"Anders Peter Johnsen" <anderspj@REMOVE_THISwebspeed.dk> wrote in message
news:42cb1092$0$170$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> Knud Larsen wrote:
>
>> Iøvrigt var 1. Amendments ord om stat og kirke jo ikke noget, som skulle
>> holde Gud ude af politik
>
> Åhjo!
>
> > , men var bestemt til at holde politik ude af
>> kirkeanliggender og at sikre folks ret til valg af religion.
>
> Hvilket for sidstnævntes vedkommende er det samme: First Amendment
> forbyder netop Kongressen af vedtage lovgivning, som på nogen måde sigter
> imod etableringen af en statskirke.
Det er *ikke* det samme. Man har altid "blandet" religion ind i politik, det
var aldrig det der var forbud mod, men netop etableringen af en
statskirke, - altså politikken måtte ikke bestemme hvem og hvad folk skulle
tro på, men at man troede på Gud var en selvfølge.
>
> Og det er jo - især set fra en dansk synsvinkel, hvor vi tværtimod i
> Grundloven har rodet religion og politik godt sammen ved at udnævne
> Folkekirken til decideret statskirke - en ganske fornuftig ide, især når
> man altså anerkender at USA historisk set består af folk, som i
> allerhøjeste grad ikke bare er flygtet fra politisk, men især religiøs
> undertrykkelse i det 18. og 19., ja selv det 20. århundrede...
>
> Det er for mig at se et strålende kompromis indgået mellem de
> etnisk-religiøse grupperinger, når protestanter, puritanister,
> anglikanere, irske og italienske katolikker og så selvfølgelig jøder, der
> traditionelt har været forfulgt, kan blive enige om at man afholder sig
> fra noget, der således kan implicere religiøs diskrimination, men
> tværtimod i religionsfrihedens og pluralismens navn fastholder at USA
> principielt er sækulært, dvs. som statskonstruktion ikke har nogen som
> helst officiel religiøs konfession.
Man fandt først lejlighed til at være imod kristendom i skolen da irske
katolikker begynde at komme ind i landet i slutningen af 1800-tallet og man
var bange for at de skulle udsprede deres form for kristendom. Først i
1960erne kom det du henviser til, og først da blev morgenbøn osv forbudt i
skolen.
>
> > Gud og tro var altid en del af amerikansk politik lige fra begyndelsen.
>
> Tja, man kan jo smile af den lettere skizioide Dollarseddel med "In God We
> Trust" på den ene side og Frimurernes "Altseende Øje" omkranset af teksten
> "Novus Ordo Seclorum" på den anden!
>
> Ikke desto mindre er mit eget primære "ideologiske problem" med Bush nok
> at han altså både synes at rode sig ud med Kristus (som jo angiveligt Selv
> sagde "Giv Kejserens, hvad Kejserens er, og Guds, hvad Guds er") OG med
> Konstitutionen (First Amendment), når han i dèn grad lader sin egen
> PERSONLIGE religiøsitet influere på sin OFFICIELLE embedsførsel og
> ligefrem fremsætter lovforslag, hvor sociale programmer baseret på lige
> netop hans egen tolkning af Kristendommen søges finansieret af offentlige
> midler.
Bush har jo ikke rodet sin tro ind i ret meget i forhold til alle andre
præsidenter, og han er meget forsigtig med ikke at fremhæve sin bestemte
form for tro. Men at det religiøse højre har fået større magt de sidste ti
år, er rigtig nok, og også næste præsident bliver nødt til at spille med på
de kraftrreligiøses dagsorden, - mere eller mindre.
>
> Tværtimod er hans embede altså netop sækulært, idet han jo principielt er
> præsident for ALLE amerikanere, religiøs tro eller ej anset. Desværre
> synes han dog altså engang imellem at lufte en opfattelse af sig selv som
> noget nær gammeltestamentlig israelitisk "præstekonge" med dertilhørende
> dobbeltfunktion (altså som en slags "nationens ypperstepræst" såvel som
> "konge og krigshøvding"), hvilket jeg for så vidt mener riskerer at skade
> såvel hans officielle politik som dèn personlige tro, han prøver at
> promovere...
Det er jo rene myter, han siger jo ikke andet end at han selv tror på en Gud
og håber at blive vejledt af denne personage.
>
> Men det ER en svær balancegang, for så vidt at også store dele af hans
> eget folk (mest af alt i "Bibelbæltet") desværre i dèn grad synes at
> tilsidesætte den oprindelige sækulære skelnen som BÅDE Konstitutionen
> såvel som Kristendommen (Det Ny Testamente og især Martin Luthers
> oprindelige tolkninger heraf) faktisk synes helt absurd rørende enige
> om...
>
> Tværtimod så man netop yderligtgående såkaldte "kristenfundamentalister"
> (som altså åbenbart ikke engang kan deres Ny Testamente?) promovere Bush
> som "Guds Mand" med tilsvarende omvendt dæmonisering af Kerry ved sidste
> valg...
>
> Og det er altså, når amerikanerne således læner sig opad "teokratiske
> fascinationer", at jeg mener man bør være bekymret og advare imod denne
> latente, grelle "dobbelte fejtagelse", når såvel Konstitutionen som
> Kristendommen nu engang er bedst tjent ved at man bevarer denne "gensidige
> respekt", som en egentlig, sækulær statskonstruktion faktisk kan tages som
> udtryk for...
Religiøse skal man altid være bange for, man ved aldrig hvornår de går fra
personlig tro til gruppefanatisme i Guds navn. Men det ER jo trods alt -
slemt nok - kun nogle få positioner, som er baseret på troen, - modstand mod
abort og modstand mod homoseksuelle giftermål, det er jo IKKE, som om man
ville indføre sharia eller udskifte hele lovkomplekset med de ti bud. Sjovt
nok vil man forresten hellere i USA se en bøsse som præsident end en ateist,
iflg meningsmålinger.