/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
52 procent af alle EU-borgere er imod tyrk~
Fra : Torben Østrup


Dato : 19-07-05 22:30

Tyrkiet er IKKE en del af Europa og har i øvrigt heller aldrig været det.

DERFOR skal Tyrkiet heller ikke optages i EUropa (på noget som helst
tidspunkt, hverken nu eller i fremtiden).

Det er der heldigvis 52% af EU-borgerne der er enige i.

Man burde i lyset af den udbredte modstand mod Tyrkiest optagelse i stedet
have en
plan B for hvad man gør hvis Tyrkiet sandsynligvis IKKE bliver godkendt til
optagelse.

Dette afvises kategorisk, men det at have en reserveplan er jo
heller ikke ligefrem EUs stærke side.

Jeg er også 100% enige med østigerne i at specielt "Kroatien .... har mere
ret til at komme med i EU end Tyrkiet."

Citat:

"Netop som en ny europæisk meningsmåling i går afslørede stor modstand mod
tyrkisk medlemskab, satte de to lande nye spørgsmålstegn ved beslutningen

et ministermøde i Bruxelles.

I hele EUropa er det 52 procent af alle EU-borgere er imod tyrkisk
medlemskab.

Ifølge undersøgelsen støtter kun 35 procent af de adspurgte, at Tyrkiet
bliver medlem - mens over halvdelen er direkte imod. I de 15 'gamle'
EU-lande er støtten kun 32 procent for tyrkisk medlemskab.

Modstanden er størst i netop Østrig, hvor hele 80 procent er imod optagelse
af Tyrkiet. Men også i Tyskland og Frankrig ser cirka to tredjedele af
borgerne helst tyrkerne holdt ude.

Østrig vil have adskilte standarder:

Flere krav til Tyrkiet og færre til Kroatien«, sagde en diplomat. »Kroatien
og andre Balkanlande har mere ret til at komme med i EU end Tyrkiet«, sagde
Grasser, der i modsætning til udenrigsministeren er medlem af det
højreekstremistiske Frihedsparti.

På trods af at det britiske formandskab - som er stærk tilhænger af tyrkisk
medlemskab - forsøgte at undgå en debat, tog den østrigske udenrigsminister
ordet for at kritisere kommissionens forslag til forhandlingernes forløb.

»Vi har altid ment, at det ville være klogt at opstille et helt klart
alternativ til medlemskab«, sagde udenrigsminister Ursula Plassnick.

Cypern kritiserede Tyrkiets manglende underskrivelse af en protokol, som
indirekte vil anerkende den græsk-cypriotiske regering efter 25 års strid
om
østaten i det østlige Middelhav."

Citat slut


Selve artikelen:

EU-lande vil forpurre forhandlinger med Tyrkiet

Det britisk formandskab søger at undgå nye diskussioner om en
forhandlingsdato, netop som nye målinger viser stigende folkelig modstand
mod at optage Tyrkiet i EU.

Både Østrig og Cypern forsøger til det sidste at skabe tvivl om de
forhandlinger om tyrkisk EU-medlemskab, som skal begynde 3. oktober.

Netop som en ny europæisk meningsmåling i går afslørede stor modstand mod
tyrkisk medlemskab, satte de to lande nye spørgsmålstegn ved beslutningen

et ministermøde i Bruxelles.

'Et alternativ vil være klogt'

På trods af at det britiske formandskab - som er stærk tilhænger af tyrkisk
medlemskab - forsøgte at undgå en debat, tog den østrigske udenrigsminister
ordet for at kritisere kommissionens forslag til forhandlingernes forløb.

»Vi har altid ment, at det ville være klogt at opstille et helt klart
alternativ til medlemskab«, sagde udenrigsminister Ursula Plassnick.

Hun gik dog ikke helt så vidt som den østrigske finansminister, Karl-Heinz
Grasser, der i Financial Times i går udtrykte tvivl om datoen for
forhandlinger.

»Kroatien og andre Balkanlande har mere ret til at komme med i EU end
Tyrkiet«, sagde Grasser, der i modsætning til udenrigsministeren er medlem
af det højreekstremistiske Frihedsparti.

Ikke rette øjeblik

I andre EU-lande og i kommissionen er der frygt for, at Østrig kan finde på
at kræve forhandling med Kroatien samtidig med Tyrkiet - selv om de
kroatiske forhandlinger foreløbig er udsat på grund af manglende samarbejde
med den internationale krigsforbryderdomstol.

»Østrig vil have adskilte standarder: Flere krav til Tyrkiet og færre til
Kroatien«, sagde en diplomat.

Storbritanniens udenrigsminister, Jack Straw, forsøgte på vegne af
formandskabet at feje kritikken af bordet ved at sige, at »det ikke er det
rette øjeblik« til den debat.

»Vi har besluttet, at forhandlingerne skal begynde til oktober. Tyrkiets
fremtid ligger i EU«, sagde Straw, der dog lægger op til en dybtgående
diskussion på et uformelt ministermøde i Wales i september.

Samme holdning indtog det danske udenrigsministeriums direktør, Friis Arne
Petersen, der deltog i mødet som stedfortræder for den ferierende Per Stig
Møller.

»Alt tegner til, at vi kan gå i gang med forhandlingerne 3. oktober som
planlagt, hvis ellers tyrkerne fortsat opfylder alle krav om ikke mindst
overholdelse af menneskerettigheder. Jeg har svært ved at se et medlemsland
bremse den beslutning nu«, sagde Friis Arne Petersen.

Ny meningsmåling

Kritikken kommer på et tidspunkt, hvor EU-kommissionen netop har
offentliggjort en ny meningsmåling foretaget blandt næsten 30.000
EU-borgere, som afslører stigende utilfredshed med beslutningen om
forhandling med Tyrkiet.

Ifølge undersøgelsen støtter kun 35 procent af de adspurgte, at Tyrkiet
bliver medlem - mens over halvdelen er direkte imod. I de 15 'gamle'
EU-lande er støtten kun 32 procent for tyrkisk medlemskab.

Modstanden er størst i netop Østrig, hvor hele 80 procent er imod optagelse
af Tyrkiet. Men også i Tyskland og Frankrig ser cirka to tredjedele af
borgerne helst tyrkerne holdt ude.

Men det britiske EU-formandskab ser ikke den store folkelige modstand som
et
argument for at fortryde forhandlingernes start i oktober. »Jeg er klar
over
den kontrovers, der er i øjeblikket«, sagde Jack Straw.

»Men hvis forhandlingerne fører til medlemskab, vil det først ske om 10 år.
Og inden da er det op til hvert enkelt medlemsland at bestemme - enten i
parlamentet eller ved folkeafstemning - om de vil have Tyrkiet med i EU«,
sagde han.

Folkeafstemninger

Både Østrig og Frankrig har annonceret, at de vil udskrive folkeafstemninger
om tyrkisk medlemskab.

Østrigerne stod ikke alene med deres tvivl i går, hvor også Cypern
kritiserede Tyrkiets manglende underskrivelse af en protokol, som indirekte
vil anerkende den græsk-cypriotiske regering efter 25 års strid om østaten i
det østlige Middelhav.

Borgernes modstand mod Tyrkiet

1: EU-kommissionens analyseinstitut, Eurobarometer, offentliggjorde i går
en undersøgelse foretaget blandt 29.328 borgere i de 25-lande, adspurgt i
perioden 9. maj til 14. juni i år. Den viser blandt andet:

2: 52 procent af alle EU-borgere er imod tyrkisk medlemskab, mens 35
procent er for.

3: Kun 32 procent af borgerne i de 15 'gamle' EU-lande er for tyrkisk
medlemskab, mens 48 procent i de 10 'nye' lande støtter tyrkernes optagelse
i unionen.

4: Modstanden er størst i Østrig (80 procent), Tyskland (74 procent) og
Frankrig (70 procent). Alle steder er modstanden vokset siden den seneste
måling i 2002.

Artikel: www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=388261

--
Torben Østrup
_____________________
e-mail: eastrup4@hotmail.com
"Når man respekterer religionen,
skal man også holde den ude
fra så mange ting som muligt."
Sean O' Casey





 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste