opinionsterrorister af
værste
skuffe tegnes af den grund gang på gang af pressen i farver, som var de det
stik modsatte, medens der drives klapjagt på ordentlige folk for at finde
noget på dem, der kan konstrueres til at være belastende. Og pressen virker
generelt set som et tæppe, bag hvilket de, der er ansvarlige for den
hovedløse politik, kan krybe i læ for en berettiget kritik og oven i købet
overdænge dem, der advarer, med skidt og møg. Når politikerne og andre
skal holdes ansvarlige for det, de gør, må det som regel ske ikke med
pressen men tværtimod under overvindelse af de righoldige muligheder,
denne efterlader for, at ordgyderierne, løgnagtighederne og fortielserne kan
blive stående.
Situationen inden for journaliststanden kan have sammenhæng med, at det
lykkedes den ekstreme venstrefløj i sin tid at opnå bestemmende indflydelse
i journaliststandens fødelinie.«
Aarhus Journalisthøjskole og Danmarks Journalistforbunds opstigen har gjort
skrivekarlene i skreven som i elektronisk presse til eet fedt. Alle med
samme
sødsuppegode guddomsgørelser. Demokrati, ANC, menneskerettigheder, humanisme
o.l. må kun males i hvidt. Satanbegreber (ulandsskepsis, Le Pen, populisme)
kun i sort. Facitlisterne er uantastelige. Også for os, der gerne vil
fremhæve gode og dårlige nuancer i disse som i alle andre
samfundsforeteelser. Presseetikken er
forrygende uetisk ved at undertrykke beskrivelse af de virkelige forhold,
som de faktisk er i deres mangfoldighed. Enhedsjournaliststanden er een
ubrydelig
klan. Een for alle og alle for een retter dekadencekonformiserede ind efter
de samme meninger, holdninger og fordomme.
Det skaber også ensartede politikere, som klart ved, hvor de skal gøre
lakajtjeneste for at komme i genvalgsposition, og hvem de må sky som
spedalskhedspesten,
fordi de sortlistes som kasteløse urørlige bærmer i socialistøgleynglens
Emma Gad-kartoteker. Oftest bekommer det folketingerne vel. I stedet for at
skulle opbyde
argumentationskræfter, som de ikke besidder, kan de hæve sig ved at puste
sig op, som kalkunske haner til forloren forargelsesvreden: Den og den kan
man
anstændigvis ikke diskutere med.
Det, som er opblæsthed, kan derfor med sandheden i behold ikke skildres
mildere end, at nutidens journalister i deres indavls-snæversyn er så
grundigt harmfulde
over, at andre mennesker kan have andre holdninger end deres egne
selvretfærdige, at de mener at gøre gode gerninger ved at udeholde fra den
offentlige debat
folk med afvigende meninger. Beskidte synspunkter, man ikke bør pestilleres
med, når man nu selv bedst ved, hvad der er bedst for den danske befolkning.
Et af hovedårsagerne til miserens alvor er, at vi har en statsform -
folkestyret - som alene kan fungere hensigtsmæssigt, hvis den enkelte vælger
sætter sit valgkryds
efter, hvad der gavner fædrelandet mest og uden overhovedet at skele til,
hvad han tror kortsigtet er bedst for ham selv personligt eller hvilke andre
usikre
fornemmelser og følelser, han har.

Denne påkrævede vælgeradfærd er omkuldblæst af, at medieorkanen hele tiden
og altid kommer fra samme østkulde verdenshjørne (når det gælder det, der
burde have været samfundsinformation).
Det bliver så selvbekræftende: Når danskhedsforsvarere ikke får adgang til
medierne får de tilsyneladende - som for eksempel ved kommunalvalget
november 1993 - heller ingen befolkningsopbakning, og opfattes derfor som
betydningsløse minoriteter.
Vælgerne kan jo alene handle på basis af det der er oplyst til dem. Det
følelsespåkaldende, multigenudsendte og kuriøse PR-stof erindres bedst.
Derfor forvrides
yderligere i vældig grad vælgernes egnethed til på rimelig vis at udfylde
deres rolle i samfundsstyringen. Den kræver ydermere, at de bibringes
kundskab om,
hvordan enhver standpunkttagen må efterprøves ved, at dens konsekvenser
vurderes i vekselspillet med alle de andre samfundskræfter. Alt for mange
overser i
almindelig sløvhed eller travlhed med andre gøremål, at politik ikke er
enkelthistorier, men disses plads i sammenhængen. Viden og ikke fornemmelser
skaber basis
for det statsstyre, som mest gavner danskerne. Servering af fortygget føde
er dræbende, når kostsammensætningen er ensidig og unærende.
Folkestyrets krav til den enkelte vælger er i nutidens indviklede samfund,
så høje, at det er et overgreb mod det eneste ene liv, han har. Det er
usurperende at betale det med at gøre den enkelte til et led - på linie med
alle andre danske - i den øverste statsmagt. Det ville kræve, at hver eneste
dansker over 18 år satte sig
nøje ind i uendelige stofmængder.
Når man har klaret dagens gøremål og brugt tid på sine særlige interesser er
det yderst begrænset, hvad der bliver tilbage af timer til at fordybe sig i
det
lektiestuderearbejde af svært tilgængeligt teknisk materiale, som man må
kundskabsbeherske for, at ens stillingtagen til hvert og et af de
titusindvis af politiske
enkeltemner sagligt kan være tilstrækkeligt velfunderet.
Allerede de mængder af informationer, vælgeren udsættes for, hindrer ham i
at foretage meningsfuld bearbejdning.
Men endnu mere katastrofal er den manglende kvalitet. En af de sidste
Ikke-Fremskridtere, der dyrkede selvtænkende politik i folketingsarbejdet
var Poul Dam.
Fra sit otium uddyber han, at det er umuligt i medierne, at »følge med i
relevante politiske aktiviteter. Pjatnyheder om uvenskaber og episoder har
jeg derimod set
nok af.«
Vælgerens opgave bliver ikke lettere at klare derved, at den foregivne
information, han modtager, skal han behandle stærkt kildekritisk.
DR's ledestjerne er klarligen, at en fordrejelse opnår status som sandhed,
når den mange gange gentages uimodsagt.
Når dette mønster går igen overalt, bliver det som den parnasplacerede
Henning Fonsmark resigneret konstaterer: »Det er i de seneste årtier blevet
vanskeligere at
ytre sig om samfundsmæssige anliggender i Danmark, fordi territoriet for
overvejelser bestandig bliver afpatruljeret af en slags ghetto-tænkning, der
på
forhånd har grupperet, stemplet og afvist det åbne ræsonnement, endnu inden
det har nået at blive overvejet.«
I sin partilederdagbog noterede Ulf Adelsohn, at »Man kan ikke forvente, at
journalisterne skal kunne citere korrekt. Det er forstemmende, at
massemedierne ikke kan behandle folk på en anstændig måde.«
En folkeoplysning af de supervigtigste er at udbrede forståelse hos seere,
lyttere og aviskøbere for at det, de ser, hører og lærer meget langt alene
repræsenterer
det, som den snævre kreds, der styrer TV, radio og tryksagsformidlingen, fra
klanens uredelige egeninteresse ikke finder opportunt at bortcensurere.
For os med modsat livsopfattelse på mangfoldige områder er adgangen til at
komme med i samfundsdebatten stærkt begrænset/besværliggjort.
Befolkningens ulidelighedsreaktioner på Christiansborgbørnehaven bevirker,
at den ikke til hverdag vil berøre de sammenhængende Christiansborgopgaver
med en
ildtang. De fleste aner ikke hvem, der er gået ind for hvilke love, og hvad
det præcist er for en lov, som er skyld i deres berettigede utilfredshed på
et område.
Politikerne har jo gjort det hele så uigennemsigtigt, ved, at alt er blevet
vævet ind i alt andet.
For den, der behersker propagandaapparatet, er danskerne altså lette at
lokke i kassen, fordi de foretrækker først og fremmest at bruge deres
kræfter på deres egen lilleverden og derfor ikke højprioriterer de kræfter,
som ville være fornødne for at sætte sig ind i sagernes forløb i de
politiske hverdage
eller i de komplicerede lovgivningsforhold iøvrigt.
Folk har andet at tage sig til, end at holde rede på nuancerne i den senere
indtrådte - dårligt oplyste - afkræftelse af de marskrigeriske overskrifter,
som fjoråret
brændte ind i deres over- eller underbevidsthed.
Frie disponeringsmuligheder skal der være for hver enkelt. Også den, som
værdsætter sit udseende langt højere end sit indseende. Eller sit kæledyr.
Eller at spille
Ludo eller løbe marathon. Eller hvadsomhelst andet (lovligt).
Skulle folk derudover have basis for at danne sig nogen funderet mening om,
hvordan folketingsarbejdet bedst udføres, skulle de gennemarbejde svært
tilgængeligt
materiale i uoverskuelige stabelmængder og af ubegribeligt indhold. Vor
statsforms principkrav til hver enkelt vælger er personlig stillingtagen
til, hvad der er korrekt
i de vidtforskellige informationer, som foreligger vedrørende hvert eneste
enkeltemne. Før resultater heraf var opnået, ville mere end 98% af danskerne
give op. »Vi
gider ikke, vi har ikke tid«, vil være et par af de almindeligste
undskyldninger.
Almenvælgeren har bestemt ikke lyst til at blive blandet ind i noget
politisk og derigennem personligt få noget i klemme (for eksempel på
socialen
eller skatteforvaltningen).
En tremilliontedels medindflydelse - altså forsvindende lidt - ville den
enkelte folketingsvælger have, hvis demokratiidealet friktionsfrit
modsvarede virkeligheden.
Det gør det let forståeligt, at det ikke er særligt vigtigt for ret mange.
I stemmelokalet går de fleste tanker på sådan noget som det tilskud, der
loves deres egen gruppe. Det undervurderes, at politikerne lover tilsvarende
til alle andre
strategisk placerede befolkningsgrupper. At man generelt måtte mene, at
staten skal have sund økonomi, overdøves ganske, når man skal placere det
eneste ene
folketingsvalgkryds, man har i flere år. Så forveksles landets samlede
problemer med de tiltag, der umiddelbart synes at gavne en selv. På
VælgerLars var det
spildte Kennedyord, at man skal handle efter, hvad man kan gøre for sit land
og ikke efter, hvad det kan gøre for en selv.
En anden magthaver (Marquis de Flers) har sagt: »Demokrati er det navn, vi
giver folket, når vi har brug for det«.
Oversat til folketingsdansk lyder det »Selvfølgelig har demokratiet sine
ulemper. F.eks. vælgerne« (Otto Ludwig).
Saglig objektiv afbalancering heraf er journaliststandens væsentligste
samfundsmæssige berettigelse. Det letkøbte, letbehandlede, der nu præsteres
er ikke foreneligt
med at mene noget alvorligt, når man påstår, at man er demokrat.
Jesuitisk hedder det på side 34 i Mellemfolkeligt Samvirkes Marts
1994-årsberetning: »Den faktuelle information er blevet væsentligt bedre.
Bl.a. har Danmarks
Radio (både i radio og tv), dagbladet Politiken og flere fagblade gennemført
målrettede kampagner for at skabe større forståelse for de fremmede«.
Journalister fortrylles af smitte fra de finkulturelle. De vil så nødigt
hænges ud af de højtansete, velskrivende for at være provinsielle,
reaktionære, bondske og
chauvinistiske. Så hellere deltage i idiotiseringsracismekampagner mod jævne
danskere. Dem mener man nemlig at kunne opdrage. I al fald kan man ignorere
dem.
Når (medie)klimaet reelt trækker holdningstænderne ud af de, der overlever
på Christiansborg, er det indlysende, at folketinget bliver tandløst og
derfor ingen nytte
kan gøre i retning af at lede Danmark til bedre vilkår.
Meget få folketingspolitikere har evner og mod til at være forud for TV-A,
B.T. og Politiken.
Viborgbispen Gunnar skrev i sin Jyske Lov (1241), at loven skal være ærlig,
ret, tålelig, nødtørftig og åbenbar, så alle vide og forstå, hvad loven
siger.
Opfyldelsen heraf kræver at lovgiveren har videnballast og mod til at stå
fast overfor lobbymedier.
III. A. Poppolitik er at give folk overflod af det, de umiddelbart tror at
vide, at de kan lide. Fremskridts-Trivselsideologien derimod at servere,
hvad der efter
dybtgående indsigt tjener den danske befolkning i det lange løb.
Givetvis er det bekvemmere for fremmedkollaboratørerne at have et
Fremskridtsparti lige så slaskeagtigt, som de selv er. Men Z-partiet er
dannet med henblik på
det stik modsatte. At være det ærlige parti, som uden taktikskelen, lige på
og hårdt siger og fastholder sandheden.
Historien har bevist, at Fremskridtspartiets Danmarksredningsoplæg indebærer
resultatopnående indflydelse, når partiet gør sig ud til bens. Alle andre er
derimod
aldeles ligeglade med Z, når det bare slapt flyder med dem og stemmer, som
de vil i folketingssalen, og savner karismatisk glød, der opflammer brede
lag i
NutidsDanmark.
Den, som har ret, skal ikke stå ret for den, som har uret. Havde
Fremskridtspartiet ikke råbt højt i 1970'erne og 1980'erne, var vi havnet i
endnu mere groteske
omstændigheder.
Nærværende bogs problemkreds er typisk. I dette eksistensspørgsmål for
danskernes overlevelse er fornuftsudvikling fremskyndet ved, at
Fremskridtspartiet og
ligesindede holdt brandvagter og stødte i luren, mens de åh så pæne
VKSFBDQ-partier dybsov. (Se for eksempel den konservative ordfører 19.
februar 1988:
»Så er jeg da glad for, at man kan se, at der er forskel på Det konservative
Folkepartis og Fremskridtspartiets flygtningepolitik. Vi ønsker ikke en
skærpelse i
forhold til den lovgivning, som gælder.« (Spalte 6916)).
Uden Riemanns »De yngler som rotter«, min: »Et glas dejligt drikkevand
bliver dødbringende bare man putter 1 milligram arsenik i det« og masser
anden autoritetsrespektløs tale var de, der de sidste årtier har forrådt
Danmark, ikke engang delvis vågnet op, men havde bare foregøglet sig selv
deres egne
fornemme humanismegodheder, og at der jo ingen uro eller fare var i
fremmedlovdelen af det politiske spektrum.

Og det har der heller ikke været i nu snart fire kalenderår.
Hvor bedrøveligt, at Z-folketingsgruppen (momentant?) fra og med 1991
mistede sin eksistensberettigelse.
Endnu er desværre intet ændret på ynkeligheden. Pia Kjærsgaard holdt 4.
november 1993 sin sædvanlige hændervridende tale om, at hun gerne ville have
at vide,
hvad regeringen ville. Statsministeren gennemgik regeringens mange konkrete
udspil (overholde internationale forpligtelser, 21. punkts handlingsplanen,
6 lovforslag
vedtaget i juni og Byudvalgets 30 forslag fra oktober).
I sin mangel på dybtgående hjemmearbejdeforberedelser var Pia Kjærsgaard
aldeles ude af stand til at give nogetsomhelst igen på det af embedsmændene
til Nyrup
leverede manuskript.
Holdningsløse opportunistpartier har vi p.t. otte af i Folketinget. Der er
ingen national grund til at arbejde for et niende.

citat slut


--
Sura 39:3 "Vi har visselig åbenbaret dig bogen med sandheden. Tilbed derfor
Allah, idet du er Ham alene i lydighed."
(Ahmadija-oversættelse)

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> wrote in message
news:431f2973$0$258$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> DR leflede i hvert fald for besættelsesmagten helt frem til 1945. Det
> fremgår af følgende Glistrup-citat fra 1994 (passagen om Overretssagfører
> Krenchel):

Det er en vidunderlig luksus at vi i fredstid kan debattere frit.
Modsigelse holder kedsomheden væk og GØR KLOG

Faktisk var tysk censur meget fair - de forlangte blot at man så enhver sag
fra to sider - både den allierede og den tyske

Havde DR-monopolet ikke leflet, som du lidt overdrevent kalder det, havde
tyskern legende let kunne lade nogle danske nazister (som der reelt var
hundredtusinder af i landet) eller moderate/opportunister skrive manus og
lade anonyme speakere læse op, uden risiko for genkendelse
DR handlede klogt

OM MODSIGELSE-ER-DET-BEDSTE-I-VERDEN, her et par fyndord

A man never tells you anything until you contradict
him.'George Bernard Shaw(1856-1950)

Cd Ability to Contradict. Everyone knows at present that the
ability to endure contradiction is a good indication of culture. Some people
even know that the higher man courts opposition, and provokes it, so as to
get a cue to his hitherto unknown partiality. But the ability to contradict,
the attainment of a good conscience in hostility to the accustomed, the
traditional and the hallowed-that is more than both the above-named
abilities, and is the really great, new and astonishing thing in our
culture, the step of all steps of the emancipated intellect: who knows that?
Nietzsche

cd After a personal quarrel between a man and a woman ,
the former suffers chiefly from the idea of having wounded the other,
while the latter suffers chiefly from the idea of not having wounded the
other enough. Thus she will endeavour by tears, sobs and discomposed mime
to make his heart even heavier. Efter et pars skænderi vil manden være ked
af at have såret kvinden, og hun vil være ked af ikke at have såret manden
nok. Med suk, gråd og mimik vil hun søge at få hans humør i bund.
Nietzsche

Cd Bedagede og bevandrede folk kunde lyve uden modsigelse.
Danske Ordsprog

Cd Contradictionsin female heads. Because women are so much more
personal than objective, theirrange of ideas can tolerate tendencies,that
are logically in contradiction with one another

Cd De fleste diskussioner er så kedelige som at spille skak med
mennesker, der bare vil vinde. Palle Lauring

cd Der findes lige så mange holdninger som mennesker.
Terentius

cd Det er let at dadle. Derfor forsøger så mange det. At rose med
forstand er vanskeligt, derfor gør så få det. Anselm Feuerbach

Cd Det, som publikum ikke bryder sig om ved dig, skal du dyrke:
det er det du er. Jean Cocteau

Cd Dette er en lektion i selvkontrol: Du er et dumt svin! Anders
Bak-Nielsen

Cd En demokrat er en person, der lider af den fordom, at han vil
høre sin modstander Kaj Munk

cd En overbevisning, som man ikke giver sig til at diskutere,
risikere ikke så let at blive rokket. Romain Rolland

cd En vis skarpsindighed i ens tanke og skriveevne opnås ikke,
uden man diskuterer. André Gide1869-1950

Cd Et af det ondes midler er dialogen.Kafka

Cd Forsvar dig aldrig, før du bliver angrebet. Karl den Store

cd Hvorfor man siger imod. - Man modsiger ofte en mening, selv om
det egentlig kun er tonen, den bliver fremført i, der er os
usympatisk.Nietzsche

cd Jeg er så stolt af, at fra mit 24de år af har jeg i alle mine
talrige polemiker ladet modstanderne beholde det sidste ord. Georg
Brandes 1842-1927

Cd Jeg gør aldrig den fejl at diskutere med mennesker, hvis mening
jeg ikke respekterer. Edward Gibbon

Cd Jeg gør oprør, altså er jeg til Camus

Cd Man bliver ikke lykkelig ved at sejre i diskussioner.
Tagore , Rabindranath, Indisk Nobelpristager i litteratur 1861-1941

Cd No happy course of life isopen to the genius. He stands in
contradiction to his age and must perforce struggle with it.Nietzsche

cd The well-bred contradicts other people. The wise contradict
themselves Oscar Wilde

cd There is no conversation more boring than the one where
everybody agrees Montaigne, Michel de (1533-1592)

cd Vi møder få fornuftige mennesker udover dem, hvis meninger
falder sammen med vore egne. La Rochefoucauld

cd We learn not for life, but for the debating-room.
Seneca

Cd We often contradicts an opinion, while actually it is only the
tone with which itis advanced that we find disagreeable. Nietzsche

cd We often contradicts an opinion, while actually it is only the
tone with which it is advanced that we find disagreeable. Nietzsche

Cd0 Diskussion - er metode til at bestyrke andre i deres fejl.
Ambrose Bierce

cd00 I ni ud af ti tilfælde vil en diskussion ende med, at begge
parterer endnu mere stædigt overbevist om, at de har ret. Dale
Carnegie 1989-1955

Cdbrain Speak what you think today in words as hard as canon balls, and
tomorrow speak whattomorrow thinks in hard words again, though it contradict
every thing you said today.EmersonBRAINSTORMER Sig hvis du tænker idag med
ord så hårde som kanonkugler og sig imorgen hvad imorgen tænker med hårde
ord igen, også selvom det modsiger hvad du sagde idag. Ralph W Emerson,
Amerikansk filosof 1803-1882

Cdlø At modsige nogen er undertiden som at banke på en dør for at
undersøge om der er nogen hjemme. Fransk ordsprog

cdMb Diskussion - en metode til at bestyrke andre i deres fejl.
Ambrose Bierce 1842-1914

cdmen Meninger er så ringe en del af vore væsen, Georg
Brandes 1842-1927

cdOr The weakness of the modern personality comes out
in the measureless outpouring of criticism. . Nietzsche

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:_lGTe.5079$_W4.900@fe18.usenetserver.com...
> Faktisk var tysk censur meget fair - de forlangte blot at man så enhver
sag
> fra to sider - både den allierede og den tyske
>
> Havde DR-monopolet ikke leflet, som du lidt overdrevent kalder det, havde
> tyskern legende let kunne lade nogle danske nazister (som der reelt var
> hundredtusinder af i landet) eller moderate/opportunister skrive manus og
> lade anonyme speakere læse op, uden risiko for genkendelse
> DR handlede klogt
>

Der er intet underligt i at DR følger magthaverne. Dog kan det undre at DR i
1945 blev ved med at sende disse advarsler og fordømmelser af den ulovlige
sabotage. På det tidspunkt vidste de jo at tyskerne ville tabe. Tyskerne
ville næppe have hævet et øjebryn, hvis DR i stedet havde sendt en
lovprisning af Grundtvig eller en anden national skikkelse.

I muhamedanererobringen af Danmark er vi vel nu i 1942, altså et tidspunkt
hvor man ikke ved hvem der sejrer. Derfor er det fuldt forståeligt at DR
holder fast ved deres muhamedanerkurs.

I 1941 var det en selvfølge for de danske magthavere at følge en tyskerkurs,
som Glistrup giver et eksempel på senere i samme kapitel:

citat start

Da Socialdemokraterne selv kom ovenpå var ærkefjenden deres
arbejderbevægelseskonkurrent, Kommunisterne. Den så liste A's partiledere
deres snit til at få forbudt i 1941. Da Hitlers besættelsesmagt bad om at få
anholdt 66 kommunister, sagde Stauning straks ja og arresterede 339. Dette
har i lang tid givet anledning til voldsomme udladninger. Følelsesfyldte og
hysteriske. Men først og fremmest politisk taktiske.
Sagligt vægtigst i bogbunken hævder sig Henning Kochs 592 siders »Demokrati
slå til. Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-45«
(Gyldendal
1994).

citat slut

Nu jeg er i gang med dette kapitel 49 Folketingstragedien fra Glistrups
1994-bog kommer her starten af kapitlet:

citat start

KAPITEL 49 Folketings-tragedien
I. Når foretagender vokser sig store og dominerende, bliver organisationen
som sådan let målet i sig selv. Monopolisters livsberettigelse kvæles i
manglen på
alvorlige konkurrent-udfordringer.
Begavet, uvildig årsagsanalyse af det nuværende danske samfunds dårligdomme
havner derfor næsten altid i svigt hos Folketingets gammelpartier. Deres rod
ligger i
en helt anden tid med problemstillinger helt forskellige fra de nuværende.
Nu er de udlevede og forældede.
Dag efter dag, måned efter måned, årti efter årti afslører de brede
folketingsflertals magtbrynde uafladeligt, at de er blottet for
statsmandsevne til varigt at gavne
landet. I stedet tyer de til kortsigtet stemmekøbspolitik og selvhøjtidelig
tilfredsstillelse af egen forfængelighed. Stivnakkede og påståelige som
eneste
forsvarsattitude, hvortil deres evner strækker (med Erling Olsen som
forfriskende undtagelse).
Hvervet som MF'er opfattes kynisk som »det politiske spil«. Den aparte
verden bag Christiansborgs tykke mure er først og sidst opslugt af at
overholde »de
politiske spilleregler« - dvs. hinandens indbyrdes forhold. Med en Marie
Antoinettes uvidenhedsforagt for livet udenfor.
De to verdener fremmedgøres derfor mere og mere fra hinanden.
I eksemplets form afsløres karakteren af de opståede uoverensstemmelser ved
eftertænksom læsning af følgende råddenskabsstinkende 29. december
1992-udtalelse fra lederen af det største parti:
»Hvis flygtninge bliver konfliktstof og trukket ned på et taktisk plan, og
hvis der bliver spekuleret i asylpolitikken, så bidrager vi alle til, at
hele
samfundet løber ind i nogle frygtelige konflikter.«
Hvilken fjernhed fra den gang regeringsformen var ung. Dengang lød
fanfaren: »Del jer efter anskuelser«. Nuomdage er det svært at opdrive
eksempler på reel
uenighed indenfor de autoriserede partiers kreds.
Stort set er det kun spilfægteri for galleriet, når slotsherskerne prædiker
væsentlige forskelle i ideologi mellem de ni p.t. opstillingsberettigede
partier.
Med fem styks jakkesæt og eet maskulint kvindfolk på slæb har Ritt
Bjerregaard på Spektrum i 1994 udsendt 240 siders bogen »Demokratiets lette
tilstand«. Heri
beskrives, hvordan gammelpartierne omkring 1960 fandt »det fælles fodslaw«.
Nok opretholder de udadtil »deres ideologiske selvopfattelser«, men de er
fuldt ud
»rettet mod fortiden«. Denne utidssvarenhed giver en »spænding mellem, hvad
der gælder formelt, og hvad der er politisk realitet«.
»Den borgerlige blok« og »den socialistiske blok« er nostalgiske udtryk, som
alene fastholdes, fordi det virker dragende på vore ukyndige vælgere, som
politikerne
er enige om at fuppe. Blokkene er i virkeligheden en sammenflydende og
sammenspist grå masse.
I 1929 stillede det socialdemokratiske Aarhusbyrådsmedlem Jens Perregaard en
ansøger til skoledirektørembedet spørgsmålet: »Er De
Socialdemokrat? Ja eller Nej.«
65 år senere er spørgsmålet: »Er du rede til at sætte dit kryds ved et af de
statsautoriserede ni valgflæskpartier? Ja eller Nej?« Men her ikke i
relation til et
banalt job, men til at vinde sæde i folkestyrets øverste organ.
Man kan nemlig ikke avancere indenfor folketingspartierne, hvis man går imod
partiledelsens dødemandskurs. Nye partier kan ikke overvinde de
overbureaukratiske, bekostelige lovhindringer, som de monopolstyrede partier
fra folketingsvalget 1994 har væltet ud over dem. Gammelpartierne ser det
som en
vigtig opgave at mistænkeliggøre og diskriminere retsindige nypartier, som
derved mister tilslutning hos det godtroende skikkelige vælgerfolk.
Partisystemernes fastfrysning igennem det 20. århundrede bevirker, at
dominanspartierne nu er gennemsyrede af forfald og alderdomssvækkelser. De
mangler evne
og vilje til at omstille sig til at løse det 21. århundredes problemer. Når
de med deres gammelmedicin behandler tidens samfundssygdomme, gør kuren
patienterne
mere syge.
Ved at partierne og personerne på stemmesedlen i praksis er ens, forsvinder
et hovedgrundlag for vor statsforfatnings-type.
I stedet for skarpe, tankevækkende velformuleringer spiser politikerne
befolkningen af med reelt indholdstomme, sprogligt ubehjælpsomme
almindeligheder. Til
dække af, at der så at sige ikke findes visionære, teknisk gennemførlige
kvalitetsproblemanalyser hos de nuværende MF'ere.
Udenfor valgdagen har den almindelige dansker uden fanden til oldemor alene
galluppisken til sin rådighed, hvis han vil påvirke »sine politikere«. Når
valget kommer
bliver det erfaringsmæssigt ikke bedre.
Ved valg efter valg tegner de ryggesløse partier sig for (meget tæt på) 100%
af mandaterne.
Skylden for, at det er sådan, er i vidt omfang mediernes. Hele tiden
serverer de stene for brød. Men netop derfor har den samme presse let spil,
når valgkampen er
inde til at narre det dårligt informerede folk til at tro, at det her er som
en fodboldkamp: Udfylde en tipskupon om, hvorvidt Uffe eller Poul skal have
den stærkeste
taburetklæbelim.
I denne aldeles ligegyldige bogstavleg afspores valgkampene.
Når partierne ved hvert eneste valg betragter regeringsdannelse som
hovedspørgsmålet til vælgerne, beror det på, at ministre belønner
(parti)kammerater med
offentlige stillinger, som borgerne over deres skatter betaler lønnen for.
Også andre forfængelighedsgoder (rejser, ordner, middagsinvitationer, virak
osv.) flyder
først og fremmest til regeringspartivennerne.
Hvem der skal være regering og hvem opposition, er imidlertid et særdeles
underordnet spørgsmål for landet. Og dermed for vælgerne. Dels er der reelt
ingen
forskel på, hvilken regeringspolitik som føres. Dels går vor grundlov ud på,
at ministrene overensstemmende med ordets sproglige betydning (tjenerne)
blot står til
rådighed for vort øverste statsorgan, folketinget. Et valg drejer sig derfor
om, hvordan folketinget sammensættes. Det er det, der kan være af betydning
for hvad,
der bydes samfundet.
For de over 99% af vælgerne, som ikke har nogen personlig hassan at dyrke i
partipamperiet, burde medierne alene oplyse om de meget store
alvorlige realproblemer: Arbejdsløshed, EF-samarbejde, statsbankerottrussel,
miljøbeskyttelse, offentlig udgiftumådehold og deraf følgende
uacceptabel skatteplyndring for blot at nævne nogle enkelte.
Men ingen af disse spørgsmål kan løses tilfredsstillende på længere sigt,
hvis den igangværende muhamedanerbesættelse af Danmark får lov til at
Titanicdødedanse
videre.
Da næsten alle de øvrige af de 179 alligevel ikke kan eller vil gøre saglige
indsatser, når de først er valgt, ville det være af stor folketingssaglig
værdi, om en eller
helst flere af stemmeseddelkandidaterne havde kyndig indsigt, arbejdsvilje
og ditto evne. Blot een eller to kvalificerede MF'ere med sådan
statsmandskløgt kunne
rent faktisk få ganske store resultater igennem.
Afskyelig er de ni partiers selvvelbehageligt selvrosende, propagandistisk
indoktrinerende tomretorik. Opstablede kling-klangord med værdivildledning.
Alle
Christiansborgere har gjort den mageløse opdagelse, at de forfører næsten
samtlige vælgere ved substansløse fagre ord, flertydigheder, trivialiteter
og vag tale. Banale, fladtrådte, kalorietomme fraseligegyldigheder giver
pote.
Linde strømme sovser ud af de ferme politikermunde med kaskader af plusord.
I farten magter vælgerne ikke at gennemanalysere de fortiede konsekvenser af
al
den snak. Dette er en af de mange faktorer, som mere og mere gør Danmark til
en parodi på det, som er et demokratis basis. Berlingske 9. april 1994
citerer Mimi
Jakobsen: »Alt for mange politikere bruger i dag en masse fine ord, som de
tror får dem til at virke så utroligt dygtige.«
Indbyrdes er folketingspolitikerne konforme i deres ord, taleindhold og
handlinger. Uanset hvilket parti de tilfældigvis er dumpet ned i. Den samme
hælden vand ud
af ørerne om livskvalitet og om at gøre alt og alle tilfredse.
Overfladiskhed og mangel på detaljeindsigt, søges af alle partier skjult med
ophobninger af upræcise
positivladede udtryk, som dels imponerer rakket, dels bedøver (bedrager) de
vælgere, der gerne ville tænke selvstændigt.
I Berlingske 23. april 1994 oversatte Taus Randsholdt nogle af de gængseste
udgydelser. Blandt andet. »Tiden er ikke moden til gennemgribende reformer
betyder, at det vil koste stemmer at gøre det rigtige.
- Vi må tænke på præcedens betyder, at hvis vi gør det rigtige nu, vil vi
også være tvunget til at gøre det rigtige næste gang.
- Det er ikke partiets politik betyder, at vi godt ved, den er gruelig gal,
men det vil koste stemmer at gøre det rigtige.
- Regeringen har udvist mod betyder, at regeringen har brugt skatteborgernes
penge for at få det til at se ud, som om den gør noget. Ægte mod behøver
ikke
selvros.
- Debatten må ikke køre af sporet betyder, at modparten har ret, men at vi
ikke må indrømme det, for så smuldrer vor egen sag.
- Det drejer sig ikke om penge, men om princippet betyder,
at det drejer sig om penge
.. - Befolkningen har krav på at vide, betyder, at befolkningen skal trættes
med en ligegyldighed, som politikeren anser for at være væsentlig.«
Ureflekterende slutter befolkningen så på valgdagen op om den smukt
klingende sorte tale med de skønfraser og almindeligheder, som ikke rummer
andet end,
hvad alle er enige om, hvis man - hvad vælgerne sjældent gør - giver sig til
at dissekere, hvad den talende har udtrykt. For ikke at støde nogen vælger
fra sig,
træder politikeren vande og taler de tilstedeværende efter munden.
Det er sølle med MF'er »argumentet«, at det skulle være uklogt at anføre
dette eller hint. »For det kan folk ikke tåle eller lide at høre«. Så skal
folk fanden ta' mig
opdrages til at udvise ubegrænset åndelig åbenhed og spændstighed. Går man
på akkord hermed, har man begivet sig ud på Fortabelsens Vej. Gennem tiderne
har
den kostet Danskerne umådeligt dyrt.
Den altdominerende erfaring fra de sidste 500 års Danmarkshistorie er, at
landsledelsen er udygtig og fejg, når svære situationer opstår. Det
urovækkende er, at
sjældent har det været så elendigt som i perioden, siden H.C. Hansens død
den 19. februar 1960.
Hovedpræget på folketingets indsigt er uforståenhed og kendsgerningsflugt.
Næppe har noget haft så monumental en folketingskarriere som folketingets
fader D.G. Monrad. På New Zeeland havde han fem års betænkningstid, før han
afklaret vendte tilbage og forelæste »om den Lære, Danmark kunne uddrage af
1864«: »Når man ikke for Behagelighedens Skyld vil leve i en
Drømmeverden, men vil indaande Virkelighedens raa og kolde Luft, vil man
ikke lade oppiskede Ønsker og grundløse Forhaabninger, men egen
ædruelig Betragtning bestemme sine Anskuelser.«
Der er nu gået dobbelt så lang tid siden vor tids 1864. Men ikke een fra
1983-nederlagsflertallet har vist åndsstyrke til en lignende
afklaringserkendelse.
Søren Krarup uddybede sygdomsbeskrivelsen i Ekstra Bladet 18. december 1991:
»De danske politikere reagerede på samme måde over for den tyske besættelse
af Danmark, som de i disse år reagerer på de fremmedes
indvandring i Danmark. I begge tilfælde kommer begivenhederne bag på dem.
Politikerne aner ikke, hvad de skal stille op. Situationen løber dem
over ende. Eller problemet har taget dem på sengen.
I deres forvirring og rådvildhed stikker politikerne hovedet i busken og
søger at klare sig ved hjælp af fraser.
Sådan handlede de jo uimodsigeligt i den tyske besættelses første tre år.
Skridt for skridt, bid for bid, tilpassede de sig en skæbnesvanger
udvikling. Den overvældede dem. De havde mistet alt overblik, initiativ og
vilje til at stå fast.
Ligesom den ukontrollerede indvandring er kommet bag på vore dages danske
politikere, der ikke aner, hvad de skal stille op for at klare en
faretruende og hastigt accelerende situation, og som derfor lukker øjnene
for faren og skubber det hele fra sig og søger at klare frisag og holde en
facade ved hjælp af fraser som »næstekærlighed« og »tolerance«.
Svage, bange mænd. Situationens rådvilde fanger.«
Personkarrierejagere har derfor i efterkrigstiden i stadig højere grad
domineret folketingsstolene. Forsvundet er, at landets ledelse skal
varetages af fædrelandets
elite: Een Poulsgaard opvejer kvalitativt - men ikke kvantitativt - hele
seminaristflokken, som skæmmer Christiansborg med deres skidtvigtigheder.
Deres position er katastrofesvanger i vor tid, hvor alle udviklinger har
større dimensioner og foregår lynhurtigere end i nogen anden tidsalder.
Gold mundhuggeriplapren træder i stedet for sagligt dybtgående, fordomsfri
statsmandsindsats til forbedring af Trivselsklimaet i Danmark.
Kun når veje, offentlige institutioner o.l. direkte vedrører ens lokale
valgkreds vågner man op til »selvstændighed«. Som Helge Sanders i sagen om
Herning
Seminarium.
Christiansborg mistrives i værste velgående og er pilråddent.
De fatale skavanker ved Danmarksstyrets øverste organ er selvforstærkende. I
gruppen af dem, der søger opstilling til folketinget formindskes
talentmassen ganske
kraftigt årti for årti.
Når det menneskemateriale, som de forkalkede partier kan fremskaffe til
stemmesedler, er for ringe til at kapere de enorme samfundsændringer, som
pågår i vor
tid, skyldes det mange forskellige grunde, der indbyrdes forstærker
hinanden.
Egnede, engagerede talenter har nuomdage så stærkt pres fra masser af
forskellige valgmuligheder, at de ikke i deres tidstilrettelæggelse
tiltrækkes af at spilde tid på
samvær med de uspændende mennesker på Christiansborg og i
kommunalbestyrelser.
Når politikernes virkelighedsopfattelser er så forkerte (forældede) bliver
resultaterne selvfølgelig derefter. Den manglende forståelse for, hvad der
rører sig, gør
popularitetsjagten til et misfoster. Her overvurderes stærkt politikernes
egen kapacitet - deres evne og vilje til at forudsige, planlægge og styre.
Modsvarende
undervurderes fatalt at for at omplante det, de ønsker til realiteternes
verden, kræves bl.a. vedholdende indsats om det enkelte emne. Men i
Vandfaldene af
udviklinger fortrænges det lynhurtigt af andre flimrende problemer, der
trænger sig på fra Tossekasse, Lobbyister og andre Spielverderbere,
somMF'erne render
efter i deres ufunderethedFolketingsmedlemmerne får deres løn for at
gennemarbejde lovsagerne, så de bliver klogere end folk (tænk, hvis læger
ordinerede
medicin og behandling ud fra samme kvaksalverrage, som præger de
galluptalføjelige på Christiansborg).
Systemet har som sine politikere fremavlet udvidende, dovne og
egoistcentrerede nassere. Deres svælgen i navlebeskuende selvtilfredshed
hindrer dem i at ofre
tilstrækkelig tid udenfor receptionsløvernes snobbefelt. Selv om der skam
findes danskere, som har stærke behov (syge, skatteplagede, ældre og
handicappede).
Bestandigt viser gammelpartifolkene sig ikke at være voksne og hæderlige nok
til betroede poster. De koncentrerer sig nemlig om taburetter og fordele
til sig selv personligt. Fx. i vrimlen af alskens råd og nævn, udvalg og
kommissioner, som de har oprettet i deres rådvildhed eller ved
sinecureplaceringer, hvorfra de officielt skulle kontrollere
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, bolig- og energiselskaber osv. osv..
Læs for
eksempel herom lederne 17. og 14. august 1994 i henholdsvis Berlingske og
Jyllands-Posten.
Hovedvejen til at rage vellønsposter til sig selv og nære fæller er den fra
Per Gynt så velkendte: Gå uden om alt det ubehagelige.
Når MF'eren kæfter op med, hvad man på Christiansborg ved, at menigmand
labber i sig, er det underordnet, at han ikke kan eller vil gøre den
flidindsats at sætte
sig ind i, hvad de forskellige (lov)sager egentligt drejer sig om. Målt
efter den alen er de landets mest upålidelige og mest utroværdige
arbejdskraft. Rent ud sagt
holder de den troskyldige befolkning for nar med holdningsblottet,
højtravende friløbs-snak.
Når de meler egen kage, bruger nutidens korrupte langt mere indirekte midler
end fortidens naivtprimitive med direkte salg af fordele for lyssky penge.
Gridske og
bjergsomme forgylder vor tids politikere egen privatøkonomi gennem
bengnaveri, luksusrejser, flotbespisninger (og bedrikninger),
partitilskudslænsninger af de offentlige kasser, valgkampstilskud, generøse
efterlønsordninger, pensionssærfavoriseringer, skattefradrag, jule-, og
fødselsdags-, jubilæums- osv.-gaver, vennetjenester, gratisarrangementer,
frynsegoder, naturalier og favørpriser. Gennemskueligheden for
udenforstående besværliggøres undertiden af, at den direkte begunstigede kan
være politikerens familie, vennekreds, elskerinde eller anden
forhåndenværende. Og
de politiske staldbrødre fodrer hinanden på kryds og tværs med gensidige
begunstigelser.
Skulle det være korrekt, at Vorherre ser på viljen, er begæret efter at søge
personlig berigelse til sig selv på statens bekostning så udbredt i
gammelpartikredse, at
det virker komisk med deres fede ord om moral i dansk politik.
Det er indsmurt i edderkoppebureaukratikammeraterier. Og danske medier er så
nænsomme overfor de ledende politikere. Derfor må sandhedssøgeren vare sig
med at bruge ord som »banditter hele bundtet« om det meste af
MF-hyklerkorpset.
Dansk folkestyres fallissementstragedie er, at hele sværten af
magthaverpartier i stedet for ydmygt at indrømme egen uduelighed har
førsteprioriteret deres
overlevelsesbehov ved at piedestalplacere sig selv med stinkende bavlesavlen
som »de ansvarlige«. Selv om partierne og deres ledere ikke i mands minde i
praksis
har påtaget sig ansvar for nogetsomhelst. Heller ikke de
kæmpefædrelandsulykker, de har forvoldt.
Da det trak op til rigsretssag mod folketingets nestor, sagde han med sin
lange erfaring: »Nu bliver der trængsel ved Slotsholmens håndvaske.« Det har
der også
været - at dømme efter al den hytten eget skind som er hovedpræget i
Tamilsagens mange vidneforklaringer.
For selvfølgelig ved de fleste folketingere så udmærket, at det skal gå
galt, når de i deres kortsyn og hovmodighed så længe har fremturet i, hvad
der har været
lettest for dem selv og aldeles afvist at tage hensyn til livets realiteter.
Kyniske trøster de sig med Sølvhøjs konstatering af, at mands minde i
Danmark ikke strækker sig mere end højst en uges tid tilbage. Derfor vil de
næppe nogensinde komme til at stå til ansvar for deres ugerningsvirke.
Svælget gaber mellem gammelpartiernes brovtende selvhøjtidelighed og ringe
saglighedskapacitet (allroundviden, flid og kreativ tankespændstighed til
hurtigt at
mestre situationen).
Ikke siden Oluf Palmes hovmodige Gungren med konfliktknusen over hele jorden
ved at korrekse alle usocialister har verden oplevet en selvovervurdering,
som da
Niels Helveg selvhøjtideligt hævede sin højre pegefinger for at formane
Kinas 1,2 milliarder til at være søde og efterleve menneskerettighederne i
henhold til Det
Radikale Venstres 1905-Odenseprogram. Samtidig med at han stod med hatten i
den venstre hånd for at tigge ordrer til den sværm af kundekrukkesyge
erhvervsfolk, han medbragte til Riget i Midten.
Det er et forfængeligt håb, at folketinget vil give sig i kast med at
forbedre Danmark, når det har fået has på den opgave, der optager det så
meget, med at løse alle
andre landes problemer.
Omstillingskravet til hver af de 179, er unærsynet at samtænke tusindvis af
forudsigelser om forventet fremtidsudvikling på titusindvis af
samfundsområder (herunder
fremdiskontere teknologiforandringerne) og ikke fordømme noget, fordi det er
nyt og derfor uvant. Tværtimod: Af nyudviklingen skal fremtiden leve. Derfor
tiltrænges fordomsfri favorisering af det meste nye næsten på alle
folketingets arbejdsområder: Væk med gammelpartierne. Væk med at jokke i
svundne tiders
problemstillinger.
Men tingenes nuværende sørgelige tilstand er, at der udhvirvles synspunkter
i debatten, som ikke før deres fremførelse er gennemovervejet ved, at deres
konsekvenser er indarbejdet i sammenhængen. MF'erne hverken evner eller
lyster at gøre deres hjemmearbejde med at beherske livets stadig skiftende
og
indbyrdes modstridende realiteter.
En afsløring med stor generel rækkevidde kom i dr.med. Kirsten Lee's
herostrat-vidneforklaring i Tamilsagen: Hun - der endda hørte til
folketingets mindst skriftukloge - forstod ikke et kvæk af
lovgivningsorganets arbejdsmateriale. Fordi det ikke var skrevet
på »husmoderdansk«.
Al politik handler om fremtiden. Og da det tager tid før de fleste
politikerbeslutninger virker, er det oftest om en noget fjernere fremtid.
Her kommer
gammelpartipolitikerne til kort. Dels på grund af manglende evner. Dels
fordi de foretrækker at tækkes det altdominerende folkeflertal, der af
elendige journalister
er hildet i alene at tale ud fra forholdene, som de er eller har været. Dybt
urealistiske forudsættes, at sådan forbliver det uforandret.
Handlekraft og -evne er bandlyst, hvor ukendskabet til sagsmaterierne
bestandigt resulterer i strudsepolitiske rådvildheder, udskydelser og
forsinkelser. Det er igen
ensbetydende med, at kræfterne alt for sent forlader sagerne og derfor ikke
kan bruges rationelt andetsteds. Omverdenens usikkerhed om, hvad der
egentligt vil
komme fra Christiansborgs vatnisser og hvornår, indebærer i sig selv ganske
betydelige samfundsskader.
Civilkurage mangler på Christiansborg.
At være fri for kritik båder egen bekvemmelighed. Derfor køber næsten alle
folketingsmedlemmer Fred for Penge. Hentedes de fra deres egne
tegnebøger, var det en privatsag. Men det er de midler, som skatteborgerne
surt har indtjent, og som folketinget misbruger sin magt til at
tvangsinddrive (stjæle) fra dem til absolut ikke acceptable, offentlige
formål. Dumt er det også. Humanitetsskrålhalsene angriber jo under alle
omstændigheder politikerne. Dels fordi de er umættelige. Dels fordi
politikerne har bibragt dem den erfaring, at det betaler sig.
Enhver politik, som kan genoprette Danmark, vil tage hårdt på de medborgere,
der i slaphedsårtier har tilkæmpet sig tilskud og andre fordele, som landet
ikke har
råd til. Deres protester må seriøse politikere år efter år lægge døve øren
til. Uanset hvad medier, galluptal og interessegrupper hyler op om af
forventelige
skadevirkninger. P.t. har vi næppe en eneste MF'er af den kvalitet, som både
kan udforme en sagligt rigtig løsning og fastholde den uden at ryste på
hånden igennem den stenede vej i de 10-12 år, som kræves, før alle og enhver
vil kunne indse ordningens rigtighed og det forkerte i døgnfixerede
journalisters
trommeild derimod.
Skal danskerfremtiden betrygges, må vælgerne altså skifte over til
folketingsmedlemmer med det store samlede overblik, som i god tid - altså
uden tidspres over sig
- tilrettelægger fremtidsforholdene hensigtsmæssigt.
I beruselse over sødmen i egen magt er folketingerne (uden for
valgkamptiden) lige glade med almindelige mennesker og deres problemer.
Den typiske Christiansborgrod er i stedet så fascinationsopslugt af sit ridt
mellem mediefolk, embedsmænd og organisationer, at hun/han i sit inderste -
og dermed i
sine handlinger - ikke regner danskerne udenfor magthaverkredsene. Undtagen
som stemmekvæg. Og her viser tonsvis af erfaringer, at man slipper godt
fra i valgkamp at sleske med tungetaleri. Såsnart man har indkasseret
tilstrækkeligt med stemmer, er de populære løfter glemt. Men når næste valg
er i sigte,
lader disse selvgodheds-ypperstepræster påny valgløfter springe frem af
deres pander. De strøer om sig med julemandstilskud til alt og alle. Påny af
andre
folks (skatteydernes) penge.
Om nogetsteds gælder her ordsproget: Hellere en fugl i hånden end ti på
taget. Har man ikke straks fået et MF'er-løfte bastant udmaterialiseret, må
man nemlig
hyppigt affinde sig med det omsonste i at ville holde politikerne fast på
deres løfter: Dels er de indbyrdes modstridende, dels overstiger deres
samlede udgiftssum,
nationalproduktet adskillige gange.
Det store flertal af middelmådigheder på folketingssalens stole har i
ekstrem grad annammet budskabet fra Almas Sonetter om, at man først og sidst
skal søge at
behage. Og mest dem, der lige den dag er i mediecentrum. Emballagen er
vigtigere end indholdet. For i deres røverkule er ambitionen kort. Men med
den
ubarmhjertige internationale konkurrencesituation, vi står overfor, er det
utvivlsomt, at danskene ikke kan fortsætte livet i hængekøjer, orlov, ferie,
kortarbejdstid,
høje minimallønninger, tryghedsklynken, kriminalforsorgspylren,
ligelønskrav, jantekompensationsforlangender, urentable uddannelser osv.,
osv.
År efter år, valgperiode efter valgperiode søger folketinget alligevel de
nemme, men kostbare løsninger. For at opfylde stærke vælgergruppers kort- og
snæversynede krav. De upopulære prioriteringer smyger MF'erne sig uden om.
Hak efter hak presses de offentlige udgifter derved op i stadig mere
jordfjerne
stratosfærehøjder.
Folketingspolitikerne låser problemerne, hvor de skulle løse dem. De blændes
af deres lette adgang til uoverskuelige milliarder. Så kan det da ifølge
deres
økonomianalfabetisme ikke gøre så meget, at de på millionplanet optræder,
som var de bestyrelse for en velgørende forening. Og ikke for den danske
stat.

