/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Statsadvokat opgiver sag mod moskémodstand~
Fra : G B


Dato : 27-06-05 22:59

http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=3126286/

Jyllands-Posten Offentliggjort 25. juni 2005 03:00

Statsadvokat opgiver sag mod moskémodstandere
Af JENS KURT JØRGENSEN

Statsadvokaten i Viborg afviser, at en pjece udgivet af foreningen Århus
mod Moskeen overtræder racismeparagraffen. Derfor indstiller han
efterforskningen i sagen. Moskemodstanderne er klar med nyt materiale
mod byggeriet.

Statsadvokaten Peter Brøndt Jørgensen i Viborg har afvist at rejse
tiltale mod foreningen Århus mod Moskeen for overtrædelse af
racismeparagraffen.

Det meddelte han i går formelt til politimester Jørgen Illum, efter
jurister hos Århus Politi på egen foranledning anmeldte sagen til
Statsadvokaten.

Afgørelsen vækker jubel hos foreningens formand, Thomas Kierstein.

"Det er en sejr for ytringsfriheden, men samtidig også en principiel
afgørelse der viser, at man har ret til at benytte sig slagkraftigt at
politisk satire. Men egentlig havde vi heller ikke forventet, at vi
kunne retsforfølges," siger Thomas Kierstein.


Ulovlig propaganda
Sagen har baggrund i, at foreningen Århus mod Moskeen i december sidste
år husstandsomdelte 10.000 foldere, der agiterede mod det moskébyggeri,
som en anden forening i Århus forsøger at rejse opbakning til i
Vestbyen. Forsiden af folderen var prydet af en tegning, som juristerne
anså som en mulig overtrædelse af racismeparagraffen 266 b, st. 1 og 2
ligesom de ønskede en vurdering af, hvorvidt den var udtryk for ulovlig
propagandavirksomhed, netop fordi folderen blev omdelt i så stort antal.

Begge dele bliver blankt afvist af Peter Brøndt Jørgensen:

"Der er ikke rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som
forfølges af det offentlige (i forhold til § 266 b, red.), er begået.
Jeg har ved min afgørelse navnlig lagt vægt på, at der efter nøje
vurdering af pjecens enkelte dele og af pjecen som helhed ikke findes at
foreligge hverken forhånelse eller nedværdigelse af den gruppe personer,
der bekender sig til den muslimske tro og Koranen," fastslår Peter
Brøndt Jørgensen i sin afvisning af sagen.

Islamiske symboler
Det står dog med afgørelsen både Århus Politi og enkeltpersoner frit for
at forfølge sagen ved et civilt søgsmål, men den kan ikke længere
forfølges som en straffe- eller politisag, medmindre Rigsadvokaten går
ind i sagen.

Forsiden af den omstridte pjece var en tegning baseret på Århus Byvåben,
hvor mange elementer var udskiftet med islamiske religiøse symboler,
blandt andet en halvmåne.

En mand og en kvinde figurerer også på tegningen. Kvinden er iført burka
og en lænke om håndleddet, mens manden med et brysk ansigtsudtryk har
godt fat om krumsablen i den ene hånd og en udgave af Koranen i den
anden.

Indeni folderen er der løsrevne citater, der anføres som værende hentet
fra Koranen, og det skrives, at kvindesynet i islam samt forholdet til
dyr, begreberne hellig krig er helt uforenelige med danske værdier og
normer.

Afslutningsvis opfordres der i folderen danskere til at melde sig ind i
foreningen, så man i fællesskab kan sige stop og forhindre, at danskerne
bliver fortrængt fra deres eget land.

Nye foldere på vej
"Vi har siden omdelingen af folderne fået mange nye medlemmer, så vi i
dag har rundet et medlemstal på 300. Vi er parate med nye foldere og
kampagner mod byggeriet. Vi giver ikke op, selvom både borgmesteren og
andre fremtrædende borgere i byen tilsyneladende støtter mosképlanerne,
men de vil blive mødt af mange protester fra almindelige borgere i den
kommende valgkamp," mener Thomas Kierstein. Det var i går ikke muligt at
få en kommentar fra Århus Politi eller politimester Jørgen Illum om,
hvorvidt politiet vil påklage Statsadvokatens afgørelse til
Rigsadvokaten. Klagefristen udløber om fire uger.

jens.jorgensen@jp.dk

--
Med venlig hilsen
GB

 
 
Tim (27-06-2005)
Kommentar
Fra : Tim


Dato : 27-06-05 23:07

"G B" <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:42c076aa$0$673$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> http://www.jp.dk/aar/artikel:aid=3126286/
>
> Jyllands-Posten Offentliggjort 25. juni 2005 03:00
>
> Statsadvokat opgiver sag mod moskémodstandere
> Af JENS KURT JØRGENSEN
>
> Statsadvokaten i Viborg afviser, at en pjece udgivet af foreningen Århus
> mod Moskeen overtræder racismeparagraffen. Derfor indstiller han
> efterforskningen i sagen. Moskemodstanderne er klar med nyt materiale
> mod byggeriet.
>

Så kan den moske hvile i fred?

Tim



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177520
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408659
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste