/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Gyldendal, Gyldendal og så Gyldendal
Fra : GB


Dato : 26-08-05 02:18


Forfatteren Ole Hyltoft som plejer at være efter DJØF´erne, har i dag i
en kronik i Berlingske Tidende kigget på Gyldendal, som nærmest har
sikret sig monopol i Danmark når det gælder dansk skønlitteratur.
Gyldendal har magt til at fremme bestemte forfatter på en måde som intet
andet dansk forlag kan og dermed har forlaget også en magt til at præge
danskernes holdninger.

I dag holder Gyldendal reception for sine forfattere. De mindre giraffer,
som forgæves spejder efter en fotograf, får trøste sig med, at de dog
allerede har taget det første skridt mod storhed: de udkommer på
Gyldendal - forlaget og netværket der sammen med modernismen og
kulturradikalismen erobrede den danske kulturmanege.

En, to, tre har modernismen med Gyldendal i centrum erobret
kulturmanegen. Gyldendal er ved siden af at være et godt forlag et godt
netværk. Netværket besætter pladserne i radio, fjernsyn, universiteterne,
aviserne (nogle aviser bliver mere totalt besat end andre). Man opretter
et akademi - som Kulturministeriet betaler - og vælger hinanden ind i
det. Og selvfølgelig besætter man også nøgleposterne i Bomholts
kunstfond. Endelig fusionerer man med kulturradikalismen.

Ja, det gør noget. For et netværk ensretter. Det lukker visse folk ind og
visse folk ude. Af og til lukker det yderst kvalificerede folk ude, som
da Gyldendal ikke ville udgive Peter Seeberg. Det er også
bemærkelsesværdigt, at Bermuda-trekantens folk (Gyldendal-Politiken-
Danmarks Radio) i de sidste 40 år har tænkt så ensrettet som et kompagni
prøjsiske soldater. Marxismen var sandheden. SF (subsidiært DKP og nu de
Radikale) var partiet. Den muslimske indvandring var alle tiders. Og
George W. Bush var alle tiders forbryderpræsident.

Berlingske Tidende


Hvis man mener Ole Hyltoft er lidt for hård, så kan det anbefales at læse
hvad Politiken skriver om forlaget Gyldendal i dag:


Det er ti år siden, Peter Høeg udgav sin seneste roman, 'Kvinden og
aben', og han har gennem alle årene holdt sig langt væk fra medierne.

Peter Høeg fik sit internationale gennembrud med 'Frøken Smillas
fornemmelse for sne', som på verdensplan har solgt omkring seks
millioner. Bogen bidrog til at gøre forlaget Rosinante til en af den
danske bogbranches markante aktører. For få år siden blev Rosinante
imidlertid overtaget af Gyldendal, da de hidtidige ejere, engelske
Blackwell, ønskede at sælge sine danske forlagsaktiviteter.

Med medvinden fra bl.a. Peter Høegs udgivelser var Rosinante vokset til
et forlag med et flot og ambitiøst udgivelsesprogram og mange
medarbejdere, men gevinsterne fra bestsellerbøgerne var gennem årene
sendt videre til Blackwell. Denne kombination gav det ene underskud efter
det andet, og Rosinante gik fra at være et stort alternativ til Gyldendal
til at være en brik i Gyldendals datterforlag, GB-Forlagene.

Med udgivelsen af Peter Høegs kommende roman kommer Rosinante paradoksalt
nok til at cementere Gyldendals position som altdominerende på udgivelsen
af dansk skønlitteratur. Forud for Gyldendals efterårsreception torsdag
siger flere forfattere og forlagsfolk til Politiken, at Gyldendal i dag
nærmest har monopol på dansk skønlitteratur.
Politiken

---

Jesper Kleins lille hydest-digt i anledning af Dansk Forfatterforenings
100 års-jubilæum skal heller ikke gå uagtet forbi:

"I har altid voldt bylden kval,
Så nu ta'r vi kun udenlandsk.

Gyldendal."

--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste