Elektronisk fængsling pjattes med i DK.
I årtier har Glistrup kæmpet for den enorme effektivisering og enorme
besparelse der *kan* ligge i radio-overvågning i hjemmet i stedet for brug
af fængsel.
Fordi udlandet har fremragende erfaringer, har Justitsministeriet omsider
bøjet sig - men vælger at sabotere den ny teknik ved at de dømte kriminelle
må gå i butikker, At de må gå på arbejde ville være OK, hvis der også på
arbejdspladsen var radiokontakt fra den elektroniske fodlænke til
myndighederne, så det kun var et enkelt rum på arbejdsstedet, der var
tilladt. Besøgende bør være forbudt og det kan arrangeres billigt med
infra-rød detektor. Derimod er det pjat, at et hjem med terasse skal have
dette lille friluftsområde som forbudt område.
Ikke tre men trehundred tusind - bl.a. mistænkte, prøveløsladte,
udgangstilladelser og samtlige muslimer - burde bære radiosenderen i mange
år, og for hvert individuelt tilfælde bør computeren programmeres, så der
går alarm til politiet, hvis de og de forbudte steder besøges - og i såfald
skal resten af straffen afsones i isolationsfængsel. For visse fanger vil
afskrækkende effekt kun opnås, hvis de er afsondret fra kontakt med
bandemedlemmer og evt andre trosfæller, og på arbejdsstedet skal der kun
være frihed til at berøre maskiner og transport til og fra skal ske
overvåget og uden kontakt med mennesker.
Som i så meget andet, tyder stats-handlinger på, at staten holder med de
kriminelle.
Fanger lænkes til hjemmet
Tirsdag får de første tre dømte en sort plastiklænke omkring foden i stedet
for at blive sat i fængsel. I de kommende måneder må de kun forlade hjemmet,
når de er på arbejde eller køber ind. Når de er derhjemme, skal al afsoning
foregå indendørs; kaffe på terrassen er
forbudt.
http://politiken.dk/nsf/henvis.asp?PageID=395417
Til top
Gode tider for kriminelle
>Date: Mon, 5 Sep 2005 12:52:08 +0200
>
>
>
http://www.berlingske.dk/grid/indland/artikel:aid=622620
>
>Lagt på
www.berlingske.dk mandag den 5. september 2005 kl. 03:30
>
>Kriminelle udlændinge kan gå frit omkring
>
>Af Jesper Termansen
>Rigspolitiet har en lille kerne af udviste kriminelle, som man næppe får ud
>af landet, fordi de nægter at medvirke. De kan gå frit rundt og begå
>fornyet
>kriminalitet.
>
>
>Det er onsdag klokken 13 i 8. afdeling i Københavns Byret. Der er
>fristforlængelser. Varetægtsarrestanter bliver ført ind foran en dommer,
>der
>skal tage stilling til deres sag.
>
> Den første i rækken er en 29-årige unge mand, som siger, at han kommer
>fra
>Gaza og er palæstinenser, men han vil tolkes på italiensk.
>
>Rigspolitiets repræsentant har derimod en fornemmelse af, at han i
>virkeligheden er fra Tunesien - hvilket ikke giver asyl. Hans forløb i
>Danmark bliver kortlagt med facts.
>
>Manden har begået butikstyveri flere gange, søgt asyl og fået afslag, men
>han kan ikke sendes ud af Danmark, så længe Rigspolitiet ikke ved, hvor han
>reelt kommer fra. Det er politiet så i gang med at opklare sammen med
>myndighederne i Gaza og med den internationale politiorganisation,
>Interpol.
>
>»Jeg vil opfordre dig til at give de oplysninger, du måtte have, så din
>udvisning kan blive effektueret,« siger dommer Kirsten Schmidt til den unge
>mand og forlænger hans varetægtsfængsling med fire uger.
>
>Det håb har hun nok ikke meget af have i. Mange unge mænd som ham søger
>lykken i Danmark og ved, at politiets arbejde med at finde ud af, hvem de i
>virkeligheden er, kan trække ud - måske i årevis.
>
>»Det er et lykketræf, hvis én har et pas på sig,« siger Hans-Viggo Jensen,
>der er chef for Rigspolitiets Udlændingeafdeling, som står for udsendelsen
>af Danmark.
>
>I den tid sidder de her bare. Mange ender endda med at kunne gå frit rundt
>i
>Center Sandholm, fordi deres kriminelle gerninger ikke er slemme nok til,
>at
>de kan sidde i fængsel i meget lang tid.
>
>Forrige tirsdag løslod Højesteret således en udvist irakisk mand, som havde
>siddet godt 16 måneder i fængsel, fordi politiet ikke kunne sende ham ud.
>Han var dømt et års fængsel for brandstiftelse, som havde fundet sted i
>2003.
>
>Nu bor han i Center Sandholm. Som andre anbragte skal han blot melde sig
>engang om ugen hos Rigspolitiets repræsentant i lejren, men kan ellers
>bevæge sig frit rundt i landet.
>
>Ny kriminalitet
>Vicerigspolitichef Hans-Viggo Jensen vil ikke afvise, at mange af dem, der
>er anbragt i Center Sandholm, formodentlig begår ny kriminalitet i
>ventetiden. Han ved også godt, at der er mange, som givetvis er søgt
>hertil,
>fordi de vil udnytte, at i retsstaten Danmark smider man ikke nogen ud, før
>deres sag er undersøgt og deres identitet fastslået.
>
>Hans-Viggo Jensen mener ikke, at der er meget mere man kan gøre med mindre,
>at Danmark skal bryde de internationale aftaler, som vi som stat selv har
>indgået:
>»Der er mange, som spiller på det her, men deres problem er, at
>sagsbehandling for asyl er bragt gevaldigt ned, samt at ikke ret mange
>længere får asyl i Danmark. Vi er blevet bedre til at løse sagerne og har
>fået godt samarbejde med hjemlandsmyndighederne,« siger Hans-Viggo Jensen.
>
>I øjeblikket sidder der 20 udlændinge i Vestre Fængsel, som Rigspolitiet
>ikke kan sende ud af landet, selv om de har udstået deres straf. Det
>skyldes, at de ikke selv vil medvirke til hjemsendelsen. Lande som Irak og
>Iran kræver, at den pågældende frivilligt rejser, ellers tager man ikke
>imod
>sine statsborgere. Også andre lande som Etiopien og Rusland har den
>praksis.
>
>Styrkede beføjelser
>Rigspolitiet har fået styrkede beføjelser til at varetægtsfængsle udviste
>for på den måde at »motivere dem« til at tage hjem. Det hjælper bare ikke,
>siger Hans-Viggo Jensen:
>»I mange tilfælde batter det ikke - for eksempel over for etiopere og
>iranere. Det gør ikke noget indtryk på dem. Det er ikke afskrækkende nok,
>og
>det er tankevækkende. Nogle gange har man indtryk af, at det er en
>udholdenhedskamp. Hvem giver op til sidst.«
>
>Afdelingsleder i Center for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod Olsen,
>mener, at udvisningerne bør finde sted - ikke mindst af hensyn til de
>udviste selv:
>»Jeg ser et problem i, at denne gruppe er i et juridisk ingenmandsland og
>uden rettigheder. De kan ikke etablere et liv og en hverdag her på samme
>måde som andre borgere, og derfor er de i en udsat position. De udgør
>samtidig et problem, fordi der er stor sandsynlighed for, at de bliver
>involveret i kriminalitet. Det er vigtigt, at de bliver udsendt af hensyn
>til dem selv og til borgere i Danmark.«
>
>Samtidig er der en oplagt risiko for, at den danske stat i realiteten
>presser dem til fornyet kriminalitet, mens de går og venter, mener hun.
>
>Dansk Folkeparti har presset regeringen hårdt til at styrke
>hjemsendelserne.
>
>Næstformanden Peter Skaarup mener, at der bliver gjort for lidt fra
>Udenrigsministeriet og Integrationsministeriet for at lægge pres på
>eksempelvis Irak for at tage deres udviste landsmænd tilbage.
>»Mit indtryk er, at Rigspolitiet arbejder effektivt, men man mangler
>diplomatisk hjælp. Jeg tror godt, at Udenrigsministeriet kan lægge et
>hårdere pres. Man kan for eksempel nægte diplomater og andre indrejse, hvis
>ikke de vil tage deres borgere tilbage,« siger Skaarup.
>