---

Den 15. December 2002 bragte dagbladet Politiken en artikel af cand.
mag. Geoffrey Cain. Artiklen var en kommentar til nogle udtalelser af
den ledende Radikale politiker Marianne Jelved.

Geoffrey Cain havde heftet sig ved nogle udtalelser af mere generel
karakter, ikke dagsaktuel polemik, men grundlæggende tankegods i det
Radikale Venstre, tilsyneladende, og udtryk for det Radikale Venstres
menneskesyn. Kort fortalt går det ud på at alle mennesker er lige gode,
i moralsk forstand. Den ondeste psykopat og massemorder er lige så god
som den uselviske sjæl der i en farlig situation sætter sit eget liv på
spil for at redde andre. Alle er lige gode, og alle bør derfor have
samme vilkår, der bør ikke gøres forskel.

Geoffrey Cain pegede på de mange urimeligheder i disse påstande, blandt
andet at hvis virkelig alle mennsker var lige gode og derfor skulde
have ens kår, så skulde man da ikke sætte nogle i fængsel i årevis og
lade andre gå fri. Det er jo at gøre forskel, at diskriminere, og det må
man ikke. Altså bør alle fængsler lukkes straks - eller åbnes, skulde
man vel sige, og alle straffe skulde afskaffes. Det vil politikerne
selvfølgelig gøre, hvis de mener hvad de siger. Men det gør de måske
slet ikke. Måske vrøvler de bare.

Marianne Jelved blev pinligt berørt over at være afsløret som idiot, og
hun tog til genmæle i et læserbrev i Politiken den 29. december 2002.
Læserbrevet giver sig ud for at være et svar på Geoffrey Cains indlæg,
men det er det slet ikke. Det er en gang udenomssnak, og slet ikke et
svar. Men det er udformet på en måde som i højeste grad er en kommentar
værd. Jeg skal da kommentere hendes læserbrev, og jeg skal gøre det
grundigt.

Jeg skal først minde om Piet Heins berømte gruk

En yndet form for polemik
består i det probate trick
at dutte folk en mening på
hvis vanvid alle kan forstå.

Det vil jeg ikke gøre mig skyld i, så jeg skal citere Marianne Jelveds
egne ord og hendes læserbrev i sin helhed. Så kan læseren selv se om jeg
dutter hende en mening på, en anden mening end hendes egen.

Marianne Jelved skriver allerførst:
"Du skal ikke være bange, Geoffrey Cain."
Men Geoffrey Cain har slet ikke givet udtryk for at han er bange på den
måde som Marianne Jelved skriver. Hvorfor skriver Marianne Jelved sådan?
Det er fuldstændig vildledende - og når man ser nærmere til, er det en
arrogant måde at udtrykke sig på, ovenfra og ned, som om Marianne Jelved
stadigvæk var skolefrøken i Jyllinge, og Geoffrey Cain en lille uartig
dreng i syvende, der skal tales til ro. En utrolig flabet facon som den
ledende Radikale politiker tillader sig her. Hvad bilder hun sig ind?

Vi går videre, uden overspringelser.
"Jeg har læst dit morsomme indlæg om de radikales glorie i Politiken
15.12., og jeg må anerkende, at du har gjort dig umage med at tænke dig
godt om". Igen, hvilken utrolig flabethed! Hvilken frækhed, dette
ironiske "dit morsomme indlæg". Der er aldeles ikke noget morsomt i
Geoffrey Cains artikel. Og dette "at du har gjort dig umage med at tænke
dig godt om". Den der læser Geoffrey Cains indlæg af 15. December, og
derefter Marianne Jelveds læserbrev, behøver ikke et øjeblik at være i
tvivl om hvem af de to der kan tænke, og hvem der ikke kan andet end at
kagle kært og indholdsløst. Den forhenværende Vice-Statsministers
udtryksmåde er dybt uanstændig.

Videre:
"Det har ført til særdeles morsomme og spektakulære betragtninger, der
har sin forløber i det bedste af dansk litteratur." Marianne Jelved
stiller sig her an som den gennemkultiverede personlighed og den erfarne
frøken, der nok forstår at sætte sådan en snottet unge i syvende på
plads, og igen en overlegent ironisk karakteristik af Geoffrey Cains
artikel som "morsomme og spektakulære betragtninger". Jeg kan kun
gentage at Geoffrey Cains artikel overhovedet ikke er morsom, og
udtrykket "spektakulære betragtninger", med det tydeligt hånende
tonefald, hører ingen steder hjemme. Hvis der er noget "spektakulært" i
Geoffrey Cains artikel, skulde det da være påvisningen af at det
Radikale Vensters leder er en nar.

Marianne Jelved kan trække på sit dybe kendskab til dansk litteratur:
"Det falder mig for at citere Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus", der
også disputerer - her med sin mor, Nille: "Nu skal I få det at høre. En
sten kan ikke flyve". Nille: "Nej, det er vist nok, undtagen man kaster
den". Montanus: "I kan ikke flyve". Nille: "Det er og sandt".
Montanus:"Ergo er morlille en sten". (Nille græder). - "

I betragtning af at Marianne Jelved tydeligvis vil have os til at tro at
hun trækker på et overordenlig omfattende kendskab til dansk litteratur
igennem århundrederne er det forunderligt at hun ikke kan drive det
længere end til at citere det alleroftest citerede skriftsted i denne
forbindelse. Man skulde tro at hun slet ikke kender det på første hånd,
men rasper af efter hvad andre har sagt, sådan som politikere gemenligen
gør. De har jo så travlt, ikke sandt, hvornår skulde de få tid til at
læse bøger? Men man bemærker den ondskabsfulde brug af ordet disputerer
- med overtoner af "ungdommelig umodenhed", som den modne skolefrøken
nok skal forstå at sætte på plads.

I øvrigt er det ganske modigt af Marianne Jelved at gøre opmærksom på
netop dette sted i Holbergs komedier. Det er jo et godt eksempel på
hvordan man ved nærmere eftertanke kan vise at sludder og vrøvl ikke er
andet end - sludder og vrøvl. Og Geoffrey Cain har i sin artikel vist at
det er hvad den forhenværendeVice-Statsministers ord er.

Videre, stadig uden overspringelser:
"Men du har forhåbentlig ingen grund til bekymring uanset din disputeren
over radikale eller andre urostiftere". Det er helt ved siden af. Her
gælder Piet Heins ord, som før citeret: En yndet form for polemik - .
Geoffrey Cain har slet ikke givet udtryk for bekymring over "radikale
eller andre urostiftere", slet ikke! Det er skrupforkert, det som
Marianne Jelved her skriver, det har intet på sig. Hun er måske vant til
at sige det mest afsindige vrøvl i Folketinget, hvor alligevel ingen
hører efter - men her har hun det uheld at der er mennesker der læser
hvad hun skriver, og tænker over det - og gyser. Man lægger igen mærke
til det arrogante, hovmestererende ord "disputeren". På plads, snothvalp
- siger frøkenen.

Endelig, til sidst:
"Du bor i en demokratisk retsstat, hvor alle er lige for loven, og hvor
retsstaten værner den enkelte og andre minoriteter mod vilkårlig
magtudøvelse og skøn. Det er jo nærmest en banalitet. Eller det er det
måske alligevel ikke længere, skal man tro din bekymring?" - Jeg ved
ikke om det er en banalitet, eller om det overhovedet er rigtigt. Men
det har ikke noget som helst med sagen at gøre. Sagen er Geoffrey Cains
artikel, og den handler slet ikke om dette. "Goddag mand" -
"Økseskaft!". Hvis det er sådan man ævler på Christiansborg,
Demokratiets Højborg, så kunde man nok sætte spørgsmålstegn ved, om vort
demokrati er så vidunderligt som det siges.

Jeg har citeret Marianne Jelveds læserbrev in extenso. Man kan altså
ikke beskylde mig for at manipulere ved at udelade noget af hvad
Marianne Jelved skrev. Jeg mener heller ikke at jeg har fordrejet noget,
eller gjort andet end at tydeliggøre hvad Marianne Jelved har sagt. Men
jeg er rystet over den dybt uanstændige form for polemik som den
forhenværende Vice-Statminister indlader sig på her. Jeg er rystet over
den helt igennem uartige og hovne tone, der åbenbart er standarden i
Radikale lederes udtalelser. Så ringe er de altså, af så ringe karat. Og
de bestemmer over os! At vi finder os i det!

Richard Mott

--
Med venlig hilsen
GB

---

"G B" <nonono@nospam.invalid> wrote in message
news:42c075ca$0$673$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Den 15. December 2002 bragte dagbladet Politiken en artikel af cand.
> mag. Geoffrey Cain. Artiklen var en kommentar til nogle udtalelser af
> den ledende Radikale politiker Marianne Jelved.

Du bringer klogt modspil fra min tidligere partifælle i Fremskridtspartiet,
Richard Mott, til Jelveds ligemageri.
Det er forudsigeligt at Politiken ikke optager en artikel, der så ORDRIGT ,
modsiger.
Godhedsindustrien kan lide NUL STRAF
Vil man kort modsige, så foreslås OVERVÅGNING.
Udenlandske dømte skal hjemsendes - så ved vi hvor vi har dem, og de skader
ikke EU-borgere igen.
Danske skal gå med elektronisk fodlænke, så politiets satelit i det høje ved
hvor de er - der er vist endnu ikke sket flugt eller ny forbrydelse mens
svenske fanger var i husarrest med den uaftalige elektronik, der gør al ny
forbrydelse letopklarlig.
Vi bør også benytte kæmpebøder og fængslinger, det sidste især til
voldsfarlige -
- og generelt er øje for øje hævngengældelsen ikke eneste værn,
Fx at sætte syndere i gabestok på internettet er billigt - også en hjælp
til overvågning.



> Geoffrey Cain havde heftet sig ved nogle udtalelser af mere generel
> karakter, ikke dagsaktuel polemik, men grundlæggende tankegods i det
> Radikale Venstre, tilsyneladende, og udtryk for det Radikale Venstres
> menneskesyn. Kort fortalt går det ud på at alle mennesker er lige gode,
> i moralsk forstand. Den ondeste psykopat og massemorder er lige så god
> som den uselviske sjæl der i en farlig situation sætter sit eget liv på
> spil for at redde andre. Alle er lige gode, og alle bør derfor have
> samme vilkår, der bør ikke gøres forskel.
>
> Geoffrey Cain pegede på de mange urimeligheder i disse påstande, blandt
> andet at hvis virkelig alle mennsker var lige gode og derfor skulde
> have ens kår, så skulde man da ikke sætte nogle i fængsel i årevis og
> lade andre gå fri. Det er jo at gøre forskel, at diskriminere, og det må
> man ikke. Altså bør alle fængsler lukkes straks - eller åbnes, skulde
> man vel sige, og alle straffe skulde afskaffes. Det vil politikerne
> selvfølgelig gøre, hvis de mener hvad de siger. Men det gør de måske
> slet ikke. Måske vrøvler de bare.
>
> Marianne Jelved blev pinligt berørt over at være afsløret som idiot, og
> hun tog til genmæle i et læserbrev i Politiken den 29. december 2002.
> Læserbrevet giver sig ud for at være et svar på Geoffrey Cains indlæg,
> men det er det slet ikke. Det er en gang udenomssnak, og slet ikke et
> svar. Men det er udformet på en måde som i højeste grad er en kommentar
> værd. Jeg skal da kommentere hendes læserbrev, og jeg skal gøre det
> grundigt.
>
> Jeg skal først minde om Piet Heins berømte gruk
>
> En yndet form for polemik
> består i det probate trick
> at dutte folk en mening på
> hvis vanvid alle kan forstå.
>
> Det vil jeg ikke gøre mig skyld i, så jeg skal citere Marianne Jelveds
> egne ord og hendes læserbrev i sin helhed. Så kan læseren selv se om jeg
> dutter hende en mening på, en anden mening end hendes egen.
>
> Marianne Jelved skriver allerførst:
> "Du skal ikke være bange, Geoffrey Cain."
> Men Geoffrey Cain har slet ikke givet udtryk for at han er bange på den
> måde som Marianne Jelved skriver. Hvorfor skriver Marianne Jelved sådan?
> Det er fuldstændig vildledende - og når man ser nærmere til, er det en
> arrogant måde at udtrykke sig på, ovenfra og ned, som om Marianne Jelved
> stadigvæk var skolefrøken i Jyllinge, og Geoffrey Cain en lille uartig
> dreng i syvende, der skal tales til ro. En utrolig flabet facon som den
> ledende Radikale politiker tillader sig her. Hvad bilder hun sig ind?
>
> Vi går videre, uden overspringelser.
> "Jeg har læst dit morsomme indlæg om de radikales glorie i Politiken
> 15.12., og jeg må anerkende, at du har gjort dig umage med at tænke dig
> godt om". Igen, hvilken utrolig flabethed! Hvilken frækhed, dette
> ironiske "dit morsomme indlæg". Der er aldeles ikke noget morsomt i
> Geoffrey Cains artikel. Og dette "at du har gjort dig umage med at tænke
> dig godt om". Den der læser Geoffrey Cains indlæg af 15. December, og
> derefter Marianne Jelveds læserbrev, behøver ikke et øjeblik at være i
> tvivl om hvem af de to der kan tænke, og hvem der ikke kan andet end at
> kagle kært og indholdsløst. Den forhenværende Vice-Statsministers
> udtryksmåde er dybt uanstændig.
>
> Videre:
> "Det har ført til særdeles morsomme og spektakulære betragtninger, der
> har sin forløber i det bedste af dansk litteratur." Marianne Jelved
> stiller sig her an som den gennemkultiverede personlighed og den erfarne
> frøken, der nok forstår at sætte sådan en snottet unge i syvende på
> plads, og igen en overlegent ironisk karakteristik af Geoffrey Cains
> artikel som "morsomme og spektakulære betragtninger". Jeg kan kun
> gentage at Geoffrey Cains artikel overhovedet ikke er morsom, og
> udtrykket "spektakulære betragtninger", med det tydeligt hånende
> tonefald, hører ingen steder hjemme. Hvis der er noget "spektakulært" i
> Geoffrey Cains artikel, skulde det da være påvisningen af at det
> Radikale Vensters leder er en nar.
>
> Marianne Jelved kan trække på sit dybe kendskab til dansk litteratur:
> "Det falder mig for at citere Ludvig Holbergs "Erasmus Montanus", der
> også disputerer - her med sin mor, Nille: "Nu skal I få det at høre. En
> sten kan ikke flyve". Nille: "Nej, det er vist nok, undtagen man kaster
> den". Montanus: "I kan ikke flyve". Nille: "Det er og sandt".
> Montanus:"Ergo er morlille en sten". (Nille græder). - "
>
> I betragtning af at Marianne Jelved tydeligvis vil have os til at tro at
> hun trækker på et overordenlig omfattende kendskab til dansk litteratur
> igennem århundrederne er det forunderligt at hun ikke kan drive det
> længere end til at citere det alleroftest citerede skriftsted i denne
> forbindelse. Man skulde tro at hun slet ikke kender det på første hånd,
> men rasper af efter hvad andre har sagt, sådan som politikere gemenligen
> gør. De har jo så travlt, ikke sandt, hvornår skulde de få tid til at
> læse bøger? Men man bemærker den ondskabsfulde brug af ordet disputerer
> - med overtoner af "ungdommelig umodenhed", som den modne skolefrøken
> nok skal forstå at sætte på plads.
>
> I øvrigt er det ganske modigt af Marianne Jelved at gøre opmærksom på
> netop dette sted i Holbergs komedier. Det er jo et godt eksempel på
> hvordan man ved nærmere eftertanke kan vise at sludder og vrøvl ikke er
> andet end - sludder og vrøvl. Og Geoffrey Cain har i sin artikel vist at
> det er hvad den forhenværendeVice-Statsministers ord er.
>
> Videre, stadig uden overspringelser:
> "Men du har forhåbentlig ingen grund til bekymring uanset din disputeren
> over radikale eller andre urostiftere". Det er helt ved siden af. Her
> gælder Piet Heins ord, som før citeret: En yndet form for polemik - .
> Geoffrey Cain har slet ikke givet udtryk for bekymring over "radikale
> eller andre urostiftere", slet ikke! Det er skrupforkert, det som
> Marianne Jelved her skriver, det har intet på sig. Hun er måske vant til
> at sige det mest afsindige vrøvl i Folketinget, hvor alligevel ingen
> hører efter - men her har hun det uheld at der er mennesker der læser
> hvad hun skriver, og tænker over det - og gyser. Man lægger igen mærke
> til det arrogante, hovmestererende ord "disputeren". På plads, snothvalp
> - siger frøkenen.
>
> Endelig, til sidst:
> "Du bor i en demokratisk retsstat, hvor alle er lige for loven, og hvor
> retsstaten værner den enkelte og andre minoriteter mod vilkårlig
> magtudøvelse og skøn. Det er jo nærmest en banalitet. Eller det er det
> måske alligevel ikke længere, skal man tro din bekymring?" - Jeg ved
> ikke om det er en banalitet, eller om det overhovedet er rigtigt. Men
> det har ikke noget som helst med sagen at gøre. Sagen er Geoffrey Cains
> artikel, og den handler slet ikke om dette. "Goddag mand" -
> "Økseskaft!". Hvis det er sådan man ævler på Christiansborg,
> Demokratiets Højborg, så kunde man nok sætte spørgsmålstegn ved, om vort
> demokrati er så vidunderligt som det siges.
>
> Jeg har citeret Marianne Jelveds læserbrev in extenso. Man kan altså
> ikke beskylde mig for at manipulere ved at udelade noget af hvad
> Marianne Jelved skrev. Jeg mener heller ikke at jeg har fordrejet noget,
> eller gjort andet end at tydeliggøre hvad Marianne Jelved har sagt. Men
> jeg er rystet over den dybt uanstændige form for polemik som den
> forhenværende Vice-Statminister indlader sig på her. Jeg er rystet over
> den helt igennem uartige og hovne tone, der åbenbart er standarden i
> Radikale lederes udtalelser. Så ringe er de altså, af så ringe karat. Og
> de bestemmer over os! At vi finder os i det!
>
> Richard Mott
>
> --
> Med venlig hilsen
> GB