---

Hej NG

Hjemme ved mine forældre havde jeg en kat. Eller rettere sagt min mor og jeg
havde kattene.. Selvom min far og bror selvfølgelig også var glade for dem.
Da jeg flyttede hjemmefra havde de en tilbage. En dejlig tyk og vamset
hunkat ved navn Trille (Mille var brugt da forgængeren hed det, og Trille
var ligesom det rigtige navn da hun fik tønde-form ).
Alle de katte vi har haft - på nær den første - er blevet kørt ned, på den
vej - almindelig landevej - der ligger ca 100-200 meter fra matriklen (det
er i udkanten af en lille by de bor).
Idag ringede min mor tårevæddet til mig og kunne fortælle at Trille nu lå
sammen med de andre, nede i haven. Hun var blevet påkørt engang i nat, og de
fandt hende her til morgen. Hun lå for foden at terrasse-trappen - stadig i
live. Hun lå endda og kaldte på dem, og da min mor fik fundet frem til hende
ved at gå efter lyden, gubbede (vores ord for "slikkede") hun sig på det ene
bagben.
Min mor kunne tydeligt se der var noget galt, og da hun forsøgte at
undersøge hende opdagede hun to store åbne kødsår på bagsiden af det ene
bagben. Og derudover måtte hun ikke røre ved hendes bagben.
Min mor drønede ind efter transportkassen, og fik med møje og besvær hjulpet
Trille derover og gik hende indenfor, hvor hun fik serveret mad og vand som
hun også nippede lidt til.

Derefter gik turen til dyrehospitalet..
Trille blev indlagt, og fik lidt antibiotika for sårene. Så skulle hun
røntgen fotograferes, og min mor kørte hjem igen. De ringede da hun lige var
kommet ind af døren. Fortalte de havde fotograferet det ene ben, og at det
var brækket to steder. Derudover var hoften knust. Det andet ben var kun
blevet undersøgt på det tidspunkt, og der var mindst et brud. Men fordi det
brud sad så tæt på knæ-leddet, kunne de ikke sætte det sammen med skruer
eller lignende og Trille ville aldrig få et ordentligt liv igen. Også i den
side var hoften knust.

Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov ind..

Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud og
åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem. For at
komme hjem.
Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.

Det hjælper dog, at have Linux, der er så usandsynligt kælen - og heldigvis
indekat.

Men jeg ved præcis hvordan Allan har det, efter at have mistet sin Boris...
Det er absolut ikke sjovt at miste dem.


Mvh
Trine

---

ej hvor tragisk, håber i kommer oven på igen hurtigt.
Jeg vil håbe det aldrig sker for min Mille og hendes nye små.
Op med humøret selvom det er lettere sagt end gjort

Med venlig Hilsen Mikkel

> tjuhej skrev:
> Hej NG
>
> Hjemme ved mine forældre havde jeg en kat. Eller rettere sagt min mor og
jeg
> havde kattene.. Selvom min far og bror selvfølgelig også var glade for dem.
> Da jeg flyttede hjemmefra havde de en tilbage. En dejlig tyk og vamset
> hunkat ved navn Trille (Mille var brugt da forgængeren hed det, og Trille
> var ligesom det rigtige navn da hun fik tønde-form ).
> Alle de katte vi har haft - på nær den første - er blevet kørt ned, på den
> vej - almindelig landevej - der ligger ca 100-200 meter fra matriklen (det
> er i udkanten af en lille by de bor).
> Idag ringede min mor tårevæddet til mig og kunne fortælle at Trille nu lå
> sammen med de andre, nede i haven. Hun var blevet påkørt engang i nat, og
de
> fandt hende her til morgen. Hun lå for foden at terrasse-trappen - stadig i
> live. Hun lå endda og kaldte på dem, og da min mor fik fundet frem til
hende
> ved at gå efter lyden, gubbede (vores ord for
> Min mor kunne tydeligt se der var noget galt, og da hun forsøgte at
> undersøge hende opdagede hun to store åbne kødsår på bagsiden af det ene
> bagben. Og derudover måtte hun ikke røre ved hendes bagben.
> Min mor drønede ind efter transportkassen, og fik med møje og besvær
hjulpet
> Trille derover og gik hende indenfor, hvor hun fik serveret mad og vand som
> hun også nippede lidt til.
>
> Derefter gik turen til dyrehospitalet..
> Trille blev indlagt, og fik lidt antibiotika for sårene. Så skulle hun
> røntgen fotograferes, og min mor kørte hjem igen. De ringede da hun lige
var
> kommet ind af døren. Fortalte de havde fotograferet det ene ben, og at det
> var brækket to steder. Derudover var hoften knust. Det andet ben var kun
> blevet undersøgt på det tidspunkt, og der var mindst et brud. Men fordi det
> brud sad så tæt på knæ-leddet, kunne de ikke sætte det sammen med skruer
> eller lignende og Trille ville aldrig få et ordentligt liv igen. Også i den
> side var hoften knust.
>
> Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov ind..
>
> Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud og
> åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem. For
at
> komme hjem.
> Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
> halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.
>
> Det hjælper dog, at have Linux, der er så usandsynligt kælen - og heldigvis
> indekat.
>
> Men jeg ved præcis hvordan Allan har det, efter at have mistet sin Boris...
> Det er absolut ikke sjovt at miste dem.
>
>
> Mvh
> Trine
>
>



Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Mikkel Wangsgaard" <borrowbeerKATTE@BAKKEborrowbeer.dk> skrev i en
meddelelse news:42ec733667274@nerdgirl.dk...
> ej hvor tragisk, håber i kommer oven på igen hurtigt.
> Jeg vil håbe det aldrig sker for min Mille og hendes nye små.
> Op med humøret selvom det er lettere sagt end gjort
>
> Med venlig Hilsen Mikkel


Det er nu nok i hvert fald lettere for mig, end for min mor, fordi jeg ikke
som sådan har boet sammen med Trille-missen det sidste halvandet år, så jeg
har vænnet mig til hun ikke er her. Derudover har jeg en dejlig kat, så for
mig er det ikke så slemt. Men slemt nok alligevel..

Men mange tak for din opmuntring Mikkel..

Din Mille og hendes små skal nok klare sig. Det vil jeg i hvert fald krydse
fingre for.


Trine

---

> Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov ind..
>
> Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud og
> åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem. For
> at komme hjem.
> Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
> halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.

Kedelig historie, men desværre alt for kendt også for mig. Vores to første
katte blev begge kørt over.
Nr. to døde heldigvis med det samme.
Men nr. 1, var også i live næste morgen da vi vågnede. Trods brækkede bagben
var det lykkedes den at hoppe 1½ m op og ned igen gennem et åbentstående
badeværelsesvindue.

/karsten

---

"Karsten Madsen" <km@x.dk> skrev i en meddelelse
news:42ed1101$0$85298$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>> Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov
>> ind..
>>
>> Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud
>> og åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem.
>> For at komme hjem.
>> Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
>> halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.
>
> Kedelig historie, men desværre alt for kendt også for mig. Vores to første
> katte blev begge kørt over.
> Nr. to døde heldigvis med det samme.
> Men nr. 1, var også i live næste morgen da vi vågnede. Trods brækkede
> bagben var det lykkedes den at hoppe 1½ m op og ned igen gennem et
> åbentstående badeværelsesvindue.
>
> /karsten


Jeg har også oplevet det før. 5 af de 6 katte mine forældre har haft, har
mistet livet ude på landevejen. Den allerførste døde i naboens have, men
bortset fra det, har vi faktisk allesammen haft en formodning om, hvordan
det ville ende.
Men det blev 4 år med Trille, og det blev enden på 11 år med katte i huset
hos mine forældre. Og det har været sjovt, rart og hyggeligt som det jo er
at have kat, så det er minderne der trøster og varmer nu

Men det er meget imponerende at kattene kan komme hjem, efter sådan et
sammenstød, og på trods af brækkede ben hoppe så højt op og ned igen! Gad
vide om noget af det sker på refleksen. Altså ligesom en kat sponsor i
sikkerhed hvis den bliver bange eller jaget. Måske har min mors kat - og din
måske også - taget turen hjem på reflekserne..

Håber ikke I oplever at få en kat påkørt igen. Det er slet ikke sjovt - men
det er nu uanset hvordan man så skal sige farvel til dem, så er det ikke
sjovt.


Trine

---

>
> Håber ikke I oplever at få en kat påkørt igen. Det er slet ikke sjovt -
> men det er nu uanset hvordan man så skal sige farvel til dem, så er det
> ikke sjovt.
>
Vi har efter kat nr 1 og 2 også haft nr. 3 og 4 og har nu nr. 5.

Nr. 5 (Line) er en ældre adstadig missemor på 16 år, den har det fint og er
frisk - når den er vågen Lige nu ligger den ved siden af mig på mit
arbejdsbord (jeg har kontor hjemme)
Nr. 4 (Buster) blev aflivet 13 år gammel mellem jul og nytår for nogle år
siden da den fik nyresvigt (jeg græd som pisket)
Nr. 3. (Mozart) blev aflive 8 år gammel om efteråret for nogle år siden, den
var slidt op inden i og der skulle en dosis man normalt bruger til store
hund for at slå den ihjel. Blodomløbet i katten var så dårligt. (Havde fint
med at den skulle aflives, men var da trist - det var en dejlig kat og mest
min)
Nr. 2 (Sasha) blev kørt ned 3 år gammel og var død på stedet
Nr. 1 (Mikkel) blev kørt ned, 10 måneder gammel og klarede den hjem, fik
væske på dyrehospitalet, men døde alligevel (græd snot)

Nr. 4 er faktisk fik vi faktisk som Nr 3, mens vi stadig havde nr. 2
Nr. 5 (den gamle dame) fik vi som voksen killing som nummer 4 og
Nr. 3 fik vi som helt lille killing som den sidste.

Vi skal have hvalp (golden retriever) nu om 6 uger og er meget spændte på
hvordan Damen tager det.......
Når Damen dør, skal vi naturligvis have en ny kat... dem kan vi ikke
udnvære.

/karsten

---

"tjuhej" <trine@pixiemachine.com> skrev i en meddelelse
news:42ebb9e0$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Hjemme ved mine forældre havde jeg en kat. Eller rettere sagt min mor og
> jeg havde kattene.. Selvom min far og bror selvfølgelig også var glade for
> dem.
> Da jeg flyttede hjemmefra havde de en tilbage. En dejlig tyk og vamset
> hunkat ved navn Trille (Mille var brugt da forgængeren hed det, og Trille
> var ligesom det rigtige navn da hun fik tønde-form ).
> Alle de katte vi har haft - på nær den første - er blevet kørt ned, på den
> vej - almindelig landevej - der ligger ca 100-200 meter fra matriklen (det
> er i udkanten af en lille by de bor).
> Idag ringede min mor tårevæddet til mig og kunne fortælle at Trille nu lå
> sammen med de andre, nede i haven. Hun var blevet påkørt engang i nat, og
> de fandt hende her til morgen. Hun lå for foden at terrasse-trappen -
> stadig i live. Hun lå endda og kaldte på dem, og da min mor fik fundet
> frem til hende ved at gå efter lyden, gubbede (vores ord for "slikkede")
> hun sig på det ene bagben.
> Min mor kunne tydeligt se der var noget galt, og da hun forsøgte at
> undersøge hende opdagede hun to store åbne kødsår på bagsiden af det ene
> bagben. Og derudover måtte hun ikke røre ved hendes bagben.
> Min mor drønede ind efter transportkassen, og fik med møje og besvær
> hjulpet Trille derover og gik hende indenfor, hvor hun fik serveret mad og
> vand som hun også nippede lidt til.
>
> Derefter gik turen til dyrehospitalet..
> Trille blev indlagt, og fik lidt antibiotika for sårene. Så skulle hun
> røntgen fotograferes, og min mor kørte hjem igen. De ringede da hun lige
> var kommet ind af døren. Fortalte de havde fotograferet det ene ben, og at
> det var brækket to steder. Derudover var hoften knust. Det andet ben var
> kun blevet undersøgt på det tidspunkt, og der var mindst et brud. Men
> fordi det brud sad så tæt på knæ-leddet, kunne de ikke sætte det sammen
> med skruer eller lignende og Trille ville aldrig få et ordentligt liv
> igen. Også i den side var hoften knust.
>
> Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov ind..
>
> Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud og
> åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem. For
> at komme hjem.
> Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
> halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.
>
> Det hjælper dog, at have Linux, der er så usandsynligt kælen - og
> heldigvis indekat.
>
> Men jeg ved præcis hvordan Allan har det, efter at have mistet sin
> Boris... Det er absolut ikke sjovt at miste dem.
>
>
> Mvh
> Trine
>

Og igen tak for de trøstende ord.
Jeg er ked af det med din mors kat.

Mvh Allan

---

"Allan" <Allan_roskilde@hotmail.FJERNcom> skrev i en meddelelse
news:42ee5c15$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "tjuhej" <trine@pixiemachine.com> skrev i en meddelelse
> news:42ebb9e0$0$178$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>> Hej NG
>>
>> Hjemme ved mine forældre havde jeg en kat. Eller rettere sagt min mor og
>> jeg havde kattene.. Selvom min far og bror selvfølgelig også var glade
>> for dem.
>> Da jeg flyttede hjemmefra havde de en tilbage. En dejlig tyk og vamset
>> hunkat ved navn Trille (Mille var brugt da forgængeren hed det, og Trille
>> var ligesom det rigtige navn da hun fik tønde-form ).
>> Alle de katte vi har haft - på nær den første - er blevet kørt ned, på
>> den vej - almindelig landevej - der ligger ca 100-200 meter fra matriklen
>> (det er i udkanten af en lille by de bor).
>> Idag ringede min mor tårevæddet til mig og kunne fortælle at Trille nu lå
>> sammen med de andre, nede i haven. Hun var blevet påkørt engang i nat, og
>> de fandt hende her til morgen. Hun lå for foden at terrasse-trappen -
>> stadig i live. Hun lå endda og kaldte på dem, og da min mor fik fundet
>> frem til hende ved at gå efter lyden, gubbede (vores ord for "slikkede")
>> hun sig på det ene bagben.
>> Min mor kunne tydeligt se der var noget galt, og da hun forsøgte at
>> undersøge hende opdagede hun to store åbne kødsår på bagsiden af det ene
>> bagben. Og derudover måtte hun ikke røre ved hendes bagben.
>> Min mor drønede ind efter transportkassen, og fik med møje og besvær
>> hjulpet Trille derover og gik hende indenfor, hvor hun fik serveret mad
>> og vand som hun også nippede lidt til.
>>
>> Derefter gik turen til dyrehospitalet..
>> Trille blev indlagt, og fik lidt antibiotika for sårene. Så skulle hun
>> røntgen fotograferes, og min mor kørte hjem igen. De ringede da hun lige
>> var kommet ind af døren. Fortalte de havde fotograferet det ene ben, og
>> at det var brækket to steder. Derudover var hoften knust. Det andet ben
>> var kun blevet undersøgt på det tidspunkt, og der var mindst et brud. Men
>> fordi det brud sad så tæt på knæ-leddet, kunne de ikke sætte det sammen
>> med skruer eller lignende og Trille ville aldrig få et ordentligt liv
>> igen. Også i den side var hoften knust.
>>
>> Så min mor kørte derned igen, blot for at holde Trille, mens hun sov
>> ind..
>>
>> Men det er imponerende at hun - på trods af knuste hofter og flere brud
>> og åbne sår, har gået/krøbet de 100 meter eller mere, hun har haft hjem.
>> For at komme hjem.
>> Men det gør stadig ondt.. Også selvom jeg ikke har boet hjemme de sidste
>> halvandet år. Det var jo stadig min kat når jeg var derude.
>>
>> Det hjælper dog, at have Linux, der er så usandsynligt kælen - og
>> heldigvis indekat.
>>
>> Men jeg ved præcis hvordan Allan har det, efter at have mistet sin
>> Boris... Det er absolut ikke sjovt at miste dem.
>>
>>
>> Mvh
>> Trine
>>
>
> Og igen tak for de trøstende ord.
> Jeg er ked af det med din mors kat.
>
> Mvh Allan

Hvis folk bare ville sætte farten ned i byerne og være opmærksomme på om der
er dyr der krydser vejen. Jeg kører taxa om natten (når alle dyrene er ude)
og har flere gange undgået påkørsel af katte, pindsvin, ænder, duer og en
hund der bare vader ud på vejen. Det der er så forbandet er, at en kat kan
komme pilende ud fra en hæk og inden man når at blinke er det sket. Jeg blir
så ked af det, hver gang jeg ser et udsmattet dyr på vejen, og får lyst til
at smadre alle biler, men hvis folk bare ville være mere opmærksomme, kunne
man undgå mange påkørsler!

Georg

---

"Georg" <nomail@nomail.hotdog> skrev i en meddelelse
news:42eec8eb$0$650$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>
> Hvis folk bare ville sætte farten ned i byerne og være opmærksomme på om
> der er dyr der krydser vejen. Jeg kører taxa om natten (når alle dyrene er
> ude) og har flere gange undgået påkørsel af katte, pindsvin, ænder, duer
> og en hund der bare vader ud på vejen. Det der er så forbandet er, at en
> kat kan komme pilende ud fra en hæk og inden man når at blinke er det
> sket. Jeg blir så ked af det, hver gang jeg ser et udsmattet dyr på vejen,
> og får lyst til at smadre alle biler, men hvis folk bare ville være mere
> opmærksomme, kunne man undgå mange påkørsler!
>
> Georg

Sådan tænker jeg også, men nu er det sådan, at i hvert fald for mine
forældres vedkommende, bor de i udkanten af byen, så der er kun en enkelt
række huse, på den anden side af den vej de bor på, før landevejen er der.
Og næsten uanset hvor i byen de boede ville de være så tæt på en landevej,
at deres katte ville risikere at blive påkørt.

Men det er sørgeligt, uanset hvilket dyr det er, men det har ikke
nødvendigvis noget med farten at gøre, da selv hvis man overholder
hastighedsgrænsen, kan du forvold ret stor skade på et dyr. Og er det
eksempelvis en lastbil der rammer, kan man slet ikke undgå det.

Trine

---

"Allan" <Allan_roskilde@hotmail.FJERNcom> skrev i en meddelelse
news:42ee5c15$0$169$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

> Og igen tak for de trøstende ord.
> Jeg er ked af det med din mors kat.
>
> Mvh Allan


det var så lidt.. og selv tak


Trine