Adam Holm fra Politiken har fået sig en snak med den britiskpakistanske
forfatter Ziauddin Sardar:
Du har i kølvandet på bomberne i London udtalt, at der findes en 'markant
modvilje' blandt mange muslimer til at betragte terrorisme som et
muslimsk problem og dermed som et ansvar for især muslimer. Men
terrorisme er da også et anliggende for mange andre, f.eks. kristne og
jøder?
'Jeg siger naturligvis ikke, at muslimer er særligt disponeret for at
være terrorister. Jeg er selv praktiserende muslim. Det er bare et
faktum, at en lang række muslimske lande er plaget af terrorisme. Og i
Vesten og i Israel begås hovedparten af terrorhandlingerne jo hverken af
kristne eller jøder, men derimod af muslimer. På den baggrund og
smerteligt, som det er, må man som muslim se sig selv dybt i øjnene og
spørge, hvorfor vold i dén grad retfærdiggøres af vores religion, eller i
hvert fald af folk, der hævder at være teologisk kyndige inden for
islam'.
Islam har vel ikke som sådan noget med sagen at gøre. Handler det ikke
snarere en bestemt politisk fortolkning af islam?
'Det er en fejlagtig udlægning af problemet. Islam har netop meget at
gøre med terroren. Terroristerne henviser jo til Koranen og bekender sig
til islamisk historie og traditioner, så at ville friholde religionen fra
skyldsspørgsmålet er misforstået sympati med muslimer. Hvis der er nogen,
som burde have en interesse i at filtrere de voldelige elementer fra
religionen, er det jo præcis os, muslimerne. Hvordan skal vi ellers komme
sygdommen til livs, hvis ikke vi tør stille diagnosen?'
Hvordan vil du tage fat på 'helbredelsen'?
'Som muslimer må vi begynde at indse, at vores religion ikke bare er et
guddommeligt diktat, men også et resultat af en lang menneskelig
påvirkning. Det betyder, at vores tro indeholder menneskeskabte aspekter,
som måske havde deres berettigelse for 500 år siden, men er utidssvarende
i dag. Den puritanisme, vi nu ser hos de radikale muslimer, er et
resultat af en bestemt fortolkning af islam. Som muslimsk intellektuel må
jeg derfor forsøge at gøre mine trosfæller opmærksomme på, at det ikke er
blasfemi at undsige de puritanske ekstremister'.
Det er vel en trøst, at størstedelen af verdens muslimer ikke bryder sig
om vold?
'Det er sandt, men jeg er bange for, at mange muslimer af samme grund
vælger at betragte terroristerne som nogen, der slet ikke er en del af
islam. Hvis de da ikke bliver beskyldt for at være amerikanske eller
zionistiske agenter, hører man ofte, at terroristerne er narkomaner,
kriminelle eller frafaldne muslimer. Men det er bare at lukke øjnene for
problemets kerne, som er nogle indbyggede elementer i vores egen
trosopfattelse. Vi tør ikke forholde os til ekstremismen i vores eget
bagland, og vi nægter kategorisk at diskutere, hvorfor vi i vores Guds
navn tillader en så massiv intolerance at vinde frem i religionen'.
Er du ikke bekymret for, om din kritik af forholdet mellem muslimer og
terrorisme hjælper til at legitimere ikke-muslimers skepsis over for
islam?
'Hvis jeg som forfatter skulle tie om kritisable forhold ud fra nogle
gustne motiver, så kunne jeg lige så godt grave min egen grav og bede
nogen om at dække mig til. Og i øvrigt er min kritik jo ikke
islamofobisk. Jeg ser den selv som et bidrag til kampen om islams sjæl.
Vi oplevede ikke særlig mange steder i den muslimske verden et opgør om
f.eks. Taleban, som jo udøvede et brutalt og middelalderligt regime i
Afghanistan. Ingen af de britiske muslimer, jeg kender, ville bryde sig
om at leve så meget som et minut under disse formørkede slyngler, og
alligevel skulle man spejde meget langt efter noget, der mindede om en
undsigelse af Taleban. Hvorfor? Fordi de jo er vores 'brødre', ligesom de
palæstinensiske selvmordsterrorister. Sådan noget nonsens vil jeg ikke
sidde overhørig!'.
Politiken 14. august
--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB
|