I dagens JP kan man på:
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3173162
læse en kronik om prostitution
Kronik: Prostitution er en "underskudsforretning"
-------------------------------------------------
Af Eske Holm, danser, koreograf og forfatter, Svendborg
Prostitutionens mange former og basale mekanikker befinder sig efter min
bedste overbevisning hinsides kønspolitik og marxisme. Kampen mod
prostitution er »først og fremmest en kulturkamp,« siges det, man kunne
også sige det lige ud: En kamp mod mænds seksualitet, skriver dagens
kronikør.
Det inkluderer personlige holdninger og fordomme, hvis man vil diskutere
prostitution, og så er det nærmest lovmæssigt umuligt at få ørenlyd, når
man er en mand: Når jeg gør mig bekendt med, hvad eksperterne siger - og
det er ikke de prostituerede selv, jeg hentyder til, men navnlig
krisecentrenes ledere og ansatte - er der ofte på forhånd hentydninger
til mænds drømme om luksusludere og fordomme om, at der bor en luder i
enhver kvinde, eller at der findes "lykkelige ludere", og så videre og
så videre.
Nu er jeg imidlertid stålsat, for jeg har skrevet om emnet i min sidste
bog "Lystens og Ulystens Historie", og når man, som jeg både oplyser om
tingene og eksponerer sine holdninger, har man researchet grundigt,
tænkt sig om - og gjort op med egne fordomme.
Lad mig starte med at minde om noget så elementært, som at prostitution
handler om sex.
Når jeg nævner det, er det fordi lederen af Krisecenteret "Reden", Dorit
Otzen - og med hende andre kvindepolitiske profiler, har fortalt os, at
prostitution er resultatet af sociale og samfundsmæssige uligheder og
fraværet af faktisk ligestilling mellem mand og kvinde og så fremdeles.
Hvis Utopia dukker frem - mit udtryk - altså et samfund med reel
ligestilling mellem kønnene, demokratisk fordeling af velfærdsstatens
goder og meget mere, så var der ingen prostitution. Dette lyder
progressivt, men er det ikke.
Synspunktet og holdningen kunne være resultatet af "dialektisk
materialisme", det marxistiske analyse redskab, som for datiden var et
glimrende værktøj - med datiden mener jeg såmænd 1960'erne og 1970'erne.
Men i forhold til prostitution som vi kender den - og ikke kender den -
i dagens Danmark, er værktøjet meget primitivt, sagt pænt.
Prostitutionens mange former og basale mekanikker befinder sig efter min
bedste overbevisning hinsides kønspolitik og marxisme.
Dorit Otzen, som sammen med andre sociale hjælpearbejdere fortæller os,
at det er en fordom, at prostitution skulle være "Kvindens ældste
erhverv", - understreger, at der ikke findes et "prostitutionsgen"
nedlagt i enhver kvinde. Den "lykkelige luder" findes ikke, og da slet
ikke en "luksusluder". Undertekst: Sådan som mænd drømmer om? Udtrykket
"luksusluder" er imidlertid ikke et udtryk fra mændenes verden, jeg har
aldrig hørt det brugt af andre end kvinder, og med lidt ond vilje kunne
jeg påstå: Det er opfundet af kvinder, som er skrækslagne ved tanken om,
at denne luder faktisk findes - og at de konverterer denne skræk til en
anklage mod mænd, i hvis mund de har lagt ordene.
Sagen er, at al prostitution er vold og terror mod kvinder, lyder det
igen og igen. Skal det forstås som at kunderne bruger prostitutionen til
at undertrykke kvinden med?
Kampen mod prostitution er »først og fremmest en kulturkamp«, siges det.
Man kunne også sige det lige ud: En kamp mod mænds seksualitet.
Nu ytrer mænds seksualitet sig ofte makabert, komisk eller voldeligt.
Det kan man begræde, men at mænd søger ludere er ikke et magt- eller
kulturfænomen, som vi kan arbejde og lovgive os ud af. Det handler om
noget så uhåndterligt som et voksende og gribende underskud af sex og
kontakt og nærhed for en mængde mænd.
Hvad i al verden skulle det ellers handle om?
Det forekommer mig rasende vigtigt, at begrebet prostitution
differentieres i pagt med virkeligheden, fordi hvis og når de
folkevalgte politikere skal revidere lovene om handel med sex, skal der
tegnes et meget mere nuanceret billede end det kvindepolitisk korrekte.
Og så den forblændede agitation for at kriminalisere kunden:
Det en historisk og samfundsmæssig kendsgerning, at man ikke skaffer sig
af med hverken sex, drugs eller rock'n roll ved at kriminalisere det, og
når bordellernes antal er eksploderet de sidste år - med dét man ofte
kalder massageklinikker - må der være en grund, grunde. Taler vi om det?
Ifølge et grundigt researchet arbejde, som en journalist og en fotograf
lavede og trykte som features i Politiken, er også bordelvirksomheden i
Danmark meget nuanceret, miljøerne er forskellige, kunderne ligeledes.
Jeg har talt med fotografen, Pelle Rink, og undervejs hørte jeg bl. a.
om en kvindelig bordelejer, der ved siden af sin virksomhed, forestod en
rådgivning for prostituerede, som ikke kunne klare det. Så var der
portrætteret en mand, som har familie og er rimelig højt placeret i
næringslivet, og som har indgået en aftale med sin hustru om at få
udlevet sine masochistiske fantasier på et bordel. Man må forudse, at
denne mand ikke vover at gå på bordel, hvis hans adfærd kriminaliseres.
Sammen med denne kunde ville - logisk nok - det pænere klientel
fortrække.
Lad mig - som i min bog "Lystens og Ulystens Historie" - give yderligere
et par eksempler på kunder, som har brug for at købe sex i trygge og
nærmest vante omgivelser, og som er en del af det faste klientel hos
»Tove og Sonja på Solsortevej i Skive«.
Her komme en 70-årig mand, som er blevet enkemand, og som ikke kan
forestille sig et nyt kærlighedsforhold, fordi han er følelsesmæssigt
dybt knyttet til sin afdøde hustru. Han får af og til lyst til en
kvinde, undskyld: Lyst til sex - og han er fast kunde hos Tove, og han
går glad og tilfreds fra bungalowen på Solsortevej. Et andet sted er en
knægt på 24 år så kraftigt handicappet af sin stammen, at han ikke tør
invitere en pige ud - endsige prøve at finde en kæreste, og det nager
ham at være "jomfru". Det giver ham et gevaldigt skub frem i livet, at
få bollet med den søde »Karen med store og ægte bryster og en sød
barberet mis.«
Der er en gift kvinde, som har homoseksuelle fantasier, og hun besøger
en massageklinik, hvor hun får seksuel service af en ferm dame - og nu
bliver det rigtig speget, for en kvinde køber sex af en anden kvinde!
Jeg ville ikke bruge udtrykket "samfundstjenligt arbejde" om en del
prostitution, men det brænder mig godt nok på tungen.
At kriminalisere kunden er at skyde med spredehagl, og det kan kun ende
med, at prostitutionen bliver mere skummel, og at luderne kort sagt får
det bundskrab, der er til overs, når de pænere kunder er skræmt væk. Og
hvordan kan det i øvrigt være kriminelt at købe, men ikke sælge den
samme vare?
I Sverige har man som bekendt taget beslutningen om denne
kriminalisering, og det fortaltes for godt et halvt år siden fra
officielt hold, at prostitutionen er dalet betydeligt. (Påstanden ville
svare til, at man efter at have ryddet Christianias Pusher-street og den
åbenlyse hashandel her, annoncerer at hashhandlen og forbruget er
dalet.) Hvordan i alverden kan man måle dette - på ludernes antal i
gadebilledet? Jamen, de har nok fundet andre steder for deres
virksomhed, mon ikke?
I følge en beboer i Skelbækgade i København, en jeg netop har besøgt, er
antallet af biler med svenske nummerplader i luderkvarteret steget
betydelig. So?
Endvidere og navnlig: Der har engang i november 2004 været vist en
svensk tv-dokumentar, hvor det blev stadfæstet, at kriminaliseringen af
kunderne lige nøjagtig havde den effekt, jeg har skitseret for længe
siden: Luderne led under et mere og mere skummelt klientel.
Det værste en kvindepolitisk profil kan forestille sig er vel billedet
af kvinden, der sælger sex, fordi hun kan lide både sex og penge - endnu
værre kunne billedet af en pornostjerne være, som går ind i branchen,
fordi hun er overmåde nysgerrig og overmåde liderlig.
Berømte Katja Kean gik for eksempel ind i pornobranchen - som vel er en
slags prostitution? - fordi hun ville udforske sex og tjene penge på sin
umådelige appetit. Dette er en kendsgerning. Kvinder, der er i
pornobranchen eller prostituerer sig, fordi de kombinerer deres store
sexdrive med indkomster, de passer ikke ind - så dem raderer vi væk
sammen med de utvungne bordelpiger, som synes arbejdet er i orden. Men
det er da falsk kvindepolitik kun at beskæftige sig med de nødstedte og
voldsramte prostituerede og lade som om resten ikke eksisterer.
Lad os tale om den formodede majoritet af de prostituerede, som ikke
kalder sig sådan - prostituerede er nemlig kun de stakler, som for
manges vedkommende ender på krisecentrene? - så alle de andre, utvungne
sexforhandlere, hvad skal vi kalde dem, og er købet af sex hos dem
stadigvæk vold og terror mod kvinder? De véd det bare ikke selv, er det
sådan, det hænger sammen - og i givet fald, er det ikke en mageløs
formynderisk påstand?
Og så til slut er der retten til at bestemme over egen krop:
Når man taler om abort, er det et kvindepolitisk argument for fri abort,
at kvinden har ret til enerådigt at bestemme over sin krop. Denne frihed
kan naturligvis ikke gradbøjes - men med sex gælder det altså ikke!
Dette er ulogisk og umuligt.
Det er kvindepolitisk korrekt ikke at forholde sig moralsk eller etisk
til fosterfordrivelse, men kun når det gælder at sælge sex... Friheden
til seksuelt at bestemme over egen krop, skal den indskrænkes, fordi vi
på forskellige politiske planer vurderer de moralske aspekter - og hvem
skal i givet fald tegne sådanne?
En lødig debat på et virkelighedstro grundlag er umulig, når det hænger
over hovedet på os, at de prostituerede er ofrene, og kunderne bødlerne.
Bare de folkevalgte lovgivere ikke falder for denne stereotypi.
==
Ja, man kan jo kun give ham ret. Den feministiske tilgang til
spørgsmålet understreges i øvrigt af at det kun foreslås at forbyde
prostitution med /kvindelige/ prostituerede. Drengeprostitutionen, hvor
unge drenge typisk i 20erne sælger sælger seksuelle ydelser til mænd
{trækkerdrenge} og kvinder {gigoloer} skal der ikke røres ved.
--
Per Erik Rønne