/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Hylleberg og Stockholm-syndromet
Fra : GB


Dato : 10-08-05 14:26

Fra dagens Kræ'dawblad (10/8-05):

ISLAM Europa har taget imod sine mange nye tilflyttere med åbne arme (og
lukkede øjne) og er gået så langt i forsøget på at lette integrationen,
at det nærmest kan kaldes behagesyge

Af Lenette Jørgensen


Det er ikke helt uden grund, når man i mange kristne kredse refererer til
Folkekirkens Nødhjælp som "Folkekirkens dødshjælp". Rasmus Hylleberg fra
samme forening fremturede igen den 30. juli i Kristeligt Dagblad med
påstanden om kristendommens ophavsmand, Jesus Kristus, som "den fattige
araberdreng, der for 2000 år siden udfordrede os med det dobbelte
kærlighedsbud: elsk din næste som dig selv."
Det er ikke Geoffrey Cain, der i Kristeligt Dagblad har misforstået
noget, når han går i rette med Hylleberg om den af ham antageligvis
tilsigtede associering mellem kristendommen og islam. Man kan dårligt
forstå det anderledes, når Hylleberg skriver, at Jesus var en
araberdreng, hvilket er en både uetisk og forkert associering, eftersom
Jesus var af Davids slægt, altså jøde. Må jeg anbefale Hylleberg at læse
Matthæus kap. 1, hvor de første ord er: "Jesu Kristi, Davids søns,
Abrahams søns stamtavle."

Hylleberg mudrer sin påstand sammen med bemærkninger som "Gud, konge og
fædrelandsretoriken er genopstået, så danskhed og kristendom i en
luthersk udgave gøres synonymt" og "kampen om næsten har kristendommen
som politisk drivkraft." Hvis det sidste var sandt, hvad det jo i øvrigt
ikke er (statistikker viser, at mens islam rekrutterer flere og flere
tilhængere, så er afkristningen i hele Europa på hastig fremmarch), hvori
ligger det katastrofale så egentlig?

Og er det "ufedt", for nu at bruge Hyllebergs eget udtryk, at være dansk
med hvad dertil hører af kirker, kolonihavehus, danske flag, frikadeller,
piger, der kan gå i korte kjoler og med løst hår, valgfrihed og demokrati
osv.? Er det "ufedt", at vi i Europa med kristendommen som ståsted har
udviklet demokrati og derudfra forfattet en grundlov, hvor man, modsat
den islamiske Sharia, ikke halshugger kvarterets "slemme drenge og
piger" fredag eftermiddag efter bøn – uden rettergang, som man gør i
f.eks. Saudi-Arabien hver fredag, hvor undertegnede har haft den
tvivlsomme fornøjelse at opholde sig en periode?

Hylleberg drager en spøjs slutning, når han påstår, at denne "Kobling
(mellem danskhed og kristendom) udgør en risiko for ikke at finde "gode
svar" på den udfordring, vi i Danmark og Europa står over for, nemlig
sameksistens med muslimer". Ja, hvis man er rettroende muslim, så udgør
det i sandhed et problem at skulle sameksistere med det kristne Europa.
Derimod har det demokratiske Europa taget imod sine mange nye tilflyttere
med åbne arme (og lukkede øjne) og er gået langt i forsøget på at lette
integrationen, så langt, at det nærmest kan kaldes behagesyge. Man kan
nævne familiesammenføring, tilladt opføring af et utal af moskéer,
modersmålsundervisning og så videre. I Saudi-Arabien ville præsterne i
bedste fald grine i en hel uge, hvis indvandrere kom og udbad sig det
samme.

Mig bekendt er det hverken hinduer, buddhister, jøder eller kristne, der
går rundt og sprænger sig selv i småstumper for at tage flest mulig
mennesker med i døden. Mig bekendt er det heller ikke ovennævnte grupper,
der tager uskyldige som gidsler for at fremtvinge eksempelvis frigivelse
af fængslede mordere eller terrorister eller andet efter
forgodtbefindende.

Islams dødbringende retorik findes i bl.a. Koranen (76:5): "Sandelig, vi
bereder jernkæder, halsslynger og helvedesild for de vantro" (altså ikke-
muslimer). En af Allahs tro undersåtter, den nu afdøde Khomeini, sagde,
at "En vantro regering må ikke have frie hænder ... vi må rive de falske
guders troner ned og tilintetgøre de vantro regeringers ulovlige magt"
(Khomeini: "Islamisk styre", side 34-35).

Hylleberg gør sig til talsmand for den smagløse venstrefløjsretorik, hvor
man forsøger sig med eftergivenhed over for muslimerne, mens man forsøger
at bilde den øvrige ikke-islamiske befolkning ind, at hvis vi ikke
accepterer vore nye tilflyttere på godt og ondt, er vi xenofober,
korsfarere eller racister.

Man kalder det også "humanisme". Det minder mest om Stockholm-syndromet,
hvor det er et kendt psykologisk fænomen, at gidslet i et desperat håb om
at overleve, forsøger at gøre gidseltageren tilpas for at udholde volden
og torturen. Efter længere tid i forvaring begynder nogle gidsler
ligefrem at tale gidseltagerens sag.

Islam har indledt en krig mod det kristne Vesten, ikke omvendt. Det er
islam, der er udfarende, voldelig, fordømmende og racistisk. Enhver, der
tror venstrefløjs-propagandaløgnen om, at terrorister myrder
vesterlændinge på grund af USA's krige i Afghanistan og Irak, tager fejl!
Ifølge Pentagon var der fra 1981 til den 11. september 2001 hele 7581
terroraktioner på verdensplan, langt de fleste udført af muslimer. Tænk
lidt over det, Hylleberg, og sig mig så hvori den sande udfordring
består? Jesus sagde: "Menneskesønnen er ikke kommen for at ødelægge
menneskeliv, men for at frelse dem" (Luk. 9,55), og Han sagde også: "Elsk
jeres fjender, gør godt imod dem, som hader jer". (Luk. 6,27). Dem, der
tror, at Allah og den kristne Gud er den samme, burde revidere deres
opfattelse: "Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i
fåreklæder, men i deres indre er glubske ulve. Af deres frugter skal I
kende dem". (Jesus, Matt. 7,15-16).






--
Liberal, kongetro, EU-modstander og atomkraftmodstander.
Frihed under ansvar er den eneste troværdige vej frem.
Støt Israel - køb Israelske varer!
GB

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste