/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Alan Klæbel ph.d.-stipendiat i int.politik~
Fra : eastrup_news@hotmail~


Dato : 25-07-05 11:56

Jeg er personligt meget enige i det specielt det nedenstående fra Alan
Klæbels kronik i JP

Citat

-"Hvis vi giver efter ved, at befolkningen traumatiseres og politikken
omlægges,, så har terroren vundet en sejr og bekæmpelsen af terror lidt et
nederlag

For det første, hvis man ændrer sin politik under indtrykket af terror, så
opgiver man en politisk linje, man alt andet lige ellers ville have ført, og
som man mente var den rigtige.

For det andet så demonstrerer man overfor omverden (inklusive eksisterende
og fremtidige terrorister), at man i samfundet ikke har rygrad til at modstå
et illegitimt politisk pres, og at man derfor villig til at lade sig
afpresse under truslen om terror."

Citat slut.

Uddrag af kronikken: Er krigen i krise?

Af Alan Klæbel, ph.d.-stipendiat i international politik ved Københavns
Universitet

Politikerne har gjort sig selv en bjørnetjeneste ved at snakke om en "krig"
imod terror. Krig er en "krisemetafor" - den sætter samfundet i en mental
undtagelsestilstand, hvor særlige ofre må gøres. Dette accepteres ofte af
befolkningen på kort og mellemlang sigt, netop fordi "krigen" som sagt lover
"freden", når vi kommer igennem konflikten. Men hvis nu terrorbekæmpelse er
en permanent tilstand, så fortsætter krisen jo også uendeligt. Dette er en
uholdbar situation at holde samfundet i, og til sidst vil dette komme til
udtryk i frustration og modreaktion.

Frustrationen vil oftest rette sig imod de befolkningsgrupper, som
identificeres som værende "af den samme slags" som terroristerne - altså de
muslimske mindretal i de vestlige lande.

Modreaktionen vil komme i form af forkastelse af den hårde linje, der ligger
bag krigen imod terror. Rundt omkring, også i den hjemlige debat, ser man
allerede denne skepsis brede sig, og indenrigspolitisk kan denne stemning
med tiden blive mobiliseret under en tilbagetrækningsagenda.

Men trods min kritik af metaforen "krigen imod terror", så vil jeg advare på
det kraftigste imod den afviklingsideologi, der ligger i modreaktionen.

For det første, hvis man ændrer sin politik under indtrykket af terror, så
opgiver man en politisk linje, man alt andet lige ellers ville have ført, og
som man mente var den rigtige.

For det andet så demonstrerer man overfor omverden (inklusive eksisterende
og fremtidige terrorister), at man i samfundet ikke har rygrad til at modstå
et illegitimt politisk pres, og at man derfor er villig til at lade sig
afpresse under truslen om terror.

Hvis vi giver efter ved, at befolkningen traumatiseres og politikken
omlægges, som i tilfældet Spanien efter 11. marts 2004, så har terroren
vundet en sejr og bekæmpelsen af terror lidt et nederlag. Uanset hvad vi gør
for at forhindre det, så vil terroristerne være i stand til at slå folk
ihjel med jævne mellemrum. Men lad os være lidt realistiske. I skrivende
stund regner man med imellem 50-60 døde efter terroraktionen i London. Det
er, hvad der dør i trafikken i Storbritannien i løbet af få dage. Samfundet
ændrer ikke trafikpolitik på denne baggrund og befolkningen bliver ikke
opskræmt. Tværtimod - livet går videre.

Vi må bare ikke give køb på den politik og de i værdier, vi mener, er
rigtige - terroristerne har i hvert fald ikke til sinds at gå på kompromis.

Hele kronikkeni fuld længde: http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3166862

--
Torben Østrup
_____________________
e-mail : eastrup_news@hotmail.com
"Når man respekterer religionen,
skal man også holde den ude
fra så mange ting som muligt."
Sean O' Casey






 
 
Henrik Svendsen (26-07-2005)
Kommentar
Fra : Henrik Svendsen


Dato : 26-07-05 05:49

eastrup_news@hotmail.com wrote:
> Jeg er personligt meget enige i det specielt det nedenstående fra Alan
> Klæbels kronik i JP
>
> Citat
>
> -"Hvis vi giver efter ved, at befolkningen traumatiseres og politikken
> omlægges,, så har terroren vundet en sejr og bekæmpelsen af terror
> lidt et nederlag

Terror virker. Bare spørg USA, der bruger en masse af den slags. Der er
så en lang række anvendelige eufemismer, der bruges i stedet. England
har også en lang historie med kanonbådsdiplomati. Det virker fortrinligt
mod svagere bevæbnede. Det kan selvfølgelig give lidt bagslag engang
imellem; men hvo' intet vover. Vietnam var selvfølgelig en kedelig
lærestreg; men på den anden side - det er nu hurtigt glemt, hvad den
historie lærte fra sig.


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste