---

Maren Spliid - Sønderportsgade 127

"Her boede Skrædder Laurids Spliid, hvis stakkels hustru Maren Spliid 9.
november 1641 blev brændt for troldom imellem galgebakkerne ved Ribe."

Maren Spliid var en køn og dygtig kvinde, der var noget rapkæftet. Hun
arbejdede i sin mand Laurid's værtshus. Naboen Diderik, en fattig skrædder,
blev syg og kastede en stor klump bræk op, som måtte være djævlens værk -
mente konerne der passede ham. Diderik kom i tanke om et skænderi med Maren
Spliid 13 år tidligere, hvor hun havde lovet ham "ulykke" - som nu altså var
indtruffet. Så det måtte være hekseri fra Maren Spliids side! Skrædderen
Diderik var fattig, rastløs og kan ikke få arbejde - han vil hævde sig i
samfundet, vil have afløb for sine agressioner. Han har fundet en syndebuk i
denne heks. Det er godt at have en heks at give skylden for alt det onde. Så
kommer man af med sin vrede, ved at bekæmpe en håndgribelig modstander. Det
var i starten munkenes sexualangst: kvinder var syndige og liderlige.
Kvinderne skulle kende deres plads under mændene, de var umyndige - skulle
være ydmyge, lydige og underdanige. Endda helt fattige mænd stod højere på
rangstigen. Maren Spliid var respekteret af sin mand, selvom hun var en
rødstrømpe-type: stærk, selvstændig og hun blev vred ved angreb. men tiden
var præget af kvindeundertrykkelse og kvindehad. 9-10 millioner mennesker
blev i middelalderen henrettet i Europa, som ofre for overtroen. I Danmark
blev adskillige tusinde kvinder brændt som troldkvinder i perioden
1540-1700. De blev syndebukke for det, man ikke selv var herre over: pest,
sygdom. krige og fattigdom. Så gik kongen fri! Kvinderne var u-myndig, og
manden deres værge, der skulle forsvarre dem.Peder Palladius var biskop på
sjælland og indledte i 1540 heksejagten i Danmark på kirkens vegne. Ribe
Byting frifandt Maren Spliid først, men hun kom endda for Kongens Ret i
København med Kong Christian 4. i spidsen. Vandprøven blev foretaget: bundet
på hænder og fødder sænkede man hende i en balje. Hvis hun flyder ovenpå, er
hun en heks. "Selvom hun gjorde sig synlig umage for at synke, vedblev hun
med at flyde ovenpå som en gås" blev der sagt. Helt udpint efter måneders
lidelser "tilstod" hun tilsidst. "Ej drunknes skal som hænges kan". Dommen
lød: "Fordi maren Spliid personlig her for retten såvel som tidligere
bekender, at hun bruger og kan trolddomskunster, og tilmed bevisligt har
misbrugt det hellige, højærværdige alterens Sacramente, tilfinde vi hende
som troldkvinde, på hendes liv at lide bål og brand." Sådan blev det.

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote in message
news:42f6f329$0$18639$14726298@news.sunsite.dk...
> Maren Spliid - Sønderportsgade 127
>
> "Her boede Skrædder Laurids Spliid, hvis stakkels hustru Maren Spliid 9.
> november 1641 blev brændt for troldom imellem galgebakkerne ved Ribe."
>
> Maren Spliid var en køn og dygtig kvinde, der var noget rapkæftet. Hun
> arbejdede i sin mand Laurid's værtshus. Naboen Diderik, en fattig
> skrædder, blev syg og kastede en stor klump bræk op, som måtte være
> djævlens værk - mente konerne der passede ham. Diderik kom i tanke om et
> skænderi med Maren Spliid 13 år tidligere, hvor hun havde lovet ham
> "ulykke" - som nu altså var indtruffet. Så det måtte være hekseri fra
> Maren Spliids side! Skrædderen Diderik var fattig, rastløs og kan ikke få
> arbejde - han vil hævde sig i samfundet, vil have afløb for sine
> agressioner. Han har fundet en syndebuk i denne heks. Det er godt at have
> en heks at give skylden for alt det onde. Så kommer man af med sin vrede,
> ved at bekæmpe en håndgribelig modstander. Det var i starten munkenes
> sexualangst: kvinder var syndige og liderlige. Kvinderne skulle kende
> deres plads under mændene, de var umyndige - skulle være ydmyge, lydige og
> underdanige. Endda helt fattige mænd stod højere på rangstigen. Maren
> Spliid var respekteret af sin mand, selvom hun var en rødstrømpe-type:
> stærk, selvstændig og hun blev vred ved angreb. men tiden var præget af
> kvindeundertrykkelse og kvindehad. 9-10 millioner mennesker blev i
> middelalderen henrettet i Europa, som ofre for overtroen. I Danmark blev
> adskillige tusinde kvinder brændt som troldkvinder i perioden 1540-1700.
> De blev syndebukke for det, man ikke selv var herre over: pest, sygdom.
> krige og fattigdom. Så gik kongen fri! Kvinderne var u-myndig, og manden
> deres værge, der skulle forsvarre dem.Peder Palladius var biskop på
> sjælland og indledte i 1540 heksejagten i Danmark på kirkens vegne. Ribe
> Byting frifandt Maren Spliid først, men hun kom endda for Kongens Ret i
> København med Kong Christian 4. i spidsen. Vandprøven blev foretaget:
> bundet på hænder og fødder sænkede man hende i en balje. Hvis hun flyder
> ovenpå, er hun en heks. "Selvom hun gjorde sig synlig umage for at synke,
> vedblev hun med at flyde ovenpå som en gås" blev der sagt. Helt udpint
> efter måneders lidelser "tilstod" hun tilsidst. "Ej drunknes skal som
> hænges kan". Dommen lød: "Fordi maren Spliid personlig her for retten
> såvel som tidligere bekender, at hun bruger og kan trolddomskunster, og
> tilmed bevisligt har misbrugt det hellige, højærværdige alterens
> Sacramente, tilfinde vi hende som troldkvinde, på hendes liv at lide bål
> og brand." Sådan blev det.

Alle samfund har kanøflet de aparte - katolsk middelalder udryddede katharer
og nogle få hekse, men Luthers djævlebesættelse og extrem-had fik gang i
heksebrændinger i langt større omfang. Naziernes mobning af jøder i
tyfus-befængte arbejdslejre er et sidestykke og idag er uskyldighederne
bl.a. pædofile, der gøres til syndebuk og overgrebene blæses helt ud af
proportion.
Reformationen øgede snerperi og hetz mod uægte børn blev vildere og
vildere - - håndværkernes snerpede madammer fik forbudt at uægte børn kunne
blive lærlinge, og det kunne Chr 4 og de nok så enevældige efterfølgere ikke
ændre på. Først med næringsrihed der var drivkraft til vor grundlov i 1849
ophørte denne fæle erhvervsapartheid mod ugifte kvidners børn.
Sexfrigørelsen betød modskift så uægte børn og bøsser pludselig blev OK, med
det resultat at alle mobbe-aggressionerne fokuseredes på pædofile og
voldtægtsforbrydere, der straffes overdrevent.
Får man psykosomatisk sygdom, er det måske også et resultat af kanøfling af
aparte - og psykiatriens mishandling af sine patienter er klart sidestykke
til hekseprocesserne