---

Hej,

Jeg har lige været ude for noget besynderligt.
Midt om natten kommer der en fremmed kat ind på gårdspladsen, det er
ellers sjældent fordi mine egne 4 plejer at holde andre katte væk. Det
var en hankat i god stand (ikke øremærket), den ville ikke spise eller
drikke selv om jeg satte noget frem til den. Den miauede, og gik hele
tiden hen mod skoven, mens den så tilbage mod mig. Hvis jeg fulgte lidt
med, gik den ind i skoven. Gik jeg tilbage, så kom den straks efter mig
og kaldte igen.
Nå, jeg fandt en lygte og fulgte efter den. Ca ½ km inde i skoven
stopper katten. Her miauede den mere, og med forpoterne 'holdt' den om
mit ben. Hvis jeg aede den, så holdt den mig om armen, og bed mig i
hånden. Ikke hårdt, mere et markeringsbid hvor den hele tiden holdt fast
med tænderne. Det stod på i ca 10 min, så gik jeg tilbage. Katten fulgte
med, og sidder nu ude på trappen. Når jeg går ud, så vil den straks hen
mod skoven, og den miauer af mig.

Hvad katten går der af kræet??

mvh
Philip Kofoed

---

"Philip Kofoed" <kofoed@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:42E6D890.E8C3A818@tiscali.dk...
> Hej,

>
> Hvad katten går der af kræet??
>

Den vil vise dig noget ude i skoven

Gå med den når det er lyst, hvis den stadig er der, og prøv at finde ud af,
hvad det er han vil vise dig. Du er ikke i tvivl, når du har fundet hvad det
er han vil vise dig. Hvad dét så end er

Tina

---

> Tina F. skrev:
>
>
> news:42E6D890.E8C3A818@tiscali.dk...
> > Hej,
>
> >
> > Hvad katten går der af kræet??
> >
>
> Den vil vise dig noget ude i skoven
>
> Gå med den når det er lyst, hvis den stadig er der, og prøv at finde ud af,
> hvad det er han vil vise dig. Du er ikke i tvivl, når du har fundet hvad det
> er han vil vise dig. Hvad dét så end er
>
> Tina
>
>
>
>

Jeg tror ligesom Tina at katten vil vise dig noget

Med venlig hilsen
Annemette Engell Hansen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk

---

"Annemette Engell Hansen" <therealnaniaKATTE@BAKKEhotmail.com> >
> Jeg tror ligesom Tina at katten vil vise dig noget
>
Det var også min første tanke. Men når han så går med, hvorfor viser den så
ikke, men kæler i stedet?

mvh. tina

---

"taina" <tinachristoffersen@(FJERN)hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:42e74bc8$0$77614$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Annemette Engell Hansen" <therealnaniaKATTE@BAKKEhotmail.com> >
> > Jeg tror ligesom Tina at katten vil vise dig noget
> >
> Det var også min første tanke. Men når han så går med, hvorfor viser den
så
> ikke, men kæler i stedet?
>

Det er ikke katten der kæler - det er Philip der kæler med katten. Katten
markerer hvor det er Philip skal standse op, ved at mijave mere og klynge
sig til hans ben/arm. Der er forskel på de to ting.

Katten viste bare ikke, hvor præcis det var Philip skulle se noget. Dét skal
Philip selv finde, med katten som tilskuer, hvis han går dem den igen. Og
når han så har fundet hvad det er katten vil vise ham, vil katten opføre sig
på en måde, så han ikke er i tvivl om, at det er det rigtige.

I hele mit liv er jeg blevet opsøgt af totalt fremmede dyr, der har ville
have mig til at gå med. Engang var det et byttedyr jeg skulle se, inden den
fremmede kat gik i gang med at fortære det. Katten var vel stolt af sit
bytte, og ville vise det til nogen

Mine egne hunde og katte igennem tiden har også gjort det. Selv indendørs.
Så har det været et stykke legetøj er er smuttet ind et sted de ikke selv
kan få det ud fra, noget der er faldet ned uden jeg har opdaget det, at der
er blevet flyttet om på noget i boligen, osv. Jo, dyr er gode til at
fortælle hvad det er, man skal bare af og til selv hjælpe lidt til med at se
præcist hvad det er

Tina

---

"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse

klip

> Mine egne hunde og katte igennem tiden har også gjort det. Selv indendørs.
> Så har det været et stykke legetøj er er smuttet ind et sted de ikke selv
> kan få det ud fra, noget der er faldet ned uden jeg har opdaget det, at
der
> er blevet flyttet om på noget i boligen, osv. Jo, dyr er gode til at
> fortælle hvad det er, man skal bare af og til selv hjælpe lidt til med at
se
> præcist hvad det er

Ja, jeg er også blevet kraftigt opfordret til ting af min mis - som desværre
døde for mange år siden - fylde madskålen, lukke ud og _så_ skal vi kæle var
daglige ordrer
En dag gik hun helt i selvsving. Jeg lå på sofaen med feber og havde det
rigtig, rigtig skidt. Katten _ville_ have mig med ind til sin hule - som den
ellers aldrig brugte. Der var vi inde en fem gange, hvor den syntes, at det
var helt fint, hvis jeg bare lige blev der og kælede for den.

Nul putte, med feber og jeg-skal-gi-dig af dårligdomme mente jeg, at den
altså måtte indfinde sig på sofaen eller leve uden kæl, så jeg slumrede hen
(svært når man har en vrælende kat omkring sig, men når feberen er høj nok,
kan det altså godt lade sig gøre).
Da jeg vågnede igen, daffede jeg ind for at kigge til katten... øhhh...
kattene. For missen havde skam fået killinger, og det var åbenbart det, den
syntes, at jeg skulle have været med til.
Nååååh, var jeg bare træt af, at jeg ikke lige havde hørt ordentligt
efter...

mvh. tina

---

"taina" <tinachristoffersen@(FJERN)hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:42e76cc7$0$64261$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>

> Da jeg vågnede igen, daffede jeg ind for at kigge til katten... øhhh...
> kattene. For missen havde skam fået killinger, og det var åbenbart det,
den
> syntes, at jeg skulle have været med til.
> Nååååh, var jeg bare træt af, at jeg ikke lige havde hørt ordentligt
> efter...
>

Hvor sødt )

Mine dyr har også opdraget mig så godt, at jeg har lært at høre efter når de
vil fortælle mig noget.

Andy plejer at kalde på mig når han har fanget en flue. Han fanger dem, jeg
slår dem ihjel med fluesmækkeren, han spiser dem - hvis jeg ikke er hurtig
nok til at fjerne liget. Så meget jagtinstinkt er der tilbage i dyret. *G*

Han fortæller mig også, hvis der er noget med en af gnaverne. Så henter han
mig, stiller sig foran buret, kigger ind i buret, kigger på mig, og det
bliver han ved med, til jeg har fundet ud af hvad der er galt.

Dyr er gode til at fortælle os med deres kropssprog, at der er noget galt
eller noget de vil dele med os/vise os, men det er op til os at tolke
dyrenes signaler. Vi kommunikerer med dyrene - og de kommunikerer i aller
højeste grad også med os.

Tina

---

"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse news:42e7a604$0

> Mine dyr har også opdraget mig så godt, at jeg har lært at høre efter når
de
> vil fortælle mig noget.
>
> Andy plejer at kalde på mig når han har fanget en flue. Han fanger dem,
jeg
> slår dem ihjel med fluesmækkeren, han spiser dem - hvis jeg ikke er hurtig
> nok til at fjerne liget. Så meget jagtinstinkt er der tilbage i dyret. *G*
>
> Han fortæller mig også, hvis der er noget med en af gnaverne. Så henter
han
> mig, stiller sig foran buret, kigger ind i buret, kigger på mig, og det
> bliver han ved med, til jeg har fundet ud af hvad der er galt.
>
> Dyr er gode til at fortælle os med deres kropssprog, at der er noget galt
> eller noget de vil dele med os/vise os, men det er op til os at tolke
> dyrenes signaler. Vi kommunikerer med dyrene - og de kommunikerer i aller
> højeste grad også med os.

Jeg _vil_ ikke høre flere historier om Andy! Uden nogen sinde at have lagt
hverken øjne eller hænder på dyret er jeg _så_ faldet for ham Hver gang
du fortæller om ham, bliver jeg temmelig misundelig. Han lyder som en
fantastisk mis, og når jeg engang får tid og plads, så skal jeg have en
klon...

Indtil da må jeg nøjes med at kæle for staldkatten Oliver, som _kun_ synes
jeg er interessant, når jeg står og hælder foder op til hesten (han er
specielt faldet for lige præcis den aller-dyreste pilleblanding jeg har -
man har vel smag! Hvordan det så lige passer ind i en katte-diæt fatter jeg
ikke)

Jeg giver dig fuldstændig ret i at dyrene snakker med os. De er faktisk
hammer-goe til det (faktisk meget bedre end vi er til at snakke med dem),
hvis vi bare åbner lytte-lapperne

mvh. tina

---

"taina" <tinachristoffersen@(FJERN)hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:42e802a9$0$64257$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>

>
> Jeg _vil_ ikke høre flere historier om Andy! Uden nogen sinde at have lagt
> hverken øjne eller hænder på dyret er jeg _så_ faldet for ham Hver
gang
> du fortæller om ham, bliver jeg temmelig misundelig. Han lyder som en
> fantastisk mis, og når jeg engang får tid og plads, så skal jeg have en
> klon...

Det må nødvendigvis blive en klon, for en søn kan det ikke blive til. Han er
lavet om for længst...

Et billede af charmetrolden:
http://www.megapixel.dk/vis/billede/337145/3//Mindre_Andy_ruller.jpg

Alle katte er fantastiske på hver deres måde. Det kræver blot, at ejerne har
øje for det

>
> Indtil da må jeg nøjes med at kæle for staldkatten Oliver, som _kun_ synes
> jeg er interessant, når jeg står og hælder foder op til hesten (han er
> specielt faldet for lige præcis den aller-dyreste pilleblanding jeg har -
> man har vel smag! Hvordan det så lige passer ind i en katte-diæt fatter
jeg
> ikke)

*LOL* Han ved hvad kvalitet er *G*

Min mors kat, Mis, spiser gerne rotternes mad. I det rottemad der hedder
Reggie Rat (mine piger får det som guf), er der nogle forskellige
foderkager. Dem er han helt syg med. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få
åbnet posen hvis jeg kommer nede fra Zoozity og lige lægger vejen forbi min
mor og Mis. Så sidder han med en arm inde i posen, fisker ud og spiser med
stort velbehag. Dét er gode katteguffere. *G*

>
> Jeg giver dig fuldstændig ret i at dyrene snakker med os. De er faktisk
> hammer-goe til det (faktisk meget bedre end vi er til at snakke med dem),
> hvis vi bare åbner lytte-lapperne
>

Helt enig.

Tina

---

Tina F. wrote:
> Det må nødvendigvis blive en klon, for en søn kan det ikke blive til. Han er
> lavet om for længst...

Ved du om hans mor og far lever endnu?

---

"Jens C. Hansen" <dsl.175519@vip.cybercity.invalid> skrev i en meddelelse
news:42e93d55$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> Tina F. wrote:
> > Det må nødvendigvis blive en klon, for en søn kan det ikke blive til.
Han er
> > lavet om for længst...
>
> Ved du om hans mor og far lever endnu?

Ingen anelse, desværre. Jeg fandt ham i Den Blå Avis for godt et år siden...
Har ikke længere kontakt til hans tidligere ejere, men måske læser de med
her? (Andy har ikke skiftet navn).

Tina

---

"Tina F." <wunjo(a)webspeed.dk> skrev i en meddelelse

> Det må nødvendigvis blive en klon, for en søn kan det ikke blive til. Han
er
> lavet om for længst...

hmpf!

> Et billede af charmetrolden:
> http://www.megapixel.dk/vis/billede/337145/3//Mindre_Andy_ruller.jpg

Neeeej!!! Jeg _kan_ ikke tåle det - hold så op!
Det er altså sjovt, at han er sort/hvid. Min veninde har en kat i samme
farver, og ham er hun ret glad for. Hun behøver nemlig aldrig at at støve af
og tage spindelvæv ned - katten er _overalt_

> Min mors kat, Mis, spiser gerne rotternes mad. I det rottemad der hedder
> Reggie Rat (mine piger får det som guf), er der nogle forskellige
> foderkager. Dem er han helt syg med. Det kan ikke gå hurtigt nok med at >
få åbnet posen hvis jeg kommer nede fra Zoozity og lige lægger vejen forbi >
min mor og Mis. Så sidder han med en arm inde i posen, fisker ud og >spiser
med stort velbehag. Dét er gode katteguffere. *G*

De er skøre de romere... øhh... katte

> > Jeg giver dig fuldstændig ret i at dyrene snakker med os. De er faktisk
> > hammer-goe til det (faktisk meget bedre end vi er til at snakke med
dem),
> > hvis vi bare åbner lytte-lapperne
> >
>
> Helt enig.

Nu kører jeg en del, og på min vej er jeg flere gange stødt på en (sjovt
nok) sort/ hvid kat, som ligner en hankat. Første gang kom han gående en
meters penge inde på vejbanen med trafikretningen. Da jeg kom kørende,
kiggede han sig dovent tilbage, og hummede så sin mås ud ved siden af vejen
og fortsatte i samme luntetrav og samme retning.
Næste gang jeg mødte ham, gik han midt i vognbanen også i trafikretningen.
Kiggede sig tilbage og satte sig så ned!! Jeg dyttede, han hummede sig ud i
siden og luntede videre. Vendte sig om og sendte mig et blik, der simpelt
hen ikke kunne tolkes som andet end "rend mig i r....".

Joooh, de snakker skam

mvh. tina

---

In article <42E6D890.E8C3A818@tiscali.dk>, kofoed@tiscali.dk says...

> med tænderne. Det stod på i ca 10 min, så gik jeg tilbage. Katten fulgte
> med, og sidder nu ude på trappen. Når jeg går ud, så vil den straks hen
> mod skoven, og den miauer af mig.

Er jeg den eneste der får flashbacks til nogle gamle afsnit af
Lassie..... Sorry ku ik la vær ;0)

--
Venlig hilsen

Jakob

---

Hej alle,

> Hvad katten går der af kræet??

Tak for jeres svar. At katten ville vise et eller andet regnede jeg også
med, og det er derfor jeg undrer mig over at den førte mig et sted hen hvor
der tilsyneladende ikke var noget at se. Havde det været en hunkat, så havde
jeg ledt grundigere (hvis der nu var killinger et sted), men da vi var endt
kun ca 30 meter fra naboen, så var jeg ikke pjattet med at brase rundt i
underskoven og lyse allevegne :)
Siden har jeg ikke set den, men den dukker måske op en anden gang.

mvh
Philip Kofoed