> Jeg er begynder, så håber nogen kan skære det ud i pap for mig :)
Ved ikke lige, om jeg kan skære det ud i pap, men here goes:
Jeg har lavet det ved at lave 3 tabeller:
Tabel 1: Spørgsmålene
Tabel 2: Svaralternativerne
Tabel 3: IP-adresse eller bruger-id på dem, som har stemt. (så folk
kun kan stemme én gang)
De 3 tabeller kan ses her:
http://www.hitsurf.dk/privat/afstemning.jpg
Til både svaralternativer og IP-registreringen hæftes Id-nummeret på
spørgsmålet (i billed-eksemplet spørgsmål-id 98).
På det sted, hvor afstemningen skal vises, hentes så det nyeste
spørgsmål (i Access: "Select top 1 Id,spm from..." i MySQL: "Select
Id,spm from... limit 0,1)".
Derefter henter den de svar, hvor feltet afstid er lig med 98, og
til sidst tjekker den, om brugerens IP-adresse findes i tabel 3 med
afstid=98.
Er det en afstemning, hvor man skal være logget ind, tager man evt.
bruger-id i stedet for IP.
Den simple løsning er så at lave et link ud for hvert
svaralternativ, som peger på [filnavn].asp?afstid=98&svarid=[svarets
unikke id-nummer i databasen]
En lidt mere tjekket løsning er med radio-buttons og en "stem"-knap
nederst.
Tjekket på, om brugeren har stemt, kan så igen bruges til at afgøre,
om vedkommende skal se afstemningsresultatet eller
afstemnings-felterne.
I den fil, som man ledes videre til, lægges der så én til det
pågældende svaralternativ, og IP-adresse og spørgsmål-id gemmes i
Tabel 3.
Håber du kunne bruge dette svar.
---
"nuldaaseskinke" pilles ud af min emailadresse
--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! =>
http://www.html.dk/tutorials