Mikkel Møldrup-Lakjer skrev:
[i overskriften]
> Så er det officielt: IE7 ikke css-kompatibel
Jeg er ikke helt med. For det første er den reference du angiver
ikke specielt officiel og for det andet lægger du øjensynligt en
hel del mere i "css-kompatibel" end jeg gør.
>
http://www.windowsitpro.com/windowspaulthurrott/Article/Article
> ID/47208/windowspaulthurrott_47208.html
Artiklen kommenterer en officiel udmelding fra IE-folkene
(for nylig debatteret i browsergruppen) - og forfatteren brokker
sig over at IE7 ikke får nok css-understøttelse med efter hans
mening. Men der er temmelig langt derfra og så til at hævde at IE7
ikke bliver "css-kompatibel".
Jeg mener i øvrigt ikke at forfatteren har ret - han skriver fx at
næsten alle forbedringer er fejlretninger. Ser man på listerne fra
IE-teamet, er der (pt) 17 fejlretninger mod 7 tilføjelser. Det er
et flertal, men bestemt ikke "næsten alle".
Det som Paul Thurrott (forfatteren af blog-posten) finder mest
problematisk i udmeldingen fra IE-teamet, er at IE7 ikke vil kunne
bestå ACID2-testen. Det kan jeg slet ikke se det store problem i.
Til dato er der - så vidt jeg er orienteret - én browser der har
klaret ACID2-testen komplet; det er Safari til Mac. ACID2 tester
hardcore css-kode og hverken Opera eller Firefox kan på nuværende
tidspunkt vise ACID2 korrekt (om end de ikke overraskende er
milevidt foran IE6).
Hvis IE7 skulle kunne klare ACID2, ville det være en gigantisk
sensation - et kvantespring fra IE6's mangelfulde css-
understøttelse. Jeg vil langt hellere have en IE7 der har fået
rettet de væsentligste problempunkter klar i 2005 end at vente til
2012 indtil IE-folkene har fået tid til at rette samtlige html- og
css-fejl i IE.
Opfølgning til browsergruppen
FUT: <news:dk.edb.internet.software.browser>
FUT: dk.edb.internet.software.browser
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html