Mange i magthaverkliken baserer endda deres eget skatteyderbetalte levebrød
på en stadig tilstrømning af de fremmede problemskabere.
Under overskriften »Tankeforstening« skriver Ole Hasselbalch:
»Danmark står for øjeblikket over for en af de største trusler nogensinde
mod befolkningens leveform, fred og ro. Truslens karakter er
velbeskrevet både i danske og internationale kilder. I stedet for at tage
passende forholdsregler over for den, handler landets politiske flertal og
dominerende opinionsdannere, som om deres opgave var at varetage de
menneskers interesser, der trænger sig på udefra. Trods arbejdsløshed,
indvandringsstop og manglende udsigt til vellykket »integration« arbejder de
uophørligt på at få placeret flere og flere fremmede i Danmark. Det er
ikke for meget at sige, at de ansvarlige politikere handler på nøjagtig
samme måde, som hvis de havde været under tvingende pres fra fremmede
magter, der søgte at få en overskudsbefolkning bosat i Danmark uden at ville
risikere de problemer, egentlig militær invasion kunne afføde.
Hvorfor er det umuligt at analysere og diskutere problemet, uden at
diskussionen forsøges kørt af sporet med grove, udemokratiske midler?«
Kortsigtet Jubeloptimist-opportunisme gennemsyrede også det 20. århundredes
C.C. Hall. Danmark kom derfor ikke op af starthullerne til den påtrængende
folkelige opgave med muhamedanerfriholdelse af landet i de 10 1/2 års
ministertid, som spildtes med Sorgløse Poul Schlüter.
Tag blot følgende citater fra noget af det statsministeren i en enkelt
spalte (3154) fik sagt den 3. december 1991:
»Det er bydende nødvendigt, at vi taler sammen om forholdene og gør det
åbent. Ellers får vi ikke lejlighed til at korrigere myter, fordomme og
rygter.«
»Man kan godt være tilhænger af strammere regler, uden at denne holdning
overhovedet behøver at have sammenhæng med racisme eller
fremmedhad«.
»Næres den folkelige debat alene af myten om, hvordan nogle få tror tingene
hænger sammen, er der for alvor risiko for, at racistiske holdninger
får fodfæste. En sådan udvikling kan vi ikke passivt se på.«
»De få flygtninge skylder vi næstekærlighed, så de ikke bliver slået ihjel i
deres hjemland, og de er helt uden egen skyld i øget kriminalitet,
arbejdsløshed og samfundets økonomiske problemer. Derfor er det afskyeligt
fremmedhad at argumentere for skærpelse af udlændingeloven.«
Han overså ganske, at folketingets opgave er at gribe ind i forhold, som vil
blive utilfredsstillende om en snes år, hvis man blot lader de bestående
tings tilstand gå
deres skæve gang.
Denne evident rigtige iagttagelse reliefsætter, at en erklæring jo ikke uden
videre er sand, fordi Mimi Jakobsen og radikale ordførere gentager den
talløse gange.
Upålidelige og landsskadelige er de. Og tydeligvis totalblottede for
fordomsfri forståelse af den rivende koldudvikling, som vælter ind over os
udenvælts fra, efter at
folketinget i 1983 rev propperne ud af det danske varmtvandsbadekar. Det
sørger de at kompensere med en vi-alene-vide-arrogancehovenskab: Alle
partier
(undtagen Fremskridtspartiet) dokumenterede ved folketingets racismedebat
hin 3. december 1991, at de stadig lever langt fra livets barske
virkelighed. De vedtog
en dagsorden om, at statskassen skal forstærke sin indsats for at skjule
sandheden om de fremmede i landet, og for en indvandrerpolitik, som
fremturer ad de
antidanske baner.
Mand og mand imellem hævdes, at det nok skyldes vægtlægning på egen nære
familie, at der antræffes en for befolkningen så kostbar
Patriotfjendtlighed, som den
der findes hos standspersoner. Helt op til Margrethe den Anden. Når Marianne
Jelved kraftigt fremhæver sine børnebørns forældre, er det i fremmeddebatten
et
underlødigt indslag. Benny Andersen digter om fjerne århundreders
indvandring af folk fra vor kulturkreds samt om, at vi selvfølgeligt skal
samhandle med de
fremmede og berige deres lande i det omfang, de vil have os. Som litteratur
er meget af det udmærket. Men uden mindste betydning for løsningen af det
nationale
eksistensproblem, Danmark er ved at drive ind i. Man bliver forstemt, når
man forstår, hvor pudlens kærne er begravet ved at læse hans udtalelser i
Berlingske
Søndag den 10. august 1993. I en udredning for denne side af sit
forfatterskab siger han: »Jeg er gift med en pige med en anden hudfarve og
har set de
hårde og fjendtlige blikke, hun kan blive mødt med«.
Fædrelandets reelle vanskeligheder tilkalkes, når nogen blander sine egne
personlige problemer ind i stillingtagen til samfundets forhold. Den må ske
ud fra hele
befolkningens langsigtede tarv.
Tilsvarende irrelevante snæversyn genfindes hos MF'erne. For dem drejer det
sig om taktiske overvejelser over, hvordan de undgår at falde i svælget
mellem de to
grupper, de skal eksistere på basis af: Medier og vælgere. Dilemmaløsningen,
der falder dem naturligt er upræcise pænhedsfloskler.
Illustrativ er Hans Engell: I eftersommeren 1987 parerede han sin
partiførers vælgerskrækbegrundede ordre om, at de konservatives
valgmateriale til
100% skulle fortie alt om de fremmede. Denne folkestyrefjendske
tabubelægning kom - som følge af inertilovens sløvhed - til også at gælde
1988- og
1990-valgkampagnerne.
Den 11. maj 1990, var en lille prås dog omsider gået op for Ninn-Hansens
efterfølgers efterfølger. Han udslynger et ikke specificeret udsagn om, at
nu skal
fremmedlovgivningen ændres på et væld af punkter. Schlüter følger det op i
TV den 2. august.
Men kunne man stole på den snak?
Efter mere end et halvt års forløb kunne det i al fald konstateres, at der
overhovedet ingen ændring var sket. I foråret 1991 genbruger den skrantende
Engell sin
vane tro sin veghed fra foråret 1990 om, at han vil udarbejde et oplæg, som
straks efter sommerferien skal være grundlag for fordomsfrie forhandlinger
mellem
Folketingets partier, så udlændingeloven til oktober kan tilpasses verdens
realiteter, der nu er helt anderledes end det efterhånden 50 år gamle
flygtningebillede, der var alfa og omega ved Folketingets
udlændingelovsvedtagelse i 1983.
En af Engells mange gentagelser kom på det konservative landsråd 3. november
1991. Nu hed det sig, at han ville give Folketinget en redegørelse for
mulige ændringer i udlændingeloven. Det havde altså foreløbig taget ham
halvandet år ikke at spille ud med nogetsomhelst, der kunne danne grundlag
for
lovrevision. Men otte dage senere barslede bjerget da omsider med en
diminutiv museunge. Nogle vattede oplysninger skøjtede uden dybtgående
analyser
eller blot antydning af forslag, som reelt kunne bidrage til nogetsomhelst,
der blot tangerede en løsning af kæmpeproblemerne. Bevares, 11.
november-oplægget
trækker mest i den rigtige retning. Men der er uhyggeligt langt fra det og
over i realiteterne i verden udenfor Christiansborg.
Og tidsrammen for det fornødne lovforslags fremsættelse blev i de følgende
måneder bestandigt fixeret til, at »det kommer om nogle få uger«.
Sammenhængen
var stadig den samme: Engell anede ikke, hvad han skulle mene. Vove et øje
på sagen var ikke nærliggende for ham. Det var så åbenbart for Marianne
Jelved, Birte
Weiss og de andre, at de ikke drømte om at slå af på deres egne fordomme og
myter.

2. april 1992 kom omsider et lovforslag. Samme måned karakteriseredes det i
Danskeren:
»De indgreb, der lægges op til, er ganske utilstrækkelige til at afvende
ulykkerne. Det er alene de fremmede, man vil hjælpe og beskytte. Ikke
danskerne, der trues af de millioner, som presser sig på udefra under alle
mulige påskud. Millioner, som den hidtidige tåbepolitik allerede har givet
et kæmpebrohoved her i landet som basis for den fortsatte invasion.
Når man ikke vil erkende virkeligheden, bliver løsningsforslagene
naturligvis virkelighedsfjerne.«
Amputeringen fortsatte, så slutvedtagelsen i Folketinget - 18. juni 1992 -
blev endnu mere forpjusket.
Fælles skibbrud, fælles trøst er det eneste godord til Engell. Hos hans
partifælleregering står det værre til: Da den førende samfundsanalytiker -
Asser Lundbeck - i marts 1993 fremsatte sine 113 forslag til, hvordan
Sverige slipper ud af krisen, manglede et område: Udlændingelovgivningen.
Fordi ministeriet Bildt her lider af beslutningsangst (Fri Information
august 1993).
Exakte, skarpsindige, konsekvensgennemarbejdede standpunkttagninger er ikke
sagen hos de dominerende gammelpolitikere. Sjældent når de længere end til
at
kvartgennemtænke noget af de mange nutidsanliggender, som de er sat til at
løse bedst muligt. I stedet hengiver de sig til intrigemageri.
På den danmarkshistorieskelsættende kulsorte fredag den 3. juni 1983 begik
de den største forbrydelse i folketingets historie. Vedtagelsen af den nye
udlændingelov, som - under uopmærksomhed fra offentlighedens side -
omstyrtede den faste tradition, at danske interesser er eneafgørende for, om
fremmede må
bosætte sig her. Herfor stemte alle folketingets partier mod
Fremskridtspartiet.
Dette var et dybt, tragisk eksempel på, at de vælgere ikke er velovervejede,
som stemmer på de partier, som bestandigt har dokumenteret, at de i praksis
er
massivt ligeglade med at sætte tæring efter næring. Og som urokkeligt bakkes
op af massiv ensstemmighed og ensrettethed hos redaktører, organisationer,
kulturpinger og hvad dette lands »elite« ellers kan opdrive af
burgøjseroverfladefloppere. I deres blåøjethed magter de ikke af årenes
mange nyhedstelegrammer, at
udskille fremtidens enorme udefra kommende folkemassepres som så langt den
kraftigste trussel.
Næppe nogen følte sig advaret, da Knud Holst i selvsamme 1983-forår (13.
maj) i Information offentliggjorde et digt med indledningsstrofen:

»Sov, lille Danmark i hyldetræs-læ
Lidt som et barn og lidt som et fæ.«

Det skæbnemættede 1983-højforrædderi havde langstrakte, kringlede rødder.
Hovedstrømmene startede 50 år, 4 måneder og fire dage før. Altså under
historiske forhold helt forskellige fra vor tid.
30. januar 1933 var natten, hvor Kanslergadeforliget gav grønt lys for den
velfærdsstat, hvis ideologi i det næste halve århundrede blev skandinavernes
børnemælk:
Politik - altså samfundsmagtudøvelse - skal føres ud fra eet eneste
tankesæt: staten skal hjælpe de socialt svage. Det var oprindeligt tænkt til
indvortes brug. Men i
1968'er generationens Danmark blev syllogismen: Vildtfremmede ulandsfolk er
svage. Derfor skal den danske stats kraft bruges på at forsørge disse svage,
når de
banker på Danmarks dør. Denne Mimiismedoktrin røntgenbelyses nedenfor i
kapitel 51,2.
30. januar 1933 var imidlertid også dagen for Hitlers Machtübernahme. Nogle
tyske jøder, der søgte at fri sig for Naziideologiens forfølgelse, tog til
Tysklands
nabolande. Også Danmark.
Til klaring heraf var udgangspunktet for den danske stat ikke blot den
traditionelle udlændingepolitik. Den var i det 18. og 19. århundrede
understøttet af to
yderligere ideologivåben. 1776 velsignedes dansk jura med et nyt begreb:
Indfødsretten, Statsborgerskabet. Som altovervejende hovedregel havde kun
efterkommere efter 1770'ernes danskere folkeretlig adkomst til at være i
Danmark. Det andet var den danske nationalisme, som var groet op som noget
nyt hen over det 1800-tal, hvor Kongens Enevoldsmagt smuldrede væk. Stående
på de tre ben afviste den danske stat i Hitlertiden stort set at tage imod
tyske
jøder. I historiesandhedens tjeneste nævnes, at det skete med majoriteter på
over 90%. Såvel på Christiansborg som udenfor.
I de sidste to år før 4. maj 1945 var der en vis flugt væk fra Danmark.
Først og fremmest over Øresund. Den kaotiske 1943-45-periode blev kimen til
den
internationalistiske orientering i Danmark, som stadig er underlagt store
folkelige brydninger og uklarheder, men som også på Christiansborg har et
knusende flertal
på over 90%.
I kapitel 44 skildredes fremmedarbejder-indrejserne i årene fra 1965.
Sidst på året 1970 bragtes udlændingepolitiken herefter for første gang ind
som stridspunkt i folketinget.
Arbejderpartierne slog alarm. Med Venstresocialisterne blandt de mest
rabiate, udskreg de fagbevægelsens traditionelle uvilje mod social dumping.
Til forsvar for fremmedliberalitet fremstod frem for nogen
Arbejdsgiverforeningens politiske filial, Det konservative Folkeparti
(ordfører: Palle
Simonsen).
Resultatet blev imidlertid en socialistsejr: Det Indvandrerstop, som stadig
er dansk udlændingerets formelle hovedregel.
Det Venstresocialistiske Parti røg ud af folketinget i 1971. Men i 1975 kom
det ind igen. Under førerskab af Preben Wilhjelm (nuværende chef for TV's
såkaldte
faktaafdeling) var det aldeles forvandlet. Nu herskede 1968'er generationens
socialistinternationalisme. Det indebar bl.a. et farvel til den del af
Dansktrivslen, som
skyldtes, at fremmedpolitikområdet indtil da havde været så stilfærdigt og
lidet problemskabende.
Man begyndte de kampagnejagter, som siden er blevet en af hoveddrivkræfterne
for dansk udlændingejura. Den første angik en mexicanerterrorist.
Justitsminister
Orla Møller udviste ham i bedste overensstemmelse med den endnu gældende
traditionelle udlændingeret. Resultaterne blev, at Orla Møller måtte gå som
minister,
og at hans død blev fremrykket. De tilbageblevne tyede til den gamle
politiske lære: Da fanden ville intet skulle ske, nedsatte han den første
komité.
Udlændingelovsudvalget formeredes 14. december 1977 med solid
justitsministeriel majoritet. Det kunne regeringen så modspille på, hver
gang VS stormede frem.
»Vi må vente på kommissionens betænkning«, var det bestandige lammefromme
svar.
September 1982 dannedes imidlertid en ny regering. Med fremmedvennen Palle
Simonsen som socialminister. To måneder efter fremtrylledes
Udlændingekommissionens betænkning. Den affødte allerede efter endnu to
måneder et regeringslovforslag til en helt ny udlændingelov. Fem måneder
senere førte
det så ud i storkatastrofen 3. juni 1983.
Mentalbaggrunden var, at Christiansborg som vanligt befandt sig i en
uvidenhed på papegøjeplapreniveauet om, hvordan verden bevægede sig i
1980'erne. 50 år
gamle vildveje blev herefter afgørende:
1) Lovpartierne aflirede at nutiden ikke skal behandle muhamedanerne, som en
(næsten) enig Rigsdag opførte sig overfor jøderne i 1930'erne.
Der er imidlertid ingen lighedspunkter af betydning mellem to
problemstillinger.
2) Grundindstillingen, at når vildtfremmede kommer til Danmark, fordi der er
krig i deres land, skal vi danske behandle dem ud fra samme
socialistvelfærdsbegreber, som vort broderland Sverige udviste over for vore
frihedskæmpere, da de måtte flygte fra krigen i vort land.
3) Partierne misudnyttede, at menigvælgeren ikke af medierne tilvejebringes
den fornødne oversigt over finanslovshelhedsbilledet. De slipper
derfor godt fra den samvittighedsløse lygtemand salvelsesfyldt at appellere
til tilhørernes følelsesmæssige sympati for velfærdsstatsideologien:
Medmenneskelighed kræver, at den stærke solidarisk hjælper den svage.
Fejltagelsen heri er ikke blot, at det er rivruskende galt at betegne
1990'ernes bankerottruede Danmark som stærkt, men endnu mere, at den, som
ulejliger sig med at bruge sin hjerne, må erkende, at mere end 3
milliarder udlændinge er særdeles svagt stillede, når de måles med gængs
dansk alen. Men de mest nødlidende er bestemt ikke at finde blandt de
såkaldte spontanflygtninge, som kapitel 14 tog ved vingebenet.
Den altovervældende mediedominans - og dermed magtbase - tilhører i Danmark
stadig skønmaler-tilsnigere som Politiken, Midteroprørerne og andre
velfærdsstatsurrealister med deres overvurderede svensk/danske model.
Baseret på, at staten bedst ved, hvad der tjener borgeren bedst, er dens
menneskesyn
mere selvnavlebeskuende, fremtidsfjernt og hovenintolerant end nogen
anden »åndsretning«, som har præget Danmark på denne side af seneste istid.
I al fald, hvis
man bortser fra Christian den Sjettes Pietisme.

Men det meste snak fra de middelmådige gammelpartiers politikere skvatter
sammen ved konfrontationen med denne verdens kendsgerninger.
Det græder de ikke over. De vil bare bevare gammelpartiernes formelle magt
til at dirigere det hele. De affinder sig så med, at deres egen mangel på
kvalitet har
tømt meget af indholdet ud af deres skal: Ingen over, ingen ved siden af
folketinget. Når de stolte Hørupord nuomdage fremføres af MF'ere er det
renlivet
dumstolthed.
Magthaverne - og med dem samfundsborgerne - gør sig ikke klart, at
enkeltelementerne i ethvert menneskes adfærd foregår ud fra fem
vidtforskellige målestokke:
Den politiske - Den juridiske - Den religiøse - Den moralske (lig etiske) -
Den videnskabsanalytiske (fordomsfrie). Om mennesket i den enkelte situation
foretrækker den ene, anden, tredie, fjerde eller femte sfære er vedkommende
individs eget valg. Men når han træffer det, bør han på forhånd have afvejet
konsekvenserne ved, at han bliver mødt med reaktioner hentet fra en af de
andre fire sfærer (eller fra en anderledes bedømmelse af den sektor, der har
motiveret
ham). Man må altså altid leve under Ole Palsbo-kynismekravet: »Ta' hvad vil
du ha'. Men betal, hvad det koster.«

Gør man sig ikke de skarpe grænser mellem de fem forskelligartede sfærer
klar, havner man i de imbecile mundhuggerier, som dagligt opleves. Et klart
eksempel på
sådant plukfiskeri er en tidligere folketingsformands (Svend Jacobsen)
reflektioner i Maj 1994-nummeret af Advokatrådets blad »Lov og Ret«.

Mimi Jakobsen er typen på den fordømmende moralist. Men fordømmelse er lig
med den defekt, der klarere udtrykkes med ordet snæversyn. Vil man kritisere
andres umoral, må man nøjes med at konstatere, at de har anden moral end ens
egen. Og så kan man selvfølgelig begrunde, hvorfor man
foretrækker den moral, man selv har.
De, der - som Mimi - ikke kan klare saglig argumentation, fabrikerer
etikbegreber, som de så kaster i hovedet på deres modstandere. Men den moral
hvert enkelt
menneske vælger at have, er alene noget, han kan bruge til at stille krav
til sig selv ud fra sine egne anskuelser. Vil man stille krav til andre er
jura det effektive
våben: Man må få lovgivningsmagt, domstole eller administration til at
forbyde det, man anser for umoralsk.
Men det kan da også være, at man kan få de angivelige syndere til at skifte
adfærd ved at præsentere dem for religiøse påtrykninger eller
videnskabspræget
fornuftsargumentation.
Hovsapolitikerpopulisterne dyrker vidtomtalte enkeltsager og jages derved
over i at overbrodere paragraffer med ufordøjelige detaljer, som fremkalder
mavesår og
andre lidelser, der aldrig i offentligheden bliver forbundet med deres
medieliderlige ophavskvinder(mænd).
Folketingsmedlemmernes job er tværtimod at tage sig af sanering af
lovgivningen. Det burde derfor være afskedsgrund at foretrække enkeltsager i
væsentligt
omfang. Men i virkelighedens verden er ansættelsesmyndigheden (vælgerne) af
medierne opdragne til at belønne spektakulære personsager fremfor renfærdig
lovgiverindsats.
Dette er en del af baggrunden for, at mange Rønn-Hornbech'er, Kirsten
Jacobsen'er og kolleger flyder over til at forgude juristerne. Men jura er
et hjælpemiddel for
magthaverne og ikke andet. Sløks vurdering af Højesteretsdommer Hornslets
Tamilrapport af 14. januar 1993 affødte et af hans karakteristiske
guldkorn: »Satte
man en nonne til at undersøge de moralske forhold i et bordel, kunne man på
forhånd gætte sig til indholdet i hendes rapport. Hvad forstår en nonne
sig på prostitution. Hvad forstår en jurist sig på politik?«

Da politikerne er juraens skabere, er det en af de popleflende
indsigtsødelæggerier, at forfægte, at de skal være særligt lovlydige.
Udgangspunktet er tværtimod, at
et folketingsmedlems hovedjob er at overveje, om han - ved at trykke på de
grønne afstemningsknapper - skal bryde gældende lov. Bedst udrustet til at
klare det
sagligt er den, som har eksperimenteret på lovens yderkant. På samme måde
som den bedste lægehjælp baseres på indgående kendskab til bakterier og
virus.
At fremhæve disse grundlæggende systemforståelsesprincipper for
Christiansborgerne er mere uvirksomt end at slå vand på dyrelivets andre
gæs.
For MF'ere drejer det sig alligevel kun om at traske rundt i velkendte,
usandfærdige myter og derudfra lure på at komme først ud i medierne. På den
vis bliver
deres orientering af offentligheden uundgåeligt løsagtig tomsnak. Det er en
uundgåelig følgevirkning af, at den nuværende politikergeneration har valgt
at være
vejrhaner, der svinger efter medievinden.

Størstedelen af Christiansborgpolitikerens arbejdsenergi ød- sles bort på
det flygtige overfladisk at skære hø og hakkelse i dagens
medietilfældigheder.
Megen tid spildes på pressemeddelser. Med henblik på, at opnå mest mulig
positiv omtale fra journalister i de mest betydende medier. Den saglige
kvalitet er bimlende ligegyldig. Politikerens reklamekodex baseres nemlig
ikke på at have et godt produkt. Tværtimod er det produktet, der afpasses
efter at få god
mediereklame. For de fleste MF'ere er nævnelse af deres eget navn det helt
centrale. Jo hyppigere det er publiceret, des større chance for mange
personlige
stemmer ved kommende valg. For MF'ere er det altdominerende mål nemlig at
sikre eget personligt genvalg. Derfor fordrejer de deres opgave fra at være
kampen
for Danmark til at blive slaget om Danmark. Bakspejlsvendekåberier skal de
nok svælge i, når skandalen om nogen tid bliver ubortforklarlig. Men det
haster med
den fremtidsrettede forudbetænksomhed. Det er det, hvortil samfundet har
politikere (Statsmænd). Ikke til at maksimere deres egne stemmetal.

Det rager imidlertid de nuværende folketingspartier en papand, at samfundet
er på vej ud i møget. Blot de selv kan profilere sig, så de bevarer deres
taburetter.
Burmester 1982 side 69 pædagogiserer med spørgsmålet: Hvordan gør
genvalgstørstige politikere deres hoser grønne hos Ringkøbings
marginalvælgere? Skattelettelser til specielt dem ville virke for groft. Men
samme virkning nås ved at placere et universitet hos dem. Sådan er
demokratiets problemer. »Det kan kun løses ved at det politiske systems
struktur ændres.« Side 71 uddybes: »Den bedste garanti ville være af
afskaffe de
politiske partier.«
Eneste undskyldning er, at det er mangel på indsigt, der får MF'tomkørerne
til alene at beskæftige sig med deres egen situation på kort sigt. De vide
ikke, hvad de
gøre. Og det får vælgerne heller ikke at vide.
»De er der for at pleje deres egen forfængelighed. De kan lide magten. De
kan lide at være i medierne.« Sådan lød Kurt Hagemanns sammenfatning af
Erhvervsbladets kronik 3. marts 1994.
I mangel af hæderlighed, dybdeboring og samfundssammenhængsindsigt leverer
Christiansborgerne de fordærvbringende stene for brød, at de bestandigt
render
efter øjebliksstemninger. Hæsblæsende farer de op, så snart medierne - alle
bestemt af seer- og oplagstal og/eller journalistfordomme - har meddelt
deres
sædvanlige (oftest plantede) farvede misfremstillinger af et emne. Deres
dagsorden kaperer stort set kun det aspekt, som TV-A, radioavis og aviser
netop har
besluttet at give et døgnflueboom. Og deres valg og tolkninger af eksempler
skyder ikke efter fornuftssaglighedsindhold, men efter at være medieegnede.
Det vil
sige korte og opsigtsvækkende. Herved befinder de sig næsten altid langt
borte fra virkelighedens centrale problemstillinger.
Favoriseret bliver de (grupper), som har mest journalist-bevågenhed.
Oppustning af hysteri og proportionsløs fremstilling og tju-hej-ageren er nu
engang det, der giver opmærksomhed, ære og penge til den fjerde statsmagt.
Det
indretter folketingets otte medielidelige pattebørnspartier sig derfor
efter.
Typisk for hvordan de senest til folketinget valgte overhovedet ikke
fordyber sig i det saglige element i deres arbejde er afsløringen af, at
ikke een af de 40
folketingsmodtagere reagerede, da justitsministeriet fremsendte svar om
palæstinensernes sikkerhed i Libanon, men glemte at vedhæfte en i
følgeskrivelsen omtalt
FN-redegørelse. Det var kardinalpunktet i den sag - de radikales januar
1992-særlovsforslag - som oppiskede et i to lige store blokke opsplittet
folketing. Her var
MF'erne - som altid - optaget af at pudse egne facader i offentligheden,
mens de altså ikke spildte deres tid på at sætte sig ind i faktuelle
oplysninger om det emne,
de skulle afgøre. Langsigtet helhedstænkning er fjernere end en mose i
Sibirien for langt de fleste folketingsmedlemmer og for så at sige alle
Christiansborgjournalister. Træffes en saglighedsafgørelse en sjælden gang,
formidles den i mediernes fremstilling pr. journalistens lynjustits, som var
det eneste
væsentlige rævekager og formidling af favører til gode venner. Eller endnu
bedre: Den ene »hader« den anden personligt.
Vigtigst for befolkningen er imidlertid detaljeret information om nøjagtigt
hvilke nye pligter og rettigheder, der er på vej igennem systemet. Når/hvis
de gennemføres er de jo betydningsfulde for den enkeltes tilrettelæggelse af
hans videre liv. Medierne har imidlertid stadig færre medarbejdere, som
mestrer disse
spørgsmål, og som redaktionssekretærerne vil give tilstrækkelig plads. De
foretrækker langt mere uvæsentlige personfikseringer og skandalesensationer.
Derudover
refererer medierne folketingspolitikernes ukritiske opfølgen af en kampagne,
som en avis har rejst. For eksempel i form af det lette at stille et
ministerspørgsmål eller
kalde til samråd.
Da landsdommer Knud Aksel Knudsen i november 1992 afleverede 1.018 sider
rapport med et højt lixtal, fældede S, SF, B og Z-flertallet vupti en
minister med
over fem års ancennitet. Hovedgrundlaget var, hvad de blev fortalt af den
interviewende journalist, hvis budskab udformedes ud fra, at der er mest
avissalg og faglig
prestige, når et ministerhovede ruller.
Sådan er nutidens politikere tilvænnet, at de skal lystre journalisternes
krav om at udtale sig med det samme om bindstærke betænkninger etc. Men med
MF's
underlødighedsniveau havde det ikke nyttet noget at vente. Næsten intet
centralt placeret folketingsmedlem drømmer om at spilde indtil flere
minutter på
at studere saglige behandlingsoplæg. Og gjorde de det, forstod de simpelthen
ikke, hvad der står.
Esse, non videre er en forlængst glemt leveregel for de flaneur-vindbøjtler,
som udgør Paragraffabrikkens store flertal, og som kun er interesserede i,
hvad der kan
bringe dem i medierne. Derfor beskæftiger de sig ikke med lovforslags
saglige indhold, men kun med popeffekter. Det er en hovedårsag til
nutidslovgivernes
rystende ringe saglige standard.
De, der kunne være samfundets fremmeste anførere, falder til det mest
bekvemme, nemlig at godtage mediernes løgnagtige påstande.
Ingen ved, hvad »folk« helst vil have, hvis de satte sig ind i sagerne i
alle deres sammenhænge. »Folk« forveksles tit med medier. Politikeres snak
om at have været
på møder ude i landet, skal man ikke imponeres af. Er der overhovedet
realiteter bag, glemmes helt, at kun få går til møder, og at færre ytrer
sig. De, der gør det,
har sjældent afbalancerede, afklarede meninger, men hører ofte til bestemte
typer, der selvfølgelig er lige så gode som alle andre, men tydeligvis ikke
repræsentative.
I Jyllands-Posten 25. januar 1994 skrev Ole Hasselbalch:
»Indvandringspolitikken er nærmest blevet en slags legetøj - en skueplads,
hvor politikere og medier nogenlunde frit definerer og bortdefinerer
problemer og behov, og hvor det afgørende som regel er at tage et stik hjem
selv.
I det moderne informationssamfund har en politiker jo nemlig ikke først og
fremmest virkeligheden og vælgernes meninger som målestok for, hvad
han kan og bør gøre. Målestokken er derimod hvad politikerkollegerne mener,
samt hvad pressen viderebringer som sund åndelig føde og
omsætter i spørgsmål til ham eller hende. Dagsordenen sættes ikke gennem
vælgernes stemninger og behov oplevet af politikerne ved selvsyn,
men gennem de vælgerstemninger, pressen udmaler.
Dette i voksende grad indirekte demokrati ville ikke være et problem, hvis
medierne loyalt og udtømmende rapporterede de sandheder, som en
ubønhørlig udvikling skaber. Men det gør de ikke.
På vitale punkter - f.eks. inden for indvandringspolitikken - beskytter
medierne tværtimod politikerne mod at skulle svare på de mest afgørende
spørgsmål. Og for den, hvis vurderinger ikke falder ind i mediernes gængse
forestillinger, er det største problem ikke at forklare grundlaget for den
afvigende opfattelse. Nej, problemet er, at forklaringen fordrejes -
undertiden endog forfalskes - samt at reportagen ikke er loyal over for
begivenheder og facts.«

II . Stik modsat de således faktisk foreliggende forhold må det stærkt
fremholdes, at nødvendigheden af selvstændigt tænkende klippeurokkelige
folketingere
skærpes, fordi de nuværende medier topprioriterer, at hver dag skal have
sine solohistorier, der hævder sig i konkurrencen om panikbævende
skrækvisioner om
umiddelbart forestående dommedagskatastrofer.

Teknologien har nemlig begunstiget stordrift i vor tids medievirksomheder.
Men for at (for)blive stor, skal man gerne knytte an til de fremherskende
meninger.
Derfor tør man ikke have andet end de herskende opfattelser. På det punkt er
medieverdenen derfor een selvforstærkende kæmpeensretning. Men intet
sandsynliggør, at vor tids journalister har tilstrækkelig viden, indsigt
eller dømmekraft (eller for den sags skyld eftertankebegunstigende
arbejdsforhold) til, at deres
karaktergivning til stort og småt skulle repræsentere det evigt sande.
Endsige betydningsfuldt vitaminrige. Danske medier foretrækker i overvejende
grad 1968'ernes
emnekredse og anskuelser. Herudfra forsynes ord og alskens andet med
positive og negative ladninger. Årti efter årti giver de allesammen samme
opdeling af
menneskeheden.
I betragtning af, at TV nuomdage er det mest hårdtslående medium til
offentligt at oppiske følelsesmæssige engagementer hos brede
befolkningsgrupper, er det - og
endda i særlig grad for nærværende bogs emnekreds - dybt tragisk, at TV1
blev overladt til de røde 1968'ere og TV2 til Tøger Seidenfaden, Jørgen
Flindt
Pedersen og Jens Gaardbo. Heri ligger en hovedårsag til svigten af
alsidighed og fair fordeling af synspunkters udtryksmuligheder. Det giver
ytringsfriheden alt for
dårlige kår i 1990'ernes Danmark.
Overflod af medlidenhedsskabende reportager fylder TV. Og blot den blødsødne
dansker ser en nepalesisk bjergged, der har fået en torn i foden, ophidses
han til,
at det må hans Velfærdsstat da udbedre.
Men klakørerne er de skatteyderbetalte sagsbehandlerkadrer. De scorer kassen
hver gang Somalia, Rwanda og Bosnien har været på skærmen.
Ækelt er det at tilrettelægge statens handlingsmåder efter, hvad de kyniske
TV-folk vælger at udsprede i Aftenens Nyheder. Eller i enøjede såkaldte
Faktadokumentarprogrammer (Alex Frank Larsen, Stig Andersen og de mange
andre herremandsleflere). Alt tilrettelægges ud fra de
samfundskadelighedsvinkler,
som TV-journalistkonformiteten er den farligste forherliger af. Folks øren
og øjne stænges ude fra alt andet, end Kakofonien af kulturelitens
indskrænkede
fordomme.
Trivselspartiet har kendingsmelodien: »Vi er ikke som de andre«. Vi lader os
ikke bevæge af, hvad TV-A eller andre medier døgnaktuelt vælger af trække
frem i
deres popunderholdningsjagtindoktrinering. I stedet tilrettelægger vi vor
politiks enkeltbestanddele efter moden, grundig analyse af de følger, en
foranstaltning vil
have over perspektiver på flere årtier. Flere seere og løssalgskøbere opnås
nok gennem særdeles konkrete historier baseret på sladder, sex, afsløringer,
kuriositeter, vold, personjagt og andet, som kan glide ned uden at ægge til
svært hjernearbejde. Men hverken markedsandelstilkæmpning eller
illusionsnumre er
partiers samfundsfunktion. De skal bakse med det langsigtede og i
afvejningen, der fører til deres standpunkttagen, medtage alle hensyn - også
interesser og
tilbøjeligheder hos den del af det danske folk, som ikke er
Trivselspartifans.
Folketingspolitikerne er totalt umulige til deres job, sålænge de ikke
frigør sig fra det medietyranni, som de i deres svaghed har underkastet sig.
Når danske politikere forråder det danske folk på det skammeligste og hyler
og skriger advarende imod, at frisktænkerpartier kommer ind i deres
formskærerlaug,
skyldes det stor skræk for, at det forringer genvalgsmuligheden, hvis man
ikke bestandigt styrter af sted den vej de tilfældige medievinde blæser den
pågældende
dag.

Traditionelt er folketingspartiernes folk særligt skræmte over at komme til
at mishage Flygtningehjælpsreklamens stik-i-rend-dreng den statslige
Danmarks Radio.
Her føres (ikke blot i Kanal Slumstrup) an i ensidig fædrelandssabotage
baseret på, at Trivselsopfattelsen konsekvent bliver gengivet i fordrejede
propagandatilskårne skræmmebilleder - hvis den da undtagelsesvis ikke helt
forties.
Endog P3 mobiliseres. De særligt modtagelige lytterskarer skal hver mandag
have de tre bedste sendetimer med debatter m.v. om kulturmødet med
Ulandene.
Uden dermed at rose andre medie-hjernevaskerier må Danmarks Radios lydradio
i det hele fremhæves som topscorer i det mest smalsporede og dermed
alsidighedsfornægtende.
Der foregår en intens personbevægelse mellem højtlønnede skatteforøgende
jobs på alle niveauer mellem Radio, øvrige medier og de andre venstresnoede
fremmedlobby-organer (Morten Kjærum, Ole Hammer, Niels Ufer, Preben Wilhjelm
og Tom Ahlberg er blot nogle fra bjergets top)

Nu er det ikke her stedet til at afskrive hele marathonlønningslisten for
det superselvtilstrækkelige DR. Der er over 3.000 ansatte. Men for at vise
den manglende
alsidighedsbredde kan de anførte navne da suppleres med medlem af DR's
bestyrelse, medieforsker ved Aarhus Handelshøjskole Preben Sepstrup og hans
Aarhus
Universitet-kollega Frands Mortensen. En af DR's mange kursusledere er Ib
Poulsen, som ved siden af er lektor på Københavns Universitet, mens en af
DR's
interne medieforskere hedder Jens Rom Jensen. Kulturchef er Jan Haugaard
(Jacobs bror), hvis uddannelse består i at dumpe til omsorgspædagogeksamen
(B.T.
29. januar 1993).
Mindst lige så slemme er i det store og hele DR's valg af de mange
freelancere og påståede »eksperter«. Danmarks radio godtager normalt kun
dem, der - aldeles
uanfægtet af socialismens kollaps - propagerer for det ortodokse
socialistsnæversyn.
Sammensætningen af Vennegruppen i Danmarks Radios personalestab, får man
også viden om på side 4 i juni 1994-Nyhedsbrevet fra Mellemfolkeligt
Samvirke:
»Et blik rundt i kantinen viser umiddelbart, at indvandrerne er pænt
repræsenteret.«
Når ansættelsespolitikken føres ud fra den slags kriterier er det
forklarligt, at vi er mange lyttere, der dagligt ærgres over, at
udsendelsernes karat oftest befinder sig
på et lige så infantilt og dermed forbrugeruvenligt niveau som
vælgeroplysningen i provinspressen, da hver by havde en avis for hvert parti
med det ene formål at
bekræfte sine egne i, at man selv var eviggode og de andre groft ondsindede
og dumme. Men i de elektroniske medier kan den almindelige dansker ikke
nuomdage
skifte over til noget andet for også at annamme andre vinkler.

»Først og fremmest skal man sørge for, at også de meninger og holdninger som
man selv er imod, ja som man finder ligger uden for
fordragelighedens yderste grænse, får gode muligheder for at komme til
orde«.
Disse ord fra en af Danmarks Radios mangeårige ledere (Hans Sølvhøj)
tilsidesættes groft ved, at Danmarks Radio og andre medier i deres mange
afdelinger og
nicher bestandigt finder deres snit til at køre debatten dybt ned i
muddergrøften med indfletninger af ensidige missionerende indlæg og
udtalelser fra 1968'er
generationens venner. Det stivnede undgomsoprørs overlevere vranginformerer
de danske vælgere. Hele tiden og altid.
I det opportunistiske P1 fortæller og udbrøler både formiddags- og
eftermiddags- og aftenfladen stærk

---

On Wed, 7 Sep 2005 18:33:29 +0200, "NoTrabajo" <trabajono@hotmail.com>
wrote:

>
>"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i
>news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
>> Den herskende klasse
>> Hvad bilder seriens ophavsmand, Jon Kaldan, sig ind? Hvad er
>> baggrunden for et så utilsløret had til kristendom og danskhed i det,
>> der hedder Danmarks Radio?
>> Hvor længe skal vi finde os i den propaganda for dette selvhad, som
>> den herskende klasse igen og igen benytter DR til at bedrive?
>
>Hvornår mon "den herskende klasse/eliten" indser at den har taget
>gruelig fejl ved at have tilladt storimport af muhamedanere til Danmark?
>Derudover har "eliten" også i høj grad leflet for muhamedanerne og deres
>"særheder" (for nu at udtrykke det mildt)?
>
>Under Den kolde Krig leflede de "politisk korrekte" for
>Sovjetkommunismen og dens grusomhed.
>
>Jeg har hørt rygter om, at i 30'erne leflede man for Hitler og
>Nazityskland. Er der nogen der ved, hvorvidt dette er sandt?

Ja de radikales frontfigur Scavenius var meget betaget af Tyskland.
Men også konservative har en skidt fortid der.
Ligesom socialister i forbindelse med den kolde krig.

Alle kan lære af fortiden.

---

"Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> >> Patricia Crone kom med det udsagn allerede i første afsnit af Islams
>>> Ansigter. Søren Krarup skrev en kronik allerede efter denne første
>>> udsendelse.
>>
>> Hvor kan jeg finde Krarups kronik?
>
> Det var ikke en hel kronik, men her er Søren Krarups
> meningstilkendegivelse:
>
>
>
> http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3238388
>

Ja, det har jo ikke meget med Patricia Crones argumenter at gøre. Derimosd
synes jeg, at din afvisning af ét af dem er udmærket. Der er da sikkert
nogle danskere, der konverterer, og nogle indvandrere, der gør ligeså, men
ingen skal fortælle mig, at den generelle stemning i Danmark er for
autoritær religionsudøvelse og hengivelse til Islam.

Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven, når
man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer. Alligevel er han
jo netop symtom på, at danskerne foretrækker en kristendom, der er så
liberal, at den bogstaveligt kan karakteriseres som ugudelig, og sådan har
det stort set været lige siden danerne blev kritnet: Ugudelighed så langt
øjet rækker, undtagen måske lige i Seem.

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse

> Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven,
> når man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer.

Grosbøll ikke Rostbøl undskyld Rostbøl!

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>> >> Patricia Crone kom med det udsagn allerede i første afsnit af Islams
>>>> Ansigter. Søren Krarup skrev en kronik allerede efter denne første
>>>> udsendelse.
>>>
>>> Hvor kan jeg finde Krarups kronik?
>>
>> Det var ikke en hel kronik, men her er Søren Krarups
>> meningstilkendegivelse:
>>
>>
>>
>> http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3238388
>>
>
[...]
>
> Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven,
> når man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer. Alligevel er
> han jo netop symtom på, at danskerne foretrækker en kristendom, der er så
> liberal, at den bogstaveligt kan karakteriseres som ugudelig, og sådan
> har det stort set været lige siden danerne blev kritnet: Ugudelighed så
> langt øjet rækker, undtagen måske lige i Seem.

Sjovt nok, det var samme synspunkt den davaerende praest ved den anglikanske
St. Albans i Koebenhavn (dengang vores familie frekventerede paagaeldende
kirke) anlagde: Danskerne er aldrig blevet ordentligt kristnede - i bund og
grund er de stadig hedninger!

---

Samme praest var ioevrigt ganske interessant: Labour-tilhaenger (dengang det
stadig var Labour), tilhaenger af kvindelige praester, kirkelig vielse af
fraskilte, tidligere missionaer i Ny Guinea, som regel i unaade hos
biskoppen af Gibraltar (som St. Albans hoerer under). Hans valgsprog var:
"I'm here to comfort the disturbed and disturb the comfortable". Han var
ganske afskyet af den britiske og amerikanske overklasse i Koebenhavn, men
vellidt af fx australiere og andre koloniborgere og isaer mindrebemidlede,
unge engelsksprogede og deres daenske faeller. At han lod smaa babyer graede
i kirken og smaa boern lege i sidegangene under gudstjenesten forstyrrede
aabenbart mange aeldre kirkegaengere. Hvad der var vaerre, han arrangerede
ofte sammenkomster for unge engelsksprogede og/eller danske kirkegaengere i
sit hjem og serverede endda toldfri sprut (det var en del af hans strategi
for at indfange danske hedninger) som han havde i kraft af at vaere
akkrediteret diplomat ved den britiske ambassade, i stedet for at gaa til
te-selskaber blandt pingerne i multinationale koncerner eller andre
internationale organisationer.

Og saa hjalp det ogsaa at hans stemme loed ligesom skuespilleren James
Mason's. Hans praedikerne var altid vaerd at lytte til, selvom man ikke var
kristen - ikke blot for det politiske/medmenneskelige budskab: 10-15
minutter af hans ord og stemme var naesten altid de 1.5-2 timers doedtriste
ritualer vaerd. Undertiden stod han blot op og sagde at han i den forloebne
uge ikke var blevet inspireret til at skrive en praediken, saa derfor var
der ingen. Surt show for folk der havde laesset barnevognen paa bussen i NV
kvarteret, skiftet til S-toget og gaaet rundt om Kastellet blot for at faa
at vide at der ikke var noget nyt at hoere - men hellere det end at have ham
haelde vand ud af oeret.

Som straf blev han forflyttet til det vaerste sogn i Thatcher-tidens
Liverpool (eller maaske soegte han selv om at blive forflyttet dertil - det
kunne ligne ham). Afloeseren var en militaerpraest fra the Royal Marines
Sidst jeg var tilbage i Danmark var der ikke nogen jeg genkendte i kirken,
udover dem der allerede var gamle hejrer (m/k) dengang jeg stadigt boede i
Koebenhavn

Beklager at det blev OT.

XFUT: dk.livssyn.kristendom

PS: Hvis der er nogen hvis vej falder forbi Churchill-parken eller Kastellet
i Koebenhavn, saa kig in i St. Albans ved Gefion-springvandet. Der er
normalt fri adgang, og undertiden finder du folk der som kan fortalle
hvordan det var at holde gudstjenester i en engelsk kirke under den tyske
besaettelse (Kig selvfoelgeligt ogsaa ind i Frihedsmuseet, naar du der
derude!!!)

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse

>
> Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven,
> når man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer. Alligevel er
> han jo netop symtom på, at danskerne foretrækker en kristendom, der er så
> liberal, at den bogstaveligt kan karakteriseres som ugudelig, og sådan
> har det stort set været lige siden danerne blev kritnet: Ugudelighed så
> langt øjet rækker, undtagen måske lige i Seem.

Vi var da ikke særlig liberale indtil sidst i 1700-tallet, og derefter har
vi haft kulturkampen mellem Indre Mission og grundtvigianerne, der var byer,
selv i Nordsjælland, hvor man delte sig skarpt op efter om man det ene eller
det andet. Indre Mission blev jo så som bekendt næsten nedkæmpet, men nu
oplever vi så islams fremgang, og de er, fx iflg Naser Khader, Indre Mission
gange hundrede. Rivende tilbagegang.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:431fe8d3$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
> news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>
>>
>> Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven,
>> når man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer. Alligevel
>> er han jo netop symtom på, at danskerne foretrækker en kristendom, der er
>> så liberal, at den bogstaveligt kan karakteriseres som ugudelig, og
>> sådan har det stort set været lige siden danerne blev kritnet:
>> Ugudelighed så langt øjet rækker, undtagen måske lige i Seem.
>
> Vi var da ikke særlig liberale indtil sidst i 1700-tallet, og derefter har
> vi haft kulturkampen mellem Indre Mission og grundtvigianerne, der var
> byer, selv i Nordsjælland, hvor man delte sig skarpt op efter om man det
> ene eller det andet. Indre Mission blev jo så som bekendt næsten
> nedkæmpet, men nu oplever vi så islams fremgang, og de er, fx iflg Naser
> Khader, Indre Mission gange hundrede. Rivende tilbagegang.
>

Ok: Seem var større i 1700-tallet ))

Jeg kender ikke så meget til kirkehistorie, men udtrykket at IM blev
"nedkæmpet"
er næppe korrekt. Der skete vel det, som nogle kalder "tider skifter og
sæder mildnes"

I mit ordforråd drejer det sig om, at moral og autoritære bevægelser går i
opløsning i modernitetens (kapitalistiske) udbytning af sanselighed og
lidenskab. (Delvis hurra for det, men det kan også blive for meget. )

Efter min bedste overbevisning vil der ske nøjagtig det samme med islam i
det moderne vestlige samfund.

Selvfølgelig vil der være puritanske modstrømninger, men mennesker er ikke
alene kluddermikler, generelt lader de også lysten sejre over pligten. Nogen
ville sige, at djævlen vinder.

(Jeg har været i Pennsylvania og det er jo næsten utroligt at Amish har
kunnet opretholde en førindustriel livsførelse frem til i dag, men det er
til gengæld også ved at være slut. De unge rejser).

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:431ff150$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431fe8d3$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>> news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>
>>>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>>
>>>
>>> Noget helt andet er så, at folkekirken forekommer mig at være på røven,
>>> når man accepterer en gudstolkning som den Rostbøl præsterer. Alligevel
>>> er han jo netop symtom på, at danskerne foretrækker en kristendom, der
>>> er så liberal, at den bogstaveligt kan karakteriseres som ugudelig, og
>>> sådan har det stort set været lige siden danerne blev kritnet:
>>> Ugudelighed så langt øjet rækker, undtagen måske lige i Seem.
>>
>> Vi var da ikke særlig liberale indtil sidst i 1700-tallet, og derefter
>> har vi haft kulturkampen mellem Indre Mission og grundtvigianerne, der
>> var byer, selv i Nordsjælland, hvor man delte sig skarpt op efter om man
>> det ene eller det andet. Indre Mission blev jo så som bekendt næsten
>> nedkæmpet, men nu oplever vi så islams fremgang, og de er, fx iflg Naser
>> Khader, Indre Mission gange hundrede. Rivende tilbagegang.
>>
>
> Ok: Seem var større i 1700-tallet ))
>
> Jeg kender ikke så meget til kirkehistorie, men udtrykket at IM blev
> "nedkæmpet" er næppe korrekt. Der skete vel det, som nogle kalder "tider
> skifter og sæder mildnes"

Men der var dog en mangeårig kulturkamp. Mange har kritiseret de
kulturradikale for at have bekæmpet - og gjort grin med - kristne i mere end
et halvt århundrede, men at da vi fik islam på banen, så var det pludselig
helt fin at være kraftreligiøs og kritikken forstummede.

>
> I mit ordforråd drejer det sig om, at moral og autoritære bevægelser går i
> opløsning i modernitetens (kapitalistiske) udbytning af sanselighed og
> lidenskab. (Delvis hurra for det, men det kan også blive for meget. )
>
> Efter min bedste overbevisning vil der ske nøjagtig det samme med islam i
> det moderne vestlige samfund.

Måske, men foreløbig går det jo den modsatte vej, de unge er mere religiøse
end deres forældre. Jeg tror at den fremskridende opløsning af værdier, og
det kaos som det globaliserede samfund kommer ud i, vil betyde at mange
tværtimod vil vende sig til religionen med de faste ideer, og med de
postulerede fine moralske normer. Fremskridstroen er jo forsvundet for nogle
år siden efterhånden.
>
> Selvfølgelig vil der være puritanske modstrømninger, men mennesker er ikke
> alene kluddermikler, generelt lader de også lysten sejre over pligten.
> Nogen ville sige, at djævlen vinder.

Hvis man virkelig tror på, at der venter et evigt liv forude, så kan man
finde sig i mange sure pligter, - og så vidt jeg kan forstå så mener 95% af
muslimerne faktisk det.

>
> (Jeg har været i Pennsylvania og det er jo næsten utroligt at Amish har
> kunnet opretholde en førindustriel livsførelse frem til i dag, men det er
> til gengæld også ved at være slut. De unge rejser).

Ja, det er ret imponerende, men deres religionsudøvelse er jo også langt fra
fx det selv "salafister", og wahhabier har tænkt sig, de vil have moderne
teknik sammen med en streng moral med dertil hørende moralpoliti, -
elektricitet og sovjetter, som Lenin sagde kommunismen bestod af.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:432004b7$0$78280$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
> news:431ff150$0$184$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:431fe8d3$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>>
>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
>>> news:431f2472$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>>>> news:431efe4d$0$181$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>>>>>
>>>>> "jodem" <jodem@nypost.dk> skrev i en meddelelse
>>>>> news:431e9f17$0$144$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>>>
>>>>>> "Per Hagemann" <perhag@tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
>>>
>>>>
> Hvis man virkelig tror på, at der venter et evigt liv forude, så kan man
> finde sig i mange sure pligter, - og så vidt jeg kan forstå så mener 95%
> af muslimerne faktisk det.
>
>>
Ja, men det er jo bare det, jeg siger, at den går ikke i længden, med al den
dejlige syndighed, vestlig modernitet kan tilbyde os. Hvem gider vente på de
72 jomfruer, hvis man kan få fisse nu.

Jeg kan ikke se, at der skulle være noget særligt ved en jomfru.
men det er klart, at en første udbvandringsfase vil stå for muslimsk
moralsk oprustning, der også indebærer militant puritansk selvdisiplinering.

Og - som vi ser mange eksempler på her i gruppen - vil der også i
modtagerlandet - som Patricia Crone siger - være mange der ikke kan modstå
et verdensbillede fyldt med vejledning, enkle budskaber og klare svar. Men
hun vurderer fuldstændig forkert, hvis hun trer det drejer sig om et flertal
af europæere.

Nå, det har du jo heller ikke hævdet. Du mener bare, at vi ikke kan bremse
indvandringen.

---

jodem <jodem@nypost.dk> wrote:

> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:431fe8d3$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

> > Vi var da ikke særlig liberale indtil sidst i 1700-tallet, og derefter har
> > vi haft kulturkampen mellem Indre Mission og grundtvigianerne, der var
> > byer, selv i Nordsjælland, hvor man delte sig skarpt op efter om man det
> > ene eller det andet. Indre Mission blev jo så som bekendt næsten
> > nedkæmpet, men nu oplever vi så islams fremgang, og de er, fx iflg Naser
> > Khader, Indre Mission gange hundrede. Rivende tilbagegang.

> Ok: Seem var større i 1700-tallet ))

> Jeg kender ikke så meget til kirkehistorie, men udtrykket at IM blev
> "nedkæmpet" er næppe korrekt. Der skete vel det, som nogle kalder "tider
> skifter og sæder mildnes"

Søren Krarup har aldrig været en del af Indre Mission, og han og hans
familie har altid stået i modsætning til netop IM. Han har da også
offentligt fortalt hvordan de missionske snakkede om hans præstefar:
»Præsten drikker«; han kunne godt lide at dele en flaske rødvin med
konen til middagsmad om søndagen. »Præsten har nøgne kvindemennesker på
væggene i præstegården«; han kunne godt lide klassisk kunst, og havde
reproduktioner af renaissancekunst hængende på væggene.

Tidehverv er en kreds af teologer og teologistuderende omkring
tidsskriftet Tidehverv, en kreds hvis udgangspunkt er grundtvigiansk, og
så absolut ikke indremissionsk. Det er altså ikke en forening man kan
melde sig ind i eller ud af, men de arrangerer nogle sommersammenkomster
en gang om året, hvor ihvertfald tidligere Margrete Auken har deltaget.
Så hun er altså også »tidehvervsk«.

Tidehvervsfolkene er i øvrigt altid blevet beskyldt for at have et lidt
for inderlidt forhold til »de våde varer« - men det er naturligvis set
gennem indremissionske briller, hvor man traditionelt har forbandet
sprut, kortenspil og dands ...
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h2ki7v.xln3njp8i0gfN%spam@husumtoften.invalid...
> jodem <jodem@nypost.dk> wrote:
>
>> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
>> news:431fe8d3$0$78286$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
>> Ok: Seem var større i 1700-tallet ))
>> --
Det med Seem var nu ment i overført betydning.

Og du har ret i, at der er enorm forskel på IM og Tidehverv, eftersom
Tidehverv vil hævde, at det ikke kommer an på livsførelsen, om man får del
i nåden eller ej.

Løgstrup brød med tidehverv i 1960, hvor Margrethe Auken står i forhold til
det brud, ved jeg ikke.

Men når selv præsten i Seem er "ugudelig" befæster det jo blot min pointe.

---

jodem <jodem@nypost.dk> wrote:

> Men når selv præsten i Seem er "ugudelig" befæster det jo blot min pointe.

Kender du da så meget til Else-Marie Hoffmeyer? Sognepræst Søren Krarup
er jo gået på pension {for at hellige sig arbejdet i Folketinget}.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h2kpih.2e1p8g10xlhrlN%spam@husumtoften.invalid...
> jodem <jodem@nypost.dk> wrote:
>
>> Men når selv præsten i Seem er "ugudelig" befæster det jo blot min
>> pointe.
>
> Kender du da så meget til Else-Marie Hoffmeyer? Sognepræst Søren Krarup
> er jo gået på pension {for at hellige sig arbejdet i Folketinget}.
> --
> Per Erik Rønne

Hun er sikkert mindst lige så ugudelig som SK.

Dit pindehuggeri, som må være en spejderlast, arbejder os bort fra emnet og
pointen.

---

On Thu, 8 Sep 2005 10:06:54 +0200, "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote:

>Jeg kender ikke så meget til kirkehistorie, men udtrykket at IM blev
>"nedkæmpet"
>er næppe korrekt. Der skete vel det, som nogle kalder "tider skifter og
>sæder mildnes"
>
>I mit ordforråd drejer det sig om, at moral og autoritære bevægelser går i
>opløsning i modernitetens (kapitalistiske) udbytning af sanselighed og
>lidenskab. (Delvis hurra for det, men det kan også blive for meget. )

Det er forhåbentlig ikke sandt. Jeg håber da at det er
oplysningstidens fortjeneste, at folks tro på tungetale og ånder
formindskes.
Du ser jo også en dyrkelse af pyramider over sengen og søgning efter
jordstråler, men det er vist mest udtalt blandt den naive del af
befolkningen.

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:m990i1lim2vkgtgqf7p7n2qnm9pnk4jbmh@4ax.com...
> On Thu, 8 Sep 2005 10:06:54 +0200, "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote:
>
>>Jeg kender ikke så meget til kirkehistorie, men udtrykket at IM blev
>>"nedkæmpet"
>>er næppe korrekt. Der skete vel det, som nogle kalder "tider skifter og
>>sæder mildnes"
>>
>>I mit ordforråd drejer det sig om, at moral og autoritære bevægelser går i
>>opløsning i modernitetens (kapitalistiske) udbytning af sanselighed og
>>lidenskab. (Delvis hurra for det, men det kan også blive for meget. )
>
> Det er forhåbentlig ikke sandt. Jeg håber da at det er
> oplysningstidens fortjeneste, at folks tro på tungetale og ånder
> formindskes.
> Du ser jo også en dyrkelse af pyramider over sengen og søgning efter
> jordstråler, men det er vist mest udtalt blandt den naive del af
> befolkningen.
>
> Regards Croc®

Det er jo det, som er den virkelig grundlæggende forskel mellem kommunisme
og liberalisme. Begge er i og for sig børn af oplyningstiden, men
kommunisterne tager det med oplysning alvorligt og tror at menneskene kan
befri sig selv ved at indrette et fornuftigt samfund. De har i hvert fald
hidtil traget grundigt fejl.

Liberalisterne mener at, der bør være så få hindringer som muligt for folks
individualisme og lyst til at tilfredsstille egne behov. Det vil føre til
det bedste for alle parter. Denne indstilling bruger i virkeligheden kun
oplysningstiden til sekularisering og som teknologisk redskabn, men ikke
politisk. Her ved den godt, at lyster og lidenskab til syvende og sidst er
styrende for, hvordan den enkelte vil indrette sig.

---

On Thu, 8 Sep 2005 14:25:23 +0200, "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote:

>> Det er forhåbentlig ikke sandt. Jeg håber da at det er
>> oplysningstidens fortjeneste, at folks tro på tungetale og ånder
>> formindskes.
>> Du ser jo også en dyrkelse af pyramider over sengen og søgning efter
>> jordstråler, men det er vist mest udtalt blandt den naive del af
>> befolkningen.
>>

>Det er jo det, som er den virkelig grundlæggende forskel mellem kommunisme
>og liberalisme. Begge er i og for sig børn af oplyningstiden, men
>kommunisterne tager det med oplysning alvorligt og tror at menneskene kan
>befri sig selv ved at indrette et fornuftigt samfund. De har i hvert fald
>hidtil traget grundigt fejl.

Begge ismer i den rene form er utopia. Kommunisme og liberalisme vil
kun fungere i et samfund af lutter gode mennesker, og et sådant er jo
ikke eksisterende.
>
>Liberalisterne mener at, der bør være så få hindringer som muligt for folks
>individualisme og lyst til at tilfredsstille egne behov. Det vil føre til
>det bedste for alle parter. Denne indstilling bruger i virkeligheden kun
>oplysningstiden til sekularisering og som teknologisk redskabn, men ikke
>politisk. Her ved den godt, at lyster og lidenskab til syvende og sidst er
>styrende for, hvordan den enkelte vil indrette sig.

Liberalismens fordel er udnyttelsen af menneskets fremdrift, der skal
så bare placeres et lag der afbøder faldet for de mennesker der ikke
kan gøre sig i et liberalt og markedsorienteret samfund.
Her er velfærdsstaten på sin plads, når bare den kun skulle sørge for
velfærd til de rigtige grupper.

Regards Croc®

---

"Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:mhc0i1locssr3a97pr0c54c2pf1b70u72t@4ax.com...
> On Thu, 8 Sep 2005 14:25:23 +0200, "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote:
>
>>> Det er forhåbentlig ikke sandt. Jeg håber da at det er
>>> oplysningstidens fortjeneste, at folks tro på tungetale og ånder
>>> formindskes.
>>> Du ser jo også en dyrkelse af pyramider over sengen og søgning efter
>>> jordstråler, men det er vist mest udtalt blandt den naive del af
>>> befolkningen.
>>>
>
>
> Liberalismens fordel er udnyttelsen af menneskets fremdrift,


Ja,ja,ja,ja. Men det du kalder menneskets fremdrift er jo ikke baseret på
rationelle overvejelser over samfundsindretningen, men på egoistisk stræben
efter behag. Jo mere man stræber efter selvrealisering, jo bedre for
samfundet. Fornuft og oplysning er i og for sig kun driftens redskaber.

Hvis det er rigtigt, at over for denne kraft kommer både moral og fornuft
til kort, hvad diverse kommunistiske eksperimenter synes at vise og hvad
"guds død" og Europas sækularisering også tyder på, så kan jeg ikke se,
hvordan en asketisk muslimsk livsførelse skulle have en chance i den dyne af
de tilbud om selvrealisering, oplevelse og sanselighed, som det liberale
vesten konstant vil omslutte den med.

Det vil være helt omsonst at bekæmpe "muslimsk overtro" med vestlig fornuft.
Det kommer du ingen vegne med..

---

"jodem" <jodem@nypost.dk> wrote in message
news:432035d9$0$171$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Croc®" <sbm@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:mhc0i1locssr3a97pr0c54c2pf1b70u72t@4ax.com...
>> On Thu, 8 Sep 2005 14:25:23 +0200, "jodem" <jodem@nypost.dk> wrote:

> Det vil være helt omsonst at bekæmpe "muslimsk overtro" med vestlig
> fornuft. Det kommer du ingen vegne med..

Rigtigt. Jeg hørte i går på Islams Ansigter en læge tale om evolution og
DNA, - vi er så heldige - sagde han - at Allah har fortalt os, hvordan vi er
blevet skabt, så det behøver vi ikke spilde tid med. Jeg vænner mig aldrig
til at veluddannede kan tro på latterlige bøger fulde af vitterligt vås og
selvmodsigelser i spandevis, men det var, som du siger, samme sag i forhold
til fx marxismens hellige skrifter.