Alucard wrote:
> On Tue, 09 Aug 2005 00:12:21 +0200, Pjensen73
> <p_jensen73FJERNDETTE@yahoo.dk> wrote:
>
>
>>Homoseksuelle mobbes på deres arbejdspladser. Det viser en ny
>>undersøgelse i ugebrevet A4.
>>
>>I alt fire ud af 10 homoseksuelle siger, at de oplever mobning på deres job.
>
>
> Jeg læste også at mobningen til dels består af udelukkelse fra socialt
> samvær.....
Selvfølgelig er det da åndssvagt, hvis der er nogle, som f.eks. ikke
inviterer homoseksuelle med til private fester (hvilket vel kun er
ærgeligt for dem selv, når man betænker den populære positive fordom om
især bøsser som "mere festlige" end heteroseksuelle mænd?), men dèt der
vel alligevel må og skal fokuseres på, er selve den professionelle
arbejdssituation: Dér MÅ selvfølgelig ikke diskrimineres, men hvad folk
så privat mener om homoseksuelle kan man på den anden side heller ikke
diktere gennem arbejdspladsen. Alligevel kan de fleste vel nok blive
enige om at der er fag, hvor homoseksuelle vil have det væsentligt
sværere end i andre fag: Der er f.eks. nok ikke den helt store
forståelse at møde i traditionelt mandsdominerede håndværksfag og det
forekommer oplagt at en bøsse ikke ville have mange chancer i en
skurvogn, hvorimod andre - som regel mere kvindedominerede - fag omvendt
synes kendetegnet ved "høj homo-frekvens" og ditto tolerance.
Desuden er det da hverken ukendt for enker eller enlige at det kan være
svært at omgås ægtepar i sociale sammenhænge, fordi man "er til overs" i
dèn specifikke sociale struktur?
> Jeg mener, hvis jeg f.eks. ikke kunne snuppe rødhårede, ville det så
> ikke være min ret (og det mest fornuftige) at jeg placerede mig i den
> anden ende af kantinen for at undgå konflikt...???
Lige så meget som homoseksuelle selvfølgelig har lov til at leve som de
gør uden frygt for at blive overfaldet, lige så lidt kan det for mig at
se kræves at alle andre absolut skal påtvinges blind og ensidig
"politisk korrekt" accept af deres livsstil i absolut alle henseender.
Folk har vel principielt stadig deres udmærkede ret til at være såkaldt
"homofobe", altså til blot ikke at kunne forstå homoseksuelles
kønsdrift, så længe det selvfølgelig ikke indbefatter direkte chikane,
trusler og vold?
Det virker på mig at se som om de homoseksuelles "kamp" idag generelt er
dybt splittet imellem en ret søgt "martyr"-selvopfattelse og et i
praksis umuligt krav om 100% total accept fra alt og alle, når man på
den ene side - og dèt ofte ret direkte og bevidst provokerende - hævder
en bestemt "særstatus" men på den anden side netop beklager sig over at
blive givet selvsamme "særstatus" som åbenbart alligevel opfattes som
"diskriminerende". Dybt paradoksalt, IMHO.
Det minder mig således lidt om den gode gamle catch-22 situation med at
holde døren for en dame: Hvis man ikke holder døren, er man bare endnu
en håbløst egoistisk mand med dårlige manerer, og hvis man omvendt
forsøger at være en gentleman og holder døren er man bare en
mandschauvanistisk stodder som tydeligvis hoverer over kønsforskellen.
--
Mvh
Anders Peter Johnsen