---

Hej alle sammen,

Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.

Jeg gik ude for at sige godmorgen til hestene og give dem deres morgen
vitamin og mineral "piller". Dejlig morgen, vindstille, solskin og varmt.
Jeg stod på toppen af bakken, kaldte og hestene kom løbende som sædvanlig.
De fik deres pille og blev ved med at står stille og søvnig omkring mig,
lidt kløe hist og her, alt var godt i verden.

Så pludselig lå den yngste ned ved siden af mig, og så den næste yngste ved
siden af. Hoppen stod og holdt vagt over dem (og mig) og nummer fire
(faderen) gik lige så stille og græssede i nærheden. Jeg sad i mellem de to
på jorden, begge deres hoveder i mine hænder - de snork boblede - og hoppen
sov mens hun holdt vagt! Efter nogle minutter lå begge helt flade ud på
jorden, som døde, benene strakte helt ude, maven som store bjerge og så sov
de.

Den ene drømte - i hvertfald kom der nogle mærkelig lyd fra munden og benene
spjættede som hunden går når den drømmer. Jeg sad ved hestene i mindst en
halv time og nydt deres tillidsfuldt selskab samt "viewen" over marker og
skov, lige indtil min mand synes at noget må være galt, eftersom jeg ikke
var kommet ind til morgenmad endnu! Så rejste hestene sig og den magiske
øjeblik var forbi.

Oplever I andre noget så smukke? Jeg har haft heste i mange, mange år, men
dette er første gang at jeg har oplevet noget lignende. Derfor jeg er også
nødt til at fortælle om det.

Hilsen Liz (som kan leve længe på sådan oplevelser)

---

WAUUUW

Det er til at blive høj af!!!

Jeg kommer sommetider ud på marken, hvor hestene ligger ned, og bare det at
kunne gå hen til hesten mens den ligge rned, og sætte sig på jorden og nusse
den mens den nærmest snorker er en fantastisk oplevelse. Men det du der
opledvede det er bare fantastisk.

heldige dig

hilsen John

---

"john" <john_lundsgaard@familie.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:4308d925$0$85009$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> WAUUUW
>
> Det er til at blive høj af!!!
>
> Jeg kommer sommetider ud på marken, hvor hestene ligger ned, og bare det
> at kunne gå hen til hesten mens den ligge rned, og sætte sig på jorden og
> nusse den mens den nærmest snorker er en fantastisk oplevelse

Ja, det har jeg altid betragtet som noget af det bedste. Ligesådan at de
bliver liggende om aftenen eller om morgenen når man kommer ind i stalden,
således at man kan "nusse" dem på gulvet. Men efter forleden, bliver det
kun det næste bedste! Gud vide om det nogensinde sker igen.

Hilsen Liz

---

"Liz B." <lizb@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:egZNe.65412$Fe7.209396@news000.worldonline.dk...
> Hej alle sammen,
>
> Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.

Jeg tror nok, at min stærkeste oplevelse kom, da min dejlige ishingst gik
hen og lagde hovedet på skulderen af min kæreste. Vi havde sammen våget over
ham, da han efter et grimt uheld lå i stalden og var tæt på aflivning. Og et
par dage efter at han var kommet på benene igen, gik denne kroniske
mandehader af sig selv hen til ham og ville nusses. Måske skelede han lige
ned for at kigge, om der skulle ligge et par gulerødder gemt i baglommen
. Nej, det var vist tillid -akkurat som i dit tilfælde.

mvh
Malene P

---

"Malene P" <malenekors[NOSPAM]@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4309078c$0$82762$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Jeg tror nok, at min stærkeste oplevelse kom, da min dejlige ishingst gik
> hen og lagde hovedet på skulderen af min kæreste. Vi havde sammen våget
> over
> ham, da han efter et grimt uheld lå i stalden og var tæt på aflivning. Og
> et
> par dage efter at han var kommet på benene igen, gik denne kroniske
> mandehader af sig selv hen til ham og ville nusses. Måske skelede han lige
> ned for at kigge, om der skulle ligge et par gulerødder gemt i baglommen
> . Nej, det var vist tillid -akkurat som i dit tilfælde.

Man lever længe på de oplevelser, ikke? Det gøre alt besværet med syge
heste til noget værd.

Hilsen Liz

---

"Liz B." <lizb@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:egZNe.65412$Fe7.209396@news000.worldonline.dk...
> Hej alle sammen,
>
> Jeg oplevet noget helt specielt i går som jeg vil gerne dele med alle.
>

Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.

--

Venlig hilsen

Anita

---

>
> Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.

Det var det også. Jeg ville ønske at alle kunne opleve noget lignende. Og
desværre var der ingen kamera til at fastholde øjeblikket. Men måske vil
det ikke være sket hvis kameraet havde været til sted! Hvem ved?
Jeg vil også gerne høre andres gode oplevelser med deres heste, oplevelser
med tillid bl.a.

Hilsen Liz

---

"Liz B." <lizb@tiscali.dk> wrote in message
news:bILOe.65757$Fe7.210579@news000.worldonline.dk...
> >
>> Hold da op, det må da virkelig være lækkert med sådan en oplevelse.
>
> Det var det også. Jeg ville ønske at alle kunne opleve noget lignende. Og
> desværre var der ingen kamera til at fastholde øjeblikket. Men måske vil
> det ikke være sket hvis kameraet havde været til sted! Hvem ved?
> Jeg vil også gerne høre andres gode oplevelser med deres heste, oplevelser
> med tillid bl.a.
>
> Hilsen Liz
Den er svær at "slå"!
Vær ikke ked at manglen på kamera. Det fastholder alligevel aldrig følelsen
af øjeblikket. Nogle gange kan et foto nærmere gøre oplevelsen lidt "flad" i
errindringen.

Mit "gyldne" øjeblik er knap så flot, men det er sådan et af de øjeblikke
som jeg aldrig glemmer;
Jeg havde bogstaveligt kæmpet viljekampe med en islænder-hoppe i to-tre
måneder. Hun var virkelig stærk i viljen og meget egenrådig. Mere erfarne og
dygtigere tæmmere end mig havde opgivet hende.
Den træning hun fik af mig var sidste chance inden slagteren fik hende.
Min kæreste havde i frustration over hendes "stald-klæben" givet hende et
mega rap i bagenden med en longepisk, så ham havde hun ikke respekt for, men
hun var skide bange for ham.

Efter de her to-tre måneder indgik vi et kompromis: Jeg tvang hende ikke til
at varme op på ridebanen som hun hadede som pesten, men til gengæld klæbede
hun ikke til stalden og vi kunne endelig ride ud på tur. Jeg fandt ud af
hvad hun elskede mest at lave under rytter: tordne ud af smalle stier mellem
lave-aske klumper og at samle fårene. Fart på og mange vendinger...gerne
kombineret med den mentale udfordring der er i at jage får, -det fik hende
til at stråle som en sol.
Så vi var næsten på venskabelig fod da vi en dag kom hjem. Hun gik aldrig
rundt om hushjørner uden at kikke rundt om dem først for at checke at min
kæreste ikke var der.
Men en dag "snød" han hende. Jeg havde lige sadlet af da han uventet hoppede
ud af stalddøren ved siden af os.
Hoppen kikkede nervøst på ham, -han var jo lidt farlig...og så luskede hun
ellers om bag ved mig som for at gemme sig lidt. Men hun følte sig tryg nok
til at stikke hovedet ud under min arm for at se om han nu også var helt så
slem som hun huskede ham...som når et føl titter gennem sin mors hale. -Den
vilde, sure og stædige hoppe som ellers ingen respekt eller tiltro havde til
mennesker brugte mig som skjold mod en ond verden! Hun regnede klart med at
hvis han blev for fræk skulle jeg nok ordne ham og indtil da kunne hun lige
se ham an fra en stensikker possition bag mig. Det øjeblik var de mange
timers arbejde værd og mere til.

Normalt har jeg ikke været knyttet ret meget til de heste jeg havde i
træning, men da lige denne her hoppe blev solgt var det en sorgens dag.

Pernille Impey