/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kattebakke - hvordan lære killingen det + ~
Fra : Katharina Nielsen


Dato : 02-09-05 21:15

Hej

Vi har i længere tid snakket om at anskaffe katte (efter snak med andre,
der siger at katte godt kan lide selvskab - og vi ikke kan have den til
at gå fri i hele byen pga. veje med megen trafik).

Vi er lidt i tvivl om:

Hvordan lære man killinger at bruge kattebakke ?
Hvordan kan man nedsætte lugt gener?

Hvad er det normale budget til dyrlægen og ormekurer osv. ? (hvis man
ser bort fra akut sygdom osv.).

Vi overveje at købe killingerne via
http://www.ddaa.dk/html/laesartikler.php#
Jeg ved godt, at man dvs. steder kan se opslag med gratis killinger -
men det ser ud til, at prisen her inkl. det første dyrlæge besøg.
Er der noget der taler for eller imod, at købe killinger her?

På forhånd tak

VH Katen






Med venlig hilsen
Katharina Nielsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
Anette (02-09-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 02-09-05 23:38

Katharina Nielsen wrote:
> Hvordan lære man killinger at bruge kattebakke ?

Katte er af natur meget renlige og pernitne med hvor de sætter sig.
Køber du killing hos en opdrætter eller et godt dyreinternat, har killingen
formentlig allerede lært at bruge kattebakke. Ellers er den meget nem at
lokke i bakken når den ikke har andre "grave-muligheder" end gruset i
kattebakken, f.eks med baldriandråber. De dråber lugter herligt i kattens
næse

> Hvordan kan man nedsætte lugt gener?

Kattebakke med "låg" over, noget godt grus og så ellers huske at skifte grus
hver dag.
De færreste katte bryder sig om at bruge en bakke der lugter eller er for
beskidt.
>
> Hvad er det normale budget til dyrlægen og ormekurer osv. ? (hvis man
> ser bort fra akut sygdom osv.).

Det er behersket hvad du vil få af udgifter når din kat er indekat. Ormekure
og loppekure gives kun jævnligt til katte der kommer ud. Spiser mus ( der
får de orm fra) og kommer i nærheden af andre dyr (med lopper)
Vaccination og sterilisation/kastraktion er det dyreste og det løber op i
mindst en tusse, det første år. Vi gav 2600, - for vaccination,
sterilisation og øremærkning af vores to hunkatte ( killinger købt hos
Kattens Værn) for et par år siden.

Jeg kender ikke det internat du linker til - men tjek f.eks Kattens værn
eller Dyrenes beskyttelse.
http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/db/internat.nsf/SoegInternat?searchview&query=field+Art=Kat&searchorder=4&searchmax=10000&exp=e8682e1ad7f5995fc1256b740068bde5

De ved hvad de har med at gøre og lige nu er der mange fantastiske katte,
der mangler et godt hjem.

God fornøjelse

/ Anette



Gainsbourg (03-09-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 03-09-05 00:43

> Hvordan lære man killinger at bruge kattebakke ?

Katte er renlige dyr der, som oftest af sig selv, lærer at bruge kattebakken
som helt små. Killinger skal være 12 uger når de flytter hjemmefra og i den
alder har alle killinger forlængst lært at bruge bakken. Killinger fra
opdrætter har som oftest også lært at bruge alle mulige typer bakker og alle
mulige typer grus, så der ikke bliver problemer når de flytter hjemmefra.

> Hvordan kan man nedsætte lugt gener?

Med et godt grus og en god hygiejne lugter en kattebakke overhovedet ikke.
Brug en lukket bakke og et godt grus (tag lågen af mens killingerne er små
og lær dem langsomt at bruge en lågen). Rens for "klumper" 1 gang dagligt og
rengør bakken jævnligt. Skift den når den begynder at lugte (husk at når du
kan lugte den, har kattens fine lugtesans kunne lugte den længe). Sørg for
at der er 1 kattebakke pr. kat.

> Hvad er det normale budget til dyrlægen og ormekurer osv. ? (hvis man
> ser bort fra akut sygdom osv.).

Det har jeg ikke regnet på. Men et ordentlig foder fx. fra dyrlægen (der
måske virker dyrt, men som er økonomisk i længden fordi det er drøjt i brug
og som sparer både på kattegrus regningen og dyrlæge regningen), et
ordentligt grus og et årligt dyrlægecheck+vaccination skal du som minimum
regne med. Og så skal killingerne kastreres/steriliseres indenfor det første
½ år. Det koster små 1000 kr pr. kat alt efter hvor i landet etc. det er.

> Vi overveje at købe killingerne via
> http://www.ddaa.dk/html/laesartikler.php#
> Jeg ved godt, at man dvs. steder kan se opslag med gratis killinger -
> men det ser ud til, at prisen her inkl. det første dyrlæge besøg.
> Er der noget der taler for eller imod, at købe killinger her?

Det er sikkert et udemærket internat, jeg kender intet til det. Men prisen
på det første dyrlægebesøg er et meget lille beløb i forhold til hvor mange
år en kat lever, hvor meget den koster i foder og grus over et helt liv og
hvor stort en belastning det kan være, at have en uharmonisk/skadet kat.
Personligt ville jeg hellere få killinger fra et hjem eller et stueopdræt,
hvor de er vænnet til at bo med en familie og er blevet præget 100% på
mennesker fra små. Der kan du også besøge familien og se om du synes det
virker som et hjem, du har lyst til at få en kat fra, ligesom du kan spørge
til forældrekattenes temperament og evt. sygehistorie.

Med internat killinger aner du ikke noget om deres historie og hvad de har
været igennem før de kom til internatet. Killinger der er blevet taget for
tidligt fra moderen eller ikke har fået nok menneskekontakt, løber en stor
risiko for at udvikle adfærdsvanskeligeheder senere hen i livet, som fx.
urenlighed, nervøsitet eller agressiv adfærd. De første 3 måneder i kattens
liv spiller en stor faktor i hvor hamonisk en kat man får de næste 10-20 år,
så det er ikke helt ligegyldigt hvor man køber kat.

Tag ud og besøg familien længe før katten er parat til at flytte hjemmefra.
Se om de er vant til børn og hunde - men vær også opmærksom på om
killingerne er blevet leget med af helt små børn eller voldsomme hunde, og
måske har haft uheldige oplevelser som vil følge dem.

Læg mærk til om de virker friske og legesyge og trygge ved at være i hænder.
Øjnene skal være klare og helt frie for snav og "søvn" og blinkhinden må
ikke være fremme, ørerne skal være rene uden "grums" og killingerne skal
være rene bag i uden betændelse eller rester af afføring. Halen må ikke have
knæk eller skader, maven må ikke være udspilet og de må ikke virke matte
eller nervøse. Spørg familien om hvilket foder og kattegrus de bruger - og
læg mærke til om der stinker af kattetis i nærheden af bakkerne. Sørg for at
killingerne er hos deres mor til de er 12 uger.

Held og lykke

Med venlig hilsen
Gainsbourg

P.S. Der er også den mulighed at anskaffe sig 2 voksne katte. De vil være
mere rolige og man slipper for al "teenage-pjattet". Du har større mulighed
for at se hvilken temperament katten har - og du sparer neutraliseringen.
Kig fx. på www.vildkat.dk



Tidemann (03-09-2005)
Kommentar
Fra : Tidemann


Dato : 03-09-05 08:12

"Katharina Nielsen" skrev
> Hej
>
> Vi har i længere tid snakket om at anskaffe katte (efter snak med andre,
> der siger at katte godt kan lide selvskab - og vi ikke kan have den til
> at gå fri i hele byen pga. veje med megen trafik).
>

Det er simpelt hen det bedste du kan gøre, at anskaffe dig to killinger altså

De har SÅ megen førnøjelse af hinanden. Og der er ikke dobbelt arbejde ved to,
kun dobbelte glæder!! Så det giver et stort plus til dig.

>
> Vi overveje at købe killingerne via
> http://www.ddaa.dk/html/laesartikler.php#
> Jeg ved godt, at man dvs. steder kan se opslag med gratis killinger -
> men det ser ud til, at prisen her inkl. det første dyrlæge besøg.
> Er der noget der taler for eller imod, at købe killinger her?
>

Jeg har kun hørt godt om internatet i Tingskoven og det er fornuftigt at få
dem ad denne vej. Både fordi du hjælper killinger der er i "nød" men også hvis
man skal se på pengepungen. Og det skal vi alle jo: o))
De skriver på deres hjemmeside: Kat, vaccineret, sundhedsefterset,
neutraliseret, øretatoveret: Kr. 650,- det er altså meget billigt for en
killing, sammenlignet med hvad de reelle udgifter er. Så det første ar vil du
ikke ha´ nogen udgifter, og hvad jeg har læst mig til, behøver man kun at
vaccinere hvert andet år!
Min dyrlæge tager ikke dobbelt pris for besøg fordi man har to killinger, men
du kunne jo ringe og forhøre dig hos den du nu vil bruge.

Ang. kattegrus, så har Fakta, Rema 1000 og Dreisler noget udemærket kattegrus.
Det hedder "Hvidt klumpende kattegrus" og koster ca. 20-25 kr.
En pose kan nok holde i ca. 14 dage hvis du fjerner klumperne hver dag (flere
gange om dagen) Jeg plejer så, når jeg skifter det hele, at vaske kattebakken
med toiletrens, Froggy tror jeg det hedder, det tager al lugt fra bakken.

Hvis du er lidt fiks på fingrene kan du selv bygge et klatre-træ, sådan et fra
gulv til loft, kattene vil elske dig for det
Og hvis du kan få fat i en "Catdanser" så er der meget fornøjelig
underholdning i sigte.
Så jeg kan kun ønske dig held og lykke med de små! Du vil få mange dejlige
oplevelser i fremtiden.

--
Venlig hilsen
Marianne
design af: - www.ragdollys-cat-link.dk - www.dhejne.dk
www.formdinfremtid.dk - www.royalmontana.dk


Tidemann (03-09-2005)
Kommentar
Fra : Tidemann


Dato : 03-09-05 08:31

"Tidemann" skrev

En lille tilføjelse, undgå ham her:
http://www.vildkat.dk/index.php?sidenummer=14

--
Venlig hilsen
Marianne
design af: - www.ragdollys-cat-link.dk - www.dhejne.dk
www.formdinfremtid.dk - www.royalmontana.dk


Ma~ (03-09-2005)
Kommentar
Fra : Ma~


Dato : 03-09-05 21:06

Katharina Nielsen skrev i <news:4318b2ca34e50@nerdgirl.dk>:

> Hvordan lære man killinger at bruge kattebakke ?

Når i kommer hjem med den nye kat, sæt den i kattebakken.
Lad den derfra udforske sit nye hjem i eget tempo.
På den måde har mine katte altid lært at bruge bakken.

Ma~
--
http://xn--bleskrog-i0a.dk/blog/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste