/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Skolestart
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 06-08-05 12:18

Så er vi på den igen - kolleger - en skole, hvor politikerne
bliver mere og mere hysteriske om hvad der skal foregå, vel
at mærke for de samme penge.

1. Vi har verdens dyreste folkeskole - siger mantraet - nej,
siger OECD - vi er blot en af de dyreste i verden - men
hvordan gøres det op? svaret blæser i vinden - vi andre må
søge ad forskellige kanaler for at finde ud af hvad man
mener dermed - og det er ikke ligefrem enkelte forklaringer
man kommer frem til ad den vej.
Men selvom vi skulle have verdens dyreste folkeskole, så er
det jo det valg vi har taget herhjemme med "den danske
model" - vi kunne godt have en billigere skole, hvis vi
gjorde skolen til et test-skole, en skole med fast pensum og
eksaminer i alle fag.

Vi har hverken test-skole, fast pensum eller eksaminer i
alle fag. Men det er på vej -allerede til foråret skal vi
teste eleverne i 8.klasse, vi skal teste elever i
førskolealderen og børnehaveklassen bliver obligatorisk.
Er det godt eller skidt? Det er ikke til at svare entydigt
på - det afhænger af hvad man vil opnå.

I øvrigt hedder det også at Norge har verdens dyreste
skole - det fremgår af nordmænds udtalelser om de ting, de
hører i skoledebatten. Så det...

2.Vi ligger dårligst i PISA-undersøgelsen - også det er en
myte, men er kolporteret af politikere med sans for
dramatik. Men vi kunne ligge bedre - hvem kunne ikke det?
Men igen: da vi ofte hører om Finlands succes, så kunne det
jo være at vi skulle sørge for at tage ved lære af
Finland -det ville betyde større udgifter til
efteruddannelse, færre uddannelser til lærere, idet der
måtte være stor adgangsbegrænsning og mindst 5 års
uddannelse til læreren - der i Finland er akademiker,
opdeling af skolesystem 1.-6. klasse underviser
klasselæreren i alle fag med få undtagelser - fra
7.-9.klasse underviser lærerne kun i deres specialefag
(linjefag) - efteruddannelse til lærerne er dobbelt så mange
timer som her i landet, og noget af den foregår i
sommerferien.
Er det en vej vi skal gå? og med hvilket formål?

3.Vi har disciplinkrise og den rummelige folkeskole har det
dårligt.

Disciplinkrise har vi talt om siden 1967, hvor de sidste
korporlige afstraffelser af eleverne blev forbudt på
Frederiksberg (København) -så det er ingen nyhed- vi har en
"rummelig folkeskole", som i virkeligheden dækker over at vi
skal spare yderligere. Vi skal som folkeskole optage stort
set alle elever, uanset adfærd, handicaps etc., og uden den
nødvendige efteruddannelse. Rimeligt?Nej, men det er
politikerne ligeglade med.


4. Kritik af folkeskolen er ofte uberettiget, da vi gør hvad
vi kan inden for de midler vi har, men vi får alligevel at
vide at vi blot gør ligesom landmændene: klager over vejret
uanset hvad der sker.


Er der da ikke noget godt i vort job?`Jovist- gode kolleger,
de fleste børn er medgørlige og søde, massevis af forældre
er oprigtigt interesserede i at det går både skolen og deres
børn godt - men det er desværre de få, der styrer billedet
og bestemmer hvem der skal få lov til at komme til orde i
pressen, og enhver kritik mod skolepolitikken rettet fra en
lærer, bliver ofte antaget som værende illoyale
udtalelser,som gerne strafforfølges af systemets
politikere - og de opnår oftest det de vil: at få en
besværlig lærer ud af klappen, også selvom hun så senere
vinder sagen i retten. Ikke noget med pålæg om at blive
genansat fra rettens side.

Velkommen til et nyt skoleår.

--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.



 
 
Anders B. Hyltoft (07-08-2005)
Kommentar
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 07-08-05 11:18

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote in message
news:42f49c75$0$183$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

SNIP - så sandt som det er sagt.

Vel skrevet.
Du mestrer da sarkasmen

God arbejdslyst til dig også...

--
Mvh
Anders Hyltoft

Fjern "FJERNDETTE" ved svar på email.
Eller lad være, men så får jeg den ikke



Arne H. Wilstrup (07-08-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 07-08-05 13:20


"Anders B. Hyltoft" <anders1@FJERNDETTEhyltoft.dk> skrev i
en meddelelse
news:42f5dfdc$0$67260$157c6196@dreader2.cybercity.dk...
> "Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote in
> message
> news:42f49c75$0$183$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> SNIP - så sandt som det er sagt.
>
> Vel skrevet.
> Du mestrer da sarkasmen

Tak - men det er nu godt og skidt - min hang til sarkasme
falder en hel del for brystet - også i det offentlige, der
ikke kan lide at man kritiserer tingene eller siger det som
det er - flere i forvaltningsregi (på ledelsesplan) har
forsøgt at hindre mig i at ytre mig med "kammeratlige
samtaler" og "det er faldet nogen for brystet, at... " -
naturligvis uden navn nævnelse - og slet skjulte "trusler"om
henvendelse til min chef - men lige meget hjælper det -
;.) - jeg har altså tænkt at skrive hvad jeg synes er
korrekt - men når det er sagt, så behøver man jo heller ikke
altid at ytre sig om alt hele tiden - så derfor holder jeg
mig bevidst tilbage i visse sammenhænge.

Det var jo heller ikke alle, der ubetinget syntes om
Scherfig (uden dog at jeg sammenligner mig med ham - ham er
jeg bestemt ikke på niveau med) - og han fik da også mange
hug for at udtale sig som han gjorde, men han var jo også
medlem af et parti, der havde en avis, der tillod ham at
skrive som han lystede og han havde ikke noget jobmæssigt i
klemme i den sammenhæng.
Nå, men nok om det - vi må jo se om vi kan "overleve"
tingene på trods af alle mulige paniktiltag fra de kære
politikere.

Det sidste er at de Radikale har foreslået eksaminer i alle
fag. Personligt er jeg imod eksaminer i folkeskolen, fordi
det ikke giver nogen mening, med mindre man vitterlig vil
indføre en slags folkeskoleeksamen, hvor man skal op i alle
fag. Men på sæt og vis er jeg ikke ubetinget modstander.
hvis man virkelig ønsker at teste alle eleverne, så er det
da mere fair at det sker i alle fag, så nogle ikke bliver
anset for at være 2.rangs-fag - men jeg tvivler nu på at
man har tænkt så langt at man også vil indføre eksaminer i
musik - for man har sagt at man vil eksaminere i sløjd og
idræt - sløjd forsvinder efter 7.klasse, så det vil altså
sige at hvis man skal eksaminere i det fag, så er der
allerede en eksamen i den klasse -og hvis man - som de
radikale ønsker det og som der vist er flertal for - skal
indføre det sådan at man lader nogle fag på skift være det
fag, man eksaminerer i hvert år,som fx i gymnasierne, så vil
der altså være tale om et farvel til prøverne og goddag til
egentlige eksaminer - og ikke prøver som vi har nu.

Det bliver interessant at følge den kommende indianerdans på
det område. Det er i øvrigt fhv. undervisningsminister
Vestager, der har fremsat forslaget og der ser ud til at
være flertal for forslaget.

DET ville måske være en sag at kommentere her i gruppen?

Men for en ordens skyld: folkeskolen har ikke nogen
eksaminer - den har prøver. Forskellen er at en eksamen er
en kompetencegivende ting, der enten alene eller sammen med
andre giver en slags "blåstempling " af at vedkommende har
været igennem en bestemt mængde stof.
Som det er nu er der kun prøver i folkeskolen. Det vil sige
at man kan vælge at gå til prøve i et fag eller lade være.
Man får stadig et afgangsbevis.
Kun hvis man skal i gymnasiet, skal man gennemgå de
obligtatoriske prøver.

Der er heller ikke pensum i folkeskolen -læseplanerne giver
udstrakt metodefrihed til lærerne om at tilrettelægge
stoffet så det lever op til formålsparagraffen i
folkeskolen. Den metodefrihed vil undervisningsminister
Bertel Haarder gerne fjerne helt og lade den erstatte af
pensum - hvilket vil sige at eleverne skal gennemgå en
bestemt mængde stof udvalgt af en national gruppe, fx
undervisningsministeriet og dets politikere. Det er i stil
med den nationale litteraturkanon i dansk litteratur - alle
skal gennemgå bestemte forfattere - indtil nu ikke
pensumbeskrevet, men det kommer nok.


Man kan heller ikke dumpe i en folkeskole. Det med at man
skal have over 5 for at bestå, gælder ikke i folkeskolen.
Alene derfor er der ingen grund til at have karakterer, da
man derved kun vil pege på de særdeles dumme eller de
særdeles kloge, men det fører ikke til bedre læring af den
grund.
Nogle giver karakterer ud fra elevernes adfærd - det er ikke
tillladt, men forekommer alligevel, men dumpe kan man altså
ikke - der findes ikke en eksamen, der hedder en
folkeskoleeksamen og der findes ingen eksaminer i
folkeskolen og dermed heller ikke noget beståelseskriterium.
Det er der politiske partier der gerne vil have lavet om.

Endelig: faglighed i folkekskolen er det store mantra i
åbenbaringen, men desværre er der ingen af de politikere,
der kræver større faglighed, der ved hvad det egentlig er
for noget. Det er det samme som dem, der skriger på mere
disciplin i folkeskolen, men ingen vil forklare hvad de
egentlig mener med de ord.

Dermed er bolden givet op: skal vi have flere
prøvefag/eksamensfag i folkeskolen sådan som de radikale
foreslår og skal det gælde alle fag, således at vi allerede
får første eksaminationer i 7.klasse? eller vil man indføre
sløjd helt op til 9. klasse?
Kan det betyde at vi får eksaminer i musik efter 6. klasse
og i billedkunst efter 6.klasse? eller hvad? Og hvad med
kristendom - skal vi nu også eksaminere i dette?

Det bliver da vældig interessant at se eksaminer i idræt,
samfundsfag, billedkunst, hjemkundskab, sløjd, håndarbejde,
it, etc. nogle af dem har allerede den mulighed, men hvad
mener I derude i virkelighedens folkeskole?


>
> God arbejdslyst til dig også...

Tak!

--
ahw



Per Rønne (19-08-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-08-05 19:59

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> Der er heller ikke pensum i folkeskolen -læseplanerne giver udstrakt
> metodefrihed til lærerne om at tilrettelægge stoffet så det lever op til
> formålsparagraffen i folkeskolen. Den metodefrihed vil
> undervisningsminister Bertel Haarder gerne fjerne helt og lade den
> erstatte af pensum - hvilket vil sige at eleverne skal gennemgå en bestemt
> mængde stof udvalgt af en national gruppe, fx undervisningsministeriet og
> dets politikere.

Ikke helt. Men med en oversigt over hvad der /skal/ gennemgås, men
naturligvis sådan læreren kan tilrettelægge undervisningen inden for
brede rammer. Sådan som det eksempelvis kendes fra gymnasieskolen, hvor
ordet /pensum/ i øvrigt bruges om de opgivelser til studentereksamen
læreren sender til ministeriet.

Der findes mig bekendt regler om at der i dansk /skal/ læses tre
islandske sagaer {forbeholdet, fordi reglelsættet hele tiden ændres} i
gymnasieskolen, og to på studenterkurserne. Det vil stå på læsepensum
hvilke der er valgt {metodefrihed!}. Svjv skal der så på
/eksamenspensum/ opføres to sagaer, naturligvis blandt de 2/3 læste.
--
Per Erik Rønne

Arne H. Wilstrup (19-08-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 19-08-05 20:19


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en
meddelelse
news:1h1k205.yvgkg71hnb289N%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
>> Der er heller ikke pensum i folkeskolen -læseplanerne
>> giver udstrakt
>> metodefrihed til lærerne om at tilrettelægge stoffet så
>> det lever op til
>> formålsparagraffen i folkeskolen. Den metodefrihed vil
>> undervisningsminister Bertel Haarder gerne fjerne helt og
>> lade den
>> erstatte af pensum - hvilket vil sige at eleverne skal
>> gennemgå en bestemt
>> mængde stof udvalgt af en national gruppe, fx
>> undervisningsministeriet og
>> dets politikere.
>
> Ikke helt. Men med en oversigt over hvad der /skal/
> gennemgås, men
> naturligvis sådan læreren kan tilrettelægge undervisningen
> inden for
> brede rammer.


Pensum skal kunnes - det skal folkeskolens læseplaner ikke
( i relation til eleverne) - at man så på gymnasierne kan
være "heldig" ikke at det opgives til eksamen eller at man
ikke kommer op i det, er noget helt andet.

I folkeskolen skal man opgive noget læst stof, men man
bliver ikke hørt i det stof man har læst, men kun det stof,
der kan relateres til det læste stof.

På gymnasiet i fx engelsk, bliver man eksamineret dels i det
læste stof og dels i noget ekstemporalstof hvor man har
forberedelse.

I folkeskolen kommer man i engelsk kun op i ulæst stof,
altså ukendte tekster og lyttetekster - disse skal så
relatere til det læste stof, men man bliver ikke hørt i det.
Sådan var det da min datter for nogle år siden blev student.


Sådan som det eksempelvis kendes fra gymnasieskolen, hvor
> ordet /pensum/ i øvrigt bruges om de opgivelser til
> studentereksamen
> læreren sender til ministeriet.

javist, men folkeskolen sender også lister af læst stof til
ministeriet, men det betyder ikke at det er pensum, der
bliver eksamineret i - i modsætning til gymnasieskolen - med
andre ord: folkeskolen har ikke pensum, gymnasieskolen har.
>
> Der findes mig bekendt regler om at der i dansk /skal/
> læses tre
> islandske sagaer {forbeholdet, fordi reglelsættet hele
> tiden ændres} i
> gymnasieskolen, og to på studenterkurserne. Det vil stå på
> læsepensum
> hvilke der er valgt {metodefrihed!}. Svjv skal der så på
> /eksamenspensum/ opføres to sagaer, naturligvis blandt de
> 2/3 læste.

Og disse ting kan eksaminanden blive eksamineret i. Man
bliver ikke eksamineret i læst stof i folkeskolen, men det
kan indgå som en del af diskussionen, uden at det må vægtes
som udenadslæren eller hukommelsesstof - i modsætning til
gymnasiet.

--
ahw



Per Rønne (19-08-2005)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 19-08-05 21:29

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> Man bliver ikke eksamineret i læst stof i folkeskolen, men det kan indgå
> som en del af diskussionen, uden at det må vægtes som udenadslæren eller
> hukommelsesstof - i modsætning til gymnasiet.

Jeg har ingen indvendinger mod det du skriver.
--
Per Erik Rønne

Arne H. Wilstrup (20-08-2005)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 20-08-05 08:16


""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en
meddelelse
news:1h1kaew.1jlo59q6ywtgnN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
>> Man bliver ikke eksamineret i læst stof i folkeskolen,
>> men det kan indgå
>> som en del af diskussionen, uden at det må vægtes som
>> udenadslæren eller
>> hukommelsesstof - i modsætning til gymnasiet.
>
> Jeg har ingen indvendinger mod det du skriver.

utroligt

--
ahw



Leo (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Leo


Dato : 08-08-05 08:31


> 4. Kritik af folkeskolen er ofte uberettiget, da vi gør hvad
> vi kan inden for de midler vi har, men vi får alligevel at
> vide at vi blot gør ligesom landmændene: klager over vejret
> uanset hvad der sker.

Jeg kan på et andet indlæg forstå, at der er tale om sarkasme - jeg
forvekslede det med selvironi... -
Spøg til side, emnet er for alvorligt.
Jeg er enig med dig i dine betragtninger, men synes alligevel, at netop
dette punkt ikke er helt ok.
At man inden for de givne rammer gør, hvad man kan, fritager ikke
nødvendigvis for kritik. Man skal jo ikke forveksle folkeskolens ansatte med
folkeskolen.
Jeg synes, det er positivt, at man som ansat identificerer sig med sin
arbejdsplads - det vidner om engangement - og det er vel også derfor, man
som lærer bliver stødt over de negative udtalelser. Men det kan være sundt
af og til at træde til side og lade kritikken ramme organisationen,
helheden, frem for detaljen.
Er det ikke blot en generel iagttagelse, at de ansatte yder, hvad de skal,
inden for de givne rammer? Det gør vel alle uanset virkefelt.
Derfor kan man jo godt diskutere fordelingsnøglen - uden at det er en kritik
af den ansatte.
Man kan vel godt diskutere tidsforbruget til (for den enkelte at se)
irrelevante skoleopgaver. Læreren udfylder den rolle vedkommende har, men
hvis eksempelvis jeg ikke mener, at et område som "narko" skal fylde så
meget....temadage, opgaver, besøg af misbrugskonsulenter, ex-narkomaner mv -
blot som eksempel - hvor går jeg så hen med min kritik. Der er nok ingen
tvivl om, at læreren udfylder den rolle, han er sat til , og sikkert på
udmærket vis, men jeg er dog nødt til at henvise til skolens forbrug af
timer på dette, hvis jeg skal kritisere det.
Desværre ender det ofte i en automatik, hvor på den ene side kritikken mod
skolen som system opfattes som kritik mod lærerens opgaveforvaltning - og på
den anden side, at kritikken hurtigt vendes til, at hvis bare forældrene tog
sig sammen etc. etc.
Hvorefter det politiske hylekor blander sig - og at der i stedet for at
anvende kræfterne til fælles gavn, etableres en skyttegravskrig, hvor lærere
og forældre står over for hinanden, bekriger hinanden og alligevel vil det
samme, mens der absolut intet sker fra centralt hold. Del og hersk.
Det nemmeste er jo at øge ressourcerne - flere timer eller flere lærere,
flere computere. Der kan sikkert argumenteres med god grund for meget af
dette, men det er sjældent, man hører, at der er opgaver, der ikke bør
lægges i folkeskoleregi.
Men knaphed på midler skal også tvinge til prioritering - og der er det jo
den der har skoen på, der ved, hvor den trykker. Hver eneste gang man er
sammen med skolefolk eller skolebestyrelser hører man den ene klagesang
efter den anden om frustrationer over manglende midler og for mange opgaver.
Alt for mange år har man foretaget "usynlige besparelser" - hvorfor?
Jeg savner tydelige udmeldinger fra skolelederne, der jo er såvel økonomisk
som pædagogisk ansvarlige.
Er de blevet så meget "embedsmænd" at kritikken forstummer?



Anders B. Hyltoft (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Anders B. Hyltoft


Dato : 08-08-05 16:11

"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> wrote in message
news:42f70ae5$0$1228$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
>> 4. Kritik af folkeskolen er ofte uberettiget, da vi gør hvad
>> vi kan inden for de midler vi har, men vi får alligevel at
>> vide at vi blot gør ligesom landmændene: klager over vejret
>> uanset hvad der sker.
>
SNIP

> Er det ikke blot en generel iagttagelse, at de ansatte yder, hvad de skal,
> inden for de givne rammer? Det gør vel alle uanset virkefelt.

Der kan skam være meget forskel på at gøre hvad man skal og gøre hvad man
kan.

--
Mvh
Anders Hyltoft

Fjern "FJERNDETTE" ved svar på email.
Eller lad være, men så får jeg den ikke



Leo (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Leo


Dato : 08-08-05 21:06

Naturligvis - men jeg tror ikke lærere er mere idealistiske end så mange
andre - skønt der godt nok stod på Kristiligt Dagblad i dag (eller var det i
går?), at lærergerningen igen var blevet et kald.
Jeg tror, at der inden for alle grupper er nogle klovner, der aldrig skulle
have haft jobbet - og et meget stort flertal, der gør det fantastisk godt.



Jacob Tranholm (08-08-2005)
Kommentar
Fra : Jacob Tranholm


Dato : 08-08-05 22:59

"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:42f7bbbf$0$2006$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Naturligvis - men jeg tror ikke lærere er mere idealistiske end så mange
> andre - skønt der godt nok stod på Kristiligt Dagblad i dag (eller var det
> i
> går?), at lærergerningen igen var blevet et kald.
> Jeg tror, at der inden for alle grupper er nogle klovner, der aldrig
> skulle
> have haft jobbet - og et meget stort flertal, der gør det fantastisk godt.
>


Jeg er én af de nyuddannede lærere, der ifølge artiklen i Kristelig Dagblad
d. 8/8-2005 skulle betragte lærergerningen som et kald. Og set fra mit
personlige synspunkt synes jeg, at det hele bliver skåret lidt for meget ud
i pap i artiklen. Ligesom størstedelen af mine medstuderende på seminariet
har jeg igennem studiet konstant været konfronteret med tanken om
professionsidealer og Fibæks gengivelse af den autentiske lærers egenskaber,
og centrale elementer af disse tanker hænger fast. Fibæk siger fx, at

Hvis man bliver klar over, at ens egne værdier og intentioner ikke passer
med lærerprofessionens, må man være parat til at drage konsekvensen og se
sig om efter andet arbejde. [Per Fibæk Laursen (2004): "Den autentiske
lærer", s. 178]

Jeg er ikke sikker på, at det er korrekt at kalde lærerjobbet for et kald,
men jeg er sikker på, at jeg personligt vil forsøge at anvende Fibæks råd og
"handle i overensstemmelse med sine livsværdier". Og hvis det viser sig, at
mine "livsværdier" ikke stemmer overens med lærerprofessionens, må jeg
acceptere konsekvensen (ovenstående citat). - Måske burde nogle af de
klovne, du omtaler, gøre ligeså...

Mvh. Jacob Tranholm



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste