|
| Hvis I ikke kender denne... Fra : takn |
Dato : 21-08-05 12:36 |
| | |
Lars Gjerløw Jørgens~ (22-08-2005)
| Kommentar Fra : Lars Gjerløw Jørgens~ |
Dato : 22-08-05 20:24 |
|
"takn" <tinakfjerndette@skovsager.dk> wrote in news:43086738$0$250
$bc7fd3c@news.sonofon.dk:
> http://www.laerere.dk/
heh ja det var da vist på tide :) ganske morsom!
*læse*
--
| lars gjerløw jørgensen | e-mail: remove dots |
| N55 43.184 E12 32.405 | www.lgj.dk | oz2lgj |
"Blinky Watts is not blind. He suffers from Bozeman's
Simplex. He actually sees 25.62 times as much as we do."
| |
Ukendt (27-08-2005)
| Kommentar Fra : Ukendt |
Dato : 27-08-05 15:42 |
|
Den side er ikke sjov. Tværtimod er den et flabet udspil fra de lærere, der
har kørt vores børn kundskaber i sænk.
Hvis jeg var folkeskolelærer anno 2005, ville jeg enten tage et aktivt opgør
med folkeskolens miserable niveau - eller også ville jeg stikke piben ind,
gemme mig og håbe på "bedre tider" (altså: dårligere tider set fra
forældrenes og børnenes synspunkt)..
Forhåbentlig bliver der i sidste ende taget væsentligt hårdere fat om
folkeskolen, end Haarder pt. bebuder. For min skyld kunne de lukke
seminarierne, der i dag fungerer som en slags højskoler. Lad os få
universitets-uddannede lærere som i Finland. Og så burde alle skoler
pålægges systematisk niveaudeling af eleverne. Det skal nok komme, men jeg
kan da tvivle på, om mine ældste børn når at få glæde af reformen.
| |
Arne H. Wilstrup (27-08-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 27-08-05 18:56 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:43107bce$0$95995$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Den side er ikke sjov. Tværtimod er den et flabet udspil
> fra de lærere, der har kørt vores børn kundskaber i sænk.
dokumentation?
>
> Hvis jeg var folkeskolelærer anno 2005, ville jeg enten
> tage et aktivt opgør med folkeskolens miserable niveau -
> eller også ville jeg stikke piben ind, gemme mig og håbe
> på "bedre tider" (altså: dårligere tider set fra
> forældrenes og børnenes synspunkt)..
dokumentation om "folkeskolens miserable niveau"?
>
> Forhåbentlig bliver der i sidste ende taget væsentligt
> hårdere fat om folkeskolen, end Haarder pt. bebuder. For
> min skyld kunne de lukke seminarierne, der i dag fungerer
> som en slags højskoler.
dokumentation?
Lad os få
> universitets-uddannede lærere som i Finland.
Det vil din ven Haarder ikke gå med til - det er for dyrt.
Og så burde alle skoler
> pålægges systematisk niveaudeling af eleverne.
hvordan skulle det så gøres i praksis?
Det skal nok komme, men jeg
> kan da tvivle på, om mine ældste børn når at få glæde af
> reformen.
Det sker næppe i deres levetid - skønt man ved aldrig hvad
tåber uden kendskab til børn og undervisning kan få sig selv
til at foreslå.
--
ahw
| |
Bodil Grove Christen~ (28-08-2005)
| Kommentar Fra : Bodil Grove Christen~ |
Dato : 28-08-05 19:49 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:43107bce$0$95995$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Den side er ikke sjov. Tværtimod er den et flabet udspil fra de lærere,
> der har kørt vores børn kundskaber i sænk.
Jo, den er meget sjov, det må du da kunne se?
Hvem er de lærere, som du snakker om?
> Hvis jeg var folkeskolelærer anno 2005, ville jeg enten tage et aktivt
> opgør med folkeskolens miserable niveau - eller også ville jeg stikke
> piben ind, gemme mig og håbe på "bedre tider" (altså: dårligere tider set
> fra forældrenes og børnenes synspunkt)..
Folkeskolen har IKKE et miserabelt niveau - vi arbejder alle som
små heste for at forbedre indlæringen konstant.
> Forhåbentlig bliver der i sidste ende taget væsentligt hårdere fat om
> folkeskolen, end Haarder pt. bebuder. For min skyld kunne de lukke
> seminarierne, der i dag fungerer som en slags højskoler. Lad os få
> universitets-uddannede lærere som i Finland. Og så burde alle skoler
> pålægges systematisk niveaudeling af eleverne. Det skal nok komme, men jeg
> kan da tvivle på, om mine ældste børn når at få glæde af reformen.
Vel skal vi ikke have universitetsuddannede lærere, - har du tænk på,
hvordan deres smalle fagområder vil give en helt anden folkeskole,
som ikke vil imødekomme ret mange børns behov? Folkeskolen er
for folkenes børn - vi skal imødekomme dem med den undervisning, som
børnene har krav på, på det niveau, som børnene nu engang er,
og så løfte dem derfra og opad - samtidig med, at vi lærer dem
at omgås socialt og blive kreative, innovative personligheder.
Mvh.Bodil.
| |
Arne H. Wilstrup (29-08-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 29-08-05 10:21 |
|
"Bodil Grove Christensen" <grovebgc@FJERNDETTEtdcadsl.dk>
skrev i en meddelelse
news:4312072f$0$68378$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
en.
>
> Vel skal vi ikke have universitetsuddannede lærere, - har
> du tænk på,
> hvordan deres smalle fagområder vil give en helt anden
> folkeskole,
> som ikke vil imødekomme ret mange børns behov?
> Folkeskolen er
> for folkenes børn - vi skal imødekomme dem med den
> undervisning, som
> børnene har krav på, på det niveau, som børnene nu engang
> er,
> og så løfte dem derfra og opad - samtidig med, at vi lærer
> dem
> at omgås socialt og blive kreative, innovative
> personligheder.
Jeg er ikke enig her - jeg er enig i at lærerne i dag gør et
stort pædagogisk arbejde udover hvad der kan forventes af
dem, men jeg er overbevist om at "standen" ville kunne drage
nytte af at man også investerede en universitetsuddannelse
til jobbet - for det første ville man kunne opnå en bedre
respekt og så naturligvis også en bedre løn ;.) - for det
andet er det jo ikke fordi en universitetsuddannelse i sig
selv ændrer noget som helst (det er jo blevet påvist) - det
kommer jo helt an på indholdet.
Hvis vi fx lader en 5-årig læreruddannelse foregå i
universitetsregi, vil der sagtens være rum for fordybelse og
for at rette indsatsen mod det faglige såvel som det
pædagogiske.
Jeg tror ikke længere på enhedslærertanken sådan som man nu
har udhulet læreruddannelsen og sat en gold faglighed foran
en virksom pædagogik -jeg tror stadigvæk at der er brug for
pædagogik og humanistisk tænkende lærere, men det er for mig
at se ikke noget, er er i modstrid med en
universitetsuddannelse, såfremt den skrues rigtig sammen.
Uddannelsen til folkeskolelærer i dag indebærer, at man
bliver professionsbachelor. Der er dermed tale om en
mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens
vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering,
udviklingsbasering og forskningstilknytning. Der lægges vægt
på, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve
erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for
professionsområder, som uddannelsen retter sig imod, og
erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse.
Og da vi jo ved at man er på vej mod netop en
læreruddannelse på universitetsniveau a la den finske model
(som er noget opreklameret noget), så er det halsløs gerning
blot at sige nej, når vi ved den kommer. I stedet bør vi
måske rette blikket mod at sikre en indholdsbaseret
undervisning, der netop tager højde for den nye situation og
som forlener de gode humanistiske kræfter med en mere smal
fagorienteret uddannelse.
Jeg kunne fx tænke mig at lærerne kun underviste i deres
linjefag, men havde en solid basis i pædagogik og psykoloig
og didaktik med sig i bagagen - og gerne i større format end
den, der findes på det gymnasiale pædagogikum.
Derimod er jeg imod at man opsplitter læreruddannelsen i to
således at man ad den vej kkunstigt kommer til at opdele
børnene i en slags A- og B-børn og dermed gøre lærerne til A
og B lærere med dertil hørende A og B løn.
DET er virkelig skræmmende - men jeg er ikke i tvivl om at
en læreruddannelse med en universitetsbasis vil komme - og
den er nok allerede på vej - om det skal ske via
seminarierne eller via universitetet som sådan er ikke til
at vide.
Jeg synes at jeg kan lugte noget i retning af at der sker
noget inden jul med læreruddannelsen, og også med
formålsparagraffen i folkeskolen.
Men hvordan man vil sikre den aktuelle fagrække ved at
lærerne kun underviser i deres linjefag, ved jeg ikke - med
mindre man påtænker at afskaffe fag som sløjd, håndarbejde
og musik - jeg tror at det enten vil kræve at man
tvangsflytter lærere eller ansætter folk med en anden
baggrund end lærere (fx snedkere og tømrere og kokke eller
lign. og gør det til særfag) - og enhver lærer er jo som
bekendt ikke ansat på en skole, men er ansat i kommunen, så
vi er flytbare.
--
ahw
--
ahw
| |
lisa (30-08-2005)
| Kommentar Fra : lisa |
Dato : 30-08-05 18:49 |
|
"S Hansen" <-> skrev i en meddelelse
news:43107bce$0$95995$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Den side er ikke sjov. Tværtimod er den et flabet udspil fra de lærere,
> der har kørt vores børn kundskaber i sænk.
Jo den er sjov, der skal være plads til at gøre lidt grin med tingene, går
ikke udfra du er lærer/lærerstuderende!
>
> Hvis jeg var folkeskolelærer anno 2005, ville jeg enten tage et aktivt
> opgør med folkeskolens miserable niveau - eller også ville jeg stikke
> piben ind, gemme mig og håbe på "bedre tider" (altså: dårligere tider set
> fra forældrenes og børnenes synspunkt)..
Som lærerstuderende må jeg sige at det er temmelig svært at se dit
synspunkt, du siger jo reelt ikke andet end "folkeskolen er bla bla bla" !
Der er stor forskel på hvordan haarder ser skolen og hvordan lærere,
forældre og elever ser skolen. jeg tror det er på tide at du overvejer at
tænke over de ting du hører og ikke bare tage alt "skraldet" til dig...
>
> Forhåbentlig bliver der i sidste ende taget væsentligt hårdere fat om
> folkeskolen, end Haarder pt. bebuder. For min skyld kunne de lukke
> seminarierne, der i dag fungerer som en slags højskoler. Lad os få
> universitets-uddannede lærere som i Finland. Og så burde alle skoler
> pålægges systematisk niveaudeling af eleverne. Det skal nok komme, men jeg
> kan da tvivle på, om mine ældste børn når at få glæde af reformen.
>
Ofte står folkeskolen og dens lærere for skud og dermed også
læreruddannelsen, set fra seminariet kan jeg kun sige at der bestemt ikke er
noget forkert i den uddannelse, som en lærerstuderende får. Iøvrigt er det
noget bavl at sige at lærerstuderende skal ind på universiteterne, vi har et
studiemiljø der ligner universitetet, vi bliver undervist på samme niveau,
dog med den forskel at der er et mere pædagogisk niveau/miljø, som jeg
skulle mene er rimeligt relevant! og som færdiguddannet har man en grad af
bachelor..er det ikke universitetsniveau?
| |
Arne H. Wilstrup (30-08-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 30-08-05 20:50 |
|
"lisa" <bla@bla.dk> skrev i en meddelelse
news:43149c10$0$76445$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
Iøvrigt er det noget bavl at sige at lærerstuderende skal
ind på universiteterne, vi har et
> studiemiljø der ligner universitetet, vi bliver undervist
> på samme niveau, dog med den forskel at der er et mere
> pædagogisk niveau/miljø, som jeg skulle mene er rimeligt
> relevant! og som færdiguddannet har man en grad af
> bachelor..er det ikke universitetsniveau?
Det er sådan at du er professionsbachelor, hvilket ikke er
helt det samme som universitetsniveau i alle fag. Fx er
engelsk på o,55 ects, altså svarende til ½ årsværk på
universitetet - det betyder at du godt kan være undervist på
universitetsniveau i dele af det fag, men en BA på et
seminarium med alle de fag, man skal have, betyder at ingen
af dem svarer til en fuld B.A. -og du kan kun i sjældne
tilfælde få merit for nogle af disse fag på uni.
Professions-B.A. er ikke et univerrsitets-B.A.,idet dette
kræver minimum 2 årsværk i et fag og 1 årsværk som tilvalg i
noget andet.
--
ahw
| |
Kim2000 (30-08-2005)
| Kommentar Fra : Kim2000 |
Dato : 30-08-05 21:41 |
|
> Det er sådan at du er professionsbachelor, hvilket ikke er helt det
> samme som universitetsniveau i alle fag. Fx er engelsk på o,55 ects,
> altså svarende til ½ årsværk på universitetet - det betyder at du godt
> kan være undervist på universitetsniveau i dele af det fag, men en BA
> på et seminarium med alle de fag, man skal have, betyder at ingen af
> dem svarer til en fuld B.A. -og du kan kun i sjældne tilfælde få merit
> for nogle af disse fag på uni.
>
Og det efterlader os vel med det spørgsmål, som det aldrig lykkes for
mig at få et svar på, da jeg gik seminariet. Hvad _er_ en
professionsbachelor andet end et navn? Og hvad kan den bruges til? Og
måske ligeså vigtigt, hvorfor var det lige jeg brugte de mange timer på
at skrive den?
mvh
Kim
| |
Arne H. Wilstrup (31-08-2005)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 31-08-05 14:57 |
|
"Kim2000" <kim2000@tele2ads1.dk> skrev i en meddelelse
news:Ev3Re.323$%x1.16@news.get2net.dk...
>>
>
> Og det efterlader os vel med det spørgsmål, som det aldrig
> lykkes for mig at få et svar på, da jeg gik seminariet.
> Hvad _er_ en professionsbachelor andet end et navn? Og
> hvad kan den bruges til? Og måske ligeså vigtigt, hvorfor
> var det lige jeg brugte de mange timer på at skrive den?
Uddannelsen til folkeskolelærer indebærer, at man bliver
professionsbachelor. Der er dermed tale om en mellemlang
videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag
er karakteriseret ved professionsbasering,
udviklingsbasering og forskningstilknytning. Der lægges vægt
på, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve
erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for
professionsområder, som uddannelsen retter sig imod, og
erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse.
En professionsbachelor kan sammenlignes med en håndværker,
der er uddannet med erhverv for øje. En læge kan siges at
være en professionsrettet uddannelse, en uddannelse rettet
mod noget bestemt: at tage syge i kur. En lærer er rettet
mod noget bestemt - på seminarierne mod at undervise børn i
den danske folkeskole.
En cand.mag. i dansk er ikke nødvendigvis rettet mod at
undervise gymnasieelever i dansk - det kan også være
forskning eller konsulentjobs, der her er tale om. Men en
læreruddannelse er rettet mod selve det at at underivse
folkeskoleelever - det er en uddannelse, der rettes mod at
vedkommende kan udøve en nærmere defineret funktion, et
nærmere defineret erhverv.
--
ahw
| |
|
|