---

Forlæggerforeningen tager nu initiativ til at stoppe hjemmesiden
www.vidensdeling.nu, som er igang med initiativ med at sikre at også børn af
fattige ikke bliver stoppet i deres uddannelse på grund af at de ikke har
råd til undervisningsmaterialerne.

Den sociale arv er dermed godt på vej til at blive fastholdt, idet at den
forrentning, som et studielån har under selve studietiden i disse
lavrentetider virker som et kontokortlån over for den målgruppe, som kunne
finde på at optage lånet, hvis deres formål med at tage uddannelsen ikke er
at bruge den.

--
Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm

---

> Forlæggerforeningen tager nu initiativ til at stoppe hjemmesiden
> www.vidensdeling.nu, som er igang med initiativ med at sikre at også børn
> af
> fattige ikke bliver stoppet i deres uddannelse på grund af at de ikke har
> råd til undervisningsmaterialerne.
>
> Den sociale arv er dermed godt på vej til at blive fastholdt, idet at den
> forrentning, som et studielån har under selve studietiden i disse
> lavrentetider virker som et kontokortlån over for den målgruppe, som kunne
> finde på at optage lånet, hvis deres formål med at tage uddannelsen ikke
> er
> at bruge den.

Jeg syntes også vi skal holde op med at burre fattige indbrudstyve inde. De
gør jo bare deres for at bryde den sociale arv.

I øvrigt er det sjovt hvordan få ting er så effektivt til at bibeholde og
genskabe den sociale arv og holde mennesker på deres plads, som lige netop
veldfærdsmaskinen. Det er i forvejen sådan i Danmark at det næsten
udelukkende er børn af universitetsstuderende der går på universitetet - og
bogpriserne har lidet at gøre med dette.

---

Rune <slam@slam.slam> wrote:

> I øvrigt er det sjovt hvordan få ting er så effektivt til at bibeholde og
> genskabe den sociale arv og holde mennesker på deres plads, som lige netop
> veldfærdsmaskinen.

Det er snarere den danske enhedsskole der er så effektiv til at
bibeholde den sociale arv. Det afgørende er hvilken skole børnene går på
+ det forhold at skolens pædagogik er direkte rettet mod målgruppen:
»veltilpassede middelklassepiger«. Det er jo ikke kun børn af
socialgruppe 4 og 5 der bliver hægtet af; drengene bliver også hægtet af
i dagens pigeskole.

> Det er i forvejen sådan i Danmark at det næsten udelukkende er børn af
> universitetsstuderende der går på universitetet - og bogpriserne har lidet
> at gøre med dette.

Tillad mig at tvivle på at der er mange børn af universitetsstuderende,
der går på universitetet. Men det er da rigtigt at akademikerbørn er
overrepræsenterede, dels fordi de har nogle bedre gener, dels fordi
folke- og gymnasieskolen er så god til at borsortere. Med den nye
gymnasiereform bliver skolen endnu bedre til det ...
--
Per Erik Rønne

---

"Carsten Overgaard" <info@carstenovergaard.dk> wrote in message
news:7lWRe.38$hx2.32@news.get2net.dk...
> Forlæggerforeningen tager nu initiativ til at stoppe hjemmesiden
> www.vidensdeling.nu, som er igang med initiativ med at sikre at også børn
> af
> fattige ikke bliver stoppet i deres uddannelse på grund af at de ikke har
> råd til undervisningsmaterialerne.
>
> Den sociale arv er dermed godt på vej til at blive fastholdt, idet at den
> forrentning, som et studielån har under selve studietiden i disse
> lavrentetider virker som et kontokortlån over for den målgruppe, som kunne
> finde på at optage lånet, hvis deres formål med at tage uddannelsen ikke
> er
> at bruge den.

At imødegå copyright er prisværdigt, men det er naivt at tro at gratis bøger
til fattige studerende vil bidrage en iota til at mindske social arvs
væsentlighed.

Er du fra professorhjem, så blir du topakademiker, hvis du ikke har
rasmusmodsat-nykker.
Er du fra ikke-lærd hjem kræver den at en extremt dygtig mentor "adopterer"
dig, hvis du skal til tops

Billedet er udvisket af at antal der får 15 minutters berømmelse pr
værdiløse topkarakterer er tusinddoblet under nuværende godhedsindustris
regime.

---

Carsten Overgaard wrote:

> Forlæggerforeningen tager nu initiativ til at stoppe hjemmesiden
> www.vidensdeling.nu, som er igang med initiativ med at sikre at også børn af
> fattige ikke bliver stoppet i deres uddannelse på grund af at de ikke har
> råd til undervisningsmaterialerne.
>
> Den sociale arv er dermed godt på vej til at blive fastholdt,

Pladder. Udgifter til lærebøger er ikke en nævneværdig faktor for
opretholdelse af "den sociale arv".

Næh, vil man demokratisere uddannelserne, skal man, som jeg for
længst har påpeget det i dk.undervisning, sørge for, at
selvstændigt studerende kan gå til eksamen på lige fod med personer
fra gymnasiemilieuet.

Bent

---

> Forlæggerforeningen tager nu initiativ til at stoppe hjemmesiden
> www.vidensdeling.nu, som er igang med initiativ med at sikre at også
> børn af
> fattige ikke bliver stoppet i deres uddannelse på grund af at de ikke
> har
> råd til undervisningsmaterialerne.
>
> Den sociale arv er dermed godt på vej til at blive fastholdt, idet at
> den
> forrentning, som et studielån har under selve studietiden i disse
> lavrentetider virker som et kontokortlån over for den målgruppe, som
> kunne
> finde på at optage lånet, hvis deres formål med at tage uddannelsen
> ikke er
> at bruge den.

Man må holde fast i at det er et brud på copyright. Hvis forfatteren
ikke tjener penge på sit produkt stopper personen med at skrive.
Fagbogsforfattere er generelt ikke noget man bliver rig af, tværtimod
kan det næppe betale sig at lave dem, hvis man udregnede det i timeløn.

Når det er sagt, er det da ganske givet en hindring for den studerende
at selv skulle købe bøgerne, på seminariet var det ikke ualmindeligt at
lægge 15-20.000 kroner årligt på bøger.
Løsningen kunne derfor være at gøre som man gør i gymnasiet, lån de
studerende bøgerne.

mvh
Kim

---

Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:

> Når det er sagt, er det da ganske givet en hindring for den studerende
> at selv skulle købe bøgerne, på seminariet var det ikke ualmindeligt at
> lægge 15-20.000 kroner årligt på bøger.
> Løsningen kunne derfor være at gøre som man gør i gymnasiet, lån de
> studerende bøgerne.

Den vil nu være svær, og dyr, da lærebøgerne skiftes ud meget hyppigere
end skolebøgerne bliver det. I gymnasieskolen kunne man bruge Kristensen
& Rindung {i matematik; Pihl & Storm i fysik} i årtier, indtil 1g'ernes
indgangsniveau var faldet så meget, at det ikke mere gik - en naturlig
konsekvens af enhedsskolen.

Det er ikke usædvanligt at lærebøger skiftes ud årligt, i hvert fald i
de naturvidenskabelige fag.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en
meddelelse
news:1h2avtv.xzpm772j1lsaN%spam@husumtoften.invalid...
> Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:
>
>> Når det er sagt, er det da ganske givet en hindring for
>> den studerende
>> at selv skulle købe bøgerne, på seminariet var det ikke
>> ualmindeligt at
>> lægge 15-20.000 kroner årligt på bøger.
>> Løsningen kunne derfor være at gøre som man gør i
>> gymnasiet, lån de
>> studerende bøgerne.
>
> Den vil nu være svær, og dyr, da lærebøgerne skiftes ud
> meget hyppigere
> end skolebøgerne bliver det. I gymnasieskolen kunne man
> bruge Kristensen
> & Rindung {i matematik; Pihl & Storm i fysik} i årtier,
> indtil 1g'ernes
> indgangsniveau var faldet så meget, at det ikke mere gik -
> en naturlig
> konsekvens af enhedsskolen.


Næ, det skyldtes at pensum blev ændret - og har intet at
gøre med at indgangsniveauet var faldet - og det har intet
at gøre med enhedsskolen - igen en gratis påstand fra din
side, som du heller ikke dokumenterer -det kan du nemlig
ikke. I stedet bruger du alenlange indlæg på udokumenterede
postulater, og når du er hårdt trængt, så vil du medgive at
du har dine oplysninger fra visse unavngivne gymnasielærere,
der mener noget andet.

Jeg kender også lærere, der mener at vi skulle genindføre
pryglestraffen og som hævder at der i gamle dage var ro,
orden og disciplin og at man virkelig lærte noget den gang -
også det er en skrøne, som gang på gang må tilbagevises som
det rene nonsens. Bliver du aldrig træt af at fortsætte i
samme rille på grammofonpladen? Og da jeg ved hvor gammel du
er, så kender du vel en grammofonplade?

> Det er ikke usædvanligt at lærebøger skiftes ud årligt,
i hvert fald i
> de naturvidenskabelige fag.

Hvordan hænger det nu sammen med din nys påståede opfindelse
med at lærerbøgerne bliver udskiftet fordi det skulle være
en konsekvens af enhedsskolen at eleverne i indgangsåret
bliver ringere? Nu er det pludselig alligevel ikke
usædvanligt at de udskiftes en gang om året?

--
ahw

---

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> Hvordan hænger det nu sammen med din nys påståede opfindelse
> med at lærerbøgerne bliver udskiftet fordi det skulle være
> en konsekvens af enhedsskolen at eleverne i indgangsåret
> bliver ringere? Nu er det pludselig alligevel ikke
> usædvanligt at de udskiftes en gang om året?

Lærerbøger ≠ lærebøger ≠ skolebøger.

Lærebøger er noget man bruger på universitetet, skolebøger noget man
bruger i grund- og gymnasieskolen. Lærerbøger er sådan nogle som du selv
har, men som du ikke udleverer til dine elever.

Og man kommer altså ikke uden om at man i dagens gymnasieskole må starte
med det vi andre havde i 6. klasse bogligt, og at man følgelig i
universitetets matematikundervisning må starte med discipliner, der
tidligere lå i gymnasieskolen. Og jeg er skam udmærket klar over at
langt fra alle elever i folkeskolen ville kunne klare den matematik vi
fik; men vi blev jo også delt i boglige og ikke-boglige efter 5. klasse.
Det er derfor man som vikar har kunnet se den bedst begavede dreng i 5.
klasse klare alle matematikopgaver på 10 minutter, mens den dårligst
begavede skulle bruge hele dobbelttimen til det samme.
--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 3 Sep 2005 10:34:26 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:

>Lærerbøger ? lærebøger ? skolebøger.
>
>Lærebøger er noget man bruger på universitetet, skolebøger noget man
>bruger i grund- og gymnasieskolen. Lærerbøger er sådan nogle som du selv
>har, men som du ikke udleverer til dine elever.
>
>Og man kommer altså ikke uden om at man i dagens gymnasieskole må starte
>med det vi andre havde i 6. klasse bogligt, og at man følgelig i
>universitetets matematikundervisning må starte med discipliner, der
>tidligere lå i gymnasieskolen. Og jeg er skam udmærket klar over at
>langt fra alle elever i folkeskolen ville kunne klare den matematik vi
>fik; men vi blev jo også delt i boglige og ikke-boglige efter 5. klasse.
>Det er derfor man som vikar har kunnet se den bedst begavede dreng i 5.
>klasse klare alle matematikopgaver på 10 minutter, mens den dårligst
>begavede skulle bruge hele dobbelttimen til det samme.

6. klasse bogligt? Du har udtalt adskillige gange at du er fra tiden
med realeksamen, og der fandtes ikke nogen opdeling i boglig eller
ikke boglig på 1 - 7. klasses niveau.
Du har muligvis gået på en eller anden privatskole, men dit boglige 6.
klasses udtalelse er ikke andet end varm luft.

Regards Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> 6. klasse bogligt? Du har udtalt adskillige gange at du er fra tiden
> med realeksamen, og der fandtes ikke nogen opdeling i boglig eller
> ikke boglig på 1 - 7. klasses niveau.
> Du har muligvis gået på en eller anden privatskole, men dit boglige 6.
> klasses udtalelse er ikke andet end varm luft.

Det var frivilligt for den enkelte skole, om den ville fortsætte med at
dele eleverne efter 5. klasse eller ej. Såvel på Bagsværd, som jeg gik
på, som på Voldparken Skole, som jeg frekventerede i de små klasser,
deltes eleverne efter 5. klasse. På Bagsværd kom 2/3 af eleverne i de
boglige klasser, på Voldparken {der er domineret af det sociale
boligbyggeri Voldparken, som vi dog ikke boede i} var det kun halvdelen.
Seks 5.-klasser blev til tre boglige 6.-klasser og tre ikke-boglige
6-klasser, og derefter til tre 1. real klasser og tre 8. klasser.

Man kunne så kun komme i gymnasiet efter 2. eller 3. real.

For de boglige var engelsk og tysk obligatorisk, mens latin og fransk
var et tilbud; for at komme i sprogligt gymnasium skulle latinprøven dog
bestås.
--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 3 Sep 2005 13:16:06 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:

>> 6. klasse bogligt? Du har udtalt adskillige gange at du er fra tiden
>> med realeksamen, og der fandtes ikke nogen opdeling i boglig eller
>> ikke boglig på 1 - 7. klasses niveau.
>> Du har muligvis gået på en eller anden privatskole, men dit boglige 6.
>> klasses udtalelse er ikke andet end varm luft.
>
>Det var frivilligt for den enkelte skole, om den ville fortsætte med at
>dele eleverne efter 5. klasse eller ej. Såvel på Bagsværd, som jeg gik
>på, som på Voldparken Skole, som jeg frekventerede i de små klasser,
>deltes eleverne efter 5. klasse. På Bagsværd kom 2/3 af eleverne i de
>boglige klasser, på Voldparken {der er domineret af det sociale
>boligbyggeri Voldparken, som vi dog ikke boede i} var det kun halvdelen.
>Seks 5.-klasser blev til tre boglige 6.-klasser og tre ikke-boglige
>6-klasser, og derefter til tre 1. real klasser og tre 8. klasser.
>
>Man kunne så kun komme i gymnasiet efter 2. eller 3. real.
>
>For de boglige var engelsk og tysk obligatorisk, mens latin og fransk
>var et tilbud; for at komme i sprogligt gymnasium skulle latinprøven dog
>bestås.

Da der var realklasser i folkeskolen var engelsk obligatorisk i femte
og tysk i syvende for alle elever, så hvordan du opdeler klasserne,
giver ikke fritagelse for obligatoriske fag.

Regards Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> Da der var realklasser i folkeskolen var engelsk obligatorisk i femte
> og tysk i syvende for alle elever, så hvordan du opdeler klasserne,
> giver ikke fritagelse for obligatoriske fag.

Det kommer an på hvilken årgang der var tale om. Men oprindelig var det
fra 7. klasse, senere fra 5. klasse.

Selv gik jeg på en særskole, indtil jeg startede i 1. real. Jeg havde
kun haft engelsk siden jeg var 14, mens de andre i klassen havde haft
det siden 5. klasse. På særskolen gennemførte jeg 6. og 7. klasses
pensum på et år, og lærte da også her at løse ligninger med en ubekendt.
Jeg havde haft en alvorlig sygdom, og skulle helst ikke være for meget
ældre end mine fremtidige klassekammerater.
--
Per Erik Rønne

---

On Sat, 3 Sep 2005 15:05:55 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
Rønne) wrote:

>> Da der var realklasser i folkeskolen var engelsk obligatorisk i femte
>> og tysk i syvende for alle elever, så hvordan du opdeler klasserne,
>> giver ikke fritagelse for obligatoriske fag.
>
>Det kommer an på hvilken årgang der var tale om. Men oprindelig var det
>fra 7. klasse, senere fra 5. klasse.
>
>Selv gik jeg på en særskole, indtil jeg startede i 1. real. Jeg havde
>kun haft engelsk siden jeg var 14, mens de andre i klassen havde haft
>det siden 5. klasse. På særskolen gennemførte jeg 6. og 7. klasses
>pensum på et år, og lærte da også her at løse ligninger med en ubekendt.
>Jeg havde haft en alvorlig sygdom, og skulle helst ikke være for meget
>ældre end mine fremtidige klassekammerater.

O.K. det forklarer jo en del, men du kan jo ikke bruge dine personlige
erfaringer og overføre dem på folkeskolen, som var indrettet i henhold
til det jeg forklarede.

Regarsd Croc®

---

Croc® <sbm@pc.dk> wrote:

> On Sat, 3 Sep 2005 15:05:55 +0200, spam@husumtoften.invalid (Per
> Rønne) wrote:

> >> Da der var realklasser i folkeskolen var engelsk obligatorisk i femte
> >> og tysk i syvende for alle elever, så hvordan du opdeler klasserne,
> >> giver ikke fritagelse for obligatoriske fag.

> >Det kommer an på hvilken årgang der var tale om. Men oprindelig var det
> >fra 7. klasse, senere fra 5. klasse.

> >Selv gik jeg på en særskole, indtil jeg startede i 1. real. Jeg havde
> >kun haft engelsk siden jeg var 14, mens de andre i klassen havde haft
> >det siden 5. klasse. På særskolen gennemførte jeg 6. og 7. klasses
> >pensum på et år, og lærte da også her at løse ligninger med en ubekendt.
> >Jeg havde haft en alvorlig sygdom, og skulle helst ikke være for meget
> >ældre end mine fremtidige klassekammerater.

> O.K. det forklarer jo en del, men du kan jo ikke bruge dine personlige
> erfaringer og overføre dem på folkeskolen, som var indrettet i henhold
> til det jeg forklarede.

Nej, det var som jeg forklarede, og jeg gik faktisk i et af fagene på
Bagsværd, boglig 6. klasse, samtidig med at jeg gik på særskolen.
Derudover snakkede jeg naturligvis med mine klassekammerater.

Indtil den største katastrofe i dansk uddannelsespolitik indtrafte, med
afskaffelsen af realeksamen, så var det op til den enkelte skole om der
skulle ske deling i boglige og ikke-boglige efter 5. klasse. Der skete
så en fornyet deling efter 7. klasse, som regel fordi dovne boglige, som
den tidligere socialdemokratiske formandsspire Frank Jensen, kom i 8.
klasse i stedet for 1. real. På Bagsværd, og på Voldparken i mit
skoledistrikt, skete der altså deling fra 5. klasse. Din skole har så
blot valgt det anderledes.

Delingen efter 5. klasse havde været brugt længe, men før mellemskolen
desværre blev afskaffet deltes børnene så i 1. mellem og i fri mellem.
Den frie mellemskole var i princippet EKSAMENfri. Efter 4. mellem kom de
op til mellemskoleeksamen, og kunne så fortsætte i enten gymnasieskolen,
eller i den 1-årige realklasse. Dermed havde de under alle
omstændigheder en eksamen fra skolen, også selv om de ikke klarede
gymnasiet; med afskaffelsen af mellemskolen skulle de tage 3. real med
for at have samme sikkerhed.

--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Lærerbøger ≠ lærebøger ≠ skolebøger.
>
> Lærebøger er noget man bruger på universitetet, skolebøger noget man
> bruger i grund- og gymnasieskolen.

Jeg er fascineret over din evne til at klassificere bøger som
skolebøger eller lærebøger. Jeg havde aldrig skænket det nogen
tanke at denne sondring skulle spille nogen rolle. Hvis en bog
præsenterede nogle for mig interessante ting på en letlæselig og
overskuelig måde, læste jeg den bare uden at skænke det nogen tanke,
om det var en skolebog eller en lærebog. Nu begynder jeg at blive
bekymret over, at jeg måske i nogle tilfælde har brugt bøger som
lærebøger, der i virkeligheden burde have været brugt som
skolebøger, og omvendt.

En af de bøger, jeg ar bange for, at jeg i meget stort omfang har
gjort fejlagtig brug af, er:

EL CAMINI REAL, book two
Af Edith Moore Jarrett
Houghton Mifflin Company, Boston
Third edition
604 sider

Jeg købte bogen for adskillige år siden i et antikvariat i Bangkoks,
idet jeg skønnede, at bogen, som kun kostede 120 baht, måske kunne
hjælpe mig til at lære spansk. Det kunne den. Bogen forklarer det
spanske sprogs grammatik på en meget grundig, overskuelig og
udtømmende måde.

Bogen indeholder også nogle vidunderlige fortællinger fra lande, hvor
sproget er spansk. Særligt betagende er fortællingen ”La leyenda de
Xochiquetzal” fra El Salvador om pigen Atlox, der skulle ofres til
guderne, men som forvandles til et figentræ ved Llopango-søens bred.
Desuden er der en mængde maleriske fotos fra disse lande. På forsiden
ser man et par argentinske gauchos højt til hest på nogle flotte
krikker.

Efter fotoene at dømme er bogen fra omkring 1950.

Ved grundigt at gennemgå denne bog og nogle andre bøger, ordbøger og
en bog med bøjningstavler for spanske verber, fik jeg fod på det
spanske sprog i et sådant omfang, at det nu ikke er noget problem for
mig at følge med i, f.eks. hvad spanierne skriver her:
http://www.elmundo.es

Imidlertid fremgår det af bogens indledning, at forfatterinden, som
har rejst og indsamlet materiale over hele Sydamerika og Spanien, er
(eller var) lærerinde på Filplmore High School i Californien.
Ydermere var Dr. Johnston fra U.S. Office of Education rådgiver for
forlaget ved bogens forberedelse. Der opstår derfor hos mig en
alvorlig mistanke om, at bogen i virkeligheden er en skolebog, og at
jeg har brugt den helt forkert, idet jeg slet ikke har brugt den i
nogen skole. Faktisk har jeg aldrig frekventeret, deltaget i,
overværet, været tilmeldt til eller indskrevet ved nogen undervisnig
i spansk, ligesom jeg aldrig er gået eller mødt op til nogen sådan
undervisning, skatteyderbetalt eller anden, i Danmark eller andetsteds.


Er bogen en lærebog eller en skolebog, og har jeg gjort forkert brug
af den?

Efter at jeg havde lært spansk i hovedsagen efter denne bog, fik jeg
tildelt en oversættelsesopgave fra den argentinske Bangkok-ambassade.
Ambassadens førstesekretær, dr. Jorge Omar Ireba, havde under en
udstationering ved Vatikanet skrevet en afhandling om Vatikanstatens
stilling i folkeretten. Den ville han gerne have oversat fra spansk til
engelsk. Det gjorde jeg så. Assumption University og den pavelige
nuncio i Bangkok bidrog hver især med et beløb til dækning af
oversættelseshonoraret.

Står vi her over for et helt uautoriseret brud på den sociale arv?

Bent

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Lærerbøger ≠ lærebøger ≠ skolebøger.
> >
> > Lærebøger er noget man bruger på universitetet, skolebøger noget man
> > bruger i grund- og gymnasieskolen.
>
> Jeg er fascineret over din evne til at klassificere bøger som
> skolebøger eller lærebøger. Jeg havde aldrig skænket det nogen
> tanke at denne sondring skulle spille nogen rolle. Hvis en bog
> præsenterede nogle for mig interessante ting på en letlæselig og
> overskuelig måde, læste jeg den bare uden at skænke det nogen tanke,
> om det var en skolebog eller en lærebog. Nu begynder jeg at blive
> bekymret over, at jeg måske i nogle tilfælde har brugt bøger som
> lærebøger, der i virkeligheden burde have været brugt som
> skolebøger, og omvendt.

Det kunne jo også tænkes at der var tale om en »populærvidenskabelig
bog«.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:

> Det kunne jo også tænkes at der var tale om en »populærvidenskabelig
> bog«.

Man kan tænke sig ganske meget, hvis man er dum nok. En begavet person
ville nok slå op på forlæggerens website, før han gav sig til at
tænke:
http://www.hmco.com/indexf.html
http://houghtonmifflinbooks.com/
Han ville så se, at Houghton Mifflin har udgivet bøger siden 1832 og
overvejende laver undervisningsmateriale.

Da endvidere bogens forfatterinde, Mrs. Edith Moore Jarrett, har
undervist i spansk i 20 år ved Fillmore High School i Californien, og
en embedsperson fra U.S. Office of Education har medvirket i
forberedelserne til bogens udgivelse, er jeg alvorligt bange for, at
der er tale om det, du kalder en skolebog.

Hvad der fasciner mig, det er, at bogen kvalitetsmæssigt ligger langt
over det undervisningsmateriale til secondary school, man ser
produceret nu om dage. Og så indeholder den nogle utroligt
interessante fotos og miljøskildringer fra tiden, inden Fidel Castro
kom til magten. Og den kostede kun en slik, hvilket nok netop var
fordi, den så noget skolebogsagtig ud.

Afgørende for mig har imidlertid været, at bogen var egnet til at
lære spansk efter. Det er så ret underordnet, om det er en skolebog,
en lærebog eller hvad.

Jeg har svært ved at forstille mig en populærvidenskabelig bog om det
spanske sprog. Populærvidenskabelige bøger handler mest om rejser til
Mars og den slags.


Bent

---

Trans <kongaead@my-deja.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
>
> > Det kunne jo også tænkes at der var tale om en »populærvidenskabelig
> > bog«.
>
> Man kan tænke sig ganske meget, hvis man er dum nok. En begavet person
> ville nok slå op på forlæggerens website, før han gav sig til at
> tænke:
> http://www.hmco.com/indexf.html
> http://houghtonmifflinbooks.com/
> Han ville så se, at Houghton Mifflin har udgivet bøger siden 1832 og
> overvejende laver undervisningsmateriale.

Jeg tænkte altså ikke specifikt på den bog du nævnte, men på at de
fleste uden for uddannelsessystemet ikke bruger hverken skole- eller
lærebøger, når de vil vide noget om et bestemt emne, uden for eget
fagområde. De tyr i stedet til populærvidenskabelige bøger.
--
Per Erik Rønne

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> skrev i en meddelelse
news:43195020$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>
>
> Næ, det skyldtes at pensum blev ændret - og har intet at
> gøre med at indgangsniveauet var faldet -

Det var dog en mærkværdig påstand...
"Pensum bliver ændret..."
Ja. Nedgraderet, så man kan holde den lavere fællesnævner.

"Indgangsniveauet falder.."
Naturligvis. Pensum er nedgraderet.

og det har intet
> at gøre med enhedsskolen -

Selvfølgelig har det da det.
Det er jo netop pga. enhedsskolen, at pensum ændres, og indgangsniveauet
naturligvis, som følge heraf, falder.


>igen en gratis påstand fra din
> side, som du heller ikke dokumenterer -det kan du nemlig
> ikke.

Der har vi den igen.
Du kræver dokumentation.
Der er for meget Storm P. over din måde at forholde dig til tingene på.
Citat:
"Du perikles:, Hvad er en akademiker?
Det er een, der har læst sig til, hvad vi andre ved".

Netop dette spørgsmål behøver man ikke at læse store rapporter om.
her kan man sagtens "nøjes" med ganske almindelig gammeldags erfaring.




I stedet bruger du alenlange indlæg på udokumenterede
> postulater, og når du er hårdt trængt, så vil du medgive at
> du har dine oplysninger fra visse unavngivne gymnasielærere,
> der mener noget andet.

Der er sandelig en hel del lærere, der har netop denne erfaring.
Jeg har på fornemmelsen, at du mere forsvarer en ide om, at eleverne ikke er
blevet mere uintilligente, end før.
Og det er da rigtigt.
Det vi taler om er, at disse, intilligente, elever, ikke har modtaget den
samme undervisning, på samme niveau, som i det du fornemmer som "de sorte
gamle dage".


>
> Jeg kender også lærere, der mener at vi skulle genindføre
> pryglestraffen og som hævder at der i gamle dage var ro,
> orden og disciplin og at man virkelig lærte noget den gang -
> også det er en skrøne, som gang på gang må tilbagevises som
> det rene nonsens. Bliver du aldrig træt af at fortsætte i
> samme rille på grammofonpladen? Og da jeg ved hvor gammel du
> er, så kender du vel en grammofonplade?

Pryglestraffen kender jeg ingen, der plæderer for at genindføre.
Derimod er det ganske enkelt en kendsgerning, at diciplinen er faldet.
Ganske enkelt fordi enhedsskolen ikke kan fungere med en blanding af seriøse
og useriøse elever i klasserne.
Igen henviser jeg til Storm P.


MVH
Egon

---

> Næ, det skyldtes at pensum blev ændret - og har intet at gøre med at
> indgangsniveauet var faldet - og det har intet at gøre med
> enhedsskolen - igen en gratis påstand fra din side, som du heller ikke
> dokumenterer -det kan du nemlig ikke. I stedet bruger du alenlange
> indlæg på udokumenterede postulater, og når du er hårdt trængt, så vil
> du medgive at du har dine oplysninger fra visse unavngivne
> gymnasielærere, der mener noget andet.

Det virker som om du føler _dit arbejde_ angrebet. Men faktum er, at man
i gamle dage arbejdede med højere abstraktionsniveau i fx matematik.
Bevisførelse er næsten et fy ord i folkeskolen i dag, og i hvert fald er
det noget man først arbejder med i 9-10. klasse, i bedste fald. Man kan
selvfølgelig godt spørge sig selv om det var nødvendigt dengang eller om
skolens indhold dengang var bedre end det, det er i dag, men lad os da
holde fast i, at det er politikerne, der ændrede tingene, derfor mener
jeg heller ikke man skal se Pers indlæg som et angreb på den enkelte
lærer.

Når man siger enhedsskolen, så siger man også at alle skal kunne klare
kravene, det er simpel logik, at hvis alle skal kunne klare kravene, så
må disse ikke være sat ligeså højt som de var, dengang man delte i de
meget kloge og de småkloge

Abstraktionsniveauet er i dag ikke højt, ligéså snart der arbejdes med
bogstaver, så er problemerne der. Ganske enkelt kan alle ikke klare
dette krav, det er måske heller ikke nødvendigt i dag for langt de
fleste, så det er måske endda meget godt ændringen er sket. Men
naturlivis vil det påvirke fx matematisk gymnasium hvis deres elever
ikke ved hvad et bevis er og hvordan man laver et. Så må man
nødvendigvis starte der, hvor man måske kunne starte et helt andet sted
for 10-20-30 år siden.

Dengang vi debatterede PISA, mener jeg vi var ganske enige om at en af
grundene til at fx Sydkorea lå højt var at man smed "de dumme" ud af
skolen inden man lavede testen, derfor var/er det logisk at vores skole
vil ligge under dem i sådanne tests.

Der er ingen tvivl om, at det formentlig har været en meget god ting
ikke at lave denne niveaudeling længere, og det generelt har højnet hele
det danske samfund, men det gør at niveaudelingen sker når eleverne når
til gymnasiet/HF/teknisk skole osv osv. Derfor er det jeg siger, at Per
nok har helt ret når han siger indgangsniveauet er faldet, ikke at dette
nødvendigvis er et problem, men der skal naturligvis laves læseplaner og
pensum udfra denne betragtning.

(lidt personhertz)

>
> > Det er ikke usædvanligt at lærebøger skiftes ud årligt, i hvert
> fald i
>> de naturvidenskabelige fag.
>
> Hvordan hænger det nu sammen med din nys påståede opfindelse med at
> lærerbøgerne bliver udskiftet fordi det skulle være en konsekvens af
> enhedsskolen at eleverne i indgangsåret bliver ringere? Nu er det
> pludselig alligevel ikke usædvanligt at de udskiftes en gang om året?
>

Det er der ikke nødvendigvis modstrid i. Bøgerne skal tilpasses
niveauet. At niveauet formentlig hverken er steget eller faldet
væsentlig indenfor de sidste 10 år er jeg helt med på, men de
videregående uddannelser er ikke altid lige gode til at følge med i
udviklingen

mvh
Kim

---

Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:

> Det virker som om du føler _dit arbejde_ angrebet. Men faktum er, at man
> i gamle dage arbejdede med højere abstraktionsniveau i fx matematik.
> Bevisførelse er næsten et fy ord i folkeskolen i dag, og i hvert fald er
> det noget man først arbejder med i 9-10. klasse, i bedste fald. Man kan
> selvfølgelig godt spørge sig selv om det var nødvendigt dengang eller om
> skolens indhold dengang var bedre end det, det er i dag, men lad os da
> holde fast i, at det er politikerne, der ændrede tingene, derfor mener
> jeg heller ikke man skal se Pers indlæg som et angreb på den enkelte
> lærer.

Jeg skal gerne understrege, at der ikke her er tale om et angreb på
lærerne. Snarere på de ansvarlige politikere - som Bertel Haarder. Der
har haft den uforskammethed på Venstres landsmødes talerstol at angribe
folkeskolens lærere som ansvarlig for det faldende, faglige niveau. Han
fatter ikke sit eget ansvar; på det tidspunkt havde han været
undervisningsminister i 10,5 år under Schlüter, og her sørget for at
afskaffe niveaudelingen i 8.-10. klasserne.
--
Per Erik Rønne

---

> Jeg skal gerne understrege, at der ikke her er tale om et angreb på
> lærerne. Snarere på de ansvarlige politikere - som Bertel Haarder. Der
> har haft den uforskammethed på Venstres landsmødes talerstol at
> angribe
> folkeskolens lærere som ansvarlig for det faldende, faglige niveau.
> Han
> fatter ikke sit eget ansvar; på det tidspunkt havde han været
> undervisningsminister i 10,5 år under Schlüter, og her sørget for at
> afskaffe niveaudelingen i 8.-10. klasserne.

Det er jo direkte uforskammet. Om det "faldende faglige niveau" kan kun
siges, eleverne får den faglige kundskab, som der står i forskellige
bekendtgørelser. Når politikerne taler om fagligt dårlige elever, må
politikerne altså enten mene at lærergruppen som sådan ikke er gode nok
eller at bekendtgørelserne ikke er gode nok, fx om niveaudelingen var
rigtig, er kravene til eleverne høje nok (er det fx rimeligt at elever
tager på ferie udenfor skoleferien?)

Hvis man går udfra lærergruppen ikke er god nok, så burde det få en
politiker til at tænke på seminarieuddannelsen, og om den er god nok -
eller rettere sagt lever uddannelsen op til de forventninger samfundet
kræver i dag og ligeså vigtigt om 20 år. Uanset hvad så er det for
billigt at stå og råbe skændsord efter 60.000 lærere, der hver eneste
dag knokler med at udføre arbejdet indenfor de rammer som politikerne
selv har gjort værre år for år.

mvh
Kim

---

Kim2000 <kim2000@tele2ads1.dk> wrote:

> > Jeg skal gerne understrege, at der ikke her er tale om et angreb på
> > lærerne. Snarere på de ansvarlige politikere - som Bertel Haarder. Der
> > har haft den uforskammethed på Venstres landsmødes talerstol at
> > angribe folkeskolens lærere som ansvarlig for det faldende, faglige
> > niveau. Han fatter ikke sit eget ansvar; på det tidspunkt havde han
> > været undervisningsminister i 10,5 år under Schlüter, og her sørget for
> > at afskaffe niveaudelingen i 8.-10. klasserne.
>
> Det er jo direkte uforskammet. Om det "faldende faglige niveau" kan kun
> siges, eleverne får den faglige kundskab, som der står i forskellige
> bekendtgørelser. Når politikerne taler om fagligt dårlige elever, må
> politikerne altså enten mene at lærergruppen som sådan ikke er gode nok
> eller at bekendtgørelserne ikke er gode nok, fx om niveaudelingen var
> rigtig, er kravene til eleverne høje nok (er det fx rimeligt at elever
> tager på ferie udenfor skoleferien?)
>
> Hvis man går udfra lærergruppen ikke er god nok, så burde det få en
> politiker til at tænke på seminarieuddannelsen, og om den er god nok -
> eller rettere sagt lever uddannelsen op til de forventninger samfundet
> kræver i dag og ligeså vigtigt om 20 år. Uanset hvad så er det for
> billigt at stå og råbe skændsord efter 60.000 lærere, der hver eneste
> dag knokler med at udføre arbejdet indenfor de rammer som politikerne
> selv har gjort værre år for år.

Ja, hans udtalelser faldt mens han var integrationsminister, og altså
før han igen blev undervisningsminister. Vi skal nok regne med at han
forbliver som sådan, så i hvert fald så længe Anders Fogh Rasmussen
forbliver som statsminister. Træder Fogh efter sit 10-års jubilæum i
2011 tilbage til fordel for Lars Løkke Rasmussen, kan Haarder så godt
forvente at få ministertiden forlænget; falder Fogh i stedet til fordel
for en sociademokratisk regering, står pensionen for døre. Bertel
Haarder fylder 61 på onsdag.

http://www.ft.dk/BAGGRUND/Biografier/Bertel_Haarder.htm

Bertel Haarder afskaffede også grengymnasiet, og nedskar
kandidatuddannelserne fra seks til fem år. Han sørgede endda for at
reduktionen fra to-årige humanistiske bifag til 1,5-årige sidefag skete
på en sådan måde, at der ikke var nogen mulighed for at supplere det op,
hvilket vanskeliggør sidefagssuppleringen for gymnasielærere, hvor
sidefaget har vist sig at ligge på et for lavt fagligt niveau.
Niveausænkninger over hele linien, det var det han i realiteten stod
for, selv om retorikken var den modsatte. Godt at man kender »newspeak«
fra George Orwells 1984.

--
Per Erik Rønne