---

Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger og
billiger ud. Dels betales mange dyre huse, delvist ved at folk sælger et
mindre hus. Hvilket vil sige at bankernes lån til at købe et lille hus
er med til at hæve prisen på de store huse.

Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?

Og hvis de har et sted at have dem fra,
kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?

Hvis kilden kan tøre ud, hvornår kan man så forvendte at prisen på lån
stiger. Og huspriserne falder.

---

Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> wrote in news:42DEB86F.68F05965
@yahoo.dk:

> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?
>
> Og hvis de har et sted at have dem fra,
> kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?

Det lyder til at det er gået forbi din næse, men banker og
realkreditinstitutioner kan også låne penge.

Udover det, så tjener den del af finansektoren styrtende i disse år :)

--
Mvh. Simon Haugaard Pedersen

---

Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> skrev:
>Huspriserne stiger så voldsomt, så
>skyldes at bankerne låner billiger og
>billiger ud. Dels betales mange
>dyre huse, delvist ved at folk sælger et
>mindre hus. Hvilket vil sige at
>bankernes lån til at købe et lille hus
>er med til at hæve prisen på de store huse.

Det kaldes købmandskab.

>
>Men hvor har bankerne dog alle
>disse penge fra?

Du har ikke skænket gebyrerne en tanke? ... Eller det faktum at
indlån stort set ikke honoreres? Derudover hentes de største
fortjenester i bankerne jo ved, at majoriteten af skyldnere
betaler pengene tilbage ... med fortjeneste. Og ved internationale
investeringer i stort og småt.

>
>Og hvis de har et sted at have dem fra,
>kan denne kilde blive ved med at
>forsyne bankerne med penge?

Hvis ikke, så stiger renten. Og når renten stiger, bliver det
dyrere at låne og så falder huspriserne ... bla bla bla ... money
makes the world spin ...

>
>Hvis kilden kan tøre ud, hvornår
>kan man så forvendte at prisen på lån
>stiger. Og huspriserne falder.

Bankernes største løn-udgifter går til folk der sidder og gætter
på den slags. I princippet ved de ikke en disse. Og de er vel
egentlig bedre til at forklare nedgangstider retrospektivt, end at
forudsige bevægelser på markedet. Men de kan selvfølgelig komme
med kvalificerede gæt. I øvrigt er det lovpligtigt i de fleste
lande, at banker opbygger enorme reserver til at holde markedet
kunstigt oppe i en tid, hvis markedet vælter.

Og hvis det ikke er nok, så er huspriserne ikke vores eneste
financielle problem.

---

"Peter Bang (slet 9EDOO)" <peterbang@9EDOOprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:11218978930.447720089015348@dtext.news.tele.dk...
> Peter Ole Kvint <haabet2003@yahoo.dk> skrev:
>>Huspriserne stiger så voldsomt,
>
>>
>>Men hvor har bankerne dog alle
>>disse penge fra?
>
> Du har ikke skænket gebyrerne en tanke? ... Eller det faktum at
> indlån stort set ikke honoreres?

Nu er det jo ikke et alm. indlån på en lønkonto, du skal tjene dine penge
på, når du investerer.
Hvis du har noget at investere, må du jo selv vælge, om du vil investere i
obligationer eller aktier.
Køber du eksempelvis aktier i Jyske Bank (JYB), kan du få en aktionærkonto
med højere rente end normalt.
Du kan også binde dine minimum 25.000 til en konto i mindst 2 år, mener jeg
det er, så får du også en højere rente.
Du kan selvfølgelig også vælge at lade banken investere for dig og placere
dine midler i investeringsforeninger, men de er som regel dyre og med store
omkostninger til portefølgemanageren.
Så det bedste du kan gøre er at blive din egen portefølgemanager.
Og nu er det jo ikke banken, der låner de fleste penge ud, men derimod
kreditinstitutterne.
Men banken er en forretning såvel som mange andre virksomheder. Og de tjener
naturligvis penge på sine kunder og de investeringer, de foretager for egne
og indlånernes midler.
Men vil du optage lån i dit hus til en attraktiv rente, så kan du faktisk
tjene store penge på investering, men det kræver, at du har intelligens.
Udvælg dig en portefølge af 5 til 10 aktier, belån hytten med en halv til
hel mio. og invester så pengene i din portefølge.
Giv så dine investeringer 3 - 4 år, så kan du høste fortjenesten, hvis du
har intelligens...
Normalt vil jeg ikke råde andre til at investere for lånte penge, men det er
fri kapital, når det kommer fra huset. Så du har sådan set bare lånt pengene
af dig selv.
Så er det op til dig, om du vil kalde det for risikovillig kapital.
Og så betyder de sølle bankrenter jo ikke meget ved indlån.

J.

---

Peter Ole Kvint wrote:
> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger
> og billiger ud.

Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man kommer
bare til at betale i meget længere tid.

> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?

Mestendels fra Nationalbanken (når vi taler dkr), hvor bankerne kan låne
til en meget lav rente. Størrelsen af den enkelte banks egenkapital
afgør hvor meget, banken kan låne i Nationalbanken. Så låner bankerne
Nationalbankens penge videre til os andre dødelige til en højere rente,
og hvis vi betaler vores lån, så scorer banken differencen.

> Og hvis de har et sted at have dem fra,
> kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?

Ja. Nationalbanken trykker pengene.

> Hvis kilden kan tøre ud, hvornår kan man så forvendte at prisen på lån
> stiger. Og huspriserne falder.

Huspriserne falder ikke som følge af, at Nationalbanken (kilden) tørrer
ud; men som følge af, at antallet af kreditværdige falder. Det kan ske
ved øget arbejdsløshed. Eller mere præcist - det kan ske ved, at
borgerne går ned i indkomst.

På et eller andet tidspunkt sker det, og så skvatter huspriserne ned. Så
forsvinder en hel masse af det lånefinancierede forbrug (fordi
huspriserne falder), og det medfører endnu mere
arbejdsløshed/indkomstnedgang. Så falder huspriserne endnu mere.
Byggeriet går i stå - mere indkomstnedgang - endnu lavere huspriser.
Bankerne mister nu en masse penge, fordi lånene ikke længere kan
indfries ved at sælge huset. Så bliver der strammet endnu mere op på
kreditgivningen - mindre forbrug - mindre indkomster - endnu lavere
huspriser.

Heromkring nåes bunden - og du farer ud og køber en bolig for en slik,
som du så sælger til en eller anden idiot, der vil købe, når huspriserne
igen er i top.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Huspriserne falder ikke som følge af, at Nationalbanken (kilden) tørrer
> ud; men som følge af, at antallet af kreditværdige falder. Det kan ske
> ved øget arbejdsløshed. Eller mere præcist - det kan ske ved, at
> borgerne går ned i indkomst.

Huspriserne vil også falde, hvis udbuddet af ejerboliger stiger. Og her
er det at man bør holde sig det for øje, at priserne stiger i de mest
attraktive steder i landet: hovedstadsområdet, Århus og trekantområdet.
Ellers ser man ikke meget til prisstigninger.

Samtidig synes nybyggeriet at koncentreres om de /mindst/ attraktive
steder i landet. Hvad med i stedet at få en masse nybyggeri igang i
hovedstadsområdet, især af ejerboliger? Her kan jeg pege på Kildedal
station på Frederikssundslinien {S-tog}, mellem Måløv og Veksø. En
station omgivet af - kornmarker. Her kunne sagtens opføres en bebyggelse
med boliger til 20.000 mennesker, med parcelhuse længst væk fra
stationen, og med butikscenter og Føtex eller Bilka over stationen.
Andre steder kan naturligvis også findes.

Lad os bygge os ud af de høje priser på ejerboliger - den eneste
løsning. Socialt boligbyggeri har vi allerede mere end nok af, og det
giver i øvrigt kun problemer.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Huspriserne falder ikke som følge af, at Nationalbanken (kilden)
>> tørrer ud; men som følge af, at antallet af kreditværdige falder.
>> Det kan ske ved øget arbejdsløshed. Eller mere præcist - det kan ske
>> ved, at borgerne går ned i indkomst.
>
> Huspriserne vil også falde, hvis udbuddet af ejerboliger stiger.

Jow.

> Samtidig synes nybyggeriet at koncentreres om de /mindst/ attraktive
> steder i landet. Hvad med i stedet at få en masse nybyggeri igang i
> hovedstadsområdet, især af ejerboliger? Her kan jeg pege på Kildedal
> station på Frederikssundslinien {S-tog}, mellem Måløv og Veksø. En
> station omgivet af - kornmarker. Her kunne sagtens opføres en
> bebyggelse med boliger til 20.000 mennesker, med parcelhuse længst
> væk fra stationen, og med butikscenter og Føtex eller Bilka over
> stationen. Andre steder kan naturligvis også findes.

Parcelhuskvarterer bliver fremtidens tabere. De henvender sig til den
deciderede middelklasse, og den samfundsklasse bliver for en tid til en
historisk parantes. Det globaliserede samfund vil ikke have plads til en
højtlønnet mellemklasse før den samlede verdensbefolkning falder til et
økologisk forsvarligt niveau.

> Lad os bygge os ud af de høje priser på ejerboliger - den eneste
> løsning.

Nybyggeri koster kassen og kræver de skyhøje huspriser, vi kender nu.

> Socialt boligbyggeri har vi allerede mere end nok af, og det
> giver i øvrigt kun problemer.

Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at fylde
det op med muhamedanere.

Et samfund kan godt fungere efter den solidariske model, der f.eks.
opfører sociale boliger til mindre heldigt stillede. Det kræver bare at
borgerne har en høj grad af homogenitet, hvad angår kultur og evner. Når
samfundet atomiseres ud i fraktioner af højst forskellig art, så
forsvinder følelsen af samhørighed mellem borgerne og dermed
solidariteten.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42df79ef$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at fylde
> det op med muhamedanere.

Racist!

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
news:42e097a1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42df79ef$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at fylde
>> det op med muhamedanere.
>
> Racist!

HS er selverklæret racist, så du kan ikke ramme ham med det ord.

---

"Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42e0a28d$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>
> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
> news:42e097a1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> > news:42df79ef$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> >> Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at fylde
> >> det op med muhamedanere.
> >
> > Racist!
>
> HS er selverklæret racist, så du kan ikke ramme ham med det ord.
>

Øv

---

"Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:42e0b18f$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
>
> "Knud Larsen" <larsen_knud@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:42e0a28d$0$78283$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
>>
>> "Joakim von And" <ncm_ab@hotmail.com> wrote in message
>> news:42e097a1$0$18646$14726298@news.sunsite.dk...
>> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
>> > news:42df79ef$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> >
>> >> Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at fylde
>> >> det op med muhamedanere.
>> >
>> > Racist!
>>
>> HS er selverklæret racist, så du kan ikke ramme ham med det ord.
>>
>
> Øv

Han røg i mit filter -jeg har ikke observeret ham så direkte udtrykke sig i
så racistiske vendinger som her (svjh), men hans udtalelser oven over var i
hvert fald dråben.

--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote in message
news:42e4ab37$0$180$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...


> Han røg i mit filter -jeg har ikke observeret ham så direkte udtrykke sig
> i så racistiske vendinger som her (svjh), men hans udtalelser oven over
> var i hvert fald dråben.
>

Der er ikke den store forskel på Arnes filter og folkeregistret.

Thorkild

---

Joakim von And wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42df79ef$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Socialt boligbyggeri fungerede udmærket - indtil man begyndte at
>> fylde det op med muhamedanere.
>
> Racist!

Også i den grad.

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h01i60.14ljhok1bs2zd7N%spam@husumtoften.invalid...
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Huspriserne falder ikke som følge af, at Nationalbanken (kilden) tørrer
>> ud; men som følge af, at antallet af kreditværdige falder. Det kan ske
>> ved øget arbejdsløshed. Eller mere præcist - det kan ske ved, at
>> borgerne går ned i indkomst.
>
> Huspriserne vil også falde, hvis udbuddet af ejerboliger stiger. Og her
> er det at man bør holde sig det for øje, at priserne stiger i de mest
> attraktive steder i landet: hovedstadsområdet, Århus og trekantområdet.
> Ellers ser man ikke meget til prisstigninger.
>
> Samtidig synes nybyggeriet at koncentreres om de /mindst/ attraktive
> steder i landet. Hvad med i stedet at få en masse nybyggeri igang i
> hovedstadsområdet, især af ejerboliger? Her kan jeg pege på Kildedal
> station på Frederikssundslinien {S-tog}, mellem Måløv og Veksø. En
> station omgivet af - kornmarker. Her kunne sagtens opføres en bebyggelse
> med boliger til 20.000 mennesker, med parcelhuse længst væk fra
> stationen, og med butikscenter og Føtex eller Bilka over stationen.
> Andre steder kan naturligvis også findes.
>
> Lad os bygge os ud af de høje priser på ejerboliger - den eneste
> løsning. Socialt boligbyggeri har vi allerede mere end nok af, og det
> giver i øvrigt kun problemer.

Området omkring Kildedal er udlagt dels til erhverv og dels til den
hemmelige Ring 5 forbindelse omkring København. (Tværvejsprojektet: Ny vej
Køgebugtmotorvejen - Høje Taastrup ved fragtterminalen - eksisterende vej
til Holbæk - Ny forbindelse til Frederikssundsvej ved Kildedal station.
Ekspropiering af parceller i Ganløse by og ny strækning ved Lynge i nærheden
af Biografen. Opgradering af eksisterende vejstrækning derfra.)

Derimod er der ved den gamle Oppe Sundby station udlagt en plan til en ny by
med 10.000 indbyggere. Problemet er bare at man lige er ved at sætte en ny
højbro over Roskilde Fjord på banen dels for at den øgede trafikmængde vil
bane vejen for Danmarks historiens dyreste motorvejsprojekt udregnet pr.
kilometer: Frederikssundsmotorvejen. Området syd for S-banen mellem Måløv og
Veksø er en sump, som er så berygtet af DSB i forbindelse med S-bane
udvidelsen for et par år siden foretrak at sænke banevolden på strækningen
fremfor at gøre den bredere. Sumpen forsinkede det oprindelige byggeri af
banen i 2 år. Området kræver flytning af EU-beskyttede skotsternede
løvfrøer. (Ekstrem sjældne - kun forskere har set dem. Men de er som
beskrevet i vejdirektoratets materiale beskyttet af EU og skulle forefindes
i området.). Endvidere skal bro-systemet over området samle sit eget
regnvand op, så forurent regnvand ikke finder sin vej ud i området.

Hvis højbroen kommer (Den vil kunne ses fra Roskilde.), så tror jeg ikke at
en sådan by vil blive interessant at bo i, da den kommer til at ligge stort
set for foden af broen.

Hornsherred vil dog efter en sådan højbro blive meget interessant. Man vil
kunne bygge en masse sommerhuse og helårshuse derude, hvis man fik flyttet
øvelsesområdet og klistrede hele området til med bebyggelse.

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm

---

C.Overgaard <newsmail@carstenovergaard.dk> wrote:

> Hornsherred vil dog efter en sådan højbro blive meget interessant. Man vil
> kunne bygge en masse sommerhuse og helårshuse derude, hvis man fik flyttet
> øvelsesområdet og klistrede hele området til med bebyggelse.

Men dér er altså ingen S-togs station.
--
Per Erik Rønne

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42defbdc$0$168$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Peter Ole Kvint wrote:
> > Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger
> > og billiger ud.
>
> Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
> Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man kommer
> bare til at betale i meget længere tid.

Det vælger man jo selv. Det afhænger jo helt og holdent af, om man vælger at
købe et dyrere hus end ellers, fordi renten er blevet lavere. Og hermed
mener jeg: Binde en større del af sit økonomiske råderum.

Renten på et 20-årigt lån vil altid være lavere end renten på et 30-årigt
lån. Det skyldes, at der for långiveren ligger en "opportunity cost" i at
låne sine penge ud. Han kan jo ikke vælge, i mellemtiden at investere dem i
noget andet - eksempelvis aktier med høj forrentning. Det har en pris, og
den pris er forskellen på renten mellem lån med forskellig løbetid.

> > Og hvis de har et sted at have dem fra,
> > kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?
>
> Ja. Nationalbanken trykker pengene.

Svaret er nej.

---

Christian R. Larsen wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42defbdc$0$168$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Peter Ole Kvint wrote:
>>> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner
>>> billiger og billiger ud.
>>
>> Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
>> Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man
>> kommer bare til at betale i meget længere tid.
>
> Det vælger man jo selv. Det afhænger jo helt og holdent af, om man
> vælger at købe et dyrere hus end ellers, fordi renten er blevet
> lavere.

Der er ikke rigtig nogen billige huse i Københavnsområdet. Mange er
tvunget til at tage afdragsfrie lån, hvis de vil have et hus. Men
naturligvis - de bestemmer selv om de vil købe et hus.

>>> Og hvis de har et sted at have dem fra,
>>> kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?
>>
>> Ja. Nationalbanken trykker pengene.
>
> Svaret er nej.

Niks.Når man selv trykker pengene, så kan man naturligvis ikke udtørres
for penge til levering til bankerne. At pengene så ikke kan holde
bytteværdien, hvis der bare trykkes uhæmmet løs er en anden sag.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42df829f$0$184$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >>> Og hvis de har et sted at have dem fra,
> >>> kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?
> >>
> >> Ja. Nationalbanken trykker pengene.
> >
> > Svaret er nej.
>
> Niks.Når man selv trykker pengene, så kan man naturligvis ikke udtørres
> for penge til levering til bankerne.

Nu er penge jo andet end papir...

> At pengene så ikke kan holde
> bytteværdien, hvis der bare trykkes uhæmmet løs er en anden sag.

Og det er jo ligesom sagens kerne.

---

Christian R. Larsen wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42df829f$0$184$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>> Niks.Når man selv trykker pengene, så kan man naturligvis ikke
>> udtørres for penge til levering til bankerne.
>
> Nu er penge jo andet end papir...

Næh, de fleste pengeenheder i dag er jo elektroniske cyperspacepenge. De
er endnu billigere at lave.

>> At pengene så ikke kan holde
>> bytteværdien, hvis der bare trykkes uhæmmet løs er en anden sag.
>
> Og det er jo ligesom sagens kerne.

I en anden snak. Ikke i denne der handler om kildens forsyningsevne.
Spørgeren vidste jo ikke at forsyningsledet "tryller" pengene ud af den
blå luft.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42df8f3b$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> I en anden snak. Ikke i denne der handler om kildens forsyningsevne.

Af hvad? Papir eller købekraftssymboler? Jeg synes, det sidste er mest
interessant. Det første kan de fleste spejdere i Danmark jo klare.

---

Christian R. Larsen <crlarsen2004@hotmail.com> wrote:

> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42df8f3b$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > I en anden snak. Ikke i denne der handler om kildens forsyningsevne.
>
> Af hvad? Papir eller købekraftssymboler? Jeg synes, det sidste er mest
> interessant. Det første kan de fleste spejdere i Danmark jo klare.

Nu har jeg været spejder i mange år, ja, jeg startede faktisk i sin tid
som ulveunge. Jeg har nu aldrig hørt om spejdere der som spejdere lærte
at lave /papir/.
--
Per Erik Rønne

---

"Per Rønne" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h01zhn.7smwo11tq64ydN%spam@husumtoften.invalid...
> Christian R. Larsen <crlarsen2004@hotmail.com> wrote:
>
> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> > news:42df8f3b$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> > > I en anden snak. Ikke i denne der handler om kildens forsyningsevne.
> >
> > Af hvad? Papir eller købekraftssymboler? Jeg synes, det sidste er mest
> > interessant. Det første kan de fleste spejdere i Danmark jo klare.
>
> Nu har jeg været spejder i mange år, ja, jeg startede faktisk i sin tid
> som ulveunge. Jeg har nu aldrig hørt om spejdere der som spejdere lærte
> at lave /papir/.

Ligefrem at lave det er vel ikke nødvendigt når man kan samle det.

---

Christian R. Larsen wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42df8f3b$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> I en anden snak. Ikke i denne der handler om kildens forsyningsevne.
>
> Af hvad? Papir eller købekraftssymboler?

Begge dele.

> Jeg synes, det sidste er mest
> interessant. Det første kan de fleste spejdere i Danmark jo klare.

De kan bare ikke lave papir om til symboler, der kan klare betalingen af
f.eks. lejeværdi af egen bolig. Det kan Nationalbanken. I uendelig
mængde.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42defbdc$0$168$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Peter Ole Kvint wrote:
> > Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger
> > og billiger ud.
>
> Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
> Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man kommer
> bare til at betale i meget længere tid.

Hvo´n dyrere. Er værdien af en krone da ikke længere aftagende over
tiden alt andet lige?

>
> > Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?
>
> Mestendels fra Nationalbanken (når vi taler dkr), hvor bankerne kan låne
> til en meget lav rente. Størrelsen af den enkelte banks egenkapital
> afgør hvor meget, banken kan låne i Nationalbanken. Så låner bankerne
> Nationalbankens penge videre til os andre dødelige til en højere rente,
> og hvis vi betaler vores lån, så scorer banken differencen.

Tjae, risikotagning er altså nu engang en intregeret del i at drive
finansiel virksomhed. Jo lavere kreditrisiko eksempelvis, (risiko for at
debitor ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser), jo lavere
udlånsrente. Og at banken tager sig betalt for sit produktudbud af
finansielle ydelser er vel meget naturligt.

>
> > Og hvis de har et sted at have dem fra,
> > kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?
>
> Ja. Nationalbanken trykker pengene.
>
> > Hvis kilden kan tøre ud, hvornår kan man så forvendte at prisen på lån
> > stiger. Og huspriserne falder.
>
> Huspriserne falder ikke som følge af, at Nationalbanken (kilden) tørrer
> ud; men som følge af, at antallet af kreditværdige falder. Det kan ske
> ved øget arbejdsløshed. Eller mere præcist - det kan ske ved, at
> borgerne går ned i indkomst.
>
> På et eller andet tidspunkt sker det, og så skvatter huspriserne ned. Så
> forsvinder en hel masse af det lånefinancierede forbrug (fordi
> huspriserne falder), og det medfører endnu mere
> arbejdsløshed/indkomstnedgang. Så falder huspriserne endnu mere.
> Byggeriet går i stå - mere indkomstnedgang - endnu lavere huspriser.
> Bankerne mister nu en masse penge, fordi lånene ikke længere kan
> indfries ved at sælge huset. Så bliver der strammet endnu mere op på
> kreditgivningen - mindre forbrug - mindre indkomster - endnu lavere
> huspriser.
>
> Heromkring nåes bunden - og du farer ud og køber en bolig for en slik,
> som du så sælger til en eller anden idiot, der vil købe, når huspriserne
> igen er i top.

Spekulant!

Joakim

---

Joakim von And wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42defbdc$0$168$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Peter Ole Kvint wrote:
>>> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner
>>> billiger og billiger ud.
>>
>> Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
>> Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man
>> kommer bare til at betale i meget længere tid.
>
> Hvo´n dyrere. Er værdien af en krone da ikke længere aftagende over
> tiden alt andet lige?

Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er dyrere.

Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre alle
danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.

Egentligt underligt at ingen nogensinde har forsøgt sig med det
valgløfte.

>>> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?
>>
>> Mestendels fra Nationalbanken (når vi taler dkr), hvor bankerne kan
>> låne til en meget lav rente. Størrelsen af den enkelte banks
>> egenkapital afgør hvor meget, banken kan låne i Nationalbanken. Så
>> låner bankerne Nationalbankens penge videre til os andre dødelige
>> til en højere rente, og hvis vi betaler vores lån, så scorer banken
>> differencen.
>
> Tjae, risikotagning er altså nu engang en intregeret del i at drive
> finansiel virksomhed. Jo lavere kreditrisiko eksempelvis, (risiko for
> at debitor ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser), jo lavere
> udlånsrente. Og at banken tager sig betalt for sit produktudbud af
> finansielle ydelser er vel meget naturligt.

Afgjort. Der er ingen anke mod bankerne i ovenstående.

Det eneste alvorlige jeg har at udsætte på (de fleste) danske banker er,
at de ikke ser sig for gode til at tage ågerrente og sjofle gebyrer, når
de kan slippe afsted med det.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er dyrere.
>
> Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre alle
> danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
> seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.
>
> Egentligt underligt at ingen nogensinde har forsøgt sig med det
> valgløfte.
>

Var det ikke hvad Anker Jørgensen gjorde i 70'erne ?

Thorkild

---

Thorkild Poulsen wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
> news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
>> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
>> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
>> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er
>> dyrere.
>>
>> Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre
>> alle danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
>> seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.
>>
>> Egentligt underligt at ingen nogensinde har forsøgt sig med det
>> valgløfte.
>>
>
> Var det ikke hvad Anker Jørgensen gjorde i 70'erne ?

Den daværende økonomiske orden blev kraftigt (yderligt) forstyrret af
OPECs olieboykot af Vesten, der fulgte i kølvandet på USAs støtte (våben
og ammunitionsleverancer) til Israel. En støtte der forhindrede Ægypten
og Syrien i at tage deres af Israel besatte områder tilbage i Yom
Kippur-krigen.

Men allerede inden da - i 1971 - måtte USA bla. grundet stagflation
devaluere dollaren. I 1973 devaluerede USA igen dollaren. OPEC startede
ikke Vestens recession - den recession var allerede startet af andre
grunde. OPEC reagerede på dels dollarens devaluering og dels som sagt
USAs støtte til Israel. OPEC gjorde bare situationen værre ved ikke
længere at sælge olien til den foræringspris, dollarens devaluring havde
reduceret den til..

Anker havde ikke noget valg. Selv om han var en dilettantisk nikkedukke
som langt de fleste andre vestlige ledere dengang og nu, var det ikke
hans skyld eller hans uformåenheds fortjeneste, at inflationen og renten
skød i vejret i hans regeringsår. Prisstigningerne på olie, dollarens
devaluering, afskaffelsen af Bretton Woods systemet (1971) osv. sendte
dansk økonomi (og dermed kronen) til tælling og ud på lånemarkedet.

Anker var således ikke ude og love lånere gældsfrihed. Ganske vist kunne
lånere med fastlavrentelån dengang grine hele vejen hen til og især i og
af banken; men tilkommende debitorer fik den tvivlsomme fornøjelse at
skulle låne til renter, der var blevet mangedoblet. De kunder havde ikke
meget at grine af, da inflationen og renten faldt.

Det var også fedt for bankerne, at Anker-regeringen desperat forsøgte at
hive kontanter ud af det øjeblikkelige omløb (for at holde lidt på dkr's
værdi uden at skulle skride til yderligere øjeblikkelige
skattestigninger) ved at sælge statsobligationer med renten helt oppe i
ukendt terræn (så kunne man overlade skattestigningerne til kommende
regeringer).

Set over en ganske kort årrække endte bankerne i vanlig stil med at
score guldet og lade kunderne skure gulvet; men der var godt nok mange
"60'er"-huskøbere, som kunne tage sig en flok ekstra fjumreår med venlig
tak til inflationen og fastrentelån.

Siden dengang er meget ændret på lånemarkedet. Almindelige dødelige har
fået en hidtil ukendt adgang til let og meget varieret låntagning,
omlæggelse, optag af gæld i udenlandsk valuta, kreditkort osv. Ja, man
kan endog "låne" ejendomsbeskatningen af sin kommune, hvis man er over
65 år.

Det forudsigelige resultat er, at danskerne er gældsatte som aldrig før,
og at bankerne tjener penge som aldrig før.

Fortsætter den udvikling bare lidt endnu bliver danske boligejere reelt
til lejere. Gældsbelastede til ind i og efter døden. Nu mangler vi
efterhånden bare, at forældrerne kan låne penge i deres børns navn, som
børnene så er pligtige at svare. Ligesom der er mulighed for i f.eks.
Pakistan. Så ejer bankerne ikke bare vores bolig og vores arbejde men
får også pant på vort reproduktive system.

Nå, så galt går nok ikke. Stavnsbåndet er trods alt ophævet, og der er
vel ikke længere nogen så grådige i dette land, at de kunne ønske dets
genindførsel bare for at score maks. profit og udbytning af danske
borgere. Der må være en grænse. Borgerne bør sikres at eje mindst ti
procent af dem selv.

PS. Der forekommer indslag af sarkasme og et let anstrøg af social
indignation i ovenstående.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Den daværende økonomiske orden blev kraftigt (yderligt) forstyrret af
> OPECs olieboykot af Vesten, der fulgte i kølvandet på USAs støtte (våben
> og ammunitionsleverancer) til Israel. En støtte der forhindrede Ægypten
> og Syrien i at tage deres af Israel besatte områder tilbage i Yom
> Kippur-krigen.

Du mener vel: slette Israel fra landkortet, og smide jøderne i
Middelhavet.

[Anker Jørgensens økonomiske politik]

> Anker havde ikke noget valg.

Anker Jørgensens finansminister, cand.polit. Knud Heinesen, har vist en
anden opfattelse af tingene. Det er ham der allerede dengang talte om
den økonomiske »afgrund«.
--
Per Erik Rønne

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42e1b633$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

Du er utrolig. Selv i en debat om huspriser ser du dit snit til at inddrage
Israel. Ellers et udemærket indlæg, som man kan være enig eller uenig i.

---

Joakim von And wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42e1b633$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Du er utrolig. Selv i en debat om huspriser ser du dit snit til at
> inddrage Israel. Ellers et udemærket indlæg, som man kan være enig
> eller uenig i.

Det Thorkild var inde på, handlede ikke om huspriser; men om den førte
pengepolitik fra Ankers side. Den pengepolitik havde meget med
oliekrisen i 1973 og de følgende år at gøre, og den oliekrise havde en
hel masse med Israel at gøre.

Der er derfor ikke noget som helst underligt ved, at Israel trækkes
frem.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42e4c582$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Joakim von And wrote:
> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> > news:42e1b633$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >
> > Du er utrolig. Selv i en debat om huspriser ser du dit snit til at
> > inddrage Israel. Ellers et udemærket indlæg, som man kan være enig
> > eller uenig i.
>
> Det Thorkild var inde på, handlede ikke om huspriser; men om den førte
> pengepolitik fra Ankers side. Den pengepolitik havde meget med
> oliekrisen i 1973 og de følgende år at gøre, og den oliekrise havde en
> hel masse med Israel at gøre.
>
> Der er derfor ikke noget som helst underligt ved, at Israel trækkes
> frem.

Tænk dig nu lidt om. Problemstillingen er oliekrisens indvirkning på dansk
økonomi op igennem 70'erne, og ikke hvorfor oliekrisen opstod.

---

Joakim von And wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42e4c582$0$161$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>> Joakim von And wrote:
>>> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
>>> news:42e1b633$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>> Du er utrolig. Selv i en debat om huspriser ser du dit snit til at
>>> inddrage Israel. Ellers et udemærket indlæg, som man kan være enig
>>> eller uenig i.
>>
>> Det Thorkild var inde på, handlede ikke om huspriser; men om den
>> førte pengepolitik fra Ankers side. Den pengepolitik havde meget med
>> oliekrisen i 1973 og de følgende år at gøre, og den oliekrise havde
>> en hel masse med Israel at gøre.
>>
>> Der er derfor ikke noget som helst underligt ved, at Israel trækkes
>> frem.
>
> Tænk dig nu lidt om. Problemstillingen er oliekrisens indvirkning på
> dansk økonomi op igennem 70'erne, og ikke hvorfor oliekrisen opstod.

Det er dog utroligt så følsom, du bliver, når talen falder på Israel.
Hvordan kan det være?

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:42e1b633$0$179$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Thorkild Poulsen wrote:
>> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
>> news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>>> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
>>> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
>>> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er
>>> dyrere.
>>>
>>> Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre
>>> alle danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
>>> seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.
>>>
>>> Egentligt underligt at ingen nogensinde har forsøgt sig med det
>>> valgløfte.
>>>
>>
>> Var det ikke hvad Anker Jørgensen gjorde i 70'erne ?
>
> Den daværende økonomiske orden blev kraftigt (yderligt) forstyrret af
> OPECs olieboykot af Vesten, der fulgte i kølvandet på USAs støtte (våben
> og ammunitionsleverancer) til Israel. En støtte der forhindrede Ægypten
> og Syrien i at tage deres af Israel besatte områder tilbage i Yom
> Kippur-krigen.
>
> Men allerede inden da - i 1971 - måtte USA bla. grundet stagflation
> devaluere dollaren. I 1973 devaluerede USA igen dollaren. OPEC startede
> ikke Vestens recession - den recession var allerede startet af andre
> grunde. OPEC reagerede på dels dollarens devaluering og dels som sagt
> USAs støtte til Israel. OPEC gjorde bare situationen værre ved ikke
> længere at sælge olien til den foræringspris, dollarens devaluring havde
> reduceret den til..
>
> Anker havde ikke noget valg. Selv om han var en dilettantisk nikkedukke
> som langt de fleste andre vestlige ledere dengang og nu, var det ikke
> hans skyld eller hans uformåenheds fortjeneste, at inflationen og renten
> skød i vejret i hans regeringsår. Prisstigningerne på olie, dollarens
> devaluering, afskaffelsen af Bretton Woods systemet (1971) osv. sendte
> dansk økonomi (og dermed kronen) til tælling og ud på lånemarkedet.
>
> Anker var således ikke ude og love lånere gældsfrihed. Ganske vist kunne
> lånere med fastlavrentelån dengang grine hele vejen hen til og især i og
> af banken; men tilkommende debitorer fik den tvivlsomme fornøjelse at
> skulle låne til renter, der var blevet mangedoblet. De kunder havde ikke
> meget at grine af, da inflationen og renten faldt.
>
> Det var også fedt for bankerne, at Anker-regeringen desperat forsøgte at
> hive kontanter ud af det øjeblikkelige omløb (for at holde lidt på dkr's
> værdi uden at skulle skride til yderligere øjeblikkelige
> skattestigninger) ved at sælge statsobligationer med renten helt oppe i
> ukendt terræn (så kunne man overlade skattestigningerne til kommende
> regeringer).
>
> Set over en ganske kort årrække endte bankerne i vanlig stil med at
> score guldet og lade kunderne skure gulvet; men der var godt nok mange
> "60'er"-huskøbere, som kunne tage sig en flok ekstra fjumreår med venlig
> tak til inflationen og fastrentelån.
>
> Siden dengang er meget ændret på lånemarkedet. Almindelige dødelige har
> fået en hidtil ukendt adgang til let og meget varieret låntagning,
> omlæggelse, optag af gæld i udenlandsk valuta, kreditkort osv. Ja, man
> kan endog "låne" ejendomsbeskatningen af sin kommune, hvis man er over
> 65 år.
>
> Det forudsigelige resultat er, at danskerne er gældsatte som aldrig før,
> og at bankerne tjener penge som aldrig før.
>
> Fortsætter den udvikling bare lidt endnu bliver danske boligejere reelt
> til lejere. Gældsbelastede til ind i og efter døden. Nu mangler vi
> efterhånden bare, at forældrerne kan låne penge i deres børns navn, som
> børnene så er pligtige at svare. Ligesom der er mulighed for i f.eks.
> Pakistan. Så ejer bankerne ikke bare vores bolig og vores arbejde men
> får også pant på vort reproduktive system.
>
> Nå, så galt går nok ikke. Stavnsbåndet er trods alt ophævet, og der er
> vel ikke længere nogen så grådige i dette land, at de kunne ønske dets
> genindførsel bare for at score maks. profit og udbytning af danske
> borgere. Der må være en grænse. Borgerne bør sikres at eje mindst ti
> procent af dem selv.
>
> PS. Der forekommer indslag af sarkasme og et let anstrøg af social
> indignation i ovenstående.
>

Altså en tilståelse af at Anker fjernede privat gæld ved at sætte gang i
seddelpressen.

Og så er det jo ikke så galt med den private gæld nu om stunder, lang tids
overskud på betalingsbalancen efterfulgt af nedbringelse af offentlig gæld,
gør det overkommeligt at købe et hus. Desuden har verden fået bedre styr på
inflation, hvilket har en afsmittende virkning på den lange rente.

Men Anker satte altså gang i seddelpressen.

Thorkild

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Joakim von And wrote:
> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> > news:42defbdc$0$168$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> >> Peter Ole Kvint wrote:
> >>> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner
> >>> billiger og billiger ud.
> >>
> >> Ja. Efter de afdragsfri lån kom på markedet eksploderede huspriserne.
> >> Men billigere er det egentligt ikke. Faktisk er det dyrere. Man
> >> kommer bare til at betale i meget længere tid.
> >
> > Hvo´n dyrere. Er værdien af en krone da ikke længere aftagende over
> > tiden alt andet lige?
>
> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er dyrere.

Jeg tænkte nok at du ville falde i med begge ben. Om man regner i nominelle
eller reale termer er ligegyldigt i denne sammenhæng. Fremtidige priser på
penge (diskonteringsfaktorer) vil altid være aftagende. Ellers ville der
opstå en situation med arbitragemuligheder. Sandheden er at det hverken er
dyrere eller billigere at optage afdragsfrie lån. Deres priser er fastsat i
forhold til de øvrige lånetyper på det danske obligationsmarked og i
overensstemmelse med loven om en pris.

>
> Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre alle
> danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
> seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.

Ja det kunne du godt tænke dig hva?

>
> Egentligt underligt at ingen nogensinde har forsøgt sig med det
> valgløfte.
>
> >>> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?
> >>
> >> Mestendels fra Nationalbanken (når vi taler dkr), hvor bankerne kan
> >> låne til en meget lav rente. Størrelsen af den enkelte banks
> >> egenkapital afgør hvor meget, banken kan låne i Nationalbanken. Så
> >> låner bankerne Nationalbankens penge videre til os andre dødelige
> >> til en højere rente, og hvis vi betaler vores lån, så scorer banken
> >> differencen.
> >
> > Tjae, risikotagning er altså nu engang en intregeret del i at drive
> > finansiel virksomhed. Jo lavere kreditrisiko eksempelvis, (risiko for
> > at debitor ikke kan honorere sine betalingsforpligtelser), jo lavere
> > udlånsrente. Og at banken tager sig betalt for sit produktudbud af
> > finansielle ydelser er vel meget naturligt.
>
> Afgjort. Der er ingen anke mod bankerne i ovenstående.
>
> Det eneste alvorlige jeg har at udsætte på (de fleste) danske banker er,
> at de ikke ser sig for gode til at tage ågerrente og sjofle gebyrer, når
> de kan slippe afsted med det.

Løsningen på det problem er en endnu mere intensiv og indbyrdes konkurrence
pengeinstitutterne imellem. Måske vi burde skue over atlanten og tage ved
lære?

---

Joakim von And wrote:
> "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

>>> Hvo´n dyrere. Er værdien af en krone da ikke længere aftagende over
>>> tiden alt andet lige?
>>
>> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
>> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
>> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er
>> dyrere.
>
> Jeg tænkte nok at du ville falde i med begge ben. Om man regner i
> nominelle eller reale termer er ligegyldigt i denne sammenhæng.

Vi taler vist forbi hinanden her. Det siger sig selv, at jo længere tid,
man
udsætter sig for et lånt beløbs rentebyrde, desto dyrere bliver det lån
for en (og omvendt billigere hvis man afvikler lånet hurtigt). Forstået
på den måde, at rentebetalingen til udlåner forøges. Altsammen med
forbehold for det med inflation, fastrente osv.

Dit spørgsmål gik muligvis på noget andet end det, jeg svarede på. Det
er klart, at selve det lånte beløb ikke øges ved at udsætte afdragelsen
og kun betale renterne for en tid. Hvis det altså er det, du tænkte på.

>> Kunne ellers være sjovt, hvis en dansk regering besluttede at gøre
>> alle danske borgere med lån i dkk. gældfri ved simpelthen at lade
>> seddelpressen tage nogen ekstra rotationer.
>
> Ja det kunne du godt tænke dig hva?

Tjo, bedre ville det være, hvis man simpelthen ved lov annulerede lån
med renter og gebyrer over en vis smertetærskel. Det kunne måske lære de
mere grådige af udlånerne et og andet.

>> Det eneste alvorlige jeg har at udsætte på (de fleste) danske banker
>> er, at de ikke ser sig for gode til at tage ågerrente og sjofle
>> gebyrer, når de kan slippe afsted med det.
>
> Løsningen på det problem er en endnu mere intensiv og indbyrdes
> konkurrence pengeinstitutterne imellem. Måske vi burde skue over
> atlanten og tage ved lære?

Der er masser af ågerrentelån og kreative gebyrer i USA. Nej, problemet
er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente og urimelige
gebyrer.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente

Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark. Ågerrenter det er eksempelvis
20% om måneden.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h09gne.xz4j8c1o8xz9fN%spam@husumtoften.invalid...
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente
>
> Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark. Ågerrenter det er eksempelvis
> 20% om måneden.


Kan du ikke lige fortælle det til skattevæsnet.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h09gne.xz4j8c1o8xz9fN%spam@husumtoften.invalid...
> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> >> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente

> > Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark. Ågerrenter det er eksempelvis
> > 20% om måneden.

> Kan du ikke lige fortælle det til skattevæsnet.

Hævder du at skattevæsenet forlanger 20% i rente om måneden, svarende
til 792% p.a.? {1,2^12 = 8,9161}?

--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h09kd9.1u9h421y8ckanN%spam@husumtoften.invalid...
> Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
>> news:1h09gne.xz4j8c1o8xz9fN%spam@husumtoften.invalid...
>> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> >> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente
>
>> > Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark. Ågerrenter det er eksempelvis
>> > 20% om måneden.
>
>> Kan du ikke lige fortælle det til skattevæsnet.
>
> Hævder du at skattevæsenet forlanger 20% i rente om måneden, svarende
> til 792% p.a.? {1,2^12 = 8,9161}?
>
> --
> Per Erik Rønne

Nej, ikke 20 % om måneden, men 1,9 om måneden uden fradragsret, er vel også
en slags ågerrente.

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h09kd9.1u9h421y8ckanN%spam@husumtoften.invalid...
> > Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> >> news:1h09gne.xz4j8c1o8xz9fN%spam@husumtoften.invalid...
> >> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
> >
> >> >> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader ågerrente
> >
> >> > Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark. Ågerrenter det er eksempelvis
> >> > 20% om måneden.
> >
> >> Kan du ikke lige fortælle det til skattevæsnet.
> >
> > Hævder du at skattevæsenet forlanger 20% i rente om måneden, svarende
> > til 792% p.a.? {1,2^12 = 8,9161}?

> Nej, ikke 20 % om måneden, men 1,9 om måneden uden fradragsret, er vel også
> en slags ågerrente.

Nej, det er jo så bare 25% p.a. - i øvrigt er ågerrenter ikke nærmere
specificeret i lovgivningen, da den jo bl.a. må sammenholdes med den
almindelige bankrente, diskontoen og inflationen. Man må se på
retspraksis.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h09mk6.1hw99unffafp7N%spam@husumtoften.invalid...


> Nej, det er jo så bare 25% p.a. - i øvrigt er ågerrenter ikke nærmere
> specificeret i lovgivningen, da den jo bl.a. må sammenholdes med den
> almindelige bankrente, diskontoen og inflationen. Man må se på
> retspraksis.

Jeg kom vist for skade at skrive 1,9 % pr. måned, det er 0,9 % pr. måned,
men stadig uden fradragsret. Det er en ganske urimelig høj rente der kun
tjener at ødelægge mennesker der er ramt af uheld, e.g. en selvstaendig
håndværker hvor kunden går i betalingsstandsning.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h09mk6.1hw99unffafp7N%spam@husumtoften.invalid...

> > Nej, det er jo så bare 25% p.a. - i øvrigt er ågerrenter ikke nærmere
> > specificeret i lovgivningen, da den jo bl.a. må sammenholdes med den
> > almindelige bankrente, diskontoen og inflationen. Man må se på
> > retspraksis.

> Jeg kom vist for skade at skrive 1,9 % pr. måned, det er 0,9 % pr. måned,
> men stadig uden fradragsret. Det er en ganske urimelig høj rente der kun
> tjener at ødelægge mennesker der er ramt af uheld, e.g. en selvstaendig
> håndværker hvor kunden går i betalingsstandsning.

0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
er ikke antydning af åger i det.

I øvrigt kan folk da bare sørge for at indbetale den skat, de ved de
skal betale, i tide.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...


> 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
> er ikke antydning af åger i det.
>

Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %

> I øvrigt kan folk da bare sørge for at indbetale den skat, de ved de
> skal betale, i tide.


Nu er det jo ikke alle der lever i den tryghedsnarkomani og
socialdemokratiske indpakning du lever i, dem der reelt yder i samfundet,
altså de selvstændige, kan nemt komme ud for en kunde der ikke kan betale,
men skattegælden er der stadig. Og det skal de så betale for så
luksustryghedsnarkomaner som dig selv kan tilbringe tiden med at kværulere
socialdemokratisme i et dansk debatforum.

Thorkild

---

"Thorkild Poulsen" <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote in message
news:42e52954$0$196$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...
>
>
>> 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
>> er ikke antydning af åger i det.
>>
>
> Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %
>
>> I øvrigt kan folk da bare sørge for at indbetale den skat, de ved de
>> skal betale, i tide.
>
>
> Nu er det jo ikke alle der lever i den tryghedsnarkomani og
> socialdemokratiske indpakning du lever i, dem der reelt yder i samfundet,
> altså de selvstændige, kan nemt komme ud for en kunde der ikke kan betale,
> men skattegælden er der stadig. Og det skal de så betale for så
> luksustryghedsnarkomaner som dig selv kan tilbringe tiden med at kværulere
> socialdemokratisme i et dansk debatforum.
>
> Thorkild
>

Jeg skal såmænd ikke længere end til min tidligere direktør, eller den murer
med svende som var underleverandør da jeg renoverede mit hus. Min regning
var dog betalt.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...

> > 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
> > er ikke antydning af åger i det.

> Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %

Men det skal man ikke. I øvrigt er ej heller 15% p.a. åger.

> > I øvrigt kan folk da bare sørge for at indbetale den skat, de ved de
> > skal betale, i tide.

> Nu er det jo ikke alle der lever i den tryghedsnarkomani og
> socialdemokratiske indpakning du lever i, dem der reelt yder i samfundet,
> altså de selvstændige, kan nemt komme ud for en kunde der ikke kan betale,
> men skattegælden er der stadig.

Man skal naturligvis ikke betale skat af misligholdte fordringer. Tab på
kreditorer kan naturligvis trækkes fra i virksomhedens skatteregnskab.

> Og det skal de så betale for så luksustryghedsnarkomaner som dig selv kan
> tilbringe tiden med at kværulere socialdemokratisme i et dansk debatforum.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h0awb6.1tj08g11s6ejy3N%spam@husumtoften.invalid...
> Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
>> news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...
>
>> > 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
>> > er ikke antydning af åger i det.
>
>> Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %
>
> Men det skal man ikke. I øvrigt er ej heller 15% p.a. åger.
>

Hvad ?

>>
> Man skal naturligvis ikke betale skat af misligholdte fordringer. Tab på
> kreditorer kan naturligvis trækkes fra i virksomhedens skatteregnskab.
>

Det kommer sandelig an på hvordan aftalen er indgået.


Thorkild

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h0awb6.1tj08g11s6ejy3N%spam@husumtoften.invalid...
> > Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
> >
> >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> >> news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...
> >
> >> > 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente. Der
> >> > er ikke antydning af åger i det.
> >
> >> Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %
> >
> > Men det skal man ikke. I øvrigt er ej heller 15% p.a. åger.

> Hvad ?

Det er da ikke så forfærdelig mange år siden BANKrenten på
statsgaranterede studielån var oppe omkring de 18% p.a., og nu vil du
kalde 15% for åger? Du får ganske simpelt ikke medhold ved domstolene i
det.

> > Man skal naturligvis ikke betale skat af misligholdte fordringer. Tab på
> > kreditorer kan naturligvis trækkes fra i virksomhedens skatteregnskab.

> Det kommer sandelig an på hvordan aftalen er indgået.

Hævder du at tab på kreditorer ikke kan trækkes fra i eksempelvis
Magasins skatteregnskab? Jeg har altså arbejdet som revisor, og
gennemført HD-studiet i regnskabsvæsen.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h0b3jt.1f3sfx07pnmu6N%spam@husumtoften.invalid...
> Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
>> news:1h0awb6.1tj08g11s6ejy3N%spam@husumtoften.invalid...
>> > Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
>> >
>> >> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
>> >> news:1h09r0o.10ru45z16lio41N%spam@husumtoften.invalid...
>> >
>> >> > 0,9% per måned? Det er jo kun 11% p.a. Ganske almindelig bankrente.
>> >> > Der
>> >> > er ikke antydning af åger i det.
>> >
>> >> Hvis du regner det udeblevne skattefradrag med, er det næsten 15 %
>> >
>> > Men det skal man ikke. I øvrigt er ej heller 15% p.a. åger.
>
>> Hvad ?
>
> Det er da ikke så forfærdelig mange år siden BANKrenten på
> statsgaranterede studielån var oppe omkring de 18% p.a., og nu vil du
> kalde 15% for åger? Du får ganske simpelt ikke medhold ved domstolene i
> det.
>

Et rentespænd på 13 % til den lange rente, det kalder jeg åger.

>> > Man skal naturligvis ikke betale skat af misligholdte fordringer. Tab
>> > på
>> > kreditorer kan naturligvis trækkes fra i virksomhedens skatteregnskab.
>
>> Det kommer sandelig an på hvordan aftalen er indgået.
>
> Hævder du at tab på kreditorer ikke kan trækkes fra i eksempelvis
> Magasins skatteregnskab? Jeg har altså arbejdet som revisor, og
> gennemført HD-studiet i regnskabsvæsen.
> --

Det kunne jo være en mundtlig aftale.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:

> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
> news:1h0b3jt.1f3sfx07pnmu6N%spam@husumtoften.invalid...

> > Det er da ikke så forfærdelig mange år siden BANKrenten på
> > statsgaranterede studielån var oppe omkring de 18% p.a., og nu vil du
> > kalde 15% for åger? Du får ganske simpelt ikke medhold ved domstolene i
> > det.

> Et rentespænd på 13 % til den lange rente, det kalder jeg åger.

Danske Bank »tilbyder« kassekredit til en rente på 11%, mod normalt 12%,
hvis der er sikkehed i en andelslejlighed.

> > Hævder du at tab på kreditorer ikke kan trækkes fra i eksempelvis
> > Magasins skatteregnskab? Jeg har altså arbejdet som revisor, og
> > gennemført HD-studiet i regnskabsvæsen.

> Det kunne jo være en mundtlig aftale.

Mundtlig aftale i erhvervsøjemed? Det lyder ikke særligt professionelt.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
news:1h0bhhm.1mu06p0nk21e1N%spam@husumtoften.invalid...
> Thorkild Poulsen <thor@superthorkild.fjerndette.dk> wrote:
>
>> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> wrote in message
>> news:1h0b3jt.1f3sfx07pnmu6N%spam@husumtoften.invalid...
>
>> > Det er da ikke så forfærdelig mange år siden BANKrenten på
>> > statsgaranterede studielån var oppe omkring de 18% p.a., og nu vil du
>> > kalde 15% for åger? Du får ganske simpelt ikke medhold ved domstolene i
>> > det.
>
>> Et rentespænd på 13 % til den lange rente, det kalder jeg åger.
>
> Danske Bank »tilbyder« kassekredit til en rente på 11%, mod normalt 12%,
> hvis der er sikkehed i en andelslejlighed.
>

Hvilket jeg ågså betragter som en tvivlsom høj rente.

>> > Hævder du at tab på kreditorer ikke kan trækkes fra i eksempelvis
>> > Magasins skatteregnskab? Jeg har altså arbejdet som revisor, og
>> > gennemført HD-studiet i regnskabsvæsen.
>
>> Det kunne jo være en mundtlig aftale.
>
> Mundtlig aftale i erhvervsøjemed? Det lyder ikke særligt professionelt.


Hvorfor jeg netop fremhæver den lille mand, din maler, murer eller anden
håndværker. Her er det såmænd ikke usædvanligt der ikke er kontrakt på alt.

Thorkild

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader
>> ågerrente
>
> Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark.


Det ved jeg. Jeg skriver 'reelt'. En rente på f.eks. 20-30 pro anno i
dagens Danmark anser jeg for ågerrente. På kontokort kan de årlige
omkostninger (inklusiv gebyr) ifølge Forbrugerrådet nå 50 procent om
året :

"De samlede årlige omkostninger, der er forbundet med disse typer lån,
nærmer sig åger - således ses ofte eksempler på årlige omkostninger i
procent på op mod 40-50."
http://www.fbr.dk/valg/match/

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> >> Nej, problemet er lovgivningen i Danmark, der reelt tillader
> >> ågerrente

> > Ågerrenter er faktisk ulovligt i Danmark.

> Det ved jeg. Jeg skriver 'reelt'. En rente på f.eks. 20-30 pro anno i
> dagens Danmark anser jeg for ågerrente.

Der er så tale om en helt privat definition, som ikke holder i byretten.

> På kontokort kan de årlige omkostninger (inklusiv gebyr) ifølge
> Forbrugerrådet nå 50 procent om året :

> "De samlede årlige omkostninger, der er forbundet med disse typer lån,
> nærmer sig åger - således ses ofte eksempler på årlige omkostninger i
> procent på op mod 40-50."
> http://www.fbr.dk/valg/match/

De bruger jo så netop udtrykket »nærmer sig«; hvad der er åger bestemmes
af retspraksis.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

>> Det ved jeg. Jeg skriver 'reelt'. En rente på f.eks. 20-30 pro anno i
>> dagens Danmark anser jeg for ågerrente.
>
> Der er så tale om en helt privat definition, som ikke holder i
> byretten.

Nå. Jeg skriver jo ligesom også, at der er tale om, hvad jeg anser for
åger i dagens Danmark.
>
>> På kontokort kan de årlige omkostninger (inklusiv gebyr) ifølge
>> Forbrugerrådet nå 50 procent om året :
>
>> "De samlede årlige omkostninger, der er forbundet med disse typer
>> lån, nærmer sig åger - således ses ofte eksempler på årlige
>> omkostninger i procent på op mod 40-50."
>> http://www.fbr.dk/valg/match/
>
> De bruger jo så netop udtrykket »nærmer sig«; hvad der er åger
> bestemmes af retspraksis.

Nej Rønne. Ågerrente er ikke bare, hvad retspraksis foreskriver. Du kan
evt. slå ordet efter, hvis det interesserer dig.

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Per Rønne wrote:
> > Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> >> Det ved jeg. Jeg skriver 'reelt'. En rente på f.eks. 20-30 pro anno i
> >> dagens Danmark anser jeg for ågerrente.

> > Der er så tale om en helt privat definition, som ikke holder i
> > byretten.

> Nå. Jeg skriver jo ligesom også, at der er tale om, hvad jeg anser for
> åger i dagens Danmark.

Og din helt private »definition« er temmelig ligegyldig.

> >> På kontokort kan de årlige omkostninger (inklusiv gebyr) ifølge
> >> Forbrugerrådet nå 50 procent om året :

> >> "De samlede årlige omkostninger, der er forbundet med disse typer
> >> lån, nærmer sig åger - således ses ofte eksempler på årlige
> >> omkostninger i procent på op mod 40-50."
> >> http://www.fbr.dk/valg/match/

> > De bruger jo så netop udtrykket »nærmer sig«; hvad der er åger
> > bestemmes af retspraksis.

> Nej Rønne. Ågerrente er ikke bare, hvad retspraksis foreskriver. Du kan
> evt. slå ordet efter, hvis det interesserer dig.

Politikens Store Ordbog:
åger subst. -en
udnyttelse af nogens svaghed til at opnå en urimelig gevinst, fx som
meget høje renter
==

Og kun domstolene kan naturligvis afgøre om der rent faktisk er tale om
åger.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Per Rønne wrote:
>>> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>>>> Det ved jeg. Jeg skriver 'reelt'. En rente på f.eks. 20-30 pro
>>>> anno i dagens Danmark anser jeg for ågerrente.
>
>>> Der er så tale om en helt privat definition, som ikke holder i
>>> byretten.
>
>> Nå. Jeg skriver jo ligesom også, at der er tale om, hvad jeg anser
>> for åger i dagens Danmark.
>
> Og din helt private »definition« er temmelig ligegyldig.

Nå.

>>> De bruger jo så netop udtrykket »nærmer sig«; hvad der er åger
>>> bestemmes af retspraksis.
>
>> Nej Rønne. Ågerrente er ikke bare, hvad retspraksis foreskriver. Du
>> kan evt. slå ordet efter, hvis det interesserer dig.
>
> Politikens Store Ordbog:
> åger subst. -en
> udnyttelse af nogens svaghed til at opnå en urimelig gevinst, fx som
> meget høje renter
> ==

Nemlig.

>
> Og kun domstolene kan naturligvis afgøre om der rent faktisk er tale
> om åger.

Sikke du vrøvler. Domstolene tager ikke stilling til, hvorvidt der er
tale om åger i forstand som f.eks. efter ovenstående definition. Og
hvorvidt noget er åger er selvfølgelig heller ikke noget kun en domstol
kan afgøre.

Lad mig spørge dig - synes du ikke det er åger, hvis et lån bærer en
rentebyrde på f.eks. 40 procent efter inflation?

---

Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Og hvorvidt noget er åger er selvfølgelig heller ikke noget kun en domstol
> kan afgøre.

Juridisk, og det er det der betyder noget, er det kun domstolene der kan
afgøre om der er tale om åger eller ej.

Og da vi kører i ring: EOD.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne wrote:
> Henrik Svendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:
>
>> Og hvorvidt noget er åger er selvfølgelig heller ikke noget kun en
>> domstol kan afgøre.
>
> Juridisk, og det er det der betyder noget,

Ikke for det, jeg udtaler mig om. Der har det ingen betydning.

---

"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:42e4c2db$0$187$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Joakim von And wrote:
> > "Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
> > news:42e17a7f$0$162$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> >>> Hvo´n dyrere. Er værdien af en krone da ikke længere aftagende over
> >>> tiden alt andet lige?
> >>
> >> Inflationen er regnet ind, når lånet gives. Så medmindre regeringen
> >> falder bankerne i ryggen og lader Nationalbanken sprede monetos ud i
> >> landet med en møggreb, så ændrer inflationen ikke ved, at det er
> >> dyrere.
> >
> > Jeg tænkte nok at du ville falde i med begge ben. Om man regner i
> > nominelle eller reale termer er ligegyldigt i denne sammenhæng.
>
> Vi taler vist forbi hinanden her. Det siger sig selv, at jo længere tid,
> man
> udsætter sig for et lånt beløbs rentebyrde, desto dyrere bliver det lån
> for en (og omvendt billigere hvis man afvikler lånet hurtigt). Forstået
> på den måde, at rentebetalingen til udlåner forøges. Altsammen med
> forbehold for det med inflation, fastrente osv.

Ok, blot bør du være klar over at penge leveret på forskellige tidspunkter i
princippet er lige så forskellige varer som f.eks. æbler og pærer.

Og med disse ord vil jeg holde mig en velfortjent ferie i landet der flyder
med mælk og honning.

Joakim

---

Joakim von And <ncm_ab@hotmail.com> wrote:

> Og med disse ord vil jeg holde mig en velfortjent ferie i landet der flyder
> med mælk og honning.

Altså: Israel.
--
Per Erik Rønne

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42DEB86F.68F05965@yahoo.dk...
> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger og
> billiger ud. Dels betales mange dyre huse, delvist ved at folk sælger et
> mindre hus. Hvilket vil sige at bankernes lån til at købe et lille hus
> er med til at hæve prisen på de store huse.
>
> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?
>
> Og hvis de har et sted at have dem fra,
> kan denne kilde blive ved med at forsyne bankerne med penge?
>
> Hvis kilden kan tøre ud, hvornår kan man så forvendte at prisen på lån
> stiger. Og huspriserne falder.

Det er egentlig meget enkelt: vi omlagde vores huslån fra 5 %'s lån til 4
%'s lån og skulle have nogle penge ud af vores værditilvækst - gebyr ca.
33.000 kr. - da vi så ville betale et privatlån ud hurtigere, så var der
gebyrer for det som følgen af "manglende renteindtægter for banken" - så
alene gebyrer ved omlægning og ved lån m.v. betyder at bankerne ikke alene
løber mindre risiko, men at de også tjener milliarder på den slags
foretagender.
Dertil kommer at det som regel tager en rum tid før bankerne kan få snøvlet
sig sammen til at udbetale pengene, fra den dag man skriver under til det er
effektueret - det indebærer altså yderligere renteindtægter af "gamle"
renter indtil det passer banken at få "bureaukratiet" snøvlet færdigt. Ikke
at det alene betyder alverden, men alligevel - og skal man have pengene
hurtigere, så er renterne skyhøje - 8-9 % er IKKE ualmindelige - altså endnu
ekstra fortjenester for bankens side.
Og det er blot indtjeningen på fast ejendom.
Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der tilflyder
samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er ekspert i
dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af kroner.

--
ahw

---

Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der tilflyder
> samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er ekspert i
> dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af kroner.

»Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver de
store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?

I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
til at dividere vore formuer med 7,5.
--
Per Erik Rønne

---

Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
> > Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der tilflyder
> > samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er ekspert i
> > dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af kroner.
>
> »Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver de
> store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?
>
> I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
> betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
> til at dividere vore formuer med 7,5.

Gade vide hvad der kommer først:

Fehmerbæltbroen (forløbigt løseligt projekteret til at stå færdig år
2015) eller Euro i stedet for kronen?


Jeg er bange for at broen vinder dette væddeløb
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:

> > Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:

> > > Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der tilflyder
> > > samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er
> > > ekspert i dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af
> > > kroner.

> > »Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver de
> > store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?

> > I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
> > betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
> > til at dividere vore formuer med 7,5.

> Gade vide hvad der kommer først:

> Fehmerbæltbroen (forløbigt løseligt projekteret til at stå færdig år
> 2015) eller Euro i stedet for kronen?

> Jeg er bange for at broen vinder dette væddeløb

Med den manglende budget-disciplin man kan se i lande som Tyskland og
Frankrig, har jeg nu heller ikke noget synderligt mod det. Det giver
højst nogle besværligheder ved handel over internettet, eller når man er
syd for grænsen. Men nu får vi jo sandsynligvis inden for et par måneder
en ny kansler i Berlin, og inden for et par år en ny præsident i Paris.
--
Per Erik Rønne

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h03fsb.wzez8p1hhbzpzN%spam@husumtoften.invalid...
> Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:
>
>> Per Rønne <spam@husumtoften.invalid> wrote:
>
>> > Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
>> > > Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der
>> > > tilflyder
>> > > samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er
>> > > ekspert i dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner
>> > > af
>> > > kroner.
>
>> > »Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver
>> > de
>> > store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?
>
>> > I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
>> > betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
>> > til at dividere vore formuer med 7,5.
>
>> Gade vide hvad der kommer først:
>
>> Fehmerbæltbroen (forløbigt løseligt projekteret til at stå færdig år
>> 2015) eller Euro i stedet for kronen?
>
>> Jeg er bange for at broen vinder dette væddeløb
>
> Med den manglende budget-disciplin man kan se i lande som Tyskland og
> Frankrig, har jeg nu heller ikke noget synderligt mod det. Det giver
> højst nogle besværligheder ved handel over internettet, eller når man er
> syd for grænsen. Men nu får vi jo sandsynligvis inden for et par måneder
> en ny kansler i Berlin, og inden for et par år en ny præsident i Paris.

Og med tiden også en EU-præsident, ...

"Hvad sku? vi med en præsident? Så?n en folkepolitibetjent".
"Med skrårem og hjælm og vandkanon, som stikker sin næse i alt".


J.

---

""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
news:1h01pc4.za33dwb4zkoN%spam@husumtoften.invalid...
> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>
>> Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der tilflyder
>> samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er ekspert
>> i
>> dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af kroner.
>
> »Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver de
> store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?
>
> I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
> betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
> til at dividere vore formuer med 7,5.

Jeg er allerede millionær - boligmillionær - men hvis vi fik et andet
system her i landet, der gik i den retning jeg ønsker,så ville jeg bryde mig
fejl om hvorvidt vores hus pludselig var blevet mere værd - for mig er det
blot et sted at bo som opfylder de behov vi har - vi deler det i øvrigt med
en af mine barndomsvenner, som altså ejer 1/3 af det - min kone og jeg ejer
hver 1/3, men derfor er husets værdistigning på de godt 4 år vi har boet
der, voldsom stor - mere end en mio mere end vi gav for det, er det blevet
til - og det betyder naturligvis at vi kan omlægge det og få højtforrentede
lån ud af verden til fordel for meget mindre (fastforrentede) - og det er vi
godt tilfredse med. Men det ændrer altså ikke min politiske holdning - havde
vi et andet samfundssystem, ville jeg uden videre opgive den værdistigning
til fordel for et bedre socialistisk samfund.

--
ahw

---

"Arne H. Wilstrup" <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote in message
news:42e4aad1$0$166$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> ""Per Rønne"" <spam@husumtoften.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1h01pc4.za33dwb4zkoN%spam@husumtoften.invalid...
>> Arne H. Wilstrup <detfaarduejatvide@invalid.dk> wrote:
>>
>>> Da staten også tjener på det, så er det rigtig mange penge, der
>>> tilflyder
>>> samfundet ved en rentesænkning - og selv jeg, der bestemt ikke er
>>> ekspert i
>>> dette, kan se at det må beløbe sig op til mange millioner af kroner.
>>
>> »Mange millioner kroner« er peanuts i en samfundsøkonomi, der opgiver de
>> store poster i /billioner/ kroner. Mon ikke du mente »milliarder«?
>>
>> I øvrigt bliver du jo selv millionær, efterhånden som du får lånene
>> betalt ud. Medmindre at vi overgår til ¤ inden; så skal vi jo pludselig
>> til at dividere vore formuer med 7,5.
>
> Jeg er allerede millionær - boligmillionær - men hvis vi fik et andet
> system her i landet, der gik i den retning jeg ønsker,så ville jeg bryde
> mig fejl om hvorvidt vores hus pludselig var blevet mere værd - for mig er
> det blot et sted at bo som opfylder de behov vi har - vi deler det i
> øvrigt med en af mine barndomsvenner, som altså ejer 1/3 af det - min kone
> og jeg ejer hver 1/3, men derfor er husets værdistigning på de godt 4 år
> vi har boet der, voldsom stor - mere end en mio mere end vi gav for det,
> er det blevet til - og det betyder naturligvis at vi kan omlægge det og få
> højtforrentede lån ud af verden til fordel for meget mindre
> (fastforrentede) - og det er vi godt tilfredse med. Men det ændrer altså
> ikke min politiske holdning - havde vi et andet samfundssystem, ville jeg
> uden videre opgive den værdistigning til fordel for et bedre socialistisk
> samfund.

Man kunne også sælge huset, give overskuddet til de fattige, og så rejse til
Cuba og slå sig ned der?

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:42DEB86F.68F05965@yahoo.dk...
> Huspriserne stiger så voldsomt, så skyldes at bankerne låner billiger og
> billiger ud. Dels betales mange dyre huse, delvist ved at folk sælger et
> mindre hus. Hvilket vil sige at bankernes lån til at købe et lille hus
> er med til at hæve prisen på de store huse.
>
> Men hvor har bankerne dog alle disse penge fra?

Den altoverskyggende hovedpart af landets boliglån er realkreditlån, og det
er ikke realkreditinstitutterne, der låner disse penge ud. Derimod sker der
jo det, at man sælger en obligation, og det er så investoren, der køber
obligationen, der låner pengene ud.

I forhold til bankerne "låner" eller "køber" de jo selv pengene.

Bankerne låner dels penge af bankkunderne, der har penge stående i banken,
og lige som udlånsrenten er lav, er indlånsrenten det også. Dels låner eller
"køber" de penge i Nationalbanken. Også dens rente
over for bankerne (diskontoen) er lav i øjeblikket. Dermed er bankerne i
stand til at låne penge til forbrugerne til en lav pris.