I dagens Jyllandsposten kan man på:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3240250
læse følgende om historiefaget:
==
Offentliggjort 4. september 2005 03:00
En kanon er ikke nok
--------------------
Af ANDREAS RASCH-CHRISTENSEN seminarielektor, ph.d.-studerende,
Ørvadsvej 14, Brabrand
DEN FOLKELIGE historie stortrives, men historie som skolefag fører en
mere trængt tilværelse. Der er de seneste år foretaget en del
undersøgelser af historiefaget i Danmark, Europa og USA. De er alle
meget forskellige, hvad angår population og undersøgelsesmetode og i den
forstand altså usammenlignelige.
Alligevel er det et bemærkelsesværdigt fællestræk ved undersøgelserne,
at den negative karakteristik af skolefaget går hånd i hånd med en
udtalt interesse for fortidige forhold.
Elevernes opfattelse af skolefaget er ofte blevet forklaret med en
såkaldt historieløshed. Men denne opfattelse stemmer jo dårligt overens
med den store folkelige og forskningsmæssige interesse for fortidige
forhold. En anden forklaring kunne være, at historielærerne er for
dårligt uddannet. Dette er næppe heller en fyldestgørende forklaring. Et
indblik i f.eks. censorrapporter fra læreruddannelsen peger i en anden
retning (en væsentlig del af censorkorpset kommer fra andre dele af
uddannelsessektoren end lærerseminarierne).
Uden perspektiv
---------------
Undersøgelserne af faget peger på andre forklaringer. Bl.a. at megen
historieundervisning foregår ud fra et traditionelt fagsyn. En af
årsagerne til dette er, at undervisningen er lærebogsstyret. Bøgerne og
således historieundervisningen bevæger sig via en absolut kronologi og
med en lineær kæde af årsager/virkninger fra en fjern fortid mod en
nutid. Historien bliver hermed et lokomotiv, der skubber jernbanevogne
ad et fastlagt spor mod et på forhånd fastlagt mål. Konsekvensen er, at
eleverne oplever historieundervisningen som uinteressant og
perspektivløs, og de opnår dermed heller ikke det kronologiske overblik,
som mange anser for at være et væsentligt/afgørende element i fagets
rygrad.
==
Jeg må indrømme at jeg er temmelig forbløffet over ovenstående. Det er
da vist meget lang tid siden, at FOLKEskolens historieundervisning
tilrettelagdes kronologisk.
==
Intens debat
------------
Undervisningsminister Bertel Haarders svar på fagets krise er
indførelsen af en kanon, der skal sikre de unges kronologiske
sammenhængsforståelse.
Forslaget har medført en intens debat om historiefagets rolle i
undervisningen og samfundet. De fleste er dog af den opfattelse, at
historiefaget skal give eleverne indsigt i en fortid, fordi
fortroligheden med ens egen og andres fortid er essentiel for forståelse
af dagens store og små begivenheder. Til dette formål kan man så
diskutere, om en kanon er velegnet, men en dynamisk historisk kanon vil
ganske givet styrke elevernes opmærksomhed for og i faget. Af større
vigtighed er dog, at den vil frigive rum til debat omkring, hvorledes
man kan planlægge og gennemføre en undervisning, der rent faktisk
sikrer, at eleverne opnår viden og indsigt i kanonens udvalgte
historiske aspekter.
I Danmark debatteres det ofte, hvad historieundervisningen skal
indeholde, men der er ikke en stor tradition for at undersøge, hvilke
metoder man som historielærer kan tage i anvendelse, hvis man vil nå de
opstillede mål for historieundervisningen.
Én af de fremførte løsninger på problemet har været et forslag om at
uddanne (historie)lærerne på universitetet. Undervisere på universitetet
skal ikke uddanne lærere, men vel vidende, at mange studerende
påbegynder studiet med et ønske om efterfølgende at blive undervisere på
et eller andet niveau, så er der forskellige steder gjort forsøg med at
beskæftige sig med fagets formidlingsmæssige sider. Resultatet er dog på
de fleste universiteter lavt prioriterede formidlingsseminarier med et
forældet pensum.
Kronologisk overblik
--------------------
Skal man tro undersøgelser af historiestuderendes faktuelle viden er
resultatet heller ikke videre opløftende. Hvorvidt det nu er
folkeskolen, gymnasiet, seminarierne eller universiteternes skyld, er i
denne sammenhæng uinteressant, blot kunne det være befriende at løfte
debatten omkring historiefaget ud over skyttegravsniveauet.
Børn og unge skal lære årstal og blive i besiddelse af et kronologisk
overblik. Dertil kan en kanon være hensigtsmæssig, men den er ikke
tilstrækkelig.
==
Og jeg må så spørge om hvor meget seminarielærere egentlig ved om
hvordan forholdene er i dagens folkeskole? Det virker som om han kender
mere til gymnasieskolens undervisning, og den hedengangne realskoles end
til den kommunale folkeskoles.
--
Per Erik Rønne