/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Europas dilemma
Fra : GB


Dato : 10-08-05 17:20

Information, 10. august 2005
Europas dilemma
Robert Ellis

Det er utopisk at tro, at EU kan optage og integrere så stort og
kulturelt anderledes et land som Tyrkiet

Anders Fogh Rasmussen har ret, når han ved Venstres sommertræf udtaler,
at udsigten til Tyrkiets EU-medlemskab er et dilemma, som det er
nødvendigt at diskutere åbent. Det er kun de radikale, der udtrykker
harme over, at der er nogle, der begynder at vakle i troen.

Men som statsministeren fastholder: "Vi er nødt til at tage tyren ved
hornene og diskutere, hvor stor EU kan blive." En meningsmåling
offentliggjort af EU-Kommissionen i sidste måned viser en udbredt
modstand mod tyrkisk medlemskab i mange EU-lande med 52 procent imod og
35 procent for.

Men der var flere, der gik ind for tyrkisk medlemskab i de 10 nye
medlemslande end i 'det gamle' Europa. Østrig, Tyskland og Frankrig
topper listen med henholdvis 80, 74 og 70 procent imod, og tallene for
Danmark, hvor 62 procent erklærer sig som modstandere, svarer til de to
meningsmålinger, som Rambøll Management har foretaget for Jyllands-Posten
i april og august.

Samtidig stod det klart, da EU-Kommissionen i slutningen af juni
fremlagde et udkast til en ramme for optagelsesforhandlinger med Tyrkiet,
at den nye kommission er stærkt delt i spørgsmålet om, hvorvidt
forhandlingerne burde ende med fuldt medlemskab eller en anden form for
aftale.

En lang og besværlig rejse
Under præsentationen af udkastet understregede udvidelseskommissær Olli
Rehn, at det er i Europas interesse at have et stabilt, demokratisk, rigt
Tyrkiet, der vedtager og gennemfører alle EU's værdier, politikker og
standarder.

Samtidig erkendte han, at selvom fællesmålet er medlemskab, er
forhandlingerne en åben proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd,
og banede dermed vejen for en alternativ løsning.

Ifølge Rehn var hensigten at sikre, at Tyrkiet forbliver stærkt forankret
i europæiske strukturer, selvom det ikke er i stand til fuldt ud at
påtage sig medlemskabets forpligtelser. Med udfaldet af
folkeafstemningerne i Frankrig og Holland i tankerne tilføjede han:

"Vi ved allesammen, at det bliver en lang og besværlig rejse, og vi er
nødt til at tage borgernes bekymringer med i vores overvejelser." Til
slut opfordrede han Det Europæiske Råd til at fremme en debat og et
konsensus blandt europæere om forholdet mellem EU og Tyrkiet, og det er
netop den debat, som Fogh Rasmussens opfordring burde give anledning til.

Prodi-kommissionens anbefaling fra sidste oktober om at starte
optagelsesforhandlinger med Tyrkiet var baseret på en bedømmelse af, at
Tyrkiet 'i tilstrækkeligt omfang' havde opfyldt de nødvendige politiske
kriterier. Som Storbritanniens udenrigsminister Jack Straw dog forklarede
senere i Bruxelles: "Der har været truffet en strategisk afgørelse om, at
Tyrkiets fremtid ligger inden for Europa, og at vores strategiske
interesse ligger i, at det sker."

At Europas befolkninger mener noget andet kommer helt sikkert bag på både
Straw og hans meningsfæller, men det er nu engang en af demokratiets
svagheder, at man er nødt til at høre vælgerne.

Europa-parlamentet har i sin betænkning om Kommissionens rapport for 2004
ikke mindre end fire gange henvist til, at et af Københavnskriterierne er
Unionens evne til at optage nye medlemmer og samtidig bevare fremdriften
i den europæiske integration. Allerede ved optagelsen af 10 nye
medlemslande, hovedsagelig fra Østeuropa, står det klart, at Unionens
evne til at absorbere disse nye medlemmer uden økonomiske og sociale
efterdønninger er begrænset.

Imidlertid er en forestilling om, at det kan lade sig gøre at optage og
integrere så stort og kulturelt anderledes land som Tyrkiet uden at få
båden til at kæntre utopisk.

Den sidste sten, der skulle ryddes af vejen for at åbne forhandlinger med
Tyrkiet den 3. oktober, var Tyrkiets underskrift på protokollen til
Ankara-aftalen fra 1963, som skulle udvide toldunionen til at omfatte de
ti nye medlemslande, inklusiv Cypern.

Imidlertid blev Tyrkiets underskrift den 29. juli ledsaget af en
erklæring, der i virkeligheden gør underskriften ugyldig. Tyrkiet
fastholder, at deres underskrift ikke er lig med nogen form for
anerkendelse af den cypriotiske republik, og at man fortsat kun vil
anerkende, at de græsk-cypriotiske myndigheder udøver myndighed, kontrol
og jurisdiktion over området syd for stødpudezonen.

I et møde med Tyrkiets premierminister Tayyip Erdogan i London et par
dage forinden forsikrede EU's formand Tony Blair Tyrkiet om, at det var
"en juridisk kendsgerning," at Tyrkiets underskrift på protokollen ikke
indebar nogen anerkendelse af Cypern, men det er netop det, der er
uenighed om. Den franske premierminister Dominique de Villepins udtalelse
om, at det ville være utænkeligt, at Tyrkiet starter
optagelsesforhandlinger uden formelt at anerkende Cypern har kastet
brænde på bålet, og det står uklart om Tyrkiet er indstillet på at åbne
sine lufthavne og havne til fly og skibe fra Cypern.

Mulighed for veto
Eftersom forhandlingsrammen skal vedtages enstemmigt af de 25
medlemslande, er der en reel mulighed for, at et eller flere
medlemslandene nedlægger veto mod forhandlingernes start, eller tilføjer
betingelser, som Tyrkiet utvivlsomt vil finde uacceptabelt.

Selvom det tyrkiske regeringsparti AKP sidder på 355 ud af 550 pladser i
det tyrkiske parlament, er det ikke givet, at det kan mønstre et flertal
til at ratificere underskriften på protokollen. Men en afvisning af
aftalen vil givetvis fremkalde en krise på størrelse med den, der opstod
den 1. marts 2003, da parlamentet afviste at give tilladelse til, at
amerikanske tropper kunne bruge Tyrkiet som transitland til Irak, og
afskrev sig dermed afgørende indflydelse på udviklingen især i den
nordlige del af landet.

Udsigten til et Tyrkiet, der rumler som en løs kanon på Europas grænser
uden at være fast forankret i europæiske strukturer, er ikke betryggende,
men det er udsigten til at integrere så stort og uhomogent land heller
ikke. Derfor ville det være realistisk for begge parter at overveje en
anden løsning end fuldt medlemskab for at bevare det gode naboskab og
strategiske samarbejde, der hidtil har kendetegnet forholdet mellem
Tyrkiet og Europa.





--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB

 
 
Jens Peder Johansen (10-08-2005)
Kommentar
Fra : Jens Peder Johansen


Dato : 10-08-05 18:29



> Det er utopisk at tro, at EU kan optage og integrere så stort og
> kulturelt anderledes et land som Tyrkiet

EU er i det hele taget ren utopi.....men det har såmænd ikke noget
med kultur at gøre....


> Men der var flere, der gik ind for tyrkisk medlemskab i de 10 nye
> medlemslande end i 'det gamle' Europa. Østrig, Tyskland og Frankrig
> topper listen med henholdvis 80, 74 og 70 procent imod, og tallene for
> Danmark, hvor 62 procent erklærer sig som modstandere, svarer til de to
> meningsmålinger, som Rambøll Management har foretaget for Jyllands-Posten
> i april og august.

Who gives a shit! For min skyld kan de optage hele verden i EU og
efterfølgende
omdøbe det til Verdens Unionen. EU er ikke til for folket men for grådige,
afdankede
politikere som har tjent deres "værnepligt" på nationalt plan.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste