Integrationsminister Rikke Hvilhøj udtaler at:
" Integration er arbejde, og vejen til arbejde er uddannelse!"
For at sikre, at de unge (indvandrere) nu også kan gennemføre en uddannelse,
har regeringen siden 2004 sørget for, at alle treårige bliver sprogtestet
og, hvis det viser sig nødvendigt, bliver tilmeldt obligatorisk
sprogstimulering. I den nye aftale blev vi enige om, at der nu skal
udarbejdes et screeningsmateriale, så alle tosprogede fremover bliver testet
efter de samme principper.
En anden vigtig del af aftalen handler om at tilbyde lektiehjælp i 100
lektiecafeer i de problemramte boligområder. Vi vil også fremover målrette
studievejledningen, så de svageste - herunder tosprogede - får mest
vejledning.
Heldigvis har en ny undersøgelse af de tosprogedes forældre vist, at de har
meget høje ambitioner på deres børns vegne, men at de savner viden om det
danske uddannelsessystem."
Ja og de ambitioner som indvandrerforældrene har er ligesom de er høje og
derned bygger på luftkasteller også totalt UREALISTISKE og absolut uden hold
i virkeligheden.
Men det går jo meget godt i spænd med de øvrige totalt UREALSTISKE
forventninger sin indvandrene har generelt til det danske samfund.
Disse UREALSTISKE forventninger går primært på at få det bedre økonomisk
UDEN at overhovedet at ville ændre noget som helst i den levevis man har med
fra oprindelseslandet.
Og hvis man endelig ændre noget sker det ofte under tvang.
Hun fortsætter med det følgende:
"Den nye aftale imødekommer altså et behov hos forældrene, der forhåbentlig
betyder, at de unge vil vælge bredere og mere realistisk end i dag, så vi
undgår det alt for høje frafald.
Med aftalen åbner vi desuden nye praktisk indgange til uddannelserne, så de
ikke så bogligt orienterede også kan komme i gang med en uddannelse, hvor de
ikke risikerer at opleve endnu et nederlag."
Jeg tvivler meget på om det ovenstående holder. Og jeg mener at det
integrationsminsteren fremsatte før på ugen nemlig at: "Integrationsminister
Rikke Hvilshøj mener, at indvandrene vil være på niveau med de etniske
danskere om 10-20 år" artikel: også er totalt UREALISTISK.
Alt dette selvom den unge vietnamesiske bådflygtning Duy Thanh Huynh har
fundet ud af:
"Opgaven, som han vandt prisen for, beskriver, hvordan dagpengereformen i
1996 påvirkede unge under 25 i retning af enten job eller uddannelse.
Formanden for de økonomiske vismænd, professor Peter Birch Sørensen, har
været vejleder på opgaven.
Reformen medførte, at unge under 25 fik skåret halvdelen af dagpengeydelsen
væk efter seks måneders ledighed. Et middel regeringen mente ville reducere
ungdomsarbejdsløsheden.
»Det interessante ved resultaterne er, at uddannelseseffekten faktisk er
højere end beskæftigelseseffekten, når man skærer i dagpengene; og når et
passivt middel som at skære i folks dagpenge, hjælper så meget på lysten til
at uddanne sig, hvad kunne man så ikke udrette med mere aktive midler,«
siger Duy."
HAN er i øvrigt en af dem der har fundet ud at forudsætningerne for at blive
ordentlige integreret er:
"Duy kom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam sammen med sine forældre i
1979, efter han var blevet født i en flygtningelejr i Thailand. Forældrene
var flygtet fra deres hjem for at søge mulighederne i Vesten.
Han er jævnligt i Vietnam og besøge resten af familien, der bor syd for
Mekong-deltaet, hvor de fleste turister normalt vender om.
Duy er pæredansk og har ingen vietnamesiske venner, selv om han taler
sproget. Han er dog samtidig klar over, at han ikke ligner en dansker og
mange af hans økonomiske tanker kredser om, hvordan vi kan hjælpe
indvandrere til et bedre liv i Danmark."
Det er min påstand at den primære grund til at mange indvandrere i DK
fravælger og det høje frafald uddannelse er at de heller IKKE ønsker at
blive integreret hverken gennnem uddannelse og siden hen arbejde
Fra Kristeligt Dagblad
Uddannelse giver arbejde til indvandrere
INTEGRATION Det er et mysterium, at de radikale kan anklage regeringen for
ikke at satse på uddannelse i integrationaftalen, for uddannelse fylder
utroligt meget i den aftale
Af Rikke Hvilshøj
Det er en gåde for mig, at de radikale kan anklage regeringen for ikke at
satse på uddannelse i integrationaftalen (Kristeligt Dagblad den 21. juni).
Jeg synes, uddannelse fylder meget i aftalen, og det gør det, fordi vi ved,
at indvandrere og efterkommere, der har gennemført en dansk uddannelse, får
arbejde i samme omfang som danskere. Integration er arbejde, og vejen til
arbejde er uddannelse!
For at sikre, at de unge nu også kan gennemføre en uddannelse, har
regeringen siden 2004 sørget for, at alle treårige bliver sprogtestet og,
hvis det viser sig nødvendigt, bliver tilmeldt obligatorisk
sprogstimulering. I den nye aftale blev vi enige om, at der nu skal
udarbejdes et screeningsmateriale, så alle tosprogede fremover bliver testet
efter de samme principper.
En anden vigtig del af aftalen handler om at tilbyde lektiehjælp i 100
lektiecafeer i de problemramte boligområder. Vi vil også fremover målrette
studievejledningen, så de svageste - herunder tosprogede - får mest
vejledning. Heldigvis har en ny undersøgelse af de tosprogedes forældre
vist, at de har meget høje ambitioner på deres børns vegne, men at de savner
viden om det danske uddannelsessystem.
Den nye aftale imødekommer altså et behov hos forældrene, der forhåbentlig
betyder, at de unge vil vælge bredere og mere realistisk end i dag, så vi
undgår det alt for høje frafald. Med aftalen åbner vi desuden nye praktisk
indgange til uddannelserne, så de ikke så bogligt orienterede også kan komme
i gang med en uddannelse, hvor de ikke risikerer at opleve endnu et
nederlag.
Disse initivativer, tilbud og åbninger kan ikke stå alene, og vi har derfor
aftalt, der skal sendes tydelige signaler om vigtigheden af uddannelse til
de unge og deres forældre. Hvis der er meget fravær fra skolen eller hvis
barnet er på vej ud på en kriminel løbebane, så bliver der krav til
forældrene om at sørge for, at få deres børn i skole, eller at de holde
deres børn hjemme, så de for eksempel kan lave lektier. Hvis de 16-17-årige
ikke er i gang med en uddannelse eller relevant arbejde, så er der ingen
børnecheck. Hvis de 18-25-årige uden uddannelse henvender sig til kommunen
for at få kontanthjælp, så bliver de henvist til en uddannelse. Vi
insisterer på uddannelse, og mener at signalerne er meget klare - og jeg kan
undre mig over, at de radikale ikke har opfanget de signaler.
Artikel:
http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/artikel:aid=256637
Fra Berlingske Tidende
Uddannelse fremmer integrationen
Økonomisk teori skal bruges til at give os alle et bedre liv og trække flere
unge, specielt indvandrere, ind i uddannelsessystemet, mener den unge
økonomistuderende Duy Thanh Huynh. Han har netop vundet McKinsey-prisen for
en økonomiopgave om unge og uddannelse.Der fokuseres meget på, at
indvandrerne skal have et job, men det er da væsentligt bedre at uddanne
dem, så de på længere sigt kan få et bedre liv, en højere levestandard og
dermed en højere plads i samfundet.Duy Thanh Huynh, økonomistuderende,
vinder af McKinsey-prisen
Det er afgørende for udviklingen af samfundet og integrationen af
indvandrere, at der bliver trukket flere unge ind i uddannelsessystemet.
Det mener den unge vietnamesiske økonomistuderende Duy Thanh Huynh, der
netop har vundet McKinsey-prisen for det bedste økonomiske projekt på
Københavns Universitets forårssemester 2005.
Duy - fornavnet udtales nogenlunde som »jø« på dansk - er levende
interesseret i, hvordan man i praksis bruger økonomiske analyser af
samfundet til at øge uddannelsesniveauet og beskæftigelsen.
Det har dannet baggrund for hans interesse for undersøgelser af
arbejdsmarkedet og specielt, hvad der får unge til at vælge en uddannelse
frem for et job.
Opgaven, som han vandt prisen for, beskriver, hvordan dagpengereformen i
1996 påvirkede unge under 25 i retning af enten job eller uddannelse.
Formanden for de økonomiske vismænd, professor Peter Birch Sørensen, har
været vejleder på opgaven.
Reformen medførte, at unge under 25 fik skåret halvdelen af dagpengeydelsen
væk efter seks måneders ledighed. Et middel regeringen mente ville reducere
ungdomsarbejdsløsheden.
»Det interessante ved resultaterne er, at uddannelseseffekten faktisk er
højere end beskæftigelseseffekten, når man skærer i dagpengene; og når et
passivt middel som at skære i folks dagpenge, hjælper så meget på lysten til
at uddanne sig, hvad kunne man så ikke udrette med mere aktive midler,«
siger Duy.
Den 25-årige økonom interesserer sig ikke rigtigt for de mere højtravende
makroøkonomiske emner som betalingsbalance og bruttonationalprodukt. Han
ønsker i stedet at beskæftige sig med økonomien på individniveau og bruge
økonomisk teori til at påpege problemer og løsningsmuligheder.
Han er med sin alder netop sluppet ud af målgruppen for sin undersøgelse,
men der har dog heller ikke været noget behov for at motivere ham til
uddannelse. Han har igennem nogle år som forskningsassistent fulgt Torben
Tranæs, i dag forskningsdirektør i Rockwool Fonden, før det professor på
Socialforskningsinstituttet.
Bådflygtning
Duy kom til Danmark som bådflygtning fra Vietnam sammen med sine forældre i
1979, efter han var blevet født i en flygtningelejr i Thailand. Forældrene
var flygtet fra deres hjem for at søge mulighederne i Vesten.
Han er jævnligt i Vietnam og besøge resten af familien, der bor syd for
Mekong-deltaet, hvor de fleste turister normalt vender om.
Duy er pæredansk og har ingen vietnamesiske venner, selv om han taler
sproget. Han er dog samtidig klar over, at han ikke ligner en dansker og
mange af hans økonomiske tanker kredser om, hvordan vi kan hjælpe
indvandrere til et bedre liv i Danmark.
»Der fokuseres meget på, at indvandrerne skal have et job, men det er da
væsentligt bedre at uddanne dem, så de på længere sigt kan få et bedre liv,
en højere levestandard og dermed en højere plads i samfundet,« siger han.
Regeringen er i øjeblikket i gang med endnu et passivt tiltag for at
nedbringe kriminaliteten blandt indvandrergrupper, nemlig at skære i
forældrenes hjælp, men det skal formentlig følges op af noget mere for at få
de svage grupper med, mener Duy.
»Det er jo altid det, der er interessant for en økonom, nemlig at stille
spørgsmålet: »hvordan får vi de sidste med.« For at få fat i den gruppe, som
typisk er indvandrere, er der behov for at gøre noget mere aktivt,« mener
han.
Asiater klarer sig godt
Løsningerne kunne være at øge beskatningen af unges arbejde og måske
samtidig give mere til studerende. Det er dog formentlig politisk
brandfarligt at forslå sådan noget, i et system, der fokuserer på lighed
fremfor alt.
Noget andet der skal kigges efter i sømmene er flaskehalsproblemer i
uddannelsessystemet. Uddannelseseffekten af reformen var meget høj i 1996 og
derefter faldende, hvilket tyder på at der mangler lærepladser og
studiepladser.
Duy er klar over at han selv kommer fra en gruppe, der generelt klarer sig
godt på det danske arbejdsmarked, nemlig asiaterne.
»Ja, man hører i hvert fald ikke noget slemt om vietnamesere. Men helt
generelt bliver der fokuseret alt for meget på de negative sider ved
indvandrerne,« siger han.
Hos Rockwool-fonden er han for Torben Tranæs i øjeblikket i færd med en
banebrydende undersøgelse af kriminelles jobvaner, et felt, hvor der mangler
forskning.
Indtil videre foretrækker Duy forskerverdenen, men der er ingen tvivl om at
McKinsey med prisen forsøger at lokke ham over i den private
konsulentbranche, hvilket han da heller ikke afviser på længere sigt.
Inden det sker, kan man finde ham begravet i formler og analyser af
imponerende mængder af data, og forsøge at gøre os alle klogere på hinanden
og samfundet.
Artikel:
http://www.berlingske.dk/grid/business/artikel:aid=594062:fid=100100724
--
Torben Østrup
_________________________
pt. stud. mag. / cand. scient. pol.
e-mail: eastrup@gmail.com