/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Islamisk teologi på de teologiske fakultet~
Fra : Per Rønne


Dato : 28-07-05 13:03

I dagens Kristeligt Dablad kan man på:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/artikel:aid=259746

bl.a. læse følgende:

==
Hollænderne har et problem med islam, og de har travlt med at løse det.
Men de har også måtte erkende, at nogle problemer simpelthen ikke lader
sig løse i en fart.

Holland, der traditionelt har været et fristed for religiøs
forskellighed, opdagede for nogle år siden, at de muslimske immigranter
ikke blev integreret som forventet. Nogle afviste den hollandske
tolerance, og hollænderne blev stadigt mere intolerante over for dem.
Bekymringen blev til alarmklokkers kimen i november sidste år, da
filmproducenten Theo van Gogh, en kontant kritiker af islam, blev
myrdet.

Mordet fik de hollandske politikere op i et nyt og højere gear, og de
begyndte blandt andet at tilskynde universiteterne til at uddanne imamer
ud fra den teori, at en hollandsk uddannelse ville gøre fredagsbønnernes
ledere mere moderate og vestlige. Samtidig håbede man, at det ville
sætte dem i stand til at dæmme op for radikale udenlandske prædikanter.
Regeringen har besluttet, at der efter 2008 ikke længere kan komme
udenlandske imamer ind i Holland.

==

Det er da også noget der overvejes her i landet, og først DF og derefter
Socialdemokratiet har da også foreslået en islamisk teologiuddannelse,
naturligvis placeret på de eksisterende teologiske fakulteter.

Og så må man naturligvis fremover nægte udenlandske imamer visum her til
landet.

==

Nabolande som Frankrig, Belgien og Tyskland overvejer også måder at
forme fremtidens muslimske generationer på, men ingen lader til at ville
gå så langt som Holland.

- I dag er statsapparatet, politikerne, øvrige politiske aktører og
andre aktivt engageret i - på muslimernes vegne - at definere, hvordan
man bør opføre sig som muslimsk samfundsborger, mener islameksperten
Dick Douwes, leder af det internationale institut for islamstudier i
Leiden.

- Nogle hævder endda, at islam burde underkastes en øjeblikkelig
oplysningstid for at gøre muslimer i stand til være moderne medborgere,
siger han.

==

Lyder meget passende for et politisk-religiøst system konstrueret af
Muhamed i årene op til hans død i 632.

==
....

[Amsterdams Vreije Universiteit begynder på islamisk teologi-uddannelse]

Uddannelsen begynder til september. Fakultetet har ansat fire
undervisere - to marokkanere, en egypter og en tyrker - til at undervise
i islamisk teologi foruden de øvrige kurser i kristendom, sekularisme,
vestlig filosofi, samfundsfag og etik.

Muslimske ledere er dog ikke overbevist om uddannelsens værdi. Kort
efter at VU blev udvalgt til eksperimentet, meddelte CMO, at de ville
oprette deres egen uddannelse af imamer.

- Man kan godt have en universitetsgrad i teologi uden at være imam,
siger Tonca fra CMO, og understreger, at de muslimske menigheder i
Holland, der primært kommer fra Tyrkiet, Marokko og Surinam, alle har
forskellige krav til en imam.

- Man skal lære, hvordan man prædiker i en bestemt moske. Man skal være
ac-cepteret i menigheden, ar-gumenterer han.
==

Det må vel så svare til folkirkens pastoralseminarier.

==

De hollandske universiteter kunne stå for den generelle uddannelse, og
muslimske grupper kunne varetage den islamiske del af uddannelsen, mener
Tonca.
- Men på langt sigt må målet været et muslimsk uddannelsessystem som de
katolske og protestantiske uddannelsessystemer, hvor vi kan uddanne
vores egne imamer fra de er 10 år gamle, og til de får deres
universitetsgrad, siger han.

[Det lyder nu ikke tiltalende. Men snarere som en tidlige
indoktrinering. Næh, de må naturligvis først have en studentereksamen,
en /Arbitur/ som det kaldes syd for grænsen].

At sammensætte en undervisningsplan kan vise sig mindre vanskeligt end
at imødekomme muslimernes forventning, der i mange tilfælde vil være
baseret på islamisk sharialov, og myndighederne håber, at kurserne vil
tilpasse dem til, hvad der i Holland kaldes "samenleving" - ordret
oversat at "leve sammen".

- De bliver nødt til at blive bevidste om de aktuelle diskussioner om
normer og værdier, den demokratiske adskillelse af kirke og stat,
kvinders ligestilling og det (liberale hollandske) syn på
homoseksualitet, siger Yassin Hartog, en hollænder, der er konverteret
til islam og koordinator for foreningen for islam og borgerskab.
==

Ja, det er sådan det må gøres.
--
Per Erik Rønne

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste