"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:4300d1b5$0$176$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> NoTrabajo wrote:
> > Nu hører man at politikerne vil hæve pensionsalderen igen. Det er kun
nogle få
> > år siden, at man nedsatte pensionsalderen fra 67 til 65 år. Først den
ene vej og
> > så den anden vej. Hvad er årsagen til at politikere laver noget sådant?
Er der
> > fornuftige forklaringer på dette "frem og tilbage", eller er de bare
syge oven i
> > deres hoveder?
>
> Det egentlige problem der burde fokuseres på er vel snarere efterlønnen,
> idet det primært er de 60-65 årige veluddannede og ikke-nedslidte, der
> skaber problemer ved at trække sig for tidligt tilbage på efterløn.
Har du noget statistisk belæg for dette udsagn?
> Det er altså - sammenlignet med tidligere tider - temmelig grotesk at
> man vi har et samfund, hvor livsforløbet efterhånden groft sagt synes
> delt op i tre lige store faser, hvor de første 30 år af eens liv går med
> uddannelse, hvorefter man reelt arbejder 30 år for derefter hurtigst
> muligt at holde et otium, som også snildt kan blive på 30 år, forudsat
> man altså har trukket sig som 60-årig og når at blive 90.
Det gælder under 1/4 af befolkningen. En anden fjerdel får ingen eller kun
ringe uddannelse, slides ned i industrien, som hjemmehjælpere etc, er
udbrændte som 55-årige og dør typisk af livsstilsygdomme eller kræft som
følge af eksempelvis rygning og druk når de er 50-70 år.
> Det er klart, at det ikke kan hænge sammen på den måde, hvis
> samfundsøkonomien netop er bygget op på at borgerne er færdiguddannede
> som 25-årige og derefter arbejder i 40 år til de er 65. Og så har jeg
> slet ikke nævnt generationsproblematikken med de store
> efterkrigsårgange, som nu trækker sig tilbage...
Vi er efter min mening vidne til en skræmmekampagne. Naturligvis er der i
Danmark akkurat som i mange andre lande netop nu en aldringsproces som følge
af de store efterkrigsårgange - hvad man ikke hører så meget om, er den
gigantiske formue (i form af pensionsopsparinger) der ligger og venter på at
blive beskattet i samme takt som aldringen - vi taler om langt mere end et
bruttonationalprodukt. Samtidg er der vel ingen der realistisk forestiller
sig at samtlige individder fra årgang 1945-1955 vil dø af ælde som 90-årige;
tværtimod vil de efter al sandsynlighed blive ramt alvorligt på levealderen
som følge af deres livsstil og den almindelige livs-kvalitetsforringelse
netop disse årgange har fungeret som "forsøgskaniner" på. Mystiske sygdomme
som følge af dårlige mad, tilsætningsstoffer, luftforurening, flere
kræfttilfælde som følge af alt, fedme osv - der er en milliard ting som der
måske i dag delvist er rettet op på, i hvert fald omkring det mest
indlysende, men som netop disse generationer må betale prisen for - asbest,
benzen etc etc. Ydermere må man nok forvente, at de store årgange - og her
taler jeg om den fjerdel du generaliserer over, dvs de friske og
veluddannede - har et stort ønske om at fortsætte på arbejdsmarkedet - også
selvom de er fyldt 60, eller 65. Og så er der jo lige den ret indlysende
kendsgerning, at de mindre årgange der følger i kølvandet jo alt andet end
lige medfører et tilsvarende mindre pres på det offentlige budget - alene
det, at færre vil stå arbejdsløse og færre vil belaste samfundet på frihjul
vil løsne budgetterne gevaldigt - husk på, at det jo om få år ikke bare er
de "stærke" der skal (eller vil/ikke må komme) på efterløn, men også de
flere hundredtusinde "dårlige liv" der i 70'erne og 80'erne fik tildelt
"social pension" (førtidspension) der vil ryge i svinget - de dør ganske
enkelt ud. Slå koldt vand i blodet - der bliver nok råd til det hele - både
efterløn til de svage og hævet pensionsalder til de stærke